Kingo, Thomas O vi arme Synder, Vore Misgierninger

OVi arme Synder, Vore Mißgierninger, I hvilke vi undfangen, Ogsaa fødder er, Have ført os alle I saadan stoor en Nød, At vi ere henfaldne Til dend ævig Død, Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.

[2] Fra Døden vi ey kunde, Ved Gierninger vor Frelses nogenlunde, Synden vaar saa stoor; Skulde vi frelste blive? Det kunde ey anderledes skee, End Guds Søn maatte lide Dødsens bittre Vee. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.

[3] Hafde Christus ey kommet Hid til Verden snart, Og paa sig annammet Vores Trældoms Art, Og for vore synder Velvillig Døden told, Vi hafde til Helvedes Grunde Blevet fordømt og sold. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.

[4] Saadan Gunst og Naade Gud beviise vil, Mod os overmaade, Uforskyldt der til, Ved Christum vor HErre, Som med stoor Lydighed Kaarssens Død vilde bære, Os til Salighed. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.

[5] Her med skulle vi trøste Os mod Synd og Død, Og ikke mißtrøste For Helvedes Glød, Thi vi ere frelste Fra ald Farlighed, Ved Christum, som os elskte, Velsignet i Ævighed. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.

[6] Thi ville vi glade være, Over alle || Land, Gud Fader og Søn ære, Og dend hellig Aand, Og bede hand bortdrive Det onde os Dievlen giorde, At vi stedse maatte blive Hos hans hellige Ord. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.

M. Hans Thomæsøn.