Kingo, Thomas Op, dovne Hierter, op og seer

Endnu en anden. Under dend Melodie: Naar jeg betænker ræt dend Stund, etc.

1.

OP, dovne Hierter, op og seer,
I søvnige og trygge,
I Verdens børn, som kun paa Leer
Og Løbesand mon bygge,
Seer eder om, dend store Dom
Og Dag er nu i vente,
Gud vil sin Brud aff Verden ud
Til ævig Ære hente.

* 51

2.

Men ah! om ald Naturen sig
End laver til at vandre,
Om Sool og Maane merkelig
Sig og med Tegn forandre,
Om Stierner faldt, dog bliver aldt
Vi ved vor gamle Vane,
Om Jord og Hav os Varsel gav,
Dog gaar vi Syndsens Bane.

3.

Aff Angest, Trængsel, Suk og Nød
Mand hører allevegne,
Ald Lyst og Glæde plat er død,
Det daglig Graad mon regne:
Ald Verden staar som tændte Blaar,
Der blusser snart og falder,
Dog er saa faa der tænker paa,
At Gud til Bedring kalder.

4.

Vor Synd og vor U-teerlighed
Til slig en høyd' er stiget,
At Himlens Kraffter rystes ved,
Vi saa har Gud bekriget:
Dog vil vi ey fra Syndsens Vey
Aff Gud os lade true,
Men hærdes meer, just til vi seer
Ald Verden i en Lue.

52

5.

Hvad baader da ald Verdens Pragt?
Hvad Riigdom, Gods og Ære?
Hvad hielper da ald Herre-magt?
Hvor vil da Vellyst være?
Hvor er dend Vraa der skiule maa,
Naar JEsus hand vil komme
I Skyerne, at lade see
Sin Magt og store Domme?

6.

Dog fryder eder hiertelig,
I sande Christi Lemmer,
Som under Verdens Magt og sviig
Er sat i haarde Klemmer,
Ved Dommens Bud skal eders Gud
En fuld Forløßning giøre,
Fra alskens Nød og Verdens stød
Til Himlens Glæde føre.

7.

O JEsu, vogt mit hierte saa,
At Vellyst mig ey daarer,
Og Verdens Omhu og Attraa
Mig med sin Gifft ey saarer:
Hielp, JEsu, naar at Dommen staar,
Jeg kand bestaa med Glæde,
Og dine Saar til skaansel faar,
Da vil jeg ævig qvæde.
Th. Kingo.