Indhold
-
Vinterparten af Danmarks og Norges kirkes forordnede psalmebog (1689)
- itelkobber til Vinterparten; m...
- Tekstgrundlag: A (efter Eksemp...
- Modstaaende Tilegnelse findes ...
- Allernaadigste Herre og Konge
- Hellig,Hellig, Hellig est du
HERRE GUD Zebaoth.
Kirke-Psalmer
Og
Sange,
Paa dend Første Søndag
I
Advent.
- Kyrie, Gud Fader, Alsomhøyeste Trøst
- Alleniste Gud i Himmerig
- Vaag op, min Siæl, thi Stunden er
- l.2.3.
- Nu bede vi dend Hellig Aand
- Vi troe allesammen paa en GUD
- Ære være GUD Fader i Himmerig
- Helligste Trefoldighed
- Enhver som troer og bliver døbt
- O Tre-Enig GUD og sand
- O JEsu paa din Alter-Food
- Dig være Lov og Priis O HErre Christ
- O GUds Lam uskyldig
- JEsus Christus er vor Salighed
- Vor Frelser JEsum vi tilbede
- JEsu søde Hukommelse
- O JEsu kjære Frelsere
- Hielp Gud at jeg nu kunde
- GUD være lovet altid og benedidet
- O JEsu, søde JEsu, Dig
- Tak, JEsu, Siælens Hyrde good
- Gak Zions Brud
- Op, Zion, at oplukke
- Kom O Hedning-Frelser sand
- Fryd dig du Christi Brud, Imod
- Fryd dig du Christi Brud, Her
- Kom nu alle Folkes Trøst
- Af Høyheden oprunden er
- Paa dend Anden Søndag
i Advent.
- Luk Øyne op! O Christenhed
- O store Ting, Og Tegn som skulle skee
- Op, dovne Hierter, op og seer
- Betænk O Menniske din Død
- Naar jeg betænker ræt dend stund
- Hvor snarlig rinder Livet bort!
- O Christe, mig forleene Din Naade til min Sang
- Bort Mørk, bort søvne Taage
- Opvaager Christne alle
- Om Himmerig vi tale vil
- Om Himmerig vi qvæde vil
- Paa dend Tredie Søndag i Advent.
- Paa dend Fierde Søndag i Advent.
- Paa dend Første Jule-Dag,
Christi Fødsels Høytid.
- Kyrie Gud Fader aff Himmerig
- Fryd dig i Guds Behag
- Nu lader os alle takke GUD vor HErre
- Lovet vær du JEsu Christ
- O Glæde stoor! Vor JEsus er nu fød!
- Op, Hierte, op med fyrig Troe
- Maria er en Jomfru reen
- Fra Himlen høyt kom vi nu her
- Nu er fød os JEsus Christ
- Loved vær du JEsu Christ
- Et Barn er fød i Bethlehem
- Ald dend gandske Christenhed
- Denne Glædes Dag er stoor
- Vi Christum love hver og een
- Et lidet Barn saa yndeligt
- Paa dend Anden Juledag.
- Paa dend Tredie Juledag, Over Epistelen, Tit. 2. v. 11. til Enden.
- Paa dend Søndag imellem Juuledage og Ny Aars Dag.
- Paa Nyt Aars Dag.
- Paa dend Søndag imellem Nyt Aar og Hellig Tre Konger.
- Paa Hellig Tre Kongers Dag, Eller Christi Aabenbarelses Dag.
- Paa dend første Søndag efter
Hellig Tre Konger.
- Ved ald vor Guds Barmhiertighed
- Hvor gaar Du hen. O søde Himmel-Søn
- Hvor stoor er dog dend glæde
- O Himle, hvad for Vaade
- O I Forældre, seer dog paa
- I smukke Børn og fromme
- Mit Barn frygt dend sande GUD
- Hvo som vil salig udi Verden leve
- Dend salig er i Guds Frygt staar
- O HERRE Gud og Fader bliid
- Der JEsus Christ vor Broder
- Paa dend anden Søndag effter Hellig Tre Konger.
