Indhold
-
Vinterparten af Danmarks og Norges kirkes forordnede psalmebog (1689)
- itelkobber til Vinterparten; m...
- Tekstgrundlag: A (efter Eksemp...
- Modstaaende Tilegnelse findes ...
- Allernaadigste Herre og Konge
- Hellig,Hellig, Hellig est du
HERRE GUD Zebaoth.
Kirke-Psalmer
Og
Sange,
Paa dend Første Søndag
I
Advent.
- Kyrie, Gud Fader, Alsomhøyeste Trøst
- Alleniste Gud i Himmerig
- Vaag op, min Siæl, thi Stunden er
- l.2.3.
- Nu bede vi dend Hellig Aand
- Vi troe allesammen paa en GUD
- Ære være GUD Fader i Himmerig
- Helligste Trefoldighed
- Enhver som troer og bliver døbt
- O Tre-Enig GUD og sand
- O JEsu paa din Alter-Food
- Dig være Lov og Priis O HErre Christ
- O GUds Lam uskyldig
- JEsus Christus er vor Salighed
- Vor Frelser JEsum vi tilbede
- JEsu søde Hukommelse
- O JEsu kjære Frelsere
- Hielp Gud at jeg nu kunde
- GUD være lovet altid og benedidet
- O JEsu, søde JEsu, Dig
- Tak, JEsu, Siælens Hyrde good
- Gak Zions Brud
- Op, Zion, at oplukke
- Kom O Hedning-Frelser sand
- Fryd dig du Christi Brud, Imod
- Fryd dig du Christi Brud, Her
- Kom nu alle Folkes Trøst
- Af Høyheden oprunden er
- Paa dend Anden Søndag
i Advent.
- Luk Øyne op! O Christenhed
- O store Ting, Og Tegn som skulle skee
- Op, dovne Hierter, op og seer
- Betænk O Menniske din Død
- Naar jeg betænker ræt dend stund
- Hvor snarlig rinder Livet bort!
- O Christe, mig forleene Din Naade til min Sang
- Bort Mørk, bort søvne Taage
- Opvaager Christne alle
- Om Himmerig vi tale vil
- Om Himmerig vi qvæde vil
- Paa dend Tredie Søndag i Advent.
- Paa dend Fierde Søndag i Advent.
- Paa dend Første Jule-Dag,
Christi Fødsels Høytid.
- Kyrie Gud Fader aff Himmerig
- Fryd dig i Guds Behag
- Nu lader os alle takke GUD vor HErre
- Lovet vær du JEsu Christ
- O Glæde stoor! Vor JEsus er nu fød!
- Op, Hierte, op med fyrig Troe
- Maria er en Jomfru reen
- Fra Himlen høyt kom vi nu her
- Nu er fød os JEsus Christ
- Loved vær du JEsu Christ
- Et Barn er fød i Bethlehem
- Ald dend gandske Christenhed
- Denne Glædes Dag er stoor
- Vi Christum love hver og een
- Et lidet Barn saa yndeligt
- Paa dend Anden Juledag.
- Paa dend Tredie Juledag, Over Epistelen, Tit. 2. v. 11. til Enden.
- Paa dend Søndag imellem Juuledage og Ny Aars Dag.
- Paa Nyt Aars Dag.
- Paa dend Søndag imellem Nyt Aar og Hellig Tre Konger.
- Paa Hellig Tre Kongers Dag, Eller Christi Aabenbarelses Dag.
- Paa dend første Søndag efter
Hellig Tre Konger.
- Ved ald vor Guds Barmhiertighed
- Hvor gaar Du hen. O søde Himmel-Søn
- Hvor stoor er dog dend glæde
- O Himle, hvad for Vaade
- O I Forældre, seer dog paa
- I smukke Børn og fromme
- Mit Barn frygt dend sande GUD
- Hvo som vil salig udi Verden leve
- Dend salig er i Guds Frygt staar
- O HERRE Gud og Fader bliid
- Der JEsus Christ vor Broder
- Paa dend anden Søndag effter Hellig Tre Konger.
- Udaff Guds Naade haver
- O Egtestand, Du høylyksalig est
- I JEsu Navn, Skal ald vor Gierning skee
- Hvor saligt var det Egte-Par
- Et Bryllup giordes paa dend tid
- I hvo som rolig leve vil
- I Cana Galilæa der Et Bryllups Høytiid skeede
- Om Egteskabet vi siunge vil
- Om Gud ey bygger Huus og Gaard
- Ræt salig er forvist dend Mand
- Paa dend Tredie Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Fierde Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Femte Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Siette Søndag effter H. Tre Konger.
- Paa Mariæ Renselses eller Kyndelmesse Dag, over Epistel: Malach. 3.
- Paa Taksigelsens Fæst dend 11. Februarij, Lectien dend 124. Psalme,
- Paa dend Første Søndag ef= ter Kyndelmesse,
- Paa dend anden Søndag efter Kyndelmesse,
- Paa Fastelavns Søndag.
- Psalmer over Christi Lidelse, I dend Første Uge i Faste.
- Paa dend Første Søndag i Faste.
- Dend Anden Uge i Faste.
- Paa dend Anden Søndag i Faste.
- Dend Tredie Uge i Faste.
- Paa dend Tredie Søndag i Faste.
- Dend Fierde Uge i Faste.
- Paa dend Fierde Søndag i Faste, eller Midfaste Søndag.
- Dend Femte Uge i Faste.
- Paa dend Søndag effter Midfaste.
- Dend Siette Uge i Faste.
- Paa Mariæ Bebudelses Dag. Hvilken, naar dend indfalder paa Palme Søndag, eller der effter, helligholdes dend paa Palme Løverdag.
- Paa Palme-Søndag.
