↩

Dend samme anderledis, og effter forrige Melodie.

✂

1.

MIn siæl lov Gud din HErre,
Alt i mig er hans Hellig Navn,
Min Siæl giv HERren Ære,
Forglem ey noget aff det gavn
Dend HErre Gud dig teede,
Som naadelig forlod
Dig dine Synder leede,
Paa din Brek raader Bood,
Dit Liv forløs og skoner
Fra Ulykk' og fortred,
Og dig med Naade Kroner
Og stoor Barmhiertighed.

✂

2.

Hand som din Mund og mætter
Med mange gode Gaver sin,
Din' Aar i Kraft opsætter
Som Ørnens, giør dig ung og fin.
Dend rictig HERre fromme
Hand hielper dem til ræt,
Som med urictig Domme
Fortrykte ere slet.
254 Hand Mose gav tilkiende
Sin Vey og Villie good,
Og Israel tilvende
Sin Lærdoms rene flood.

✂

3.

Gud er og meget Naadig,
Tolmodig, og aff stoor Miskund,
I Vreden er hand maadig,
Den varer kun en liden stund.
Mod os hand ikke giorde
Effter vor Ondskabs fund,
Og vor Mißgierning stoore,
Men effter sin Miskund,
Som er saa høy og mægtig
Ovr dem ham frygte ræt,
Som Himmelen høy-pregtig
Er over Jorden sæt.

✂

4.

Saa langt som Vest fra Øster,
Bortkaster hand vor Synd os fra,
Og os igien saa trøster
Som Faderen sin' Børn de smaa,
Sig over os forbarmer,
Hand veed vi er' kun Støv,
Og som Græs-pillen Armer,
Et Blomster eller Løv,
Naar Væyret der paa falder
Da findes det ey meer,
Saa gaar det med vor Alder,
Vor Ende er os nær.

255

✂

5.

Men Guds Miskund alleene
Staar fast og bliver æviglig
Hos Bruden sin den reene,
Som hannem frygter hiertelig,
Og hans Rætvißhed bolde
Blant Børnebørn gaar ud,
Ovr dem hans Pagt vil holde,
Og tænke paa hans Bud,
At de der effter giøre,
Hans Navn til Priis og Ær',
Ey andet effter-spøre,
End hvis ham kiert kand vær'.

✂

6.

Vor Gud i Himle-Throne
Sin stoel haver befest med Magt,
Hans Regiment og Krone
Regierer alting, med stor Pract
I Engle, hannem Ærer,
I sterke sendebud,
Som Ærind' hans udbærer,
Hans Villie rætte ud;
Ald Himle-hær Gud priise,
Og alt det hand saavel
Har skabt, ham Tak beviise,
Lov Gud min kiære Siæl.
M. Anders Arreboe.