Kingo, Thomas Hvor snarlig rinder Livet bort!

Siunges som: Christus kom selv til Jordans Flood, etc.

Hvor snarlig rinder Livet bort! Hvor faa er vore Dage! Hvor hastig maa vi udaff Port! Hvor gaar vor Tiid saa fage! Det vores Synds U-lydighed Alleene har aarsaget, Dend ald vor Jammer kom aff sted, Som os har stedse plaget, Og alt got fra os taget.

* 57

[2] Til ævigt Liv vi vare skabt, Til ævig Fryd dend søde, Men siden der vi blev fortabt, For vi Guds Budord brøde, Da Aldting slet var vendt omkring, Da vaar vi Dødsens Træle, Da ævig Pines vee og sting, Vor arme Krop og Siæle, Skuld' uden Ende qvæle.

[3] Men Gud skee Lov som Redning gav, Aff denne store Vaade, Os hialp af dend Ulykkes Grav, Ved sin grundløse Naade, Der vi i dend laa nederkryst, Hand Sønnen sin udsende, Til vores Lægdom, Hielp og Trøst, Og bort alt ont at vende, Som gik os før til hænde.

[4] Saa at vor Død som før var straf, Nu os til Gavn sig qvemmer, Aff denne striids urolig Hav, Til ævig Fred os fremmer, Diß ævig Priis og Ære skee, Dig ald Miskundheds Fader, Som værdes saa til os at see, Og meere os ey hader, Men ald vor Synd forlader.

[5] Giv os nu at vi bruge saa Din høye Naades Gave, Dend korte Tiid vi leve maa, Og dend saa aldt maa lave, At vi udi en salig stund Fra denne Verden fare, Og ævig dig aff hiertens grund, Maa prise aabenbare, Blant alle Engle-skare.

Joh. Brunßman.