Kingo, Thomas Om Nødtørft jeg ey tviiler

En Anden. Siunges som: Guds Godhed ville vi priise, etc.

1.

OM Nødtørft Jeg ey tviiler,
Gud sørger best derfor,
Udi hans skiød Jeg hviiler,
Og nøyes med mit Kor,
Fra hans Haand Alting kom,
Som skulle til min Føde,
Da Jorden dend laa øde,
Og heele Verden tom.

2.

Jeg grunder kun med maade
Paa det som Jordisk er,
Hand veed selv alt at raade,
Der Faders Hierte bær,
Jeg er udi hans Vold,
Da ingen vilde, kunde
Mig hielpe nogenlunde,
Gav hand mig mit Ophold.

3.

Dend Haand er ey forkortet,
Sæt fast der til din Liid,
Det Guds Børn aldrig skortet
Paa ringeste Mund-Biid,
At hand jo viste Raad,
Dend riige Gud paa Gaver
Naturen vel tillaver,
Det er hans Forsyns daad.

* 391

4.

Naar Forraads-Hoben slipper
I spiise-Kamres Kar,
Og Alting for mig glipper,
Som udi vente var,
Min Sool dend bliver mørk,
At Jeg maa spørge, hveden
Skal Brødet faaes? Et Eden
Giør Gud da aff min Ørk.

5.

En slider suurt og slæber
Og fattes i sin sveed,
Naar i mit Kald Jeg stræber,
Er over mig udbreed
Hans Naades Kiortel-Fliig
Til Velstand og good Liise:
Hvorfor Jeg dig bør priise
Min Gud Ævindelig.

6.

Mens om du ey beskiærer
Halff Lykke eller heel,
Jeg gierne dend ombærer,
Vær selv kun Siælens deel;
Er dend til Gavns forseed,
Hvad Trang Jeg ellers lider,
Dend dog mig aldrig slider
Fra Himlens salighed.
J. C.

*