Kingo, Thomas Christus kom selv til Jordans Flood

✂ CHristus kom selv til Jordans Flood, Effter sin Faders Ville, Og af S:Hans sig døbe lood, Sit Embed at opfylde: Et Bad hand stifftet der og bød, At afftoe vore Synder, Og senke need dend bittre Død Udi sit Blood og Vunder, Det galt om et nyt Levnet.

✂ [2] Saa hører til og merker her, Hvad Gud mon Daaben kalde, || Og hvad en Christens Troe dend er, At undfly Ketter alle: Gud vil at der skal være Vand, Dog ikke Vand alleene, Hans salig Ord med hellig Aand Er der hos og os tiene, Hand selv er dend os døber.

✂ [3] Det vilde Gud for Verden klar Med Ord og Tegen giøre, Gud Faders Røst mand aabenbar Hos Jordan da kund' høre: Det er min Søn, saa sagde Gud, Mig mon' hand vel befalde, Thi er til hver mit Ord og Bud, At I ham høre alle, Og følge saa hans Lære.

✂ [4] Guds Søn hand staar og siunlig her I Manddom sin med Ære, Dend hellig Aand end ogsaa der I Due-skik vild' være: At vi ey skulle tviile paa, Naar vi til Daaben komme, Os alle Tre jo døber saa, Og der med os til Fromme, Vil hos os boe og bygge.

✂ [5] Disciplerne dem byder Christ: Gaar hen, ald Verden lærer, *[Nr. 159, S. 347-348 i Orig.] Og hvad en Christens Troe skal være, At undfly Ketter alle: Gud vil at der skal være Vand, Dog ikke Vand alleene, Hans salige Ord med hellig Aand Er der hos og os tiene, Hand selv er dend os døber.[3] Det vilde Gud for Verden klar Med Ord og Tegen giøre, Gud Faders Røst mand aabenbar Da kunde hos Jordan høre: Det er min elskelig Søn, sagde Gud, Hand monne mig vel befalde, Thi er til eder min Villie og Bud, At I hannem hører alle, Og følge saa hans Lære.[4] Guds Søn hand siunlig ogsaa staar I Manddom sin med Ære, Dend hellig Aand og nederfoer, I Due-skik vilde hand være: At vi ey skulle tvile paa, Naar vi til Daaben komme, Alle Tre Personer os døber saa, Og der med os til fromme, Vil hos os boe og bygge.[5] Christ siger: I Discipler mine, Gaar hen, ald Verden lærer, Hun 275 At hun som udi Synden vist Forlaaret er, sig bedrer: Hvo troer og toes i Daabens Vand, Skal der ved salig blive, Et nyfødt Mennisk' heder hand, Som Døden ey skal rive, Men Himmerig vist arve.

✂ [6] Hvo ikke troer hvad Gud her bød, Hand er i synder sine, Og er fordømt til ævig Død, Dybt ned til Helveds Pine: Ham hielper ey hans Hellighed, Hans Møye er forlaaret, Det volder Arve-synden leed, Hvor i hand hid er baaret, Hand kand sig selv ey hielpe.

✂ [7] Vort Øye seer alleene Vand, At Mennisket det rører, Dend Kraft forstaar vor Troe i Aand, Som Christi Blood tilfører: Det er for dend en Flood saa rød, Aff Christi Blood vel farvet, For hver en synd en || Lægdom sød, Som er aff Adam arvet, Og aff os selv bedrevet.