Dend signede Dag er os beteed, i sin egen Tone, anderledes oversat.

✂ DEnne Glædes Dag er stoor, Jesse Rood dend grødes, Himlens Konges Søn et Noor Aff en Jomfru fødes; Barnet det er underligt, Aldrig saaes der noget sligt, || Paa hans Mandoms vegne, Hans allmægtig Guddoms stand Kand paa Jorden ingen Mand, Med Fornuft udregne.

✂ [2] Moder hun er Datter her, Sønnen hand er Fader, Hvo har hørt slig seldsom Fær, Gud sig føde lader, Svenden hand en Herre er, Og tilstede her og der, Hersker alle vegne, Ingen sted ham fatte kand Himlen og ald Verdens Land Kand ham ey indhegne.

✂ [3] Hand er fød i Mørkheds Land, Som er Lyvsens HErre, Hand i stalden hvile kand, Som er Jordens Ære! Og hans haand dend svøbes foort, Som dog har ald Verden giort, Og er uden lige! Hand i Krybben veener sig, Som kand tordne mægtelig, Og til Himlen stige.

✂ [4] Mod Naturen Lillien Rosen aff sig skyder, Saa mand undrer denne Green Aff en Jomfru bryder, Dend som hun til Verden bar, Hand for Tiden fødder var, Himlens ævig' Ære, Hun aff hendes reene Bryst, Melk med Blusel, dog med Lyst, Gav dend gamle HErre.

✂ [5] Som et Glar ey fanger Meen Udaff || Solens strime, Saa er hun en Jomfru reen, Fra dend Fødsels Time; Salig er dend Moder vist, Og det Liv som fødde Christ, Gud og Mand tillige, Salig er det kydske bryst, Som har JEsum til sig kryst, Og ham holdt ved lige.

✂ [6] Der ald Verden Paabud fik, Skat og Tyng' at give, Da dend svangre Jomfru gik, Sig at lade skrive, Midlertiid i Bethlehem Kom ald Verdens Frelser frem, Hand som os indskriver I dend store Livsens Bog, Og aff alle haarde Aag Ævig Frihed giver.

✂ [7] Engelen forkynder saa, Hyrderne hos hiorden, At de skulle vogte paa Himlens Gud paa Jorden, Som er fød i denne Nat, Ligger dog i Krubben plat, Svøbt i ringe Palter, Er dog Gud for Engle-Koor, Og for dem paa Jorden boer, Alle Ting forvalter.

✂ [8] Christe, som med egen haand Giorde os aff Naade, Hialp os og aff syndsens baand, Føddes til vor baade, Hierte Gud, vi bede dig, Udslæt synden naadelig, Giør os good' og fromme, Som du || med dit blood og Død, Dyrt har kiøbt fra Synd og Nød, Lad os til dig komme.