Indhold
-
Vinterparten af Danmarks og Norges kirkes forordnede psalmebog (1689)
- itelkobber til Vinterparten; m...
- Tekstgrundlag: A (efter Eksemp...
- Modstaaende Tilegnelse findes ...
- Allernaadigste Herre og Konge
- Hellig,Hellig, Hellig est du
HERRE GUD Zebaoth.
Kirke-Psalmer
Og
Sange,
Paa dend Første Søndag
I
Advent.
- Kyrie, Gud Fader, Alsomhøyeste Trøst
- Alleniste Gud i Himmerig
- Vaag op, min Siæl, thi Stunden er
- l.2.3.
- Nu bede vi dend Hellig Aand
- Vi troe allesammen paa en GUD
- Ære være GUD Fader i Himmerig
- Helligste Trefoldighed
- Enhver som troer og bliver døbt
- O Tre-Enig GUD og sand
- O JEsu paa din Alter-Food
- Dig være Lov og Priis O HErre Christ
- O GUds Lam uskyldig
- JEsus Christus er vor Salighed
- Vor Frelser JEsum vi tilbede
- JEsu søde Hukommelse
- O JEsu kjære Frelsere
- Hielp Gud at jeg nu kunde
- GUD være lovet altid og benedidet
- O JEsu, søde JEsu, Dig
- Tak, JEsu, Siælens Hyrde good
- Gak Zions Brud
- Op, Zion, at oplukke
- Kom O Hedning-Frelser sand
- Fryd dig du Christi Brud, Imod
- Fryd dig du Christi Brud, Her
- Kom nu alle Folkes Trøst
- Af Høyheden oprunden er
- Paa dend Anden Søndag
i Advent.
- Luk Øyne op! O Christenhed
- O store Ting, Og Tegn som skulle skee
- Op, dovne Hierter, op og seer
- Betænk O Menniske din Død
- Naar jeg betænker ræt dend stund
- Hvor snarlig rinder Livet bort!
- O Christe, mig forleene Din Naade til min Sang
- Bort Mørk, bort søvne Taage
- Opvaager Christne alle
- Om Himmerig vi tale vil
- Om Himmerig vi qvæde vil
- Paa dend Tredie Søndag i Advent.
- Paa dend Fierde Søndag i Advent.
- Paa dend Første Jule-Dag,
Christi Fødsels Høytid.
- Kyrie Gud Fader aff Himmerig
- Fryd dig i Guds Behag
- Nu lader os alle takke GUD vor HErre
- Lovet vær du JEsu Christ
- O Glæde stoor! Vor JEsus er nu fød!
- Op, Hierte, op med fyrig Troe
- Maria er en Jomfru reen
- Fra Himlen høyt kom vi nu her
- Nu er fød os JEsus Christ
- Loved vær du JEsu Christ
- Et Barn er fød i Bethlehem
- Ald dend gandske Christenhed
- Denne Glædes Dag er stoor
- Vi Christum love hver og een
- Et lidet Barn saa yndeligt
- Paa dend Anden Juledag.
- Paa dend Tredie Juledag, Over Epistelen, Tit. 2. v. 11. til Enden.
- Paa dend Søndag imellem Juuledage og Ny Aars Dag.
- Paa Nyt Aars Dag.
- Paa dend Søndag imellem Nyt Aar og Hellig Tre Konger.
- Paa Hellig Tre Kongers Dag, Eller Christi Aabenbarelses Dag.
- Paa dend første Søndag efter
Hellig Tre Konger.
- Ved ald vor Guds Barmhiertighed
- Hvor gaar Du hen. O søde Himmel-Søn
- Hvor stoor er dog dend glæde
- O Himle, hvad for Vaade
- O I Forældre, seer dog paa
- I smukke Børn og fromme
- Mit Barn frygt dend sande GUD
- Hvo som vil salig udi Verden leve
- Dend salig er i Guds Frygt staar
- O HERRE Gud og Fader bliid
- Der JEsus Christ vor Broder
- Paa dend anden Søndag effter Hellig Tre Konger.
