Kingo, Thomas I Børn og Brødre en og hver

Over Epistelen, 2. Pet. 1. Under dend Melodie: Mit Hierte hvi gremmer du dig, etc.

1.

I Børn og Brødre en og hver,
Som ære-navn af Christo bær,
Jeg Eder minde maa,
Enddog I haffve sandhed fat,
Og mangler ey paa Viisdoms skat.

2.

Jeg veed ræt vel hvor snart det er
At falde hen i synds Begiær,
Og glemme Gud og sig!
Jeg Eder derfor vekker op,
Imens jeg boer i denne Krop.

3.

Min Siæle-Hytte skal jeg snart
Afflegge, thi mit Leffnets Fart
Er nær hos Gravens Maal,
Jeg stunder op til Himmerig,
Som JEsus aabenbared mig.

225

4.

Dog skal Jeg alt imidlertiid
Anvende ald dend sorg og fliid
Som ald min Krafft formaar,
At I min Lærdom mindes kand,
Naar Jeg skal boe i Gravens Land.

5.

Vor Lærdom dend er ikke Tant,
Som Folke-Hierner sammenspant,
Ey Fabel eller Snak,
Der under Viisdoms falske skin
For Guld udbytter Bly og Tin.

6.

Men vi forkynde JEsu Krafft,
Hans ord, hans Magt hand hafver haft,
Og hvad for Kierlighed
Hans Fader hannem lagde paa,
Som vi med vore Øyne saa.

7.

Da Himlens Klarhed om ham faldt,
Og herlig giorde hans Gestalt,
En Røst da sagde saa:
Min Søn er denne elskelig,
I hvilken alt behager mig.

226

8.

Vi saae og hørte dette grandt,
Og vidne kand at det er sandt,
Som HErren lod os see,
Der vi paa Bierget hos ham stood,
Og hand sin Herlighed oplood.

9.

O søde JEsu, Naade giv
At vi i dette korte Liv
Saaledes vandre maa,
Vi ald din Herlighed engang
Maa see blant Fryd og Engle-sang.
Th: Kingo.