↩
En Anden,
Aff dend støver Hunde-flok;
Saa seer Jeg min JEsum drages,
Af dend Jøde-skare-skok;
Ey alleene Natten om,
For dend Geistlig Ræt og Dom,
Hvor end alle Hunde-Drenge
Torde skam paa JEsum slenge.
Ham paa Ny at binde sterk,
* 381
Aff de rappe Knegte-Kløer,
Hand da strax aff alle drilles;
Alle Hunde ad ham giøer.
Nu for dend u-rætviis Ræt,
Har en hver i Rætte sæt:
Om dend Mand som JEsus heder
Skal ey døe som en Mißdeder?
Som er Satans sende-Bud,
De med Klage-Piile qvæster
Hannem med de fleeste skud:
De for Oprør sigter plat,
At hand Keyseren sin Skat
Tør forbyde, og for alle
Sig en Jøde-Konge kalde.
At hand finder ingen sag
I ham, som de Satans Lemmer
Skielder, som det verste Vrag,
Siger saa at hand ey kand
Finde noget Ondskabs Grand
382 I dend Mand, som alle Stænder
Har antvordet ham i Hænder.
Geistlige og Verdslig stand
Spender op de Tunge-Buer,
Og udskyder hvad de kand:
Nu at hand i Jøde-Land
Har forstyrret alle Mand,
Med sit Ord som ikke grøder
Hos os frj og frekke Jøder.
For dend Ræff Herodes ind,
Som paa ny ald skam anretter,
Aff sit underfundig sind,
Til at skylle ind paa ham
Ald dend Tunge-skum og skam,
Som hans treedske Ræffve-Renker
Under Skalke-Fødder tænker.
De Affskumme Hoffve-Pak,
De og spender deres Tunger,
De udskummer ald dend Klak,
Som dend Siæle-Frelsermand
Allermeest beskæmme kand,
See! hvor de sig om ham rotter!
See! hvor haanlig de ham spotter.
* 383
Som dend Kride-hvide-Snee,
Hvorfor alle sammen menger
Sluffer-fulde Spot og Spee:
Somme fniser inden skind:
Somme støder ham paa Kind:
Alle Tunge-Buldre-Trommer
Siger: See en Konge kommer.
Og min Paafugl-Klæde-Dragt,
Hvorfor tit dend Nøgne svæder,
Til min brask, min Prunk og pragt;
Ja min prægtig synd-Gestalt,
Og hver syndeflikket Palt
Giør min søde Siæle-Hyrde
Denne skamfuld Klæde-Byrde.
Bort du sorte Synde-Ham!
Giv mig JEsu hvide Klæder!
Til en hellig Siæle-Bram,
At Jeg maa for Lammets Stool
Skinne som en Gylden Sool,
Klæd i Lammets reene Klæder;
Som en Engel Jeg da qvæder.
M. Elias Naur. *
En Anden,
Under forrige Melodie:
1.
Som en Hind hun aarle jages,Aff dend støver Hunde-flok;
Saa seer Jeg min JEsum drages,
Af dend Jøde-skare-skok;
Ey alleene Natten om,
For dend Geistlig Ræt og Dom,
Hvor end alle Hunde-Drenge
Torde skam paa JEsum slenge.
2.
Mens og aarle Skaren stræberHam paa Ny at binde sterk,
* 381
✂
Og ham for Pilato slæber,
Som er idel spunden Verk,
At dis større læssed Last
Kunde paa ham vorde kast,
Nu aff begge høye Stænder,
Som aff bidske Hunde-Tænder.
3.
Thi saa snart hand her fremstillesAff de rappe Knegte-Kløer,
Hand da strax aff alle drilles;
Alle Hunde ad ham giøer.
Nu for dend u-rætviis Ræt,
Har en hver i Rætte sæt:
Om dend Mand som JEsus heder
Skal ey døe som en Mißdeder?
4.
Falske Mænd og Jøde-Præster,Som er Satans sende-Bud,
De med Klage-Piile qvæster
Hannem med de fleeste skud:
De for Oprør sigter plat,
At hand Keyseren sin Skat
Tør forbyde, og for alle
Sig en Jøde-Konge kalde.
5.
Her Pilatus vel fornemmer,At hand finder ingen sag
I ham, som de Satans Lemmer
Skielder, som det verste Vrag,
Siger saa at hand ey kand
Finde noget Ondskabs Grand
382 I dend Mand, som alle Stænder
Har antvordet ham i Hænder.
6.
Strax de Ældste Graa som Duer,Geistlige og Verdslig stand
Spender op de Tunge-Buer,
Og udskyder hvad de kand:
Nu at hand i Jøde-Land
Har forstyrret alle Mand,
Med sit Ord som ikke grøder
Hos os frj og frekke Jøder.
7.
Samme Klage-Digt de setterFor dend Ræff Herodes ind,
Som paa ny ald skam anretter,
Aff sit underfundig sind,
Til at skylle ind paa ham
Ald dend Tunge-skum og skam,
Som hans treedske Ræffve-Renker
Under Skalke-Fødder tænker.
8.
Hans vanartig Øgle-Unger,De Affskumme Hoffve-Pak,
De og spender deres Tunger,
De udskummer ald dend Klak,
Som dend Siæle-Frelsermand
Allermeest beskæmme kand,
See! hvor de sig om ham rotter!
See! hvor haanlig de ham spotter.
* 383
9.
See! de Klæder paa ham slenger,Som dend Kride-hvide-Snee,
Hvorfor alle sammen menger
Sluffer-fulde Spot og Spee:
Somme fniser inden skind:
Somme støder ham paa Kind:
Alle Tunge-Buldre-Trommer
Siger: See en Konge kommer.
10.
Dette volder mine Sæder,Og min Paafugl-Klæde-Dragt,
Hvorfor tit dend Nøgne svæder,
Til min brask, min Prunk og pragt;
Ja min prægtig synd-Gestalt,
Og hver syndeflikket Palt
Giør min søde Siæle-Hyrde
Denne skamfuld Klæde-Byrde.
11.
Bort, da bort I stolte Sæder!Bort du sorte Synde-Ham!
Giv mig JEsu hvide Klæder!
Til en hellig Siæle-Bram,
At Jeg maa for Lammets Stool
Skinne som en Gylden Sool,
Klæd i Lammets reene Klæder;
Som en Engel Jeg da qvæder.
M. Elias Naur. *