↩
Din Affskeed hastelige,
Paa Thabor lyster mig at gaa
Og op til JEsum stige.
Naar Jeg dig ræt beskuer,
Din Ære, Lyst og Herlighed
Er gylden Sommer-Fluer.
Dends Herlighed ey svinder,
Der ævig Sool foruden Nat
Op fra Guds Ansigt rinder.
Min Regning høyt opdriver,
Og giør mig HErrens Naade tynd,
Dend hand med mig opskriver.
232
Og aldrig kunde falde,
Fuldkommenhed skal Jeg der faa,
Foruden Ondskabs Galde.
Og Vugge om kand veyes,
Saa har dog Lykken selv sin Død,
Og hastig om kand dreyes.
Dend ey Forandring taaler,
Men ald sin store Salighed
Med Ævigheden maaler.
Staar vel i Verdens Øye,
En Hierte-sorg og Hoffved-verk
Kand mig dog snart nedbøye.
Forandres ey aff Alder,
Min Glæde der aff nogen Sky
Formørkes ey og falder.
233
Min Haand og Hoved pryder,
Her kastes de dog engang om,
Og Døden dem affbryder.
Og u-forvißnet Krone,
Som overgaar ald sind og sands,
Fra HErrens høye Throne.
Som ingen vil formilde,
Men der i Himlens Engle-Land
Er Glædens Velde-Kilde.
Min Fred saa offte tigge;
Der skal Jeg Seyer-Fanen faa,
Naar alle Fiender ligge.
Saa offte her mon trænge,
Men der vil Gud mig om og om
Med ævig Riigdom henge.
234
Maa med Besværing drage;
Der vil min Gud, som har mig kier,
Fra Angist mig optage.
Hans Glæde uden Ende,
Der skal det heele Himmerig
Med Glæde mig omspende.
Disciplerne de finge,
Der de paa Himlens Glæde-stj
Hen op paa Thabor ginge.
Dend Dag foruden Ende,
Da Jeg det Guddoms store Tre
Udi mit Kiød skal kiende.
Ald Ævighed i Glæde
Skal endes, vendes, og Jeg veed
Gud reder der mit Sæde.
235
Mig skal du ey besvige,
Nu har min dyre-kiøbte Siæl
Ræt smag paa Himmerige.
Th. Kingo.
✂ En anden effter Evangelii anledning, som er en Erindring om Verdens Uselhed og Himmelens Herlighed.
✂
Under dend Melodie:
Jeg veed et ævigt Himmerig etc.
1.
FAr vel da, Verden, du skalt faaDin Affskeed hastelige,
Paa Thabor lyster mig at gaa
Og op til JEsum stige.
2.
O Verden, hvad est du mig leedNaar Jeg dig ræt beskuer,
Din Ære, Lyst og Herlighed
Er gylden Sommer-Fluer.
3.
Men Himlen er paa Vißhed sat,Dends Herlighed ey svinder,
Der ævig Sool foruden Nat
Op fra Guds Ansigt rinder.
4.
Her finder Jeg at hver Dags syndMin Regning høyt opdriver,
Og giør mig HErrens Naade tynd,
Dend hand med mig opskriver.
232
5.
Der skal Jeg i det gode staa,Og aldrig kunde falde,
Fuldkommenhed skal Jeg der faa,
Foruden Ondskabs Galde.
6.
Om end Jeg her i Lykkens SkiødOg Vugge om kand veyes,
Saa har dog Lykken selv sin Død,
Og hastig om kand dreyes.
7.
Men Himlen intet skiffte veed,Dend ey Forandring taaler,
Men ald sin store Salighed
Med Ævigheden maaler.
8.
Om end Jeg her er ung og sterk,Staar vel i Verdens Øye,
En Hierte-sorg og Hoffved-verk
Kand mig dog snart nedbøye.
9.
Men der er Ungdom altid ny,Forandres ey aff Alder,
Min Glæde der aff nogen Sky
Formørkes ey og falder.
233
10.
Om Kroner, Septer, HerredomMin Haand og Hoved pryder,
Her kastes de dog engang om,
Og Døden dem affbryder.
11.
Men der er Herlighedens KrandsOg u-forvißnet Krone,
Som overgaar ald sind og sands,
Fra HErrens høye Throne.
12.
Her flyder sorgens beeske Vand,Som ingen vil formilde,
Men der i Himlens Engle-Land
Er Glædens Velde-Kilde.
13.
Jeg her aff stor' U-venner maaMin Fred saa offte tigge;
Der skal Jeg Seyer-Fanen faa,
Naar alle Fiender ligge.
14.
Mig Armod, Nød og FattigdomSaa offte her mon trænge,
Men der vil Gud mig om og om
Med ævig Riigdom henge.
234
15.
Min Byrde og mit Kors Jeg herMaa med Besværing drage;
Der vil min Gud, som har mig kier,
Fra Angist mig optage.
16.
Der skal Jeg see grandgiveligHans Glæde uden Ende,
Der skal det heele Himmerig
Med Glæde mig omspende.
17.
Vel vaar det nok en stor KopjDisciplerne de finge,
Der de paa Himlens Glæde-stj
Hen op paa Thabor ginge.
18.
Men, Jeg, O Jeg dend Dag skal see,Dend Dag foruden Ende,
Da Jeg det Guddoms store Tre
Udi mit Kiød skal kiende.
19.
Ald Glæde skal i Ævighed,Ald Ævighed i Glæde
Skal endes, vendes, og Jeg veed
Gud reder der mit Sæde.
235
20.
Far derfor, Verden, far kun vel,Mig skal du ey besvige,
Nu har min dyre-kiøbte Siæl
Ræt smag paa Himmerige.
Th. Kingo.
✂ Om Himmerig vi tale vil, etc. pag. 76
✂ Om Himmerig vi qvæde vil, etc. pag. 79