↩
En Anden over Evangelium,
Skal og sit Vidne bære,
Om dend Nyfødde Barne-Helt,
Og om hans Guddoms Ære!
En Stierne sig i Østen fandt,
Hvor ved de Viises Øye
Om JEsu Fødsel blev bekant,
Og søgte ham med Møye.
Og vented' ham at finde,
De spurde om hans Fødsels hiern
Og hvor hand hviled inde?
Herodes her forskrekkes ved,
Og Salem lige maade,
Dend Barne-Bøddel tog Fortred
Aff dend som fører Naade.
Som vaar om JEsu tegned,
Og udaff det Propheten skrev,
Hans Føde-sted blev regned!
153 O Daarlighed! sin gode Gud
I Brev og Bog at giemme,
Naar hand aff Hiertet lukkes ud,
Og Sindet ham vil glemme.
Paa HErrens Folk og Frender,
Som dette Guds uskyldig Lam
Og deres Gud ey kiender!
De Viise gaar hvor Stiernen vil,
I Mørket gaar de andre,
Og i sin Vanarts blinde spil
Ved Middags-Solen vandre.
Ræt over Jacobs Stierne,
Og over Huset hvor der laa
Vor JEsus Fromheds Kierne!
O salig vist dend Viißdom er
Som veed Guds Søn at finde,
Ald anden Viißdom Vand ey bær
Til JEsu Kundskabs Minde!
Dend Gud og Mand tilliige,
Strax rykkes de med hiertet saa
Som til hans Himmerige!
154 De fulde strax paa Jorden ned
For hannem at tilbede;
Saa faar dend Siæl sit hiertes meed,
Der JEsum vil oplede.
For hannem da frembaare,
I Gaven hiertet vaar at see,
Som Gud hand elsker saare!
Bort med ald Verdens Gods og Guld,
Som Viißdom ey regiærer!
Bort med den lumpen Guld-sands muld
Som aldrig JEsum ærer.
Dend gode Viißdom fatte,
Vi over Verdens Viißdom saa
Vor JEsu Kundskab skatte,
At vi ved Ordets Stierne kand
Os nær til hannem føye,
Med ald vort Guld, vor Magt og stand
Os under hannem bøye.
Aff Verdens Guld i hænde,
Tænk ey, fordi din haand er bar,
Din Gud dig ey vil kiende!
155 Kom, bær ham kun dit hierte til,
Bær Troe og salte Taare,
Hand dem saa nendsom giemme vil,
Som de Klenoder vaare.
Din Pragt du selv maa bære!
Far, Verden, vel, vi reyse hiem,
Og aff de Viise lære,
At vandre did hvor Gud hand vil,
Og lade Verden være,
Saa finde vi nok Veyen til
Vort Land og Himlens Ære.
Th:Kingo.
En Anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Jeg beder
dig min HErr' og Gud, etc.
1.
DEt runde Himlens Stierne-TeltSkal og sit Vidne bære,
Om dend Nyfødde Barne-Helt,
Og om hans Guddoms Ære!
En Stierne sig i Østen fandt,
Hvor ved de Viises Øye
Om JEsu Fødsel blev bekant,
Og søgte ham med Møye.
2.
De reyste til Jerusalem,Og vented' ham at finde,
De spurde om hans Fødsels hiern
Og hvor hand hviled inde?
Herodes her forskrekkes ved,
Og Salem lige maade,
Dend Barne-Bøddel tog Fortred
Aff dend som fører Naade.
3.
Her kastes op hvert Blad og Brev,Som vaar om JEsu tegned,
Og udaff det Propheten skrev,
Hans Føde-sted blev regned!
153 O Daarlighed! sin gode Gud
I Brev og Bog at giemme,
Naar hand aff Hiertet lukkes ud,
Og Sindet ham vil glemme.
4.
Saa legger Hedninger en skamPaa HErrens Folk og Frender,
Som dette Guds uskyldig Lam
Og deres Gud ey kiender!
De Viise gaar hvor Stiernen vil,
I Mørket gaar de andre,
Og i sin Vanarts blinde spil
Ved Middags-Solen vandre.
5.
De Viise finder Stiernen staaRæt over Jacobs Stierne,
Og over Huset hvor der laa
Vor JEsus Fromheds Kierne!
O salig vist dend Viißdom er
Som veed Guds Søn at finde,
Ald anden Viißdom Vand ey bær
Til JEsu Kundskabs Minde!
6.
Saa snart de kaster Øyne paaDend Gud og Mand tilliige,
Strax rykkes de med hiertet saa
Som til hans Himmerige!
154 De fulde strax paa Jorden ned
For hannem at tilbede;
Saa faar dend Siæl sit hiertes meed,
Der JEsum vil oplede.
7.
Guld, Røgelse og Myrrhe deFor hannem da frembaare,
I Gaven hiertet vaar at see,
Som Gud hand elsker saare!
Bort med ald Verdens Gods og Guld,
Som Viißdom ey regiærer!
Bort med den lumpen Guld-sands muld
Som aldrig JEsum ærer.
8.
Ah! at vi aff de Viise maaDend gode Viißdom fatte,
Vi over Verdens Viißdom saa
Vor JEsu Kundskab skatte,
At vi ved Ordets Stierne kand
Os nær til hannem føye,
Med ald vort Guld, vor Magt og stand
Os under hannem bøye.
9.
Kom, arme Siæl, som intet harAff Verdens Guld i hænde,
Tænk ey, fordi din haand er bar,
Din Gud dig ey vil kiende!
155 Kom, bær ham kun dit hierte til,
Bær Troe og salte Taare,
Hand dem saa nendsom giemme vil,
Som de Klenoder vaare.
10.
Far vel da du Jerusalem,Din Pragt du selv maa bære!
Far, Verden, vel, vi reyse hiem,
Og aff de Viise lære,
At vandre did hvor Gud hand vil,
Og lade Verden være,
Saa finde vi nok Veyen til
Vort Land og Himlens Ære.
Th:Kingo.