Kingo, Thomas O HErre frels mig og døm min sag

O HErre frels mig og døm min sag, Mod dend uhellige skare, Og fra de Mennisker som ere beslagen Med sviig og Ondskab saare, Thi Du est ald min styrke og Raad, Hvi lader Du mig saa bedrøvet gaa, Fortrængd udaff mine Uvenner.

[2] Udsend dit Lyvs og din sandhed, Som mig kand lyvse og leede, Og føer mig til || dit hellige Bierg, Og til din Bolig og sæde, Saa skal Jeg indgaa til Guds Alter, Til Gud som fryder min Ungdom og glæder, Og takke hannem med stoor Glæde.

[3] Hvi est du saa bedrøvet min Siæl, Hvi giør du mig Uroe og sorrig, Du haabe til Gud Emanuel, Hand kand dig vel husvale: Thi Jeg skal hannem med Ære bestaa, Og for hans Ansigts salighed love, Thi hand er min Gud og HErre.

420

[4] Ære være Gud Fader i Ævighed, Som Allting haffver at raade, Hans eeniste Søn være lovet med. Som os haffver frelst aff Vaade, Dend Hellig Aand vor Trøstennand Skee Lov og Priis i alle Land, Med Tak og Værdighed, Amen.

Vil Gud vor HErr' ey med os staa, pag. 182.