- Udaff Guds Naade haver
- O Egtestand, Du høylyksalig est
- I JEsu Navn, Skal ald vor Gierning skee
- Hvor saligt var det Egte-Par
- Et Bryllup giordes paa dend tid
- I hvo som rolig leve vil
- I Cana Galilæa der Et Bryllups Høytiid skeede
- Om Egteskabet vi siunge vil
- Om Gud ey bygger Huus og Gaard
- Ræt salig er forvist dend Mand
- Paa dend Tredie Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Fierde Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Femte Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Siette Søndag effter H. Tre Konger.
- Paa Mariæ Renselses eller Kyndelmesse Dag, over Epistel: Malach. 3.
- Paa Taksigelsens Fæst dend 11. Februarij, Lectien dend 124. Psalme,
- Paa dend Første Søndag ef= ter Kyndelmesse,
- Paa dend anden Søndag efter Kyndelmesse,
- Paa Fastelavns Søndag.
- Psalmer over Christi Lidelse, I dend Første Uge i Faste.
- Paa dend Første Søndag i Faste.
- Dend Anden Uge i Faste.
- Paa dend Anden Søndag i Faste.
- Dend Tredie Uge i Faste.
- Paa dend Tredie Søndag i Faste.
- Dend Fierde Uge i Faste.
- Paa dend Fierde Søndag i Faste, eller Midfaste Søndag.
- Dend Femte Uge i Faste.
- Paa dend Søndag effter Midfaste.
- Dend Siette Uge i Faste.
- Paa Mariæ Bebudelses Dag. Hvilken, naar dend indfalder paa Palme Søndag, eller der effter, helligholdes dend paa Palme Løverdag.
- Paa Palme-Søndag.
- Dend Syvende Uge i Faste.
- Paa Skiærtorszdag.
- Paa Langfredag.
- Paa Første Paaske-Dag.
- Kyrie, Gud Fader forbarme dig over os
- O kiæreste Siæl, op at vaage
- Christus JEsus for os offret
- Christ stod op aff døde
- O salig Tiid, Nu stood min JEsus op!
- Op Siæl, bryd Søvnen aff
- Christ laa i dødsens Baande
- Eya dend striid en Ende fik
- Op hierte, siæl, op sind og sands!
- O Fader udi Himmelen
- Som dend gyldne Sool frembryder
- Psalmer paa Anden Paaskedag.
- Paa Tredie Paaskedag.
- Psalmer paa dend Første Søndag effter Paaske.
- Psalmer paa de
Ordinarie Onszdags og
Fredags Bededage.
- O HERRE Gud benaade mig
- Kyrie Eleison, Christe Eleison
- Fader vor udi i Himmerig
- Beklage aff ald min sinde
- Fald ned, fald paa dit Ansigt ned
- Aff Dybsens Nød raaber jeg til dig
- Litaniet
- Gud give vor Konning og ald Øffrighed
- Vor HErres JEsu Christi Fred
- Mine Synder ere som Sand i Strand
- Forleen os med Fred naadelig
- Ah levende Gud jeg bekiender for dig
- O JEsu for din Pine
- Register Paa de Psalmer, som findes i denne Vinter-Part.
Alle forekomster
↩
Over Joh. I, v. II. Hand kom
I vor Frelsers Jule-Fest!
Himlen ligger nu paa mulde!
Gud er bleven Jordens giest!
Hand har brudt sin Himmel-Sal,
Ligger ned i Jordens Dal!
Til sit eget Folk hand tragter,
Dog de ham kun lidet agter.
Fører dette Himmel-Noor,
Salighed og ævig Baade
I hans Barm og Hierte boor!
O lyksalig er dend sted,
Hvor hand sætter sine Fied!
Men det hierte saligt bliver,
Som sig til hans Bolig giver.
Førend du, min JEsu, kom,
Der du kom da blevst du fremmed,
* 5 er underfulde] er' Underlige, 1699 6-8] Ingen kand det grandske ud, At Gud vil til Jorden stige, For at fæste sig en Brud. 1699 111
Snarer' ey paa Jorden stak,
Før at Mißgunst, Had og Møye
Blev din allerførste Tak!
Satan, som om Jorden løb,
Beed udi dit Barne-svøb,
Og ophidsed sine Hunde,
At de dig fordærve kunde.
En aff Tj som kiendte dig,
Men de fleeste vilde stikke
Effter dig forræderlig!
