Kingo, Thomas O Menniske begræd din Synd saa stoor

✂ O Menniske begræd din Synd saa stoor, For hvilken Christus nederfoer Fra Faderens skiød til Jorden, Udaff een Jomfru reen og klar, For os et Menniske føder var, Vor Meglere er hand vorden. De Døde deres Liv hand gaff, De Siuges Krankhed lagde hand aff, Til Tiden sig fremtrengde, At hand for vor skyld offret bleff, Og vore svare Synder bortdreff, Paa Kaarset vilde hand henge.

✂ [2] Da Jødernes Paaske-Høytid kam, JEsus sine Disciple til sig nam, Og snarlig til dem sagde: Menniskens Søn forraades skal, Pines, Kaarßfestes og slaes ihiel, I disse høytjds Dage. I Simons Huus en Qvinde kam, Kostelig Salve hun med sig nam, Lod den paa HErren flyde, Somme Discipler knurrede der ved, JEsus prisede Qvinden for det, Det monne Judas fortryde.

✂ [3] Til Præste-høfdinge hand sig gaf, Til Forræderj var hans Hiertelaug, Tog || Tredive Sølfpenninge i Hænde. JEsus til sine Discipler kam, Og Aaed med dem deres Paaske-Lam, Og giorde der paa en Ende. Hand sætte os et Testament, Hans død til yderste Ende at betænk, Deres Fødder hand og toede, Om Kierlighed undervijste dem, hand sagde: I løbe strax fra mig hen, Hand trøstet dem med all gode.

✂ [4] Dernest hand til Oli-bierget kom, Stoor skielven og befren der fornam, Hand bad at de skulde Vaage. Et steenkast monne 295 hand fra dem gaa, Og bad da til sin Fader saa: Staar det til i nogen maade, At denne Kalk kand tages fra mig, Thi Fader, alting er mueligt for dig, Jeg sætter det i din Villie. Saadan en Bøn hand tre gange bad, Saa tjt hand til Disciplene traadde, Da sofve de alle stille.

✂ [5] I soffve (sagde hand) og lide mød', I acte ikke mig at faa et stød, Menniskens Søn skal gives I Fienders Hænder, staar nu op, See hisset kommer den syndige Krop, Thi maa i vaagne blive. || Som hand da talede disse Ord, Da kom Judas med en skare stoor, Med spitze, Lycter og stenger, Et Tegn den Forræder fra sig gav, Paa en Kyß skulle I merke mig aff, Hvilcken der I skulle fange.

✂ [6] Fordi JEsus vel viste alting, Gik hand frem som de stode omkring, Hand sagde til dem med gode: Hvem leede I efter med slig Magt? De sagde: paa JEsum have vi agt, De fulde til bage paa Jorden. Judas kyste hannem forrædelig, Saa grebe de hannem med falsk og svjg, De vredes over ald maade. Peder sit Sværd udrygte da, Bispens Svend hug hand Øret fra, JEsus da til hannem sagde:

✂ [7] Stik ind dit Sværd i Balgen din, Skal Jeg ikke dog drikke Kalkken min? Saa lægte hand Malchi Øre. De ledde JEsum til Annam hen, Dernest til Caipham hans Uven Monne de hannem bunden føre. Petrus fulde med i Stuen ind, At vide enden det var hans sind. Tre gange forsoer hand HErren. Bispen frittede JEsum fast, De søgte falsk || Vidnißbyrd med en hast, At omkomme hannem aff Verden.

✂ [8] Christus svared hannem intet da, Thi talede Bispen til hannem saa, Hvad vilt du her til svare? Jeg maner dig ved den leffvende Gud, Est du Christ Guds Søn, sijg det ud, JEsus sagde aabenbare: Jeg er, og siger denne tijd, At I skulle see Menniskens Søn friit Fremkomme i Skyerne klare, Og sidde der hos Guds høyre side. Bispen begyndte sine Klæder at slide, Nu kand jeg selff forfare,

✂ [9] At hand bespotter Gud nu her, (sagde hand) mercker, 296 hvad ville vi meer? De sagde: mand skal hannem døde. De spyttede hannem i hans Øyen friit, Sloge hannem Kindheste samme tiid, Stoor spot maatte hannem der møde, De bunde for hans Ansigt da, Og sloge hannem med deres Næffver saa, Giæt til hvem dette giorde? Om Morgenen kom den gandske skare, Alle hafde de JEsum at tage vare, Alle hannem fordømme torde.

✂ [10] Pilato antvorded de hannem da, Men der Judas og saadant saae, Da gruede || hand for sine Synder, De Penninge bar hand Præsterne igien, Ah jeg syndig forraade Guds Søn, Min udyd jeg nu kiender, Saa hengde hand sig og søndersprak. Præsterne begyndte da at snacke: Hvort skulle de Penninge høre? En Pottemagers Jord da kiøbte de, Til at begraffve Pillegrime udi, Som Propheten kundgiører.

✂ [11] Da JEsus for Pilato stod, De vare mange hannem stode imod, Og høyelig paa hannem klagde: Keyseren haffver hand giort imod, Og siger sig at være Guds Søn good, Bedrager Folck alle Dage. Pilatus frittede hannem da saare, Men JEsus vilde hannem intet svare, Det tyckte hannem Ont at være, Hand sende hannem til Herodes frem, Herodes glæddes ofver hannem, Eventyr aff hannem begierde.

