Kingo, Thomas Om Gud ey bygger Huus og Gaard

OM Gud ey bygger Huus og Gaard, Og legger Grund i Naade, Med hielp og Lykke Aar fra Aar, Til vores Tarv og Baade, Forgieves er da ald vor Sved, Vor Vagt, vor Fliid, vor Møysomhed, Vi selv kand det ey raade.

* 192

[2] Har Gud ey selv dend Stad i ag, Og vogter Land og Rige, Og med sin store Guddoms Magt Dem holder selv ved lige, Om Gud ey selv paa Vagten staar, Forgieves mand paa Volden gaar, Ald Konst og Raad maa vige.

[3] Thi seer til, I, som aarP opstaa, Og sidd' om Natten lenge, Som trette aff Arbeidet gaa, Kun for at samle Penge, I tager mangen harm og || stød, Naar Gud hand giver sine Brød, Der hviler sødt i Senge.

[4] Seer eders Børn og Lives Frugt, Aff Gud de ere skænkte, Alt efter Visdom sin saa smugt, Tit naar I det ey tænkte. Hand vil og dem forsyne saa, At de skal deres Føde faa, For Brød ey gaa betrængte.

[5] Ret ligerviis som Pii' og skud En Krigsmand har i Hænder, Og paa sit Øye-meed og Bud Aff Buen dem udsænder, Saa giør og Gud ved Qvind' og Mand, Aff viit adskilte Folk og Land Hand Hierter sammen vender.

[6] Vel er dend Mand Gud give vil Slig unge Børn og mange, At hand sig saa kand ruste til, Mod Fienderne at gange, I Porten *

193 tør hand mod dem staa, Hand dem og viit tilforn skal gaa, Og tør ey blifve bange.

[7] Gud Fader, Søn og hellig Aand, || Ham bør os all' at prise, At hand bevar vort Huus og Land, Og vil os got bevise, Gud styrk vor Troe og Kierlighed, At vi med Tak slig HErrens Fred Kand nyde udi Lise.

J. M. W.