↩
Over Epistelen, 1. Gor. 11.
Og fra hans Naades riige Bord,
Har Jeg annammet det Jeg her
Leverer Eder en og hver.
Hvor i hans Kierlighed er kiendt,
At hand sig hen i Døden gav,
Og gav os Liv udi sin Grav.
Af Vold og Uræt undertraad,
Da stiffted hand sin Nadver ind,
Oplod sit Guddoms Hiert' og Sind.
458
Velsignede det ved sin Aand,
Brød det og sagde: Tager det,
Og æder nu en Himmel-Ræt.
Som bliver offret for enhver;
I der ved mindes skal min Død,
Saa tiit I æder dette Brød.
Velsignelse dend lagde paa,
Og sagde: Drikker her mit Blood
I Viin, som er en Naade-Flood.
Og kommer mig der ved ihu,
At Jeg drak Dødsens bittre skaal
For Eder ud paa fulde Maal.
Dend Nat der randt aff Helved-Vraa,
Dend Nat, der Du blev hen forraad
Og stukken slemt aff Slangens braad.
459
At Naadens Sool randt op i dig,
Og at ey Verden blev forlat
Udi en ævig Dødsens Nat.
Før hand aff Utolmodighed
Forbandede sin Føde-Dag,
Og haffde ey i ham behag.
Udi ald Verden lide kand,
Er kun et Grand at ligne mood
Alt det du denne Nat udstood.
Guds grumme Vrede paa dig laa,
Fremviis' en Sool aff Kierlighed,
Ræt som at Verdens Sool gik ned.
Ald fuldt aff Naade, som blev hent
Ræt fra din Guddoms Hierte-Rood,
Beseglet med din Død og Blood.
* 460
O hierte søde JEsu, dig,
Ja med et ydmygt Hierte vil
Dit Naade-Bord fremtræde til.
Hvor i din sandhed ind er lagd,
At Jeg med Brødet faar dit Kiød,
I Viin dit Blood som aff dig flød.
Naar Jeg til HErrens Bord vil gaa!
Jeg troer og æder denne Ræt,
Og bliver aff min JEsus mæt.
At dog Guds egen Krafft og haand
Berede kand mit Hierte saa,
Jeg altid værdig did kand gaa.
Ryd Vantroe aff mit Hiertes Boe,
Saa Jeg, til ævig Salighed,
Slet intet uden JEsum veed.
461
At Synd og Nød og Dødsens Meen
Os aldrig meere skiller ad,
Saa døer Jeg i dig froe og glad.
Th: Kingo.
Over Epistelen, 1. Gor. 11.
Under dend Melodie:
JEsu
søde Hukommelse, etc.
1.
Fra HErrens egen Mund og Ord,Og fra hans Naades riige Bord,
Har Jeg annammet det Jeg her
Leverer Eder en og hver.
2.
Det er hans Nadvers Sakrament,Hvor i hans Kierlighed er kiendt,
At hand sig hen i Døden gav,
Og gav os Liv udi sin Grav.
3.
Udi dend Nat hand blev forraad,Af Vold og Uræt undertraad,
Da stiffted hand sin Nadver ind,
Oplod sit Guddoms Hiert' og Sind.
458
4.
Da tog hand Brødet i sin Haand,Velsignede det ved sin Aand,
Brød det og sagde: Tager det,
Og æder nu en Himmel-Ræt.
5.
Det Brød mit sande Legem er,Som bliver offret for enhver;
I der ved mindes skal min Død,
Saa tiit I æder dette Brød.
6.
Hand tog og Kalken ligesaa,Velsignelse dend lagde paa,
Og sagde: Drikker her mit Blood
I Viin, som er en Naade-Flood.
7.
O drikker alle, leskes nu,Og kommer mig der ved ihu,
At Jeg drak Dødsens bittre skaal
For Eder ud paa fulde Maal.
8.
O JEsu, naar Jeg tænker paaDend Nat der randt aff Helved-Vraa,
Dend Nat, der Du blev hen forraad
Og stukken slemt aff Slangens braad.
459
9.
Da undrer Jeg saa hiertelig,At Naadens Sool randt op i dig,
Og at ey Verden blev forlat
Udi en ævig Dødsens Nat.
10.
Tre Plage-Nætter Job kun leed,Før hand aff Utolmodighed
Forbandede sin Føde-Dag,
Og haffde ey i ham behag.
11.
Men det som Job og alle MandUdi ald Verden lide kand,
Er kun et Grand at ligne mood
Alt det du denne Nat udstood.
12.
Dog vilde Du, om end Du saaeGuds grumme Vrede paa dig laa,
Fremviis' en Sool aff Kierlighed,
Ræt som at Verdens Sool gik ned.
13.
Du retted ind dit TestamentAld fuldt aff Naade, som blev hent
Ræt fra din Guddoms Hierte-Rood,
Beseglet med din Død og Blood.
* 460
14.
Jeg takker derfor mindelig,O hierte søde JEsu, dig,
Ja med et ydmygt Hierte vil
Dit Naade-Bord fremtræde til.
15.
Jeg troer dit Ord som Du har sagd,Hvor i din sandhed ind er lagd,
At Jeg med Brødet faar dit Kiød,
I Viin dit Blood som aff dig flød.
16.
Fornufften hiemme blive maa,Naar Jeg til HErrens Bord vil gaa!
Jeg troer og æder denne Ræt,
Og bliver aff min JEsus mæt.
17.
O JEsu, giør det ved din Aand,At dog Guds egen Krafft og haand
Berede kand mit Hierte saa,
Jeg altid værdig did kand gaa.
18.
Bestyrk Du selv min svage Troe,Ryd Vantroe aff mit Hiertes Boe,
Saa Jeg, til ævig Salighed,
Slet intet uden JEsum veed.
461
19.
Du med dig selv mig saa foreen,At Synd og Nød og Dødsens Meen
Os aldrig meere skiller ad,
Saa døer Jeg i dig froe og glad.
Th: Kingo.
✂ De andre Psalmer, som paa Skiærtoßdag eller under dend hellige Nadveres Betiennelse pleyer at siunges, findes indført ved dend første Søndags Psalmer i Advent.
✂ JEsu Christ dig takke vi, etc. pag. 367.