↩
Under dend Melodie:
De Ribler, som synden indhamrer,
Jeg kysser de stæder og Høyer,
Hvor JEsus til Korset sig bøyer.
De spøtter, de spotter, de driller
Dend JEsum, hvis Blood-strøm udsletter
De blodige Bæstiske Pletter.
Siæl, Hiertet, og Hoved sig klemmer
Aff sorg og for synden sig qvider,
Ja jamrer for Pinen hand lider.
* 489
Til Korset, og ilde ham qvæste?
Jeg burde jo straffen at bære,
Og JEsus frikiendes med Ære.
Saa glubske sig sammen og rotter,
Som piidsker med Tunger og Hænd
Hans Navn og uskyldige Lænder.
De Bæstiske Jødiske Hunde
De bider, de baster, de binder,
Saa Blodet aff Legemet rinder.
Saa ilde ey Lammet aff Ørnen
Aff Ulffven og Hundene bides;
Som JEsus aff Mennisken slides.
De storme, de fnyse, de larme;
De JEsum hudfletter med snorer;
Hans Hænder og Fødder de borer.
Min JEsum u-skyldig I døder!
Jeg Ævig-død-skyldig befindes;
I blodig synd-strikker jeg bindes.
490
Som Tiden i Synden tør slide,
Som stinker aff synde-Dynd-søle,
Og burde i Pølen at brøle.
Min JEsus min Ondskab forsoner:
Min JEsus vor blodige Sprekker
Udskyller i bloodrige Bekker.
Her ræddes jo Siælen aff Nøden.
Min JEsus mig Livet jo giver,
Hans Torne min Krone jo bliver.
Hans haanhed min høyhed og Ære;
Hans strikker og Nauler min smykke;
Hans Armod min Riigdom og Lykke.
Hans Plager mig Plaster bereder;
Hans Vunder mig hielper og heeler;
Hans Vaade mig Naade meddeeler.
Jeg Aarer og Seener vil spende,
Til Korset at fløye, og bøye
Til Korset Siæl, Hierte og Øye.
491
Der falmer min Rose, og felder
Blant Torne de yndige Blade;
Der Tornen min Rose tør skade.
Der falder min høyeste Throne;
Mit Hoved, min Gud og min HErre,
Som vilde min Frelsere være.
Der stødes, der stampes, der stanges;
Der slagtes, der stæges, der qvelles;
Saa Beenen' og Seener kand telles.
Der spendes i Døds Baand og Buer;
Der krammes, der strammes, der iles,
Der Hænder og Fødder udspiles.
Dend ussel udmattede stymper;
Sit plagede Hoved nedbøyer,
Saa Siælen til Himlen opfløyer.
Ald Verden i Harnisk opsette;
Ald Helvedes Trolde opvekke
Mod JEsum: mit Hierte maa sprekke.
492
Mit Øye med Solen maa miste
Sin Klarhed, aff Jammer sig lukke;
Nu Livet for Døden maa bukke.
Hans Fiender dog praler og pukker:
Jeg Siælen i Siden indlukker,
Som gifftig synd-Gnister udslukker.
Vand-strømme til Salve at yde,
Og salve min JEsum med Taare,
Vee ellers mig syndige Daare!
Med Taare aff Øye-Vand-Flasker;
De bloodrøde Ribler jeg kysser,
Dem inderlig elsker og grysser.
Om nogen end Torne skal flette?
Skal nogen end Naule-søm slette
Til JEsum igien at henrette.
Sig bedrer med grædelig smerter;
Fra Synden paa Timen sig skynder;
Et Gudeligt Levnet begynder.
493
See! disse Døds-strikker og Lenker,
Dend Krone, det Kors, og dend Pine
Er spunden aff synderne mine.
Som JEsum kand ængste og anke,
Bort Verden! bort Lyster og Laster!
Jeg Siælen i sølen ey kaster.
Fra Verden til JEsum mig skynder;
Hans Pine og Død mig skal være
Til Siade-Fryd. JEsu vær Ære!
M. Elias Naur.
Under dend Melodie:
Med sørgen og Klagen holdt Maade, etc.
1.
JEg kaster mig ned, og bejamrerDe Ribler, som synden indhamrer,
Jeg kysser de stæder og Høyer,
Hvor JEsus til Korset sig bøyer.
2.
Blant Røvere JEsus sig stiller,De spøtter, de spotter, de driller
Dend JEsum, hvis Blood-strøm udsletter
De blodige Bæstiske Pletter.
3.
Derfor mine syndige Lemmer,Siæl, Hiertet, og Hoved sig klemmer
Aff sorg og for synden sig qvider,
Ja jamrer for Pinen hand lider.
* 489
4.
Hvi skulle de Navler ham fæsteTil Korset, og ilde ham qvæste?
