Kingo, Thomas Gud vor Fader Søn og Aand

En Anden, Siunges som: Nu er fød os JEsus Christ, etc.

GUD vor Fader Søn og Aand, Giv os alle Qvind' og Mand Et got Fredeligt Nyt Aar, Som uden Synd og sorg affgaar, Saa glædelig.

[2] Ingen lever Fredelig, Uden hand har Gud med sig, Som beskiærmer ham hver || stund, Thi ynske vi aff Hiertens Grund, Guds Naad' og Fred.

[3] Gud giv Ordet fremgang sand, Reent at lyd' i alle Land, Uden Tant ræt flittelig, Hver effter det maa skikke sig, Med Ærlighed.

[4] De som os det lære skal, Ynske vi Guds Naade ald, De maa giøre det med fliid, Forarge ey, men lefv' altiid Rætsindelig.

[5] Øffrighed vi ynske saa, At de Magten bruge maa Viiselig med Troe og fliid, Gud til Ære allen Tiid, Og hver til Gavn.

135

[6] Undersaat' og meenig Mand Ynske vi Guds Naad' og Aand, Gud at frygt' og være troe, Og lefve saa med Glæd' og Roe Samdrægtelig.

[7] Hvert et Huuß vi ynske saa, Alt kand skikkelig tilgaa, Og at lykkes Gud til Priiß, Mand og Qvinde ligerviiß Til Lykk' og Gavn.

[8] Tiunde Gud regiere saa, At de flittig tienne maa, Findes lydig, huld og troe, Saa de i Himmerig maa boe, Ævindelig.

[9] Manden med hans Egte-Viiff, Frj fra Trette, Had og Kiiff, Giv dem begge Mood og Sind, Paa HErrens Frygt at legge Vind, I Kierlighed.

[10] At de Unge frygter Gud, Og adlyder HErrens Bud, Voxer i Dyd og Forstand, Det giv dem Christ vor Frelsermand Saa naadelig.

[11] De dem tugte skal med fliid, Giffve Gud sin Naade bliid, Dem at hold' i Ær' og Tugt, Foragt dem ey, men lefve smugt, Med HErrens Bud.

[12] Unge Folk som voxne er, Giv din Naade, HERRE kier, De maa lefve kydskelig, Og fra Kiøds Lyst vogte sig, I Tugtighed.

[13] Syge Folk og skrøbelig', Hielp at lide taalelig, Giør Du dem paa Siælen sund, Og vær dem naadig hver en stund, For Godhed din.

[14] Fristelser og største Trang, Sorg, Forfølgelse og Tvang, Skienker Verden mange her, Men hielp dem naadig, HErre kier, Og trøste dem.

[15] Fattig Folk i deres Nød, Giv got taal || og daglig Brød, Giør dem got til Liv og Siæl, Som du det veedst ræt gandske vel, O naadig Gud.

[16] Embeds-Folk som nære sig Aff Arbeyde rædelig, Giv dem Lykk' og Salighed, At vogte sig med flittighed, Fra Falsk og Svig.

[17] De som haffve stoor Riigdom, Giv at de sig tænke om, Gods at bruge rettelig, De kund' i Troen være riig, For dig vor Gud.

136

[18] Hver Mand giøre got og Gavn, Hielpe hver i JEsu Navn, Dem som trænge haardelig, Gud vil det lønn' i Himmerig, Til ævig Tiid.

[19] Hver som søger Himmerig, Hielp at hand omvender sig, Tilgiv synden, vær ham bliid, Hand maa vogte sig med fliid, Fra Synd og Last.

[20] GUD lad os her leffve saa, At vi ham behage maa, Holde Troe og Kierlighed, Og lefve saa med Glæd' og Fred, I Ævighed.

[21] Holdt os ved din høyre Haand, Løs os aff vor synders baand, Giv os all' et got || Nyt Aar, Som uden Synd og sorg affgaar, Saa glædelig.