Kingo, Thomas Hielp hierte Gud! hvor er det fat

En Anden
Under dend Melodie:
Naar min Tiid og stund er for haand, etc.

1.

HIelp hierte Gud! hvor er det fat
Men alle stolte Sluser
Udbryder paa dend sorte Nat
Saa græsselig og bruser
322 Mod JEsum dend uskyldig Mand,
At de ham slet bortskylle kand,
Nu hver ham overfuser.

2.

Først bryder Hoved-skalken ud
Med sine stolte Bølger,
Med skummet skarn og med U-krud,
Som ham i Hælen følger,
Hand ripper, stripper nok om Land,
Før hand dem sammenrotte kand,
Som Skalken med ham dølger.

3.

De Flinte-Hierter ruste sig
Som til en Kiæmpe-Bane,
Med Stænger, Sværd og skarpe Piig,
Dend røde bloodig Fane
Selv bærer Judas, som paa Luur
Gaar for de Dievle-Kreatuur;
Et Hierte maa jo daane.

4.

Hand giver dem det Skalke-Nik,
See! dend jeg kysser, tager!
Hand smage skal dend Galde-Drik,
Og alle Helved-Plager;
Saa sniger hand sig listig ind
Til JEsum dend forjaget Hind,
Ham kysser og bedrager.

5.

Hand som aff JEsu søde Brød
Vaar spiset ved hans Flige,
323 Hand støder her det første stød,
Hand tør til JEsum fige
Med Munden fuld aff Kysse-smiil,
Med Hiertet fuldt aff dræbe-Piil;
Mon Judas have Lige?

6.

Ah jo! vil hver randsage sig,
Hand finder Judæ strikker
I sin det skiulte Hierte-Fljg,
Hvo er da? som jo nikker
Ad Renden, at hand fuser ind
Med Jerned Haand, med ildet Sind,
Paa dend som Kalken drikker.

7.

Hver slutte maa: det er min Synd,
Min' Affgrund-mørke Tanker,
Mit fuule Levnets sorte Dynd
Som Helved-Trolde sanker,
Om JEsum paa dend sorte Nat,
De spøger, spanker, har og sat
Sig om mit Siæle-Anker.

8.

Min Mørkheds Gierning Lygten bær,
Dend Bluß og Lamper tænder,
Et Ruste-Kammer fuldt aff Spær,
Aff spidse Spiud og stænger,
Jeg i mit hierte finder nok,
Jeg føel det bloodig Spiud og stok
I begge mine Hænder.

324

9.

Saa rustet render jeg jo hen
Dend Gud og Mand at møde,
Som til en Røver og U-ven,
Foruden synde-Brøde;
Hand tænkte aldrig nogen Synd,
Hand talede ey uden Fynd,
Dog vil min Synd ham døde.

10.

Hand lærde mig det Livsens Ord
I Templen og i Skoler;
Min Siæl hand satte til sit Bord,
Der paa min Troe vel stoler,
Dog har jeg med ald Mørkheds Magt
Ham om sit Liv og Ære bragt,
Og saa med Verden boler.

11.

Hand kyste mig i Daabens Vand
Med Honning-søde Læber;
Hand satte mig i Naade-stand,
Min Synde-Kyß ham dræber;
Jeg kysser ham med Judæ Mund,
Jeg hilser uden hierte-Grund,
Og effter Livet stræber.

12.

Hans Naade-Kyß er altid Ny,
Hand vil og gierne byde
Ned fra sin Naade-Himmel-Sky
Dend i min Siæl at flyde.
325 Gid jeg da kysser Sønnen saa,
At jeg hans blide Ansigt maa
I Himmel-Glæde nyde.
Mag: Elias Naur.