✂ [12] Da JEsus vilde hannem intet svare, Da tog Herodes det til fare, Til Pilatum hand hannem sende. Pilatus sagde til Jøderne da, Med denne jeg ingen sag kand faa, Herodes ey heller kunde finde, || En sædvan have I altid haft, I eders høytid en Fange forlat, JEsum vil jeg 108 give. De raabte alle som de kunde mest: Tag JEsum, lad hannem blive kaarßfest, Lad Barrabam levendes blive.

✂ [13] Pilatus JEsum hudstryge lod, Og vilde icke være den skare imod, Et Purpur blev hand idragen, En Torne-krone vefvede de saa, At hun igiennem hans Hoffved skulde gaa, Med et Rør blev hand slagen. De kallede hannem en Konge paa spee, Bespytted' hans ansigt og giorde hannem vee, De sloge hannem paa hans Hoffved. Pilatus sagde: See hvilcken Mand, I hannem jeg ingen Uræt finde kand, Det siger jeg paa min loffve.

✂ [14] De raabte alle med stemme stoor: KaarBfeste, Kaarßfeste, tag hannem bort, Eller Keyseren din uven bliver. Der Pilatus hørde disse Ord, Da sætte hand sig ved Dommerens Bord, Med Tugt sig uskyldig giver. Hand gaff den Morder Barrabam løs, Men JEsus skulde Kaarßfestes vist, Alt efter deres falske Villie. Hans Klæder monne de hannem || iføre, Hans Kaars finge de hannem selff at bære, De raabte, men hand gik stille.

✂ [15] Den tijd de ginge ud med hannem, Nødde de Simon, som gik der frem, At hand hans Kaars skulde bære. Der stode de Qvinder saa saare de græde, Thi kunde JEsus det ey forgiæde, Men vende sig dem at lære; Og sagde: græder ikke over mig, Zions Døttre, græder hver for sig, Og saa for Børnene sine, Den dag skal komme at I skulle sige: Salig' ere de Ufrugtsommelige, Saa stoor blifver sorrig og pine.

✂ [16] Til Golgatha komme de hen, Der mødte dem To Mißdedere igien, Som ogsaa blefve Kaarßfeste Hos JEsu høyre og venstre Haand, Som Skriften giver til forstand. Der bad JEsus deres beste: Forlad dem Fader dette stykke, Thi hvad de giøre det vide de ikke. Da lod Pilatus skrive, Ebraiske, Gredske ogsaa Latine: JEsus Jøde-Konge en Nazaren, Det monne Præsterne fortryde.

✂ [17] Der JEsus nu saa Kaarßfest var, Da toge de hans Eliæder snart, Doble||de hvem dem skulde haffve. Der JEsus nu sin Moder saae, Og Johannes der hos hende staa, Monne hand hende befale: See, Qvinde, din Søn i steden min, Johannes, see du Moder din, Strax monne hand hende annamme. De ypperste Præster bespottede Gud, Med andre som der var komne ud, De giorde det allesammen.

✂ [18] Est du den leffvende Guds Søn, Da hielp dig needer aff Kaarsset igien, Røffveren sagde dislige. Den eene sig til den anden kiærde, JEsum uskyldig hand hannem lærde, Hand tænckte paa Christi Rige: HErre naar du kommer i Riget dit, Jeg beder du vilde mig ey forgiette. Hand sagde: Du skalt hos mig bliffve. Et mørck kom paa i den siette stund, Ved Nj raabte hand aff Hiertens Grund, Svarlig monne hand sig giffve.

✂ [19] Min Gud, min Gud, hvi ferlodst du mig? Da bespottede de hannem hver ved sig, Edicke monne de hannem skiæncke. JEsus det smagede og vilde icke dricke. Hand sagde: Det er fuldkommet hvert || stycke, Sit Hofvet lod hand nedsencke. O Fader, udi Hænder din Vil jeg nu befale Aanden min, Med høyer Røst hand raabte; Gaff op sin Aand, men samme stund, Templens Forheng brast mangelund, Og Steenene sloges tilhaabe.

✂ [20] Jorden hun skalf og rystede der af, Der oplods mangen dødes Graff, Høffvitzmanden med sine Knecte Sagde: hand var sandelig Guds Mand Og Guds Søn, som os tyckes kand, Vi kunde det icke necte. De sønderbrød da Røffvernes Been, Men JEsu giorde de icke det Meen, En stack hannem i hans Side, Der udflød Vand og Blood saa klar, Som sancte Hans Vidneßbyrd ombar, Skriften monne det udtyde.

✂ [21] Der det da hart mod Aften kom, Den fromme Joseph JEsum nam Af Kaarsset, lod hannem Begraffve. Der til og Nicodemus kam, Myrrha og Aloe hand med sig nam, JEsu Krop det skulde hafve, De svøbte hannem i et Lind-klæde reent, Hand blev lagt i en Graff aff Steen, Der i var ingen begraffven. Saa || stoor en Steen lagde de der paa, Saa monne de bort fra Graven gaa, Deres Sabbaths hvile at have.

✂ [22] Jøderne giorde sig meere Umag, Bevarede hans Grav til tredie Dag, Hand stod op fra dem alle, At hand vilde os Rætfærdig giøre, Og os med sig til sit Rige føre, Synden skal os ey offverfalde. Derfor ville vi glade være, At JEsus Christ vor Broder kier Haver nu overvundet, For os vor Synd og all vor Nød, Helvede og den evig død, Dievelen haver hand bundet.