Kingo, Thomas O HERRE Gud benaade mig

O HERRE Gud benaade mig, For din store Barmhiertighed, Affslæt ald min Urætviished, Jeg kiendes min synd, Hun er mig leed, Du toe mig vel aff Ondskab min, Og giør mig reen aff ald min synd, Thi jeg min ondskab kiender nu, Min synd er altid i min Hu.

[2] O HErre Gud mod dig alleene Haver jeg syndet, det kiendes jeg gierne, Ont haver jeg giort i din Aasiun, At det er vist, som du haver sagt, At alle dig skulle bede om Miskund, Thi vor Natur er fuld aff synd, Hvad hafde vi ellers Naade behov, Du vinder dem over som dig ey troe.

[3] See HErre i Synden jeg undfangen er, Min Moder mig i synden fødde; Sandhed hun gielder altid for dig, Din lønlige Viisdoms Raad du mig teede; Du haver viist mig, hvordan jeg er, Fuld aff Ont og syndsens Begier; Det kunde jeg ikke førre forstaa, Førend du lodst mig din Viisdom faa.

[4] Bestenk mig selv O HErre, Med din Isop og Naade, Da bliver jeg reen og bedre, Qvit fra ald syndsens Vaade; Din kiere Søns Blood er dend Isop, Der hvider end Snee giør Siæl og Krop, Lad mig faa at høre dine glædelige Ord, Saa frydes de Been som forsmaade vare før.

[5] Dit Ansigt, O HErre, vend fra min synd, Slet ud ald min Urætviished! Skab i mig et reent Hierte igien, Forny mit sind, og forskiud mig ey! Tag ey fra mig din hellig Aand, Giv mig Glæde i min Frelsermand, Med en || sterk Aand giør mig stadig, Hos dig at blive ævindelig.

537

[6] De Troløse vil jeg lære din Vey, Hvorlunde de skulle liannem kiende, At de maa undgaa dend falske stj, Og sig til dig omvende. Beskiærme mig HErre min saligheds Gud, Fra blodige syndet alle! O HErre lad op mit Hierte og Mund, Din Lov og Ære at tale.

[7] Haffde du Legemlig Offer elskt, Da vilde jeg det vel giøre; En ydmyg Aand saa tager du heldst, Et angerfuldt Hierte monne du høre: Betee dit Folk din Villie good, Og byg din Christen Kirke, Saa skalt du Rætfærdigheds Offer faa, De skulle dig Christelig dyrke.

[8] Ære være dig Gud i Ævighed, For din Miskund og Naade; Vi takke din Barmhiertighed, At du vilt os styre og raade; Der til din Søn vor Frelsermand, Skal gives dend samme Ære, ||Aff Fattig og Riig' i alle Land, Dend hellig Aand bør dennem Hig at være.

E. H.

Eller og

Beklage aff ald min sinde. pag. 678.

Fald ned, fald paa dit Ansigt ned. pag. 680.

Aff dybsens Nød raaber Jeg til dig. pag. 684.