Kingo, Thomas Dend Christen Kirkes skiønne Navn

Kand siunges som: Guds Søn er kommen af Himlen etc.

DEnd Christen Kirkes skiønne Navn Vil alle hos os bære, Og vrangeligen giøre savn, De Guds Folk monne være, || De Kætteres Affgudisk Pak Med deres Løgn og falske snak, Guds Meenighed sig kalde.

[2] Dend Christen Kirke vel er sagt Almindelig at være, Dog skal mand nøve giffve agt Paa Folk og deres Lære, Saa lenge *

* 223 Verden stod og staar, Guds Søn sig samler lydig faar, Hvo vil ham det forhindre?

[3] Ald Verden er forvist dend Stæd, Som JEsus selv kundgiører, I hvilken HErrens Folk er spred. Dog et Guds ord de hører, Hvert Menniske her kaldes til, Fra Satans Garn og syndsens spil, At hand kand salig blive.

[4] Dend Christne Kirkes rette Tegn, Som Skrifften klarlig lærer, Er først Guds Ord som i hver Egn Om JEsu Vidne bærer, Hvor det da læres uden Tant, Guds Meenighed er der forsant, Good Frugt kand det da bære.

[5] Hvor Daabens Sacrament saa good, Som Christus mon indskikke, Der til hans Legem og hans Blood, Som vi skal æd' og drikke, Hvor disse to de bruges ræt, || Foruden Kætters Fund og sæt, Guds Kirke der vel kiendes.

[6] Ræt Lydighed mod HErrens Ord Vist Vidne og maa bære Om Christi Kirke her paa Jord, Og de hans Lemmer ere: Gud hører vist hvad de begiær, De hannem ogsaa Takken bær, Og udaf hiertet tiene.

[7] Ald Kors og Kummer er forvist Guds Brudes rette Farve, Dog trøstes hun af JEsu Christ, Hun Himmerig skal arve: Mod Satans List og grumme stød, Mod synden og dend ævig Død Hand hende vist beskiermer.

[8] Ukrud og Klinte findes fast Blant Hveden her i Live, Mund-Christne lev' i skam og Last, De skilt paa Dommen blive, Guds Helgen hafv' en krafftig Daab, En Gud, en HErr', en Troe, et Haab, I Himmerig de samles.

[9] Vi takke dig, O JEsu Christ, Af disse. Tegn og fleere Din hellig Kirke kand forvist Bevises her at være, Dit Lyvs ved Luther reent og ræt Som blev paa Lyvse-stagen sæt Lad for os stedse skinne.

[10] Giv helligste Trefoldighed Vi aff dit ord og Lære I Kierlighed, i Fryd og Fred, Maa sande Frugter bære, At naar du os vil høste hiem, Vi da maa komme glade frem Til ævig Fryd og Ære.

M. Hans Thomæsøn.