Kingo, Thomas Alle Ting er Underfulde

Over Joh. I, v. II. Hand kom til sine Egne, etc. Under dend Melodie: Som en Hiort med Tørst befangen, etc.

1.

ALle Ting er underfulde
I vor Frelsers Jule-Fest!
Himlen ligger nu paa mulde!
Gud er bleven Jordens giest!
Hand har brudt sin Himmel-Sal,
Ligger ned i Jordens Dal!
Til sit eget Folk hand tragter,
Dog de ham kun lidet agter.

2.

Himlens Ære, Liv og Naade
Fører dette Himmel-Noor,
Salighed og ævig Baade
I hans Barm og Hierte boor!
O lyksalig er dend sted,
Hvor hand sætter sine Fied!
Men det hierte saligt bliver,
Som sig til hans Bolig giver.

3.

Fædrene vaar snart forgremmed,
Førend du, min JEsu, kom,
Der du kom da blevst du fremmed,

* 111

Saadan vendtes Bladet om!
Dig dit eget Folk forskiød,
Og slet ingen Ære bød,
Neppest fik du Lov at ligge
Som et Barn der gaar at tigge.

4.

Naade-Solen aff dit Øye
Snarer' ey paa Jorden stak,
Før at Mißgunst, Had og Møye
Blev din allerførste Tak!
Satan, som om Jorden løb,
Beed udi dit Barne-svøb,
Og ophidsed sine Hunde,
At de dig fordærve kunde.

5.

Blant din' egne vaar der ikke
En aff Tj som kiendte dig,
Men de fleeste vilde stikke
Effter dig forræderlig!
Dine Tienere de slog,
Myrdte, hudstrøg og forjog,
Stødte, steened' og bespotted
Og mod dig sig sammenrotted.

6.

Du i deres Barm dig lagde
Og det reene Jomfru-skød,
Der udi de dig mishagde,
Haan og spot dig derfor bød!
112 Satan, sygdom, sorg og synd
Drevst og lægte du med fynd,
Men din Løn blev steen og Avind,
Svøber, Toorne, Kors og Glavind.

7.

Ræven i sin Lure-hule
Haver meere sikkerhed,
Ja paa Kvisten vilde Fugle,
End som du paa Jorden veed!
Blant din egen Folke-fær
Er saa faa der har Dig kier,
Hedninge de Dig annamme,
Og giør Jøderne til skamme.

8.

Hierte JEsu, er din Lykke
Blant dit eget Folk saa slet,
Kom du da min Siæles smykke,
Jeg vil affstaa ald min Ræt
Til mig selv, og give mig,
Lille søde JEsu, Dig,
Mig vil jeg Dig gandske give,
At Du min igien vil blive.

9.

Siælen dend er dog din egen,
Kroppen dannede din haand,
Derfor er din Ræt saa megen,
Baade til min støv og Aand!

* 113

Tag mig da, besid mig heel,
Du min Siæles gandske deel,
I dit Korß og i din Ære
Lad mig din Liv-egen være.
Th:Kingo.