Nogle Psalmer, om Christi
Person og Embede.

✂ HERR' Christ Guds Søn Eenbaaren, Din Faders ævig Raad, Aff Hiertet hans udkaaren, Som Skriften om har spaad: Hand er dend Morgen-stierne, Som vore hierter gierne Oplyvser med sit Ord.

✂ [2] For os er Mennisk' vorden, I sidste Verdens stund, Hans Moder ey forloren Sin Kydskhed nogenlund, Hand Dievlen har belænket, Og Himmerig os skiænket Med sit det ævig Liv. [3] Vilt du os Naaden give, Vi maatte ræt forstaa, I Christ'lig *[Nr. 40] HERre Christ Gud Faders eenbaarne Søn, Som er hans ævige Raad, Er aff hans Hierte udgangen, Ligerviis som skrevet staar: Hand er dend Morgen-stierne, Vort Hierte oplyvser saa gierne, Med sin Miskundheds Ord.[2] For os et Menniske er vorden, I sidste Verdens Tiid, Hans Moder ey forloren Hendes ukrænkelig Kydskhed, Dievelen haver hand belænket, Himmerig igien os skiænket, Med det ævig Liv.[3] Vilde du os Naaden give, 75 Troe at blive, Dig tien' i Aanden saa, Vort Hierte maatte smage Din sødhed alle Dage, Og tørste effter dig.

✂ [4] Du skabte alt paa Jorden, Og est din Faders Krafft, Regierer det i orden, Med Ord og Guddoms Magt: Din Naad' i os optænde, Vort hierte til dig vende, At vi ey tviil paa dig.

✂ [5] Straff os ud aff din Naade, Styrk os at vi bestaa, Frj os fra ævig Vaade, Guds Børn vi blive maa: At vi her intet meere End Christi Ord begiere, Og Verdens Tant forsmaa.

✂ [6] Alt hvad vi giør og tænker, Vilt || du bestyre saa, At Adams synde-lænker, Os ikke fange maa: Paa det vi nu ey meere Vort Legems Lyst begiere, Mens altid troe paa dig.