Kingo, Thomas Der JEsus Christ vor Broder

Siunges som:
Lover Gud, I fromme Christne, etc.

DEr JEsus Christ vor Broder Nu tolff Aar gammel vaar, Med Joseph og hans Moder Hand op til Templet gaar, Der alting at bestille, Med hellig Paaske-skik, Just effter HErrens Ville, Som de ved Mosen fik.

[2] Paa Paaske-Festens Dage, Til Salems hellig Stad, Hver skulde sig umage, Og ikke findes lad Til Tiennisten at fremme, I HErrens eget Land, At de ey skulde glemme Hans hielperige haand.

[3] Hvorledes hand dem fride, Og aff Ægypten drog, Der de ey kunde lide Det svare Trældoms Aag, Hvor hand og lod || dem høre Sin Lov aff Sinai, Og ind i Canan føre, Fra Ørkens vildsom stj.

[4] Der Alting haffde Ende Udi Jerusalem, De sig tilbage vende, Og gik paa Veyen hiem; Men JEsus blev tilbage, Saa de det viste ey, Thi søgte de ham fage, Paa Selskabs brede Vey.

[5] De ledte med stoor Klage, Blant Slegt og Kyndinger, Udi tre gandske Dage, Og fandt ham dog ey der: Midt i det Lærde Moode De ham omsider fand, Hvor hand en tolff Aars Poode, Sig teede som en Mand.

[6] Der spurte hand de Vise, Og svarte som en Mand, Saa alle motte prise Med Vunder hans Forstand, Der hans Forældre funde Ham heel forfærdede, Hans Moder samme stunde Saa til ham talede:

[7] Min Søn, min Trøst, mit hierte, Hvi giorde du os det, Med Sorrig og med smerte, Vi effter dig har ledt, Men Christus monne svare, Med Tugt Ærbødelig: Hvad er det I saa saare, Med sorrig søgte mig?

[8] I maatte jo besinde, At jeg skal være der, Og bør mig lade finde I det min Faders er: Det Ord de ey forstode, Men hand gik med dem ned Til Nazareth, og bode Hos dem i Lydighed.

177

[9] Alt dette som hand svarte, Hans Moder tog i agt, Og i sit hierte varte, Hvad her blev giort og sagt: Men JEsus overmaade Tog til udi Forstand, I Alder, Gunst og Naade, Hos Gud og alle Mand.

[10] Derfor, I Fædre fromme, De Unge tugter saa, At de til Kirken komme I tide smag at faa Paa HErrens sande Lære, Der effter skikke sig, At de Gud stedse ære, Og leve Christelig.

[11] I Børn skal flittig lære Guds Frygt og Kierlighed, De Gamle elsk' og ære, Med største Lydighed, I Viisdom og ald Naade Opvoxer allermest, Som JEsus monne raade, Med sit Exempel best.

M. Niels Søffrensøn.