↩

En Anden
Under dend Melodie:
Ah levende Gud jeg bekiender for dig, etc.

✂

1.

OP Siæl, op at følge den lidende Mand
Til Oliebierget, over Kedrons Vand;
Lad Øye-Vandbekke udbryde her frem,
De Oliebekker og Lyster forglem.

✂

2.

See Hyrden skal slagtes og Faarene maa
Adspredes, nu alle forarge sig paa
Dend Hyrde og HErre som Verden har tient,
Som findes i alle synd-plager anspendt.

✂

3.

Du ogsaa paa hannem forarget dig har,
Nu Lønlig, med Peder nu og aabenbar,
Hvor offte før Hanen udgaler sin sang
Har du hannem negtet utallige gang.

✂

4.

Hvor bar du dog ikke i Haven dig ad
Der du tog aff Slangens den moste-fuld Mad,
Dend Galde-fuld Honning, det søde ukrud
Befænged jo Siælen Guds kieriste Brud.

✂

5.

Hand derfor i Haven nu stiller sig ind
Saa ængsted i Siælen, saa bange i sind,
At Lemmerne ryster, at Hiertet det slaar,
At bede hand hen fra Disciplerne gaar.

290

✂

6.

Hand inderlig beder at Drøvelsens Kalk,
Som Satan dend gamle forgiftige skalk
Har skienket, maa tages fra hannem, at ey
Hand skulle nu gaa dend Torne-fuld Vey.

✂

7.

Hand beder fast anden og tredie gang,
Her høres en Jammer og klagefuld Sang;
Til Døden dog villig hand stiller sig ind,
Alt effter sin Faders Guddommelig Sind.

✂

8.

Saa kastes utallige Plager paa ham,
Hand bær alle Synderes Laster og skam,
Hand strider med Døden og Helvedes Magt,
Det perser aff hannem dend blodige safft.

✂

9.

De blodige Synder hans blodige Sved
Udpiner med Hiertens Mødsommelighed,
Det trykker og trenger til Marve og Been,
Dog sove de fleeste som stokke og steen.

✂

10.

De legge sig alle til Hvile og Roe,
Det volder dend liden og skrøbelig Troe,
De sove i JEsu hans dybeste Nød,
Det vaar dennem alle Samvittigheds stød.

✂

11.

Mens Gud lad mit Øye ey falde i slum,
Lad Hiertet ey blive forstokket og dum,
Lad ingen synd-Dvale-drik gives mig ind
Og gandske fordorske mit Hierte og sind.

291

✂

12.

Lad mig og i Synden ey sove slæt hen,
Men vaage og bede med JEsu min Ven,
Hand vaager og beder og vover sit Blood
Som svedes fra hierte og hoved til Food.

✂

13.

Ey Jorden skal drikke dend Naadefuld Safft,
Thi dend er for Siælen en Saligheds Krafft,
Hver Draabe ræt smaalig Jeg samler da op,
Det qvæger mit Hierte, det læger min Krop.

✂

14.

Naar Jeg skal og svede dend kaaldeste Sved,
Som Døden skal perse aff Lemmer og Led,
Da skal jo hans Svede-Dug tørre mig aff,
Indsvøbe min Siæl og beklæde min Graff.
Mag. Elias Naur.