Kingo, Thomas Jeg løffter mine Øyne op

✂ JEg løffter mine Øyne op Til Biergene og Himlens Top, Naar ald min Trøst forsvunden er, Til Gud om Hielp jeg sukker her, Jeg troer paa hannem visselig, Hand vil og kand forsvare mig.

✂ [2] Paa Styrke, Høyhed, Herre-magt, Paa Venner, Viißdom, Riigdoms Pragt, Vil Verdens Børn forlade sig, Paa min Gud jeg fortrøster mig, Hand skabte Himmel, Haw og Jord, Hand hielper effter sine Ord.

✂ [3] Frygt Gud saa skalt du stadig staa, Din Food du ey skal snuble paa, Dit Kors og ald din sorrigs Tal Fra Gud dig aldrig skille skal, Hand holder dig paa Sandheds Stj, Der skalt du vandre frisk og frj.

✂ [4] Din Gud som dig bevarer vel, Dend som bevarer Israel, Hand sofver ikke nogen Tiid, Hand slummer ey, men med stoor fliid Hans Øyne altid aabne staar Seer til at du ey skade faar.

✂ [5] Thi Gud er selv din Frelser sand, Saa hvad du giør til Land og Vand, Udi dit Kald og i hans Navn, Beskikker hand til Nytt' og Gavn, Hans skygge, Trøst, Hielp og Bistand Giør at dig intet skade kand.

✂ [6] Om Dagen Solens straaler dig Ey skulde brende skadelig, Om Natten skal og Maanens skin Befodre dine Foode-Trin, Gud Dag og Nat bevarer vel Dit Liv, din Aand, din Krop og Siæl.

✂ [7] Skalt du end lide Sorg og Nød, Og det end varer til din Død, Da tænk det skal good Ende faa, Gud vil i Døden med dig staa, Hans Tilsyvn dig skal vare saa, Du uden Fare lefve maa.

✂ [8] Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad du giør efter *[3] Frygt Gud, saa skalt du stadig staa, Din Food skal dig ey glide fra, Dit Kaars skal dig ey syndig giøre, Dig ey fra Gud til Dievelen føre, Gud holder dig paa sandheds stj, Der skalt du vandre frisk og frj.[4] Din Gud som dig orvarer vel, Dend som bevarer Israel, Hand sover ikke nogen Tiid, Hand slummer ey, men med stoor fliid Hans Øyne altid aabne staar, Seer til at du ey skade faar.[5] HErren er selv din Frelser sand, Hvad du giør med din høyre Haand, I Embede dit udi Guds Navn, Beskikker hand til Nytte og Gavn, Hans skygge, Trøst, Hielp og Bistand Giør at dig intet skade kand.[6] Solen skal dig ey brænde om Dag, Og Maanen ey om Natten plage, Hvad Ont som dig tilkomme maa, Vil HErren selv bevare dig fra, Skalt du end her baade sukke og grade, Din Graad omvender dog Gud til Glæde.[7] Skalt du end lide sorrig og Nød, Og det end varer til din Død, Da tænk det faar en salig Ende, Din sorg [død 12°] vil Gud til Baade omvende, Din Siæl vil hand saa vel bevare, At du skalt leve føruden ald Fare.[8] Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad som du giør effter 206 HErrens Bud, Hvad Tiid det er og paa hvad sted, Sin Leyde Gud dig gifver med, At hand er din Be||skiærmer bliid, Og hielper dig til ævig Tiid.