↩

En Anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Nu vel an vær frisk til Mode, etc.

✂

1.

SEe, hvor JEsus allevegne
Er tilstæde hos enhver,
Som vil ham i Hiertet tegne,
Og sig holde til ham nær!
Midt iblant Disciplerne
Lader hand sig herlig see,
Der de fuld, aff sorg og qvale
Holdt om ham en sød samtale.

✂

2.

Aff Naturen blev de skrekked,
Som de haffde seet en Aand,
Men hand holdt sig ey fordekked,
Viiste dennem Food og Haand,
Hvor aff de saa glade blev,
Ja Forundring Hiertet drev,
Saa at Troe og Fryd i sinde
Stræbte hvo der skulde vinde.

✂

3.

Blant saa stoor en hierte-Glæde,
Spurdte hand og dennem ad,
Om de noget haffd' at æde?
(Sorg ey deert vil have Mad)
527 Dog en Hunning-Kage frisk,
Og et stykke stegter Fisk,
De aff deres Forraad hendte,
Det hand aad, og de ham kiendte.

✂

4.

Skrifftens Ord hand dem udlagde,
Og Forstanden klared op,
Om sin Piin' og Død dem sagde,
Og hvordan hans Tempel-Krop
Skulde paa dend Tredie Dag
Reyses op, med stoor Behag,
Og at alle, Mand og Qvinde,
I hans Navn skal Frelse finde.

✂

5.

Lær mig, JEsu, at erindre
At Du allevegne er,
Det skal mig fra Synden hindre,
Naar Jeg tænker Du est nær!
Kom, O JEsu, tag din sted
Midt i Siæl og Hiertet med!
Du skalt midt udi min Glæde,
Midt i sorgen have sæde.

✂

6.

Lad din Fred min Frelse blive,
Hvor Jeg er paa Verdens Øe,
Gid min Aand Jeg op maa give
I din Fred, naar Jeg skal døe,
528 Viis mig dine sting og Saar,
At min Troe ny Kræffter faar,
Ved din Død og ald dend Qvide,
Som Du for mig vilde lide.

✂

7.

Om Jeg skienkes skal med Galde,
Æde Sorgens Aske-Brød,
Det bør mig alt vel befalde,
Naar Jeg tænker paa din Nød!
Du, O JEsu, est saa from,
At det engang vexles om,
Saa Du giver mig at smage
Livsens Brød og Hunning-Kage.

✂

8.

Obne selv, O Gud, mit Hierte,
Skærp, O JEsu, min Forstand,
Paa det Jeg din Død og smerte,
Ja din Seyervinding kand
I min Siæl og Hierte saa
Fatte, giemme og forstaa,
At Du i dit Navn vil give
Mig at ævig salig blive.
Th: Kingo.