- Udaff Guds Naade haver
- O Egtestand, Du høylyksalig est
- I JEsu Navn, Skal ald vor Gierning skee
- Hvor saligt var det Egte-Par
- Et Bryllup giordes paa dend tid
- I hvo som rolig leve vil
- I Cana Galilæa der Et Bryllups Høytiid skeede
- Om Egteskabet vi siunge vil
- Om Gud ey bygger Huus og Gaard
- Ræt salig er forvist dend Mand
- Paa dend Tredie Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Fierde Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Femte Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Siette Søndag effter H. Tre Konger.
- Paa Mariæ Renselses eller Kyndelmesse Dag, over Epistel: Malach. 3.
- Paa Taksigelsens Fæst dend 11. Februarij, Lectien dend 124. Psalme,
- Paa dend Første Søndag ef= ter Kyndelmesse,
- Paa dend anden Søndag efter Kyndelmesse,
- Paa Fastelavns Søndag.
- Psalmer over Christi Lidelse, I dend Første Uge i Faste.
- Paa dend Første Søndag i Faste.
- Dend Anden Uge i Faste.
- Paa dend Anden Søndag i Faste.
- Dend Tredie Uge i Faste.
- Paa dend Tredie Søndag i Faste.
- Dend Fierde Uge i Faste.
- Paa dend Fierde Søndag i Faste, eller Midfaste Søndag.
- Dend Femte Uge i Faste.
- Paa dend Søndag effter Midfaste.
- Dend Siette Uge i Faste.
- Paa Mariæ Bebudelses Dag. Hvilken, naar dend indfalder paa Palme Søndag, eller der effter, helligholdes dend paa Palme Løverdag.
- Paa Palme-Søndag.
- Dend Syvende Uge i Faste.
- Paa Skiærtorszdag.
- Paa Langfredag.
- Paa Første Paaske-Dag.
- Kyrie, Gud Fader forbarme dig over os
- O kiæreste Siæl, op at vaage
- Christus JEsus for os offret
- Christ stod op aff døde
- O salig Tiid, Nu stood min JEsus op!
- Op Siæl, bryd Søvnen aff
- Christ laa i dødsens Baande
- Eya dend striid en Ende fik
- Op hierte, siæl, op sind og sands!
- O Fader udi Himmelen
- Som dend gyldne Sool frembryder
- Psalmer paa Anden Paaskedag.
- Paa Tredie Paaskedag.
- Psalmer paa dend Første Søndag effter Paaske.
- Psalmer paa de
Ordinarie Onszdags og
Fredags Bededage.
- O HERRE Gud benaade mig
- Kyrie Eleison, Christe Eleison
- Fader vor udi i Himmerig
- Beklage aff ald min sinde
- Fald ned, fald paa dit Ansigt ned
- Aff Dybsens Nød raaber jeg til dig
- Litaniet
- Gud give vor Konning og ald Øffrighed
- Vor HErres JEsu Christi Fred
- Mine Synder ere som Sand i Strand
- Forleen os med Fred naadelig
- Ah levende Gud jeg bekiender for dig
- O JEsu for din Pine
- Register Paa de Psalmer, som findes i denne Vinter-Part.
Alle forekomster
↩
Over Epistelen, Rom. 12.
Hvert Menniske i sær
Bekommet Aandens Gaver,
Som Gud best kiender hver.
Hvem derfor hand vil kaste
Prophetisk' Aand oppaa,
I Troens gang skal haste
Og mod dend intet spaa.
178
Udi sit Kald og stand,
En Præstemand skal tragte
At lære som Guds Mand,
Hvo som Formaning driver,
Hand vare paa hver stund,
Hvo HErrens Almyß giver,
Hand giv' aff hiertens grund.
