Kingo, Thomas Af Adams Fald fordervet slet

✂ AF Adams Fald fordervet slet Er vor Natur og sinde; Dend synds forgift har om sig ædt, At vi maatt' alle finde Dend ævig Nød, Om Christi Død Ey hafde || lægt dend skade, I Adam som Paa alle kom, Med ævig Guds Unaade.

✂ [2] Thi Ormen Evam har forraad, At hun monn' slet affalde Fra Guds Ord, og har det forsmaad, Hvor ved hun giorde alle Til Satans Rov, Saa var behov, At Gud os skulde give Sin kiære Søn Dend Naade-Thron, Og der ved salig blive.

✂ [3] Og som da Adam har forsand Med Synd enhver fordervet, Saa hafver Christ vor Frelsermand Guds Venskab os forhvervet, At som vi all', Af Adams Fald, Er Dødsens Fanger blevet, Saa har Gud vist, Ved JEsum Christ, Aff Dødsens Magt os revet.

✂ [4] Som hand os nu sin Søn har skienkt, Da vi hans Fiender vaare, Hand blev for os paa Korset hengt, Død, og til Himmels faren, Hvor med vi nu, Fra Dødsens tru, Er' frj! Saa om vi bygge, Og paa ham troer, Gud Faders Ord, Kand Døden os ey rygge.

✂ [5] Hand er ræt Vey, ræt Lyvs og Port, Hand sandhed er og Livet, Gud Faders ||Raad og ævig Ord, Som hand os haver givet, Der om kand vi forsikres frj, I alle vore Dage, Saa ingen kand Os aff hans Haand, Med Vold og Magt udtage.

✂ [6] Fra Gud vel langt det Mennisk' er, Fra Salighed og Ære, Som Trøst hos Verden søger her, Og ey hos Gud vor HErre, Hvo andet vist, End JEsum Christ, Vil sette i sit Hierte, Hand er paa stand I Satans Haand, Som føer til ævig Smerte.

✂ [7] Men hvo paa Gud sit haab har kast, Hans Forsæt ey mißlinger, Thi hand har bygt paa Klippen fast, End skiønt ham offte * [3] Som os nu haver dend gamle Adam Med sin Synd alle fordervet, Saa haver Christus vor Frelsermand Os Guds Venskab forhvervet, Og som vi alle aff Adams Fald Dend ævige Død haver arvet, Ligesaa haver Gud ved Christi Død Det alt fornyet og færdet.[4] Men os nu Gud sin Søn haver skienkt, Da vi hans Fiender vaare, Hand blev for os paa Kaarset hengt, Og saa til Himmels faren, Der med hand os fra Dødsens Platz Haver løst, om vi troe stædes Paa hannem alleene, Guds Ord det reene, Hvo vil da Døden ræddes?[5] Hand er dend rette Vey, Lyvs og Port, Hand er Sandhed og Livet, Gud Faders Raad og ævig Ord, Der hand os haver givet, Der paa vi os altid med Trotz Maa visselig forlade, At higen kand os aff hans Haand Med Vold eller Magt udtage.[6] Fra Gud vel langt det Menniske er, Fra Salighed og Glade, Der Trøst hos noget Menniske søger, Og ey hos Gud vor HErre, Hvo anden Trøst end JEsum Christ, I sit Hierte vil sette, Hand er paa stand i Dievelens Haand, Og lader sig snart forskrekke.[7] Men hvo som haabes og troer paa Gud, Hand bliver tryg i sande, 89 tvinger Kors, Kummer, Nød, Og daglig stød: Mand saae dog dend ey falde, Der satte Liid Paa Gud altiid, Som hielper sine alle.

✂ [8] Thi beder jeg aff hiertens grund, Du ey fra mig borttager Dit hellig' ord udaff min Mund, At mig min synd ey plager, Der i mig boer, Jeg dig vel troer, Du har saa got et Rygte, At hvo til dig Vil give sig, Tør ey for Døden frygte.

✂ [9] Dit hellig' Ord er for min Food, En Lygte, som mig gierne Ledsager hen paa Veyen good; Naar denne Morgenstierne I os opgaar, Vi strax forstaar De høye Aandsens Gaver, Som HErrens Aand Har jæt dend Mand, Sin Tilliid der til haver.