Indhold
-
Vinterparten af Danmarks og Norges kirkes forordnede psalmebog (1689)
- itelkobber til Vinterparten; m...
- Tekstgrundlag: A (efter Eksemp...
- Modstaaende Tilegnelse findes ...
- Allernaadigste Herre og Konge
- Hellig,Hellig, Hellig est du
HERRE GUD Zebaoth.
Kirke-Psalmer
Og
Sange,
Paa dend Første Søndag
I
Advent.
- Kyrie, Gud Fader, Alsomhøyeste Trøst
- Alleniste Gud i Himmerig
- Vaag op, min Siæl, thi Stunden er
- l.2.3.
- Nu bede vi dend Hellig Aand
- Vi troe allesammen paa en GUD
- Ære være GUD Fader i Himmerig
- Helligste Trefoldighed
- Enhver som troer og bliver døbt
- O Tre-Enig GUD og sand
- O JEsu paa din Alter-Food
- Dig være Lov og Priis O HErre Christ
- O GUds Lam uskyldig
- JEsus Christus er vor Salighed
- Vor Frelser JEsum vi tilbede
- JEsu søde Hukommelse
- O JEsu kjære Frelsere
- Hielp Gud at jeg nu kunde
- GUD være lovet altid og benedidet
- O JEsu, søde JEsu, Dig
- Tak, JEsu, Siælens Hyrde good
- Gak Zions Brud
- Op, Zion, at oplukke
- Kom O Hedning-Frelser sand
- Fryd dig du Christi Brud, Imod
- Fryd dig du Christi Brud, Her
- Kom nu alle Folkes Trøst
- Af Høyheden oprunden er
- Paa dend Anden Søndag
i Advent.
- Luk Øyne op! O Christenhed
- O store Ting, Og Tegn som skulle skee
- Op, dovne Hierter, op og seer
- Betænk O Menniske din Død
- Naar jeg betænker ræt dend stund
- Hvor snarlig rinder Livet bort!
- O Christe, mig forleene Din Naade til min Sang
- Bort Mørk, bort søvne Taage
- Opvaager Christne alle
- Om Himmerig vi tale vil
- Om Himmerig vi qvæde vil
- Paa dend Tredie Søndag i Advent.
- Paa dend Fierde Søndag i Advent.
- Paa dend Første Jule-Dag,
Christi Fødsels Høytid.
- Kyrie Gud Fader aff Himmerig
- Fryd dig i Guds Behag
- Nu lader os alle takke GUD vor HErre
- Lovet vær du JEsu Christ
- O Glæde stoor! Vor JEsus er nu fød!
- Op, Hierte, op med fyrig Troe
- Maria er en Jomfru reen
- Fra Himlen høyt kom vi nu her
- Nu er fød os JEsus Christ
- Loved vær du JEsu Christ
- Et Barn er fød i Bethlehem
- Ald dend gandske Christenhed
- Denne Glædes Dag er stoor
- Vi Christum love hver og een
- Et lidet Barn saa yndeligt
- Paa dend Anden Juledag.
- Paa dend Tredie Juledag, Over Epistelen, Tit. 2. v. 11. til Enden.
- Paa dend Søndag imellem Juuledage og Ny Aars Dag.
- Paa Nyt Aars Dag.
- Paa dend Søndag imellem Nyt Aar og Hellig Tre Konger.
- Paa Hellig Tre Kongers Dag, Eller Christi Aabenbarelses Dag.
- Paa dend første Søndag efter
Hellig Tre Konger.
- Ved ald vor Guds Barmhiertighed
- Hvor gaar Du hen. O søde Himmel-Søn
- Hvor stoor er dog dend glæde
- O Himle, hvad for Vaade
- O I Forældre, seer dog paa
- I smukke Børn og fromme
- Mit Barn frygt dend sande GUD
- Hvo som vil salig udi Verden leve
- Dend salig er i Guds Frygt staar
- O HERRE Gud og Fader bliid
- Der JEsus Christ vor Broder
- Paa dend anden Søndag effter Hellig Tre Konger.
