Kingo, Thomas Jeg løffter mine Øyne op

JEg løffter mine Øyne op Til Biergene og Himlens Top, Naar ald min Trøst forsvunden er, Til Gud om Hielp jeg sukker her, Jeg troer paa hannem visselig, Hand vil og kand forsvare mig.

[2] Paa Styrke, Høyhed, Herre-magt, Paa Venner, Viißdom, Riigdoms Pragt, Vil Verdens Børn forlade sig, Paa min Gud jeg fortrøster mig, Hand skabte Himmel, Haw og Jord, Hand hielper effter sine Ord.

* 205

[3] Frygt Gud saa skalt du stadig staa, Din Food du ey skal snuble paa, Dit Kors og ald din sorrigs Tal Fra Gud dig aldrig skille skal, Hand holder dig paa Sandheds Stj, Der skalt du vandre frisk og frj.

[4] Din Gud som dig bevarer vel, Dend som bevarer Israel, Hand sofver ikke nogen Tiid, Hand slummer ey, men med stoor fliid Hans Øyne altid aabne staar Seer til at du ey skade faar.

[5] Thi Gud er selv din Frelser sand, Saa hvad du giør til Land og Vand, Udi dit Kald og i hans Navn, Beskikker hand til Nytt' og Gavn, Hans skygge, Trøst, Hielp og Bistand Giør at dig intet skade kand.

[6] Om Dagen Solens straaler dig Ey skulde brende skadelig, Om Natten skal og Maanens skin Befodre dine Foode-Trin, Gud Dag og Nat bevarer vel Dit Liv, din Aand, din Krop og Siæl.

[7] Skalt du end lide Sorg og Nød, Og det end varer til din Død, Da tænk det skal good Ende faa, Gud vil i Døden med dig staa, Hans Tilsyvn dig skal vare saa, Du uden Fare lefve maa.

[8] Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad du giør efter *

206 HErrens Bud, Hvad Tiid det er og paa hvad sted, Sin Leyde Gud dig gifver med, At hand er din Be||skiærmer bliid, Og hielper dig til ævig Tiid.

M. Hans Thomæsøn.