↩

En anden, over Evangelium,
Under dend Melodie:
Udi min Angst og Nød, etc.

✂

1.

O GUD hvor jammerlig
Din Kirke-Ager sig
I disse Tider finder,
Da Ukrud flux oprinder,
Og tegner sig at sprede
Og overgroe din Hvede.

219

✂

2.

Du har jo ladet strøe
Dit Ords det reene Frøe,
Det Livsens Korn du saade
Til alle Ender naade
Udi din Kirke-Lykke,
Til Himmel-Frugt og smykke.

✂

3.

Dog skyder Klinten op
Sin Purpur-Kroned Top,
Som i Guds Ager brammer,
Og Hveden offte krammer,
Mand seer dend og maa lide,
Dend brasker hos vor side.

✂

4.

O Gud, hvor søvne-blind'
Er Mennisken i Sind,
De som din Ager vare,
Tit venter ingen Fare,
Men før de ud har blundet,
Har Klinte-Fyrsten vundet.

✂

5.

Nu strøer hand viit her ud
Et Kietter-Klinte-Krud,
Som vel udvortes praler
Og herlig sig udmaler,
Ja mangen Siæl forvender,
Som Guds Ords Sæd ey kiender.

220

✂

6.

Nu fylder hand sin Sek
Med alle Snid og Trek,
Aff Laster og aff Lyder,
Udsminker dem som Dyder,
Saa de sig sagt indsniger,
Og høyt i Veiret stiger.

✂

7.

Hvor er vor Christendom,
Naar vi os tænker om?
Vi har kun Stilk og Blade,
Dog friit aff Troen sprade,
Vi tør og Blomster viise,
Men Frugten vi forliise.

✂

8.

Hvor er nu Ræt og skiel,
Som fordum voxte vel?
Hvor Kierlighed og Dyder,
Som Christendommen pryder?
Hvor er og nu Guds Ære?
O! hvor mon dend dog være?

✂

9.

Ah! Ah! dis vær! mand veed
At søvn og sikkerhed
Har Hierterne betaget!
Imens har Satan jaget
Ald skam og Last i Grøde,
Som vil Guds Ære døde.

221

✂

10.

Her voxer Hofmod frem,
Had, Gierighed saa slem,
Hoor, Mord og Løgn og Laster
Ald Ærbarhed omkaster,
Ald synd og skam paa love
Groer op som tykke Skove.

✂

11.

Dog kommer vel dend Dag
Gud dømme vil sin sag,
Og samle ind sin Hvede,
Og da med Klinten hede
I Helved-Ovnens Lue,
Og Mørkheds ævig Stue.

✂

12.

O Gud bevar dit Ord
Fra Pavens Løgn og Mord,
Fra ald dend vrange Lære,
Som røver dig din Ære,
Lad Ordets Sæd udspende
Sin Frugt til Verdens Ende.

✂

13.

Giv os din gode Aand,
Som Sæden aff din Haand
Opelske kand og vande,
Saa vore Hierte-Lande
U-tallig Frugt maa bære,
Dit store Navn til Ære.
Th. Kingo.