↩
En Anden om JEsu Baand og
Dine Baand og haarde Lænker,
Din haanhed, spot og skam,
Da klemmes Hiertet og smeltes,
At alle Plager skal veltes
Paa Guds u-skyldig Lam.
Nu de Tyranner de vrimle
Med strikker, Baand og Bast
Til ham at fange og baste,
Før faar de Helvedes Gaste
Ey mindste Roe og Rast.
Til JEsum Lenker; Jeg gruer
Naar Jeg dem grandt anseer;
Thi Jeg vel føler og finder
De Synde-strikker, ham binder
I dette svage Leer.
Paa Baand, til hannem at binde,
346 Fra førsten hand mig bandt
Med Seener, med Been og Aarer,
Spandt Jeg løgnagtige Snorer,
Og Vogn-Reebe paafandt.
De Heffter, strikker og Lenker,
De slæber hid og diid
Min JEsum til viise Daarer,
Hves Hænder og Tænder saarer
Ham i dend blodig striid.
Med knytted Næve-puust basker,
Med Løgne-Klik og Klak
Hans Ærefuld Navn forhaanes,
Saa ey Uskyldighed skaanes
Aff dette Løgne-Pak.
De Løgne-snorer og fletter
Og Tunge-knytter svart,
Til ham at pidske og dræbe,
Og for hans Fiender at slæbe,
Ah! Gud hvad er det hart!
En anden spotter og sparker
Med strunken Fode-spiet;
En tærsker hans blæge Kinder
347 Og dette Spørßmaal opfinder:
Hvo slog dig? Christe giet!
Tør saa dis dristiger bøye
Ald Dynge-pakked Spot
Paa ham; vil Mester og spille
Med Trækker hannem at drille,
Dog holder det for got.
Nu JEsu Ansigt bedekkes
Med min synd-smitted Ham:
Mit Ansigtes Synde-sminker,
Hvor aff Jeg glindtzer, dog stinker,
Ham giør slig spot og skam.
Min gifftig Galde og Lunge,
Som Jeg i Livet bær:
Mit Øgle-hierte og Øye,
Som fyldes aff had og Møye,
Aff Tunge-draget Sværd,
Saa de skam-røde paa Krykker
Maa traske runden om,
Og qvistes aff Munde-Piidske,
Aff Tunger barske og biidske,
For min dend vrange Dom.
348
Og egen Ære forfegter
Hos Verdens kolde Ild;
Hvor min Guds Kierlighed fryser,
Hvor Verden mig lokker og kyser
Fra Gud, som Jeg var vild.
I Naade ansee din Peder,
Som svømmer hen i Vand:
O! Lad mig ad Verden spøtte,
Og Tungen knibe og knøtte
Med beened-klemme-Tand.
Fra alle Synder! og øse
Din Naade i min Aand:
Din spøt min Lægdom lad være!
Din spot, min høyhed og Ære!
En Palme i min Haand.
M. Elias Naur.
En Anden om JEsu Baand og
Forhaanelse.
Under dend
Melodie:
O Gud effter dig mig forlænger, etc.
1.
NAar Jeg, O JEsu, betænkerDine Baand og haarde Lænker,
Din haanhed, spot og skam,
Da klemmes Hiertet og smeltes,
At alle Plager skal veltes
Paa Guds u-skyldig Lam.
2.
Mit arme Hoved maa svimle,Nu de Tyranner de vrimle
Med strikker, Baand og Bast
Til ham at fange og baste,
Før faar de Helvedes Gaste
Ey mindste Roe og Rast.
3.
De smeder i Helved-LuerTil JEsum Lenker; Jeg gruer
Naar Jeg dem grandt anseer;
Thi Jeg vel føler og finder
De Synde-strikker, ham binder
I dette svage Leer.
4.
Jeg haver begyndt at spindePaa Baand, til hannem at binde,
346 Fra førsten hand mig bandt
Med Seener, med Been og Aarer,
Spandt Jeg løgnagtige Snorer,
Og Vogn-Reebe paafandt.
5.
De løse Lyster og svenkerDe Heffter, strikker og Lenker,
De slæber hid og diid
Min JEsum til viise Daarer,
Hves Hænder og Tænder saarer
Ham i dend blodig striid.
6.
Hans søde Læber de dasker,Med knytted Næve-puust basker,
Med Løgne-Klik og Klak
Hans Ærefuld Navn forhaanes,
Saa ey Uskyldighed skaanes
Aff dette Løgne-Pak.
7.
De skamflik paa hannem setter,De Løgne-snorer og fletter
Og Tunge-knytter svart,
Til ham at pidske og dræbe,
Og for hans Fiender at slæbe,
Ah! Gud hvad er det hart!
8.
En paa ham spøtter og barker,En anden spotter og sparker
Med strunken Fode-spiet;
En tærsker hans blæge Kinder
347 Og dette Spørßmaal opfinder:
Hvo slog dig? Christe giet!
9.
En skiuler hans Naade-Øye,Tør saa dis dristiger bøye
Ald Dynge-pakked Spot
Paa ham; vil Mester og spille
Med Trækker hannem at drille,
Dog holder det for got.
10.
Mens Ah! hvad Jeg dog forskrekkes,Nu JEsu Ansigt bedekkes
Med min synd-smitted Ham:
Mit Ansigtes Synde-sminker,
Hvor aff Jeg glindtzer, dog stinker,
Ham giør slig spot og skam.
11.
Det volder min skarpe Tunge,Min gifftig Galde og Lunge,
Som Jeg i Livet bær:
Mit Øgle-hierte og Øye,
Som fyldes aff had og Møye,
Aff Tunge-draget Sværd,
12.
Som hugger aff mange stykker,Saa de skam-røde paa Krykker
Maa traske runden om,
Og qvistes aff Munde-Piidske,
Aff Tunger barske og biidske,
For min dend vrange Dom.
348
13.
Min Tunge min Gud og negter,Og egen Ære forfegter
Hos Verdens kolde Ild;
Hvor min Guds Kierlighed fryser,
Hvor Verden mig lokker og kyser
Fra Gud, som Jeg var vild.
14.
Mens hierte JEsu! Jeg beder,I Naade ansee din Peder,
Som svømmer hen i Vand:
O! Lad mig ad Verden spøtte,
Og Tungen knibe og knøtte
Med beened-klemme-Tand.
15.
Lad dine Lænker mig løseFra alle Synder! og øse
Din Naade i min Aand:
Din spøt min Lægdom lad være!
Din spot, min høyhed og Ære!
En Palme i min Haand.
M. Elias Naur.