Kingo, Thomas O Gud hvor jammerlig

En anden, over Evangelium, Under dend Melodie: Udi min Angst og Nød, etc.

1.

O GUD hvor jammerlig
Din Kirke-Ager sig
I disse Tider finder,
Da Ukrud flux oprinder,
Og tegner sig at sprede
Og overgroe din Hvede.

219

2.

Du har jo ladet strøe
Dit Ords det reene Frøe,
Det Livsens Korn du saade
Til alle Ender naade
Udi din Kirke-Lykke,
Til Himmel-Frugt og smykke.

3.

Dog skyder Klinten op
Sin Purpur-Kroned Top,
Som i Guds Ager brammer,
Og Hveden offte krammer,
Mand seer dend og maa lide,
Dend brasker hos vor side.

4.

O Gud, hvor søvne-blind'
Er Mennisken i Sind,
De som din Ager vare,
Tit venter ingen Fare,
Men før de ud har blundet,
Har Klinte-Fyrsten vundet.

5.

Nu strøer hand viit her ud
Et Kietter-Klinte-Krud,
Som vel udvortes praler
Og herlig sig udmaler,
Ja mangen Siæl forvender,
Som Guds Ords Sæd ey kiender.

220

6.

Nu fylder hand sin Sek
Med alle Snid og Trek,
Aff Laster og aff Lyder,
Udsminker dem som Dyder,
Saa de sig sagt indsniger,
Og høyt i Veiret stiger.

7.

Hvor er vor Christendom,
Naar vi os tænker om?
Vi har kun Stilk og Blade,
Dog friit aff Troen sprade,
Vi tør og Blomster viise,
Men Frugten vi forliise.

8.

Hvor er nu Ræt og skiel,
Som fordum voxte vel?
Hvor Kierlighed og Dyder,
Som Christendommen pryder?
Hvor er og nu Guds Ære?
O! hvor mon dend dog være?

9.

Ah! Ah! dis vær! mand veed
At søvn og sikkerhed
Har Hierterne betaget!
Imens har Satan jaget
Ald skam og Last i Grøde,
Som vil Guds Ære døde.

221

10.

Her voxer Hofmod frem,
Had, Gierighed saa slem,
Hoor, Mord og Løgn og Laster
Ald Ærbarhed omkaster,
Ald synd og skam paa love
Groer op som tykke Skove.

11.

Dog kommer vel dend Dag
Gud dømme vil sin sag,
Og samle ind sin Hvede,
Og da med Klinten hede
I Helved-Ovnens Lue,
Og Mørkheds ævig Stue.

12.

O Gud bevar dit Ord
Fra Pavens Løgn og Mord,
Fra ald dend vrange Lære,
Som røver dig din Ære,
Lad Ordets Sæd udspende
Sin Frugt til Verdens Ende.

13.

Giv os din gode Aand,
Som Sæden aff din Haand
Opelske kand og vande,
Saa vore Hierte-Lande
U-tallig Frugt maa bære,
Dit store Navn til Ære.
Th. Kingo.