Dine Tienere de slog,
Myrdte, hudstrøg og forjog,
Stødte, steened' og bespotted
Og mod dig sig sammenrotted.
Og det reene Jomfru-skød,
Der udi de dig mishagde,
Haan og spot dig derfor bød!
112 Satan, sygdom, sorg og synd
Drevst og lægte du med fynd,
Men din Løn blev steen og Avind,
Svøber, Toorne, Kors og Glavind.
Haver meere sikkerhed,
Ja paa Kvisten vilde Fugle,
End som du paa Jorden veed!
Blant din egen Folke-fær
Er saa faa der har Dig kier,
Hedninge de Dig annamme,
Og giør Jøderne til skamme.
Blant dit eget Folk saa slet,
Kom du da min Siæles smykke,
Jeg vil affstaa ald min Ræt
Til mig selv, og give mig,
Lille søde JEsu, Dig,
Mig vil jeg Dig gandske give,
At Du min igien vil blive.
Kroppen dannede din haand,
Derfor er din Ræt saa megen,
Baade til min støv og Aand!
* 27 støv] Krop 1699 113
Over Joh. I, v. II. Hand kom
til sine Egne, etc. Under dend
Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
ALle Ting er underfuldeI vor Frelsers Jule-Fest!
Himlen ligger nu paa mulde!
Gud er bleven Jordens giest!
Hand har brudt sin Himmel-Sal,
Ligger ned i Jordens Dal!
Til sit eget Folk hand tragter,
Dog de ham kun lidet agter.
2.
Himlens Ære, Liv og NaadeFører dette Himmel-Noor,
Salighed og ævig Baade
I hans Barm og Hierte boor!
O lyksalig er dend sted,
Hvor hand sætter sine Fied!
Men det hierte saligt bliver,
Som sig til hans Bolig giver.
3.
Fædrene vaar snart forgremmed,Førend du, min JEsu, kom,
Der du kom da blevst du fremmed,
* 5 er underfulde] er' Underlige, 1699 6-8] Ingen kand det grandske ud, At Gud vil til Jorden stige, For at fæste sig en Brud. 1699 111
✂
Saadan vendtes Bladet om!
Dig dit eget Folk forskiød,
Og slet ingen Ære bød,
Neppest fik du Lov at ligge
Som et Barn der gaar at tigge.
4.
Naade-Solen aff dit ØyeSnarer' ey paa Jorden stak,
Før at Mißgunst, Had og Møye
Blev din allerførste Tak!
Satan, som om Jorden løb,
Beed udi dit Barne-svøb,
Og ophidsed sine Hunde,
At de dig fordærve kunde.
5.
Blant din' egne vaar der ikkeEn aff Tj som kiendte dig,
Men de fleeste vilde stikke
Effter dig forræderlig!
Dine Tienere de slog,
Myrdte, hudstrøg og forjog,
Stødte, steened' og bespotted
Og mod dig sig sammenrotted.
6.
Du i deres Barm dig lagdeOg det reene Jomfru-skød,
Der udi de dig mishagde,
Haan og spot dig derfor bød!
112 Satan, sygdom, sorg og synd
Drevst og lægte du med fynd,
Men din Løn blev steen og Avind,
Svøber, Toorne, Kors og Glavind.
7.
Ræven i sin Lure-huleHaver meere sikkerhed,
Ja paa Kvisten vilde Fugle,
End som du paa Jorden veed!
Blant din egen Folke-fær
Er saa faa der har Dig kier,
Hedninge de Dig annamme,
Og giør Jøderne til skamme.
8.
Hierte JEsu, er din LykkeBlant dit eget Folk saa slet,
Kom du da min Siæles smykke,
Jeg vil affstaa ald min Ræt
Til mig selv, og give mig,
Lille søde JEsu, Dig,
Mig vil jeg Dig gandske give,
At Du min igien vil blive.
9.
Siælen dend er dog din egen,Kroppen dannede din haand,
Derfor er din Ræt saa megen,
Baade til min støv og Aand!
* 27 støv] Krop 1699 113
✂
Tag mig da, besid mig heel,
Du min Siæles gandske deel,
I dit Korß og i din Ære
Lad mig din Liv-egen være.
Th:Kingo.