↩

En Anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Jeg veed et ævigt Himmerig, etc.

✂

1.

HVor lifligt er det dog at gaa
Med JEsu Ord i Munde,
Hans Saar, hans Død at tænke paa,
Og alt hans Verk begrunde.

* 2 sukker-sød] for dig sød 1699 9 Rood] Brod 1699 12] Ald Syndsens giftig Frøe, 1699 14 saa] ogsaa 1699 520

✂

2.

Dend Glæde vaar dog angenem,
De To Disciple finge,
Der de udaff Jerusalem
Til Emaus henginge.

✂

3.

Om JEsu Kors, hans Død og Grav
Vaar deres Vandrings Tale,
Som dem et smerte-minde gav,
Det ey de kunde svale.

✂

4.

Men JEsus vaar dog i dend Nød
Saa gandske nær tilstæde,
At hand de tænkte være Død
Vaar standen op med glæde.

✂

5.

Dog Blindhed dem i Øyne sad
At de ham ikke kiendte,
Før hand om sig hvert Skrifttens Blad
Til grund-Forklaring vendte.

✂

6.

Du blev dog, JEsu, som De bød,
Der det ad Afften lakked,
Og blev saa kiendt, dend Tiid Du Brød
Tog i din Haand og takked.

521

✂

7.

Da kiendte De dend Himmel-Glød
Som dem i Hiertet rørte,
Der om sin Lidelse og Død
Hand Skrifftens Ord udførte.

✂

8.

De vendte saa med Glæde hiem
Guds Vunder-Verk at Ære,
Og ginge til Jerusalem
De andre og at lære.

✂

9.

O JEsu, O du veed Jeg gaar,
Din Pillegriim og Borger,
I disse korte Verdens Aar
Fuld aff Tj Tusind Sorger.

✂

10.

Du est dog ald mit hiertes Roe,
Min Trøst, min daglig Tale,
O lad din Aand mit hiertes Boe
Med ald din Pinsel Male.

✂

11.

Dig Vandrer Jeg saa gierne med,
Opstandne JEsu lilde,
Til Himlen Jeg i dine Fied
Saa gierne følges vilde.

522

✂

12.

O følg dog med! Jeg slipper ey!
O drag mig, naar jeg ikke
Saa fyrig er paa Himlens Vey
Hvor Torne Fooden stikke.

✂

13.

Maa skee min Afftenstund er nær,
I Ungdom eller Alder,
O bliv dog hos mig, favn mig her,
Naar Jeg ved Døden falder.

✂

14.

Saa skal Jeg da, O JEsu, der
Dig og din Fader kiende,
O gid da kun min Vandrings-fær
Vaar kommen vel til Ende.
Th: Kingo.