Kingo, Thomas Hvad kand os komme til for Nød

✂ HVad kand os komme til for Nød, Men HERren selv os føder, Og spiser os med Himmels Brød, Og til good Føde leder, Vor Siæl og vederqvæger hand, Og ledsker med det søde Vand, Som er hans Aand og Naade.

✂ [2] For sit Navns skyld dend hellig Aand Paa sandheds Vey os leder, Og altid er vor Trøstermand, Midt i vor Sorg og Glæde: Thi haffve vi saa friit et Mood, Om Døden end for Øyen stood, Thi Du est med os HErre.

✂ [3] Vor Hyrdes Kiep og stav forvist Dend trøster os og straffer, Naar Korset demper Kiødsens Lyst, At det ey skade skaffer Mod Siælen ved syndsens begiær, Som Kroppen stedse i sig bær, Og Lar sig altid kiende.

✂ [4] Naar Sorg og Modgang er for haand, Naar Satan vil os rive, Dit hellig' Ord os trøste kand, At vi bestandig blive; Dend Trøst giør ald vor sorrig sød. At os ey skader Satans stød, Trods nogen vil det hindre.

✂ [5] Du hafver os bereed et Bord, Som vi maa vel behage, Det er dit hellig' sande Ord, Som vi i Hiertet smage, Naar os paagriber Satans List, Da er dit Ord vor Siæles Trøst, Alt med din Aand og Naade.

✂ [6] Du salver og med Olie sand Vort Hovet mangelunde, Dend Glædsens Olie er din Aand, Som læger vore synder, Du skienker *[2] For sit Navns skyld din hellig Aand, Paa sandheds Vey os leeder, Og altid er vor Trøstermand, Mit i vor sorrig og glæde, Thi have vi nu saa friit et Mood, Om Døden end for Øyen stood, Thi Du est med os HErre.[3] Vor Hyrdes kiep og stav forvist, Dend trøster os og straffer, Naar Korsset demper Kiødsens lyst. At det ey skade skaffer Mood Siælen ved syndsens begier, Som kroppen stedse i sig bær, Og lader sig altid kiende.[4] Naar Sorrig og Modgang er for haand, Naar Diefvelen vil os rive, Dit hellige Ord os trøste kand, At vi bestandige blive, I sorrig vi have Hiertens glade, Beskiermes vel mod Diefvelens vrede, Trotz dem det ville førhindre.[5] Du haver os bered et Bord, Som vi maa vel behage, Det er dit hellige sande Ord, Som vi udi hiertet smage: Naar os paagriber Diefvelens list, Da er dit Ord vor Siæles Trøst, Alt med din Aand og Naade.[6] Du salver og med olie sand Vort hoved mangelunde, Dend glædsens olie er din Aand, Som læger vore synder Du skienker fast udj vore [D 2: vort] bryst, Fuld hiertens trøst og Aandsens lyst, Der med vi Døden tvinge. 398 fast udi vor Bryst Fuld Hiertens Trøst og Aandsens Lyst, Der med vi Døden tvinge.

✂ [7] Din Godhed og Barmhiertighed Os følger her i Live, Fra nu og indtil ævig Tiid I HErrens Huus vi blive, Her i dend Christen Meenighed, Og efter Dødsens Uselhed, I Himmerig med Ære.

✂ [8] Der til hielp os O JEsu Christ, Og udi os optænde Sand Kierlighed og Troens Gnist, At vi din Fader kiende, Med dig ogsaa dend hellig Aand, Det ynsker hver udi sin Stand, Og siger der paa, Amen.