Kingo, Thomas Udaff Guds Naade haver

Over Epistelen, Rom. 12. Under dend Melodie: Jeg raaber fast, O HErre, etc.

1.

UDaff Guds Naade haver
Hvert Menniske i sær
Bekommet Aandens Gaver,
Som Gud best kiender hver.
Hvem derfor hand vil kaste
Prophetisk' Aand oppaa,
I Troens gang skal haste
Og mod dend intet spaa.

178

2.

Hver skal sit Embed' agte
Udi sit Kald og stand,
En Præstemand skal tragte
At lære som Guds Mand,
Hvo som Formaning driver,
Hand vare paa hver stund,
Hvo HErrens Almyß giver,
Hand giv' aff hiertens grund.

3.

Er nogen en Regenter,
Da tænke hand ved sig,
Guds Æres store Renter
Vil fodres udaff mig:
Thi bør jeg Omhu bære,
Ved Nat saa vel som Dag,
At fodre HErrens Ære
Og Rættens reene Sag.

4.

Med Lyst Enhver beviise
Barmhiertighed og Gunst,
Ey Kierlighed bør spiise
Med Falskheds Damp og dunst,
Enhver det onde hade,
Og stedse giøre got,
Aff hiertet hver forlade
Sin Broders Feyl og spot.

179

5.

Hin anden skal I ære,
Guds Ord sligt eder bød,
Til got ey lade være,
Hver brend' aff Aandens Glød:
I Tiden Eder skikker,
Med Lyst i Eders haab,
Og Korsens skaale drikker,
Med taallig Troe og Raab.

6.

Med Bønnen skal I stride,
Behierte deres Nød
Som her i Verden lide
Forfølgelser og stød;
Dend arme Herbergerer,
Velsigner Avindsmand,
Og hannem indleverer
Til Gud, som heffne kand.

7.

Hvor Glæden er tilstæde,
Skal Eders Fryd og sees,
Men hvor at andre græde,
Skal Eders Medynk tees,
Det er saa got at have
Et Sind i Nød og Løst,
Og altid at begrave
Ald Verdens Vee i Trøst.

* 180

8.

Til høye Ting og Tanker
Ey vender Eders Sind,
Hvor hiertet hoffmod sanker,
Der vil ey JEsus ind!
I derfor Eder føye
Hen til dend nedrig Flok,
Gud Eder skal ophøye,
Og give Ære nok.
Th: Kingo.