Kingo, Thomas Hvad kand os komme til for Nød

HVad kand os komme til for Nød, Men HERren selv os føder, Og spiser os med Himmels Brød, Og til good Føde leder, Vor Siæl og vederqvæger hand, Og ledsker med det søde Vand, Som er hans Aand og Naade.

* 397

[2] For sit Navns skyld dend hellig Aand Paa sandheds Vey os leder, Og altid er vor Trøstermand, Midt i vor Sorg og Glæde: Thi haffve vi saa friit et Mood, Om Døden end for Øyen stood, Thi Du est med os HErre.

[3] Vor Hyrdes Kiep og stav forvist Dend trøster os og straffer, Naar Korset demper Kiødsens Lyst, At det ey skade skaffer Mod Siælen ved syndsens begiær, Som Kroppen stedse i sig bær, Og Lar sig altid kiende.

[4] Naar Sorg og Modgang er for haand, Naar Satan vil os rive, Dit hellig' Ord os trøste kand, At vi bestandig blive; Dend Trøst giør ald vor sorrig sød. At os ey skader Satans stød, Trods nogen vil det hindre.

[5] Du hafver os bereed et Bord, Som vi maa vel behage, Det er dit hellig' sande Ord, Som vi i Hiertet smage, Naar os paagriber Satans List, Da er dit Ord vor Siæles Trøst, Alt med din Aand og Naade.

[6] Du salver og med Olie sand Vort Hovet mangelunde, Dend Glædsens Olie er din Aand, Som læger vore synder, Du skienker *

398 fast udi vor Bryst Fuld Hiertens Trøst og Aandsens Lyst, Der med vi Døden tvinge.

[7] Din Godhed og Barmhiertighed Os følger her i Live, Fra nu og indtil ævig Tiid I HErrens Huus vi blive, Her i dend Christen Meenighed, Og efter Dødsens Uselhed, I Himmerig med Ære.

[8] Der til hielp os O JEsu Christ, Og udi os optænde Sand Kierlighed og Troens Gnist, At vi din Fader kiende, Med dig ogsaa dend hellig Aand, Det ynsker hver udi sin Stand, Og siger der paa, Amen.