Kingo, Thomas JEsus Christ i Jødeland

En Anden. Under dend Melodie: Kom O Hedning-Frelser sand, etc.

JEsus Christ i Jødeland Lod sig føde Gud og Mand, Stiernen baade lyvs og klar Saaes i Luften aabenbar.

[2] Viise Mænd aff Øster-kandt, Der de saae dend Stierne grandt, Skyndede sig strax paa stand, Og forlode deres Land.

[3] Ginge til Jerusalem, Og med fliid bespurde dem, Hvor de dend nyfødde Søn Kunde offre skienk og Bøn.

[4] Der Herodes det fornam, Blev hand meget ond og gram, Hand i Frygt og fare sad, Og med ham dend gandske Stad.

[5] Alle Lærde i sit Land, Strax tilsammen kaldte hand, Og udforskede med fliid Christi Føde-sted og Tiid.

157

[6] I det ringe Bethlehem, Er Messiæ Føde-hiem, Læser vi i Skriftens Boog, Svarede dend Skare kloog.

[7] Hand fremkaldede paa stand, De som var fra Persen-Land, Og med fliid dem frittede, Naar dend Stierne lod sig see.

[8] Reyser jlig, sagde hand, Til dend Stad i Jødeland, Og randsager flittelig, Hvordan Alting haver sig.

[9] Naar I saa dend sag i grund Har udspurdt, da samme stund, Kommer, lader mig forstaa, Jeg det Barn tilbede maa.

[10] Der de hørde Kongens Mund, Reysde de dend samme stund, Stiernen sig tilsiune lood, Og for dem paa Veyen stood.

[11] Til dend over Huuset kom, Hvor i var det Barn saa from, Med Forældre begge too, De der indgik gandske froo.

[12] De falt ned paa deres Knæ, Lod op deres Skatte-Fæ, Gaver prægtig og Trefold Offred de dend Konge bold.

[13] Guld anstod dend Konge prud, Røgelse dend HERre Gud, Myrrha som et Menniske, Tiente hans Begravelse.

[14] Gud dem varde hemmelig Om Herodis Mord og svig: Strax en anden Vey de fand Hiem til deres eget Land.

[15] Kiære Gud og Fader bliid, Dig vi prise allen Tiid, At Du blinde Hedninge Vilde giøre salige.

[16] Dig skee Lov, O JEsu Christ, Du est Jacobs Stierne vist; Lyvs udi mit hiert' og sind, Send dit ord og Aand der ind.

[17] Jeg Dig ræt bekiende kand, For min Konge, Gud og Mand, Dig tilbede hiertelig I min Aand ydmygelig.

[18] Offre dig min Bøn og Troe, Med en fyrig Aand og froe, Uforfalsket Kierlighed, I mit Kaars Taalmodighed.

[19] Siden gaa dend rette stj, Paa min Reyse frisk og frj, Til mit rette Faders Land, I din ævig Himmel-stand.

[20] Der ævindelig at boe, I bestandig || Fred og Roe, Priise Gud for Naade slig, Altid og ævindelig.

M: Niels Sørensøn.