Kingo, Thomas Naar vi i største Nød er sted

NAar vi i største Nød er sted, Og veed os ingen sikkerhed, Ey finde hielp ey finde raad, Og græde maa en Hiertens Graad.

[2] Da er vort enest Haab og Trøst At sankes, og med Sind og Røst Til dig om hielp i saadan Nød At raabe, som Du selv os bød.

[3] Vi vende til din Himmels-borg Vort Sind og Hierte fuld 251 aff Sorg, Og søge Synds forladelse, Samt lettelse i straff og Vee.

[4] Som Du forjetter Naadelig Enhver, som der om beder dig, I Sønnens JEsu || Christi Navn, Som er den rette Troens Havn.

[5] Thi komme vi O HErre sød, Til dig og klage vores Nød, Vi som saa gandske er forladt, Med Sorg og Fare ombesat.

[6] Ey til vor Synd i strenghed see, Forlad, forlad og Naaden tee, I all vor Jammer stat os bj, Giør os fra alle Plager fri.

[7] Paa det vi maa af Hiertens Grund, Med fryd dig takke allen stund, Og lydig være med all flid, Samt priise dig til ævig Tiid.

Johan Brunßman.