- Udaff Guds Naade haver
- O Egtestand, Du høylyksalig est
- I JEsu Navn, Skal ald vor Gierning skee
- Hvor saligt var det Egte-Par
- Et Bryllup giordes paa dend tid
- I hvo som rolig leve vil
- I Cana Galilæa der Et Bryllups Høytiid skeede
- Om Egteskabet vi siunge vil
- Om Gud ey bygger Huus og Gaard
- Ræt salig er forvist dend Mand
- Paa dend Tredie Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Fierde Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Femte Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Siette Søndag effter H. Tre Konger.
- Paa Mariæ Renselses eller Kyndelmesse Dag, over Epistel: Malach. 3.
- Paa Taksigelsens Fæst dend 11. Februarij, Lectien dend 124. Psalme,
- Paa dend Første Søndag ef= ter Kyndelmesse,
- Paa dend anden Søndag efter Kyndelmesse,
- Paa Fastelavns Søndag.
- Psalmer over Christi Lidelse, I dend Første Uge i Faste.
- Paa dend Første Søndag i Faste.
- Dend Anden Uge i Faste.
- Paa dend Anden Søndag i Faste.
- Dend Tredie Uge i Faste.
- Paa dend Tredie Søndag i Faste.
- Dend Fierde Uge i Faste.
- Paa dend Fierde Søndag i Faste, eller Midfaste Søndag.
- Dend Femte Uge i Faste.
- Paa dend Søndag effter Midfaste.
- Dend Siette Uge i Faste.
- Paa Mariæ Bebudelses Dag. Hvilken, naar dend indfalder paa Palme Søndag, eller der effter, helligholdes dend paa Palme Løverdag.
- Paa Palme-Søndag.
- Dend Syvende Uge i Faste.
- Paa Skiærtorszdag.
- Paa Langfredag.
- Paa Første Paaske-Dag.
- Kyrie, Gud Fader forbarme dig over os
- O kiæreste Siæl, op at vaage
- Christus JEsus for os offret
- Christ stod op aff døde
- O salig Tiid, Nu stood min JEsus op!
- Op Siæl, bryd Søvnen aff
- Christ laa i dødsens Baande
- Eya dend striid en Ende fik
- Op hierte, siæl, op sind og sands!
- O Fader udi Himmelen
- Som dend gyldne Sool frembryder
- Psalmer paa Anden Paaskedag.
- Paa Tredie Paaskedag.
- Psalmer paa dend Første Søndag effter Paaske.
- Psalmer paa de
Ordinarie Onszdags og
Fredags Bededage.
- O HERRE Gud benaade mig
- Kyrie Eleison, Christe Eleison
- Fader vor udi i Himmerig
- Beklage aff ald min sinde
- Fald ned, fald paa dit Ansigt ned
- Aff Dybsens Nød raaber jeg til dig
- Litaniet
- Gud give vor Konning og ald Øffrighed
- Vor HErres JEsu Christi Fred
- Mine Synder ere som Sand i Strand
- Forleen os med Fred naadelig
- Ah levende Gud jeg bekiender for dig
- O JEsu for din Pine
- Register Paa de Psalmer, som findes i denne Vinter-Part.
Alle forekomster
Kand siunges som: Hvad kand os komme til for nød, etc.
✂ I hvo som rolig leve vil, I Egteskab med Ære, Hand give Agt og høre til, Hvad Paulus monne lære, Udi sin skrifft og sende-Brev, Som hand til de Epheser skrev, Dend Lær' er værd at merke.
✂ [2] Saa taler hand til Manden der, Hand skal sin Hustro elske, Og hafve hend' i hiertet kiær, Som Christus, der os frelste, Hand elskte saa sin Meenighed, At hand for hende Døden leed, At hellig giøre hende.