Da tænke hand ved sig,
Guds Æres store Renter
Vil fodres udaff mig:
Thi bør jeg Omhu bære,
Ved Nat saa vel som Dag,
At fodre HErrens Ære
Og Rættens reene Sag.
Barmhiertighed og Gunst,
Ey Kierlighed bør spiise
Med Falskheds Damp og dunst,
Enhver det onde hade,
Og stedse giøre got,
Aff hiertet hver forlade
Sin Broders Feyl og spot.
179
Guds Ord sligt eder bød,
Til got ey lade være,
Hver brend' aff Aandens Glød:
I Tiden Eder skikker,
Med Lyst i Eders haab,
Og Korsens skaale drikker,
Med taallig Troe og Raab.
Behierte deres Nød
Som her i Verden lide
Forfølgelser og stød;
Dend arme Herbergerer,
Velsigner Avindsmand,
Og hannem indleverer
Til Gud, som heffne kand.
Skal Eders Fryd og sees,
Men hvor at andre græde,
Skal Eders Medynk tees,
Det er saa got at have
Et Sind i Nød og Løst,
Og altid at begrave
Ald Verdens Vee i Trøst.
* Løst] Lyst K 1 12° 180
Ey vender Eders Sind,
Hvor hiertet hoffmod sanker,
Der vil ey JEsus ind!
I derfor Eder føye
Hen til dend nedrig Flok,
Gud Eder skal ophøye,
Og give Ære nok.
Th: Kingo.
Over Epistelen, Rom. 12.
Under dend Melodie:
Jeg raaber
fast, O HErre, etc.
1.
UDaff Guds Naade haverHvert Menniske i sær
Bekommet Aandens Gaver,
Som Gud best kiender hver.
Hvem derfor hand vil kaste
Prophetisk' Aand oppaa,
I Troens gang skal haste
Og mod dend intet spaa.
178
2.
Hver skal sit Embed' agteUdi sit Kald og stand,
En Præstemand skal tragte
At lære som Guds Mand,
Hvo som Formaning driver,
Hand vare paa hver stund,
Hvo HErrens Almyß giver,
Hand giv' aff hiertens grund.
3.
Er nogen en Regenter,Da tænke hand ved sig,
Guds Æres store Renter
Vil fodres udaff mig:
Thi bør jeg Omhu bære,
Ved Nat saa vel som Dag,
At fodre HErrens Ære
Og Rættens reene Sag.
4.
Med Lyst Enhver beviiseBarmhiertighed og Gunst,
Ey Kierlighed bør spiise
Med Falskheds Damp og dunst,
Enhver det onde hade,
Og stedse giøre got,
Aff hiertet hver forlade
Sin Broders Feyl og spot.
179
5.
Hin anden skal I ære,Guds Ord sligt eder bød,
Til got ey lade være,
Hver brend' aff Aandens Glød:
I Tiden Eder skikker,
Med Lyst i Eders haab,
Og Korsens skaale drikker,
Med taallig Troe og Raab.
6.
Med Bønnen skal I stride,Behierte deres Nød
Som her i Verden lide
Forfølgelser og stød;
Dend arme Herbergerer,
Velsigner Avindsmand,
Og hannem indleverer
Til Gud, som heffne kand.
7.
Hvor Glæden er tilstæde,Skal Eders Fryd og sees,
Men hvor at andre græde,
Skal Eders Medynk tees,
Det er saa got at have
Et Sind i Nød og Løst,
Og altid at begrave
Ald Verdens Vee i Trøst.
* Løst] Lyst K 1 12° 180
8.
Til høye Ting og TankerEy vender Eders Sind,
Hvor hiertet hoffmod sanker,
Der vil ey JEsus ind!
I derfor Eder føye
Hen til dend nedrig Flok,
Gud Eder skal ophøye,
Og give Ære nok.
Th: Kingo.