↩

Over Epistelen, 2. Pet. 1.
Under dend Melodie:
Mit Hierte hvi gremmer du dig, etc.

✂

1.

I Børn og Brødre en og hver,
Som ære-navn af Christo bær,
Jeg Eder minde maa,
Enddog I haffve sandhed fat,
Og mangler ey paa Viisdoms skat.

✂

2.

Jeg veed ræt vel hvor snart det er
At falde hen i synds Begiær,
Og glemme Gud og sig!
Jeg Eder derfor vekker op,
Imens jeg boer i denne Krop.

✂

3.

Min Siæle-Hytte skal jeg snart
Afflegge, thi mit Leffnets Fart
Er nær hos Gravens Maal,
Jeg stunder op til Himmerig,
Som JEsus aabenbared mig.

225

✂

4.

Dog skal Jeg alt imidlertiid
Anvende ald dend sorg og fliid
Som ald min Krafft formaar,
At I min Lærdom mindes kand,
Naar Jeg skal boe i Gravens Land.

✂

5.

Vor Lærdom dend er ikke Tant,
Som Folke-Hierner sammenspant,
Ey Fabel eller Snak,
Der under Viisdoms falske skin
For Guld udbytter Bly og Tin.

✂

6.

Men vi forkynde JEsu Krafft,
Hans ord, hans Magt hand hafver haft,
Og hvad for Kierlighed
Hans Fader hannem lagde paa,
Som vi med vore Øyne saa.

✂

7.

Da Himlens Klarhed om ham faldt,
Og herlig giorde hans Gestalt,
En Røst da sagde saa:
Min Søn er denne elskelig,
I hvilken alt behager mig.

226

✂

8.

Vi saae og hørte dette grandt,
Og vidne kand at det er sandt,
Som HErren lod os see,
Der vi paa Bierget hos ham stood,
Og hand sin Herlighed oplood.

✂

9.

O søde JEsu, Naade giv
At vi i dette korte Liv
Saaledes vandre maa,
Vi ald din Herlighed engang
Maa see blant Fryd og Engle-sang.
Th: Kingo.