✂ [3] Ved Daaben giør hand hende reen, Aff sine Synder alle, At hun skal findes uden Meen, Og Brudgom sin befalde, Paa det hun kand ustraffelig, Ham ær' og elske inderlig, Foruden Falskheds Galde.
* 30 Galde] A * 12° Glade A 187✂ [4] Saa skal og Manden lige saa, Sin Hustro elsk' og ære, Ræt som sig selv, og tænke paa, De too et Liv mon være, I hvo sin Hustro elsker ræt, Sig selv har hand paa Hiertet sæt, Og derfor Roos skal bære.
✂ [5] Som ingen hader Kiødet sit, Men giør det vel til gode, Saa skal ey Manden træde friit Sin Hustro under Fode; Ey byde hende Hug og slag, Ey kiv' og knurre Nat og Dag, Som mange monne giøre.
✂ [6] Gud derfor hende skabte good, Aff Been ved Bryst mon være, Og ey aff Hoved eller Food, At hand der med vil lære, Hun skal ey være Øffrighed, Ey heller skoe-strug med Fortred, Men liig sin Mand i Ære.
✂ [7] Hver føder Legem sit med fliid, Og klæder det med Ære, Saa bør en Egtemand hver Tiid Sin Hustro fød' og nære, Som Christus ved sin Brud det giør, Rætfærdighed hand hend' ifør, Med Ordet hende spiiser.
✂ [8] Det er tilbørligt at en Mand, Sin || Hustro skal forsvare, Fra overlast som komme kand, Og hende frie fra Fare, Om Vold skal hende overgaa, Da bør hand ey at see der paa, Ja ey sit Liv at spare.
✂ [9] En Qvinde skal og ligesaa, Sin Mand lydagtig være I alle Ting, det tænke paa, Ham at bevise Ære, Og effter Manden skikke sig, Mod ham og være sædelig, Ja som paa hænder bære.
✂ [10] En Qvinde frygte bør sin Mand, See til hun ey skal giøre, Det billig ham fortørne kand, Og op til Vrede røre, Hun skal ey være mutt og vred, Bevise Manden Traadtzighed, Og ham til Ondskab føre.
✂ [11] Til Titum lærer Paulus saa, At Qvinden fiin skal være, Hun altiid Manden elske maa, Og ham i hiertet bære, Til andre ikke hafve Mood, Saa staar hun paa dend rette Food, Og følger JEsu Lære.
✂ [12] Hun baade elske skal sin Mand, Naar ham gaar vel i haande, *23 som] ham A * 12° 188 Saa og om sig begive kand, Hand kom i sorg og Vaan||de, Hun Medhielp er i Lyst og Nød, Ham elske bør i Liv og Død, Og mens hun haffver Aande.
✂ [13] Hun sine Børn og elske maa, Dem rygt' og flittig lære, Til HErrens Frygt dem holde saa, At Gud aff dem faar Ære: Hun skal og leve kydskelig, Paa Tugt og Dyd beflitte sig, Det hendes Priis skal være.
✂ [14] Huußraadig hun og være maa, Sig hiemme lade finde, Sit Huus med fliid at vare paa, See vel til ud' og inde, Mod Arme tee sig mildelig, Dem altiid hielpe rundelig, Og deris saar forbinde.
✂ [15] Hun skal med Blusel og med Tugt, I Klæder ogsaa prydes, Hver hellig Qvinde følge smugt, At HErrens Bud ey brydes, Aff Perler, Guld og Verdens bram Ey giøre sig en stoltheds Ham, Som i Guds Ord forbydes.
✂ [16] Naar Qvind' og Mand saa skikke sig, Hver merker saa sin Lære, Da maa de vente visselig, Aff Gud vor Frelser kiære, Ald Naade, Lykk' og Salighed, Først her ogsaa i Ævighed, Og alt hvad de begiære.
✂ [17] Thi bede vi, O naadig Gud, Du vilt hos alle være, Som leve effter dine Bud I Egteskab med Ære, Regier dem med din Naad' og Aand, De saa i Verden leve kand, De Kronen hist maa bære.