Jeg burde jo straffen at bære,
Og JEsus frikiendes med Ære.
5.
Saa mange dog hannem bespotter;Saa glubske sig sammen og rotter,
Som piidsker med Tunger og Hænd
Hans Navn og uskyldige Lænder.
6.
De gloende Helvedes Munde,De Bæstiske Jødiske Hunde
De bider, de baster, de binder,
Saa Blodet aff Legemet rinder.
7.
Saa ilde ey Hunden aff Biørnen,Saa ilde ey Lammet aff Ørnen
Aff Ulffven og Hundene bides;
Som JEsus aff Mennisken slides.
8.
Til Korset de fester hans Arme:De storme, de fnyse, de larme;
De JEsum hudfletter med snorer;
Hans Hænder og Fødder de borer.
9.
O fule fordiefflede Jøder!Min JEsum u-skyldig I døder!
Jeg Ævig-død-skyldig befindes;
I blodig synd-strikker jeg bindes.
490
10.
Jeg burde da Døden at lide,Som Tiden i Synden tør slide,
Som stinker aff synde-Dynd-søle,
Og burde i Pølen at brøle.
11.
Men JEsus aff Naade mig skoner:Min JEsus min Ondskab forsoner:
Min JEsus vor blodige Sprekker
Udskyller i bloodrige Bekker.
12.
Hvi fnyser da Satan og Døden?Her ræddes jo Siælen aff Nøden.
Min JEsus mig Livet jo giver,
Hans Torne min Krone jo bliver.
13.
Hans Fængsel min Frihed skal være;Hans haanhed min høyhed og Ære;
Hans strikker og Nauler min smykke;
Hans Armod min Riigdom og Lykke.
14.
Hans Angest mig fryder og qvæger;Hans Plager mig Plaster bereder;
Hans Vunder mig hielper og heeler;
Hans Vaade mig Naade meddeeler.
15.
Til Korset jeg derfor vil rende,Jeg Aarer og Seener vil spende,
Til Korset at fløye, og bøye
Til Korset Siæl, Hierte og Øye.
491
16.
Der henger min Rose blant Neider;Der falmer min Rose, og felder
Blant Torne de yndige Blade;
Der Tornen min Rose tør skade.
17.
Der henger min Krantz og min Krone,Der falder min høyeste Throne;
Mit Hoved, min Gud og min HErre,
Som vilde min Frelsere være.
18.
Der Lammet aff Ulvene fanges,Der stødes, der stampes, der stanges;
Der slagtes, der stæges, der qvelles;
Saa Beenen' og Seener kand telles.
19.
Der brændes i Helvedes Luer,Der spendes i Døds Baand og Buer;
Der krammes, der strammes, der iles,
Der Hænder og Fødder udspiles.
20.
Som Ormen nu derfor sig krymper,Dend ussel udmattede stymper;
Sit plagede Hoved nedbøyer,
Saa Siælen til Himlen opfløyer.
21.
Alt dette kand Synden udrette,Ald Verden i Harnisk opsette;
Ald Helvedes Trolde opvekke
Mod JEsum: mit Hierte maa sprekke.
492
22.
Mit Hierte med Jorden maa briste,Mit Øye med Solen maa miste
Sin Klarhed, aff Jammer sig lukke;
Nu Livet for Døden maa bukke.
23.
For Døden hand bukker, jeg sukker!Hans Fiender dog praler og pukker:
Jeg Siælen i Siden indlukker,
Som gifftig synd-Gnister udslukker.
24.
Aff Øye-Vand-floder skal flydeVand-strømme til Salve at yde,
Og salve min JEsum med Taare,
Vee ellers mig syndige Daare!
25.
Hans blodige Saar jeg affvaskerMed Taare aff Øye-Vand-Flasker;
De bloodrøde Ribler jeg kysser,
Dem inderlig elsker og grysser.
26.
Til slutning jeg sætter i rette,Om nogen end Torne skal flette?
Skal nogen end Naule-søm slette
Til JEsum igien at henrette.
27.
Ney! alle medlidende HierterSig bedrer med grædelig smerter;
Fra Synden paa Timen sig skynder;
Et Gudeligt Levnet begynder.
493
28.
For Brystet hver slaar sig og tenker,See! disse Døds-strikker og Lenker,
Dend Krone, det Kors, og dend Pine
Er spunden aff synderne mine.
29.
Bort derfor hver Gierning og Tanke,Som JEsum kand ængste og anke,
Bort Verden! bort Lyster og Laster!
Jeg Siælen i sølen ey kaster.
30.
Min JEsum allene jeg ynder,Fra Verden til JEsum mig skynder;
Hans Pine og Død mig skal være
Til Siade-Fryd. JEsu vær Ære!
M. Elias Naur.