↩
Effter Prædiken.
O kiære Siæl, og med attraa
Kys JEsu Læber, og giv agt
Paa hvad hand har til Affskeed sagt.
Da hørtes Slangen aff et Træ,
Som os med Satans Løgn bedrog,
Og ned i Dødsens Jammer slog.
(Trods Belials dend bittre Flood,)
Fremklinge Naadens fulde Røst,
Mig og Enhver til Liv og Trøst.
O kiære Fader dem forlad,
Thi hvad de giøre veed de ey,
Saa blind' er de paa syndsens Vey.
* 476
Du seer hvor blind og skrøbelig
Jeg er i ald min Vey og Verk,
Men ved din Bøn Jeg bliver sterk.
Hvor jammerfuld hun monne staa,
Som stødt igiennem Siæl og Liv,
Med Morder-sværd og dræbe-Kniv.
Til Lindring, Trøst og støde-stav,
Johannes, tag dig hendes sag,
Som Moders, an fra denne Dag.
Forladt, forhadt, med Korset paa,
Ja Venneløs, blant Rov og Ran,
Send et Guds Barn som tar mig an.
Og trøsted sig i Christi Død,
For hannem brød hand Dødsens Riis,
Og ham tilsagde Paradiis.
477
Faa Trøst aff JEsu Aand og Mund!
O lad mig daglig bedre mig,
Og faa en Lod i Himmerig.
Og aldrig hørdte Himlen sligt!
Min Gud, min Gud, hvi haver Du
I denne Nød forladt mig nu!
Og aff Guds Vrede tagen fat,
At aldrig Jeg forlades skal
I Dødsens grumme Dyb og Dal.
Og safften aff hans usle Krop!
Mig tørster, sagde hand, og fik
Aff Edike saa suur en Drik.
Fuldkommet, som er om mig talt;
Hvad Vidne Skrifften om mig bær,
Til Prikk' og Punkt fuldkommet er.
478
Mit Vellyst-fulde synde-maal!
Jeg drak aff Adam Synden først,
Men Du fik Gifften i din Tørst.
At Jeg en ævig Glæde-Flood
For din dend sure Drik skal faa,
Fra Lammets Fryde-strøm og Aa.
Ald fuldt aff Livsens store haab,
Hand sagde: Fader i din Haand
Befaler Jeg min Siæl og Aand.
Udi mit Hierte, Siæl og sind,
Gid det og blive sidst det Ord
Jeg tale skal paa denne Jord.
Th: Kingo.
Effter Prædiken.
Om de syv Ord JEsus talede
paa
Korset.
Under dend Melodie:
JEsu søde Hukommelse, etc.
1.
GAk under JEsu Kors at staa,O kiære Siæl, og med attraa
Kys JEsu Læber, og giv agt
Paa hvad hand har til Affskeed sagt.
2.
Der Verden end vaar ung og spæ,Da hørtes Slangen aff et Træ,
Som os med Satans Løgn bedrog,
Og ned i Dødsens Jammer slog.
3.
Aff Korsens Træ min JEsus lood,(Trods Belials dend bittre Flood,)
Fremklinge Naadens fulde Røst,
Mig og Enhver til Liv og Trøst.
4.
Hand først for sine Fiender bad,O kiære Fader dem forlad,
Thi hvad de giøre veed de ey,
Saa blind' er de paa syndsens Vey.
* 476
5.
O JEsu, beed du og for mig,Du seer hvor blind og skrøbelig
Jeg er i ald min Vey og Verk,
Men ved din Bøn Jeg bliver sterk.
6.
Hand der med til sin Moder saaeHvor jammerfuld hun monne staa,
Som stødt igiennem Siæl og Liv,
Med Morder-sværd og dræbe-Kniv.
7.
En anden Søn hand hende gavTil Lindring, Trøst og støde-stav,
Johannes, tag dig hendes sag,
Som Moders, an fra denne Dag.
8.
Naar Jeg, O JEsu, og skal staaForladt, forhadt, med Korset paa,
Ja Venneløs, blant Rov og Ran,
Send et Guds Barn som tar mig an.
9.
Dend Røver, som sin Synd fortrød,Og trøsted sig i Christi Død,
For hannem brød hand Dødsens Riis,
Og ham tilsagde Paradiis.
477
10.
Lad mig og i min sidste stundFaa Trøst aff JEsu Aand og Mund!
O lad mig daglig bedre mig,
Og faa en Lod i Himmerig.
11.
Det fierde Ord vaar græseligt,Og aldrig hørdte Himlen sligt!
Min Gud, min Gud, hvi haver Du
I denne Nød forladt mig nu!
12.
For min skyld blev du saa forlat,Og aff Guds Vrede tagen fat,
At aldrig Jeg forlades skal
I Dødsens grumme Dyb og Dal.
13.
Guds Vredes Ild ham tæred op,Og safften aff hans usle Krop!
Mig tørster, sagde hand, og fik
Aff Edike saa suur en Drik.
14.
Hand smagt' og sagde: Det er altFuldkommet, som er om mig talt;
Hvad Vidne Skrifften om mig bær,
Til Prikk' og Punkt fuldkommet er.
478
15.
Saa tog Du i dend sure skaalMit Vellyst-fulde synde-maal!
Jeg drak aff Adam Synden først,
Men Du fik Gifften i din Tørst.
16.
Des har Jeg Trøst i Hierte-Rood,At Jeg en ævig Glæde-Flood
For din dend sure Drik skal faa,
Fra Lammets Fryde-strøm og Aa.
17.
Der effter JEsus gav et Raab,Ald fuldt aff Livsens store haab,
Hand sagde: Fader i din Haand
Befaler Jeg min Siæl og Aand.
18.
Det Ord, det Ord sig trenger indUdi mit Hierte, Siæl og sind,
Gid det og blive sidst det Ord
Jeg tale skal paa denne Jord.
Th: Kingo.
✂ Effter Velsignelsen er læst for Alteret, kand siunges til slutning, JEsu Christ dig takke vi, som findes pag. 367.
✂ Eller og
✂ JEsu dine dybe Vunder, pag. 368.