↩

Over Epistelen, Ephes. 5.
Under dend Melodie:
Fader vor udi Himmerig, etc.

✂

1.

I Christne, I som kaldes vil
Guds Børn, O seer alvorlig til
At I Gud Faders Ville giør,
Og lever som det Eder bør,
Ja, hvor I er' og hvor I boer,
Da gaar i JEsu Fode-spoor.

356

✂

2.

Betænker dog hans Kierlighed,
Og hvad for Eders skyld hand leed,
Hand elskte Eder til sin Grav,
Og villig sig i Døden gav,
Sin Fader til saa sød en Lugt,
Og Eder til en salig Frugt.

✂

3.

Afflegger Horerj og Skam,
Ja Gierighed og Verdens Bram,
Lar slem lætfærdig Snak ey gaa
Aff Eders Mund, men tænker paa
At Eders Mund' opfyldes kand
Med Hiertens Tak og good Forstand.

✂

4.

Det kand I og aff Skrifften see,
At ingen slem Skiørlevnere,
Ey gierig, eller Affguds Art
Maa i Guds Rige have Part,
Hvo som i Gud vil have Lod,
Skal fly for Syndens gifftig Brod.

✂

5.

Vil nogen Eder føre paa
Med sledske Ord, at I skal gaa
Paa Syndens brede baned Vey,
Da værer hans Stalbroder ey,
Thi derfor gaar Guds Vredes Ild
Tiit over dem som fare vild.

357

✂

6.

I gik i Mørket længe før,
Men nu er Lyvsens store Dør
For Eder udi Gud -lukt op,
Forlader derfor Mørkheds Trop,
Og udi Lyvset vandrer saa
Som Lyvsens Børn det sømme maa.

✂

7.

Lar altid Aandens Frugter see,
Som sig i Godhed vil betee,
Ja udi ald Rætfærdighed
Og Sandhed sig at yde veed,
Saa skal I Ærens Krone faa,
Og ind i Lyvsens Bolig gaa.
Th:Kingo.