Kingo, Thomas Guds Naade og Aarvaagenhed

En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Guds Søn er kommen af Himmelen Ned, etc.

1.

GUds Naade og Aarvaagenhed,
Hans omhu og hans Øye,
Saa faa sig at erindre veed,
Og hvor hand agter Nøye,
At hand os i sin Viingaard kand
Indkalde, hver udi sin stand,
Og saligt Gavn tilføye.

2.

Ved Verdens Morgen Da op gik
Hans Naades Straaler viide,
Som Krafft og megen styrke fik
Ved høye Middags Tiide:
Der det mod Verdens Afften leed
Blev hand ey aff sin omhu keed,
Men saae hvor vi mon liide.

259

3.

Hand hegned sig en Viingaard ind,
Til dend hand os indraabte,
At vi som hafde Doune sind
Og kun paa Verden snaabte,
Vi skulle der Guds Arbeid faa,
Og frem i fliid og Frugter gaa,
Som hand aff os Forhaabte.

4.

Men see! Dend gamle Slanges Lyst
Sig i Din Viingaard Lukker,
Og fylder Dine Tieners Bryst
Med sød indbildings Sukker,
De som Guds Arbeid meest har giort,
De agter ikke andre stort,
Men paa sin Gierning pukker.

5.

De som i Tienist' aarle kom,
Og HErren mon' opleede,
Som bærer Dagens byrde om
I dend Vansmægtig heede,
De vendter større Løn at faa
End de der kun en Time gaa,
Og have kort at svede.

6.

Men Gud som er paa Naade riig
Foruden Maal og Ende,
Dend sidste giør dend første liig
Og lader dermed kiende,
260 At Gierning ey fortienne kand
Sin deel udi Guds Himmel-Land,
Hans Naade det skal sende.

7.

O Gud hvad er dog ald vor Daad
Vor Tanke og vor Tale?
Vor' anslag og vor Hiertes Raad,
Hvor skiønne vi dem Male?
Naar Du os i dit Lyvs beseer,
Da er vort Guld kun ringe Leer,
Hvor aff saa høyt vi Prale.

8.

Vi derfor alle venter paa
Vor deel i HErrens Glæde,
Dend skal vi vist aff Naade faa
For HErrens Stool og Sæde!
For, JEsu, din Retfærdighed
Ja for din Død og Blodig Sveed,
Det er vor Troe og Glæde.
Th. Kingo.