Kingo, Thomas O GUD aff Himlen see her til

✂ O GUD aff Himlen see her til, Og lad dig det forbarme, Faa ere de dig tiene vil, Besviged' er vi arme, Dit Ord mand agter intet om, Og Troen har fast intet rom Blant alle Adams Sønner.

✂ [2] De lære idel Falsk og sviig, Guds sande Ord vanære, Dog er de usamdrægtelig I deres vrange Lære: Een dette vil, en anden det, Bedrage os med Men'skens sæt, Og siunes dog heel fromme.

✂ [3] Gud vil den Lærdom rykke bort, Som vrang Guds Tienist raader, Der til hver Mund som taler stoort: Hvor er dend som os skader? Vi eene have Ræt og Magt, Saa hvad vi siger, det er sagt, Trods dem det vil forandre!

✂ [4] Thi siger Gud: For trengsel svar, Som de fortrykte plager, Er det nu Tiid at jeg nedfar, Og deres Suk antager, Mit sa||lig ord skal nu for Dag, Som lindrer Armes Nød og Nag, Begierlig sted det finder.

✂ [5] Som Ilden prøver Guldet best, Naar dend det hefftigst brender, Saa mand, naar Modgang trykker mest, Guds ordes Dyd best kiender: Et Øye vaadt aff Korsens Vand Guds ordes Krafft best agte kand, Som teer sig allevegne.

✂ [6] O milde Gud dit ord bevar, Fra alle falske Lære, At vi, som du her samlet har, Kand i dit Forsvar være: De onde du her finder nok, Som øde vil din liden Flok: Men Gud forbyd det, Amen.

✂ [7] Dig, Fader, være ævig Priis, Med Christ din Søn vor HErre, Dend hellig Aand disligerviis, Aff hiertet vi begiære, Giv os din Naade, styrk vor Troe, At vi her kierlig sammen boe, Og der i ævig Glæde.