Kingo, Thomas Som en Hind hun aarle jages

En Anden, Under forrige Melodie:

1.

Som en Hind hun aarle jages,
Aff dend støver Hunde-flok;
Saa seer Jeg min JEsum drages,
Af dend Jøde-skare-skok;
Ey alleene Natten om,
For dend Geistlig Ræt og Dom,
Hvor end alle Hunde-Drenge
Torde skam paa JEsum slenge.

2.

Mens og aarle Skaren stræber
Ham paa Ny at binde sterk,

* 381

Og ham for Pilato slæber,
Som er idel spunden Verk,
At dis større læssed Last
Kunde paa ham vorde kast,
Nu aff begge høye Stænder,
Som aff bidske Hunde-Tænder.

3.

Thi saa snart hand her fremstilles
Aff de rappe Knegte-Kløer,
Hand da strax aff alle drilles;
Alle Hunde ad ham giøer.
Nu for dend u-rætviis Ræt,
Har en hver i Rætte sæt:
Om dend Mand som JEsus heder
Skal ey døe som en Mißdeder?

4.

Falske Mænd og Jøde-Præster,
Som er Satans sende-Bud,
De med Klage-Piile qvæster
Hannem med de fleeste skud:
De for Oprør sigter plat,
At hand Keyseren sin Skat
Tør forbyde, og for alle
Sig en Jøde-Konge kalde.

5.

Her Pilatus vel fornemmer,
At hand finder ingen sag
I ham, som de Satans Lemmer
Skielder, som det verste Vrag,
Siger saa at hand ey kand
Finde noget Ondskabs Grand
382 I dend Mand, som alle Stænder
Har antvordet ham i Hænder.

6.

Strax de Ældste Graa som Duer,
Geistlige og Verdslig stand
Spender op de Tunge-Buer,
Og udskyder hvad de kand:
Nu at hand i Jøde-Land
Har forstyrret alle Mand,
Med sit Ord som ikke grøder
Hos os frj og frekke Jøder.

7.

Samme Klage-Digt de setter
For dend Ræff Herodes ind,
Som paa ny ald skam anretter,
Aff sit underfundig sind,
Til at skylle ind paa ham
Ald dend Tunge-skum og skam,
Som hans treedske Ræffve-Renker
Under Skalke-Fødder tænker.

8.

Hans vanartig Øgle-Unger,
De Affskumme Hoffve-Pak,
De og spender deres Tunger,
De udskummer ald dend Klak,
Som dend Siæle-Frelsermand
Allermeest beskæmme kand,
See! hvor de sig om ham rotter!
See! hvor haanlig de ham spotter.

* 383

9.

See! de Klæder paa ham slenger,
Som dend Kride-hvide-Snee,
Hvorfor alle sammen menger
Sluffer-fulde Spot og Spee:
Somme fniser inden skind:
Somme støder ham paa Kind:
Alle Tunge-Buldre-Trommer
Siger: See en Konge kommer.

10.

Dette volder mine Sæder,
Og min Paafugl-Klæde-Dragt,
Hvorfor tit dend Nøgne svæder,
Til min brask, min Prunk og pragt;
Ja min prægtig synd-Gestalt,
Og hver syndeflikket Palt
Giør min søde Siæle-Hyrde
Denne skamfuld Klæde-Byrde.

11.

Bort, da bort I stolte Sæder!
Bort du sorte Synde-Ham!
Giv mig JEsu hvide Klæder!
Til en hellig Siæle-Bram,
At Jeg maa for Lammets Stool
Skinne som en Gylden Sool,
Klæd i Lammets reene Klæder;
Som en Engel Jeg da qvæder.
M. Elias Naur.

*