Kingo, Thomas Op Siæl, op at følge den lidende Mand

En Anden Under dend Melodie: Ah levende Gud jeg bekiender for dig, etc.

1.

OP Siæl, op at følge den lidende Mand
Til Oliebierget, over Kedrons Vand;
Lad Øye-Vandbekke udbryde her frem,
De Oliebekker og Lyster forglem.

2.

See Hyrden skal slagtes og Faarene maa
Adspredes, nu alle forarge sig paa
Dend Hyrde og HErre som Verden har tient,
Som findes i alle synd-plager anspendt.

3.

Du ogsaa paa hannem forarget dig har,
Nu Lønlig, med Peder nu og aabenbar,
Hvor offte før Hanen udgaler sin sang
Har du hannem negtet utallige gang.

4.

Hvor bar du dog ikke i Haven dig ad
Der du tog aff Slangens den moste-fuld Mad,
Dend Galde-fuld Honning, det søde ukrud
Befænged jo Siælen Guds kieriste Brud.

5.

Hand derfor i Haven nu stiller sig ind
Saa ængsted i Siælen, saa bange i sind,
At Lemmerne ryster, at Hiertet det slaar,
At bede hand hen fra Disciplerne gaar.

290

6.

Hand inderlig beder at Drøvelsens Kalk,
Som Satan dend gamle forgiftige skalk
Har skienket, maa tages fra hannem, at ey
Hand skulle nu gaa dend Torne-fuld Vey.

7.

Hand beder fast anden og tredie gang,
Her høres en Jammer og klagefuld Sang;
Til Døden dog villig hand stiller sig ind,
Alt effter sin Faders Guddommelig Sind.

8.

Saa kastes utallige Plager paa ham,
Hand bær alle Synderes Laster og skam,
Hand strider med Døden og Helvedes Magt,
Det perser aff hannem dend blodige safft.

9.

De blodige Synder hans blodige Sved
Udpiner med Hiertens Mødsommelighed,
Det trykker og trenger til Marve og Been,
Dog sove de fleeste som stokke og steen.

10.

De legge sig alle til Hvile og Roe,
Det volder dend liden og skrøbelig Troe,
De sove i JEsu hans dybeste Nød,
Det vaar dennem alle Samvittigheds stød.

11.

Mens Gud lad mit Øye ey falde i slum,
Lad Hiertet ey blive forstokket og dum,
Lad ingen synd-Dvale-drik gives mig ind
Og gandske fordorske mit Hierte og sind.

291

12.

Lad mig og i Synden ey sove slæt hen,
Men vaage og bede med JEsu min Ven,
Hand vaager og beder og vover sit Blood
Som svedes fra hierte og hoved til Food.

13.

Ey Jorden skal drikke dend Naadefuld Safft,
Thi dend er for Siælen en Saligheds Krafft,
Hver Draabe ræt smaalig Jeg samler da op,
Det qvæger mit Hierte, det læger min Krop.

14.

Naar Jeg skal og svede dend kaaldeste Sved,
Som Døden skal perse aff Lemmer og Led,
Da skal jo hans Svede-Dug tørre mig aff,
Indsvøbe min Siæl og beklæde min Graff.
Mag. Elias Naur.