Kingo, Thomas Beklage aff ald min sinde

✂ BEklage aff ald min sinde Maa jeg med Konning David, Jeg kand det og besinde, Min Gud hand var mig vred, Jeg det vel veed, Det er min Synd u-reene, Der hannem saa alleene Fortørned mangeleed.

✂ [2] O Gud jeg mig bekiender, En Syndere for dig, Jeg merker og befinder Intet andet udi mig, End ond Attraa, Med Legemens Begiæring, Til denne Verdens Næring, Der mig besvige maa.

✂ [3] O HErre mig benaade, Min Gud og Skaber bliid, Min Brøst vil mig forraade, Det er hendes daglig Iid. O ald || min Liid, Din Naade lad mig bevare, Fra Satans falske Snare, I denne naadelig Tiid.

✂ [4] At jeg ey meer bortkaster, Med synd og Ondskab min, Dit Ord, som Synden laster, Med ald sin Krafft og sind, O HErre bold, Lad mig saa stadig blive, at ingen meer kand drive Mig fra din Magt og Vold.

✂ [5] O Christ som est alleene Mit Haab og ald min Trøst, Du est Guds Ord det reene, Som borttager syndsens Brøst, Det er og vist, Du kandst mig det forhverve, At jeg maa Himmerig arve, Min Glæde og ald min Lyst.

✂ [6] Hellig Aand O HERre, Udaff din Guddoms Magt, Kand du ald sandhed lære, Som Christus haver sagt, Alt med din Krafft, Mens jeg er her ælende, Lær mig hannem ræt at kiende, Aff ald min Hu og Agt.