- Dend Syvende Uge i Faste.
- Paa Skiærtorszdag.
- Paa Langfredag.
- Paa Første Paaske-Dag.
- Kyrie, Gud Fader forbarme dig over os
- O kiæreste Siæl, op at vaage
- Christus JEsus for os offret
- Christ stod op aff døde
- O salig Tiid, Nu stood min JEsus op!
- Op Siæl, bryd Søvnen aff
- Christ laa i dødsens Baande
- Eya dend striid en Ende fik
- Op hierte, siæl, op sind og sands!
- O Fader udi Himmelen
- Som dend gyldne Sool frembryder
- Psalmer paa Anden Paaskedag.
- Paa Tredie Paaskedag.
- Psalmer paa dend Første Søndag effter Paaske.
- Psalmer paa de
Ordinarie Onszdags og
Fredags Bededage.
- O HERRE Gud benaade mig
- Kyrie Eleison, Christe Eleison
- Fader vor udi i Himmerig
- Beklage aff ald min sinde
- Fald ned, fald paa dit Ansigt ned
- Aff Dybsens Nød raaber jeg til dig
- Litaniet
- Gud give vor Konning og ald Øffrighed
- Vor HErres JEsu Christi Fred
- Mine Synder ere som Sand i Strand
- Forleen os med Fred naadelig
- Ah levende Gud jeg bekiender for dig
- O JEsu for din Pine
- Register Paa de Psalmer, som findes i denne Vinter-Part.
Alle forekomster
✂ CHristus kom selv til Jordans Flood, Effter sin Faders Ville, Og af S:Hans sig døbe lood, Sit Embed at opfylde: Et Bad hand stifftet der og bød, At afftoe vore Synder, Og senke need dend bittre Død Udi sit Blood og Vunder, Det galt om et nyt Levnet.
✂ [2] Saa hører til og merker her, Hvad Gud mon Daaben kalde, || Og hvad en Christens Troe dend er, At undfly Ketter alle: Gud vil at der skal være Vand, Dog ikke Vand alleene, Hans salig Ord med hellig Aand Er der hos og os tiene, Hand selv er dend os døber.
✂ [3] Det vilde Gud for Verden klar Med Ord og Tegen giøre, Gud Faders Røst mand aabenbar Hos Jordan da kund' høre: Det er min Søn, saa sagde Gud, Mig mon' hand vel befalde, Thi er til hver mit Ord og Bud, At I ham høre alle, Og følge saa hans Lære.
✂ [4] Guds Søn hand staar og siunlig her I Manddom sin med Ære, Dend hellig Aand end ogsaa der I Due-skik vild' være: At vi ey skulle tviile paa, Naar vi til Daaben komme, Os alle Tre jo døber saa, Og der med os til Fromme, Vil hos os boe og bygge.
✂ [5] Disciplerne dem byder Christ: Gaar hen, ald Verden lærer, *[Nr. 159, S. 347-348 i Orig.] Og hvad en Christens Troe skal være, At undfly Ketter alle: Gud vil at der skal være Vand, Dog ikke Vand alleene, Hans salige Ord med hellig Aand Er der hos og os tiene, Hand selv er dend os døber.[3] Det vilde Gud for Verden klar Med Ord og Tegen giøre, Gud Faders Røst mand aabenbar Da kunde hos Jordan høre: Det er min elskelig Søn, sagde Gud, Hand monne mig vel befalde, Thi er til eder min Villie og Bud, At I hannem hører alle, Og følge saa hans Lære.[4] Guds Søn hand siunlig ogsaa staar I Manddom sin med Ære, Dend hellig Aand og nederfoer, I Due-skik vilde hand være: At vi ey skulle tvile paa, Naar vi til Daaben komme, Alle Tre Personer os døber saa, Og der med os til fromme, Vil hos os boe og bygge.[5] Christ siger: I Discipler mine, Gaar hen, ald Verden lærer, Hun 275 At hun som udi Synden vist Forlaaret er, sig bedrer: Hvo troer og toes i Daabens Vand, Skal der ved salig blive, Et nyfødt Mennisk' heder hand, Som Døden ey skal rive, Men Himmerig vist arve.
✂ [6] Hvo ikke troer hvad Gud her bød, Hand er i synder sine, Og er fordømt til ævig Død, Dybt ned til Helveds Pine: Ham hielper ey hans Hellighed, Hans Møye er forlaaret, Det volder Arve-synden leed, Hvor i hand hid er baaret, Hand kand sig selv ey hielpe.
✂ [7] Vort Øye seer alleene Vand, At Mennisket det rører, Dend Kraft forstaar vor Troe i Aand, Som Christi Blood tilfører: Det er for dend en Flood saa rød, Aff Christi Blood vel farvet, For hver en synd en || Lægdom sød, Som er aff Adam arvet, Og aff os selv bedrevet.
* er fortabt i Synder sine, Det er Tiid hun sig bedrer: Hvo troer og lader døbe sig, Skal der ved salig blive, Et nyfødt Menniske er uden svig, Som ey skal døe, men leve, Og Himmerig vist arve. [6] Hvo ikke troer hvad Gud her bød, Hand bliver i Synder sine, Og er fordømt til ævig Død, Dybt ned til Helvedes Pine: Hans Fromhed ingen hielp tilfør, Forgiæves hans Gierninger ere, Dend Arve -synd dem til intet giør, Som hand ifød monne vare, Hand kand sig selv ey hielpe. [7] Vor Øyne seer alleeniste Vand, Som Menniske Vandet rører, Men Kraften lærer vor Troe i Aand, Som Christi Blood tilfører: Det er for Troen en røder Flood, Aff Christi Blood vel farvet, Til alle Synd en C D. Mort. Luther.