Kingo, Thomas Jeg løffter Siæl og Øye op

En anden over Evangelium, Under dend Melodie: Om Himmerigs Rige ville vi tale, etc.

1.

JEg løffter Siæl og Øye op
Imod det hellig Bierges top,
Hvor JEsus hand opstiger,
Jeg følger med i Siæl og sind
At kige i dend Glæde ind,
I Verdens Lyster viger
Bort alt det mig besviger.

* 228

2.

I Aand og Troen seer Jeg paa
Alt hvad de tre Discipler saae
Og trøstes ved dend glæde,
At JEsus hand i førde sig
Udi en Deel aff Himmerig
Og Lyvsets reene Klæde
Aff Herlighedens sæde.

3.

Hans Ansigt Solens klarhed fik,
Hans Klæder med en Himmel-skik,
Som Lyvs og Snee blev hvide,
Da Moses og Elias kom,
Guds dybe ting de taled' om,
Hvad Død hand skulde lide
Med Kummer, Kors og qvide.

4.

Ald Verden glemte Peder da,
Sig selv gik hand og gandske fra,
Hand dristed' at begiære:
O HErre lad os giøre her
Dig, Moses og Elias hver
Sit Huus i denne Ære,
Her er saa got at være!

5.

Før nep hand hafde dette talt,
Saa klar en Sky fra Himlen faldt,
Som HErrens røst mon føre
229 Dend er min elskelige Søn
Som Adams Syndig Æt og Kiøn
Behageligt skal giøre
Ham skal i Troe og høre.

6.

Dend Himmel-røst og herlighed
Dem bøyede til Jorden ned,
Forskrekked' udi Sinde!
Men JEsus dennem rører saa,
At de behiertede opstaa,
De JEsum see og finde
Og frygten overvinde.

7.

O JEsu, O Jeg seer her af
At Gud Dig Himlens Ære gaff
Før Sorgens sky Dig mødte,
Og før Du i Gethsemane,
Udi din Synde-perses Vee
Dit Klæde giennem blødte
Og for min Ondskab bødte.

8.

Du hermed vil erindre mig
At naar mit Kors og Kummer sig
Med Dødsens Mørk' udbreder
At da min Siæl skal tænke paa
230 Dend Glæde mig skal forestaa,
Naar Du min Sorg adspreder
Og i Din Himmel leder.

9.

Jeg seer og, Du Guds ævig' Ord,
At Himmelen saa vel som Jord
Dig Vidnißbyrd tillaver,
At Du Guds Søn i Himlen est
Prophete, Konge og dend Præst
Som Aandens rige Gaver
I Guddoms fylde haver.

10.

Jeg gaar i denne Græde-dal,
Du kiender best min Sorrigs tal,
Ah! Naar skal Jeg opstige
Paa glædens Thabor? hvor Jeg kand
See Dig, O søde Frelsermand,
I Herlighedens Rige,
Hvor ald min Nød skal Vige.

11.

Du tar dog engang skyen bort,
Du giør min Længsel Let og Kort,
Kom snart, O kom at tage
Min Siæl fra synd, fra skam og Nød,
Fra Sorrig og fra ævig Død
At Jeg maa see og smage
Din sødhed alle Dage.
Th: Kingo.