Kingo, Thomas GUD skuer aff det høye

En Anden
Siunges som:
Jeg vil din Priis udsiunge, etc.

1.

GUD skuer aff det høye
Alt dette som her skeer,
Hvad Trængsel og hvad møye
Hans Israel nu seer,
Hand hører deres Raab,
Hand deres suk optegner,
Og Lide-Tiden regner,
Hand veed vel deres haab. ||

2.

Hand staar dog op omsider
Og hielper dennem, der
I disse haarde Tider
Fortrykkes aff enhver,
Hand heeler deres saar,
Hand lindrer deres smerter,
Hand trøster deres hierter,
Hvis Troo til hannem staar.

3.

Befal ham dine Veye,
Hand dig skal skaffe ræt,
313 De Onde snart bortfeye
Og ødelegge slet:
Saa du din Lyst skal see,
Som Uræt maa fordrage,
Hvor de skal Ende tage,
Som ad din skade lee.

4.

Foragtede de blive,
Som dig foragtet har,
Sig tabt de skulle give,
Og fare under snar,
Som have undertrykt
Saa mange blant de Fromme.
Seer til. Guds Hevn vil komme,
Seer til og bærer Frykt.

5.

De Fromme faa dog Glæde,
Som have sukket tit,
Og dend der maatte græde,
Skal lee aff Hiertet frit,
Thi dette staar dog fast,
Gud dennem vil ud-rive,
Tolmodige som blive
I Vold og Overlast.

6.

Derfor lad Verden hade,
Lad dend forfølge dig,
Til hendes egen skade
Det vendes endelig:
314 Gud Verden er for viis,
Og dend som sig leverer
Dend Gud, som alt regierer,
Skal dog beholde Priis.

7.

Gud over din Formue
Dig aldrig friste vil,
I Enden skal du skue,
Slaa kun din Liid der til,
At det skal blive got,
Din sorrig skal du glemme,
Dit haab skal hielp fornemme,
I Ære endes spot.
Mag: Jens Pedersøn.