✂
Udgivet af
Det danske Sprog= og Litteraturselskab
med Støtte af
Alfr. Goods Personalhistoriske Fond og
Carlsbergfondet
THOMAS KINGO
SAMLEDE SKRIFTER
UDGIVET AF
HANS BRIX * PAUL DIDERICHSEN
F. J. BILLESKOV JANSEN
C. A. REITZELS BOGHANDEL A-S
KØBENHAVN 1975
© Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1975. ISBN 87 87504 18 9 Sats: Bianco Lunos Bogtrykkeri A-S 1941. Offset-reprint: Krohns Bogtrykkeri A-S 1975.
INDHOLD
- Titelkobber, Titelblad og Tilegnelse i Facsimile ......... 1
- Tilskrift til Kongen .................................. 6
- Portræt af Kingo med latinsk Æredigt ................. 11
VINTERPARTEN AF
DANMARKS OG NORGES KIRKERS
FORORDNEDE
PSALMEBOG
(1689)
✂ Kirkesalmer og Sange.
✂ Hvor intet andet bemærkes, findes der til hver Søn- og Helligdag flg. Salmer: 1° En Salme af Kingo over Epistelen (til Afløsning af det gamle Graduales Halleluja). 2° En Salme af Kingo over Evangeliet med 2 Strofer paa Melodi: I Jesu Navn skal al vor Gerning ske (beregnet til at synge "i Prædikestolen"). 3° En (eller flere) Salmer af Kingo over Evangeliet, beregnet til at synge ved Gudstjenestens Slutning. Dertil som Regel: 4° Andre Salmer over Evangeliet, og undertiden 5° en Gruppe af Salmer med mere almindeligt Indhold, der staar i en løsere Forbindelse med Dagens Tekst. Disse sidste Grupper anføres særskilt nedenfor.
- 1. Søndag i Advent; herunder ogsaa de Salmer og liturgiske
- Stykker, der synges hver Søndag (Nr. 1-25)........ 13
- Før Prædiken (Nr. 1-2) ............................. 13
- Efter Epistelen (Nr. 3-4) ............................ 14
- (Ved Bryllup)...................................... 15
- Efter Evangelium (Nr. 5)............................ 16
- Efter Prædiken (Nr. 6).............................. 17 VI
- Ved Daab (Nr. 7-10) ............................... 17
- Ved Nadver (Nr. 11-19)............................. 19
- Til Slutning (Nr. 20-25; Nr. 20 er den i Ritualet forord nede Salme at synge i Prædikestolen)............... 40
- 2. Søndag i Advent (Nr. 26-35b)....................... 48
- Om Dommedag og det evige Liv (Nr. 29-35b)........ 53
- 3. Søndag i Advent (Nr. 36-43) ........................ 68
- Om Christi Person og Embede (Nr. 40-43) ........... 74
- 4. Søndag i Advent (Nr. 44-48) ........................ 82
- 1. Juledag; herunder liturgiske Stykker til alle Helligdage fra Jul til Kyndelmesse (Nr. 49-64) ................ 89
- Kyrie (Nr. 49) ..................................... 89
- Efter Epistelen (Nr. 50-51) .......................... 90
- Før og efter Prædiken (Nr. 52-54) ................... 93
- Til Slutning (Nr. 55-64) ............................ 95
- 2. Juledag (Nr. 65-68)................................. 106
- 3. Juledag (Nr. 69-72)................................. 114
- Søndag mellem Jul og Nytaar (Nr. 73-75) .............. 120
- Nytaarsdag (Nr. 76-81)................................ 125
- Søndag mellem Nytaar og H. Tre Konger (Nr. 82-88).... 136
- 2. Davids Salme (Nr. 85)............................ 141
- 42. Davids Salme (Nr. 86)........................... 144
- Hellig Tre Kongers Dag eller Christi Aabenbarelses Dag (Nr. 89-94) ...................................... 149
- 1. Søndag efter H. Tre Konger (Nr. 95-105)............. 158
- Samtale mellem Maria og Jesus (Nr. 98) ............. 163
- Om Børnetugt (Nr. 99-100).......................... 168
- 2. Søndag efter H. Tre Konger; herunder Bryllupssalmer (Nr. 106-115) .................................... 177
- 3. Søndag efter H. Tre Konger (Nr. 116-123; 2 Gange 2 Evangeliesalmer af Kingo)......................... 194 VII
- 4. Søndag efter H. Tre Konger (Nr. 124-128)............ 207
- 5. Søndag efter H. Tre Konger (Nr. 129-133)............ 215
- 6. Søndag efter H. Tre Konger (Nr. 134-137)............ 224
- Erindring om Verdens Usselhed og Himmelens Herlighed (Nr. 137) ........................................ 231
- Mariæ Renselses eller Kyndelmesse Dag (Nr. 138-141; to Salmer af Kingo at synge i Prædikestolen).......... 235
- Taksigelsens Fest d. 11. Februar (Nr. 142-149b)........... 242
- 124. Davids Psalme (Nr. 142) ........................ 242
- Over Evangelium, Matt. 7. (Nr. 143) ................. 244
- Ambrosii og Augustini Lovsang (Nr. 144)............. 245
- Takkesalmer (Nr. 145-149 b) ......................... 246
- 1. Søndag efter Kyndelmesse (Nr. 150-152).............. 256
- 2. Søndag efter Kyndelmesse (Nr. 153-155).............. 261
- Fastelavns Søndag (Nr. 156-159) ....................... 267
- 1. Uge i Faste (Nr. 160-168)........................... 276
- 1. Søndag i Faste (Nr. 169-174)........................ 304
- 2. Uge i Faste (Nr. 175-177)........................... 317
- 2. Søndag i Faste (Nr. 178-181)........................ 326
- 3. Uge i Faste (Nr. 182-186)........................... 333
- 3. Søndag i Faste (Nr. 187-189) ........................ 355
- 4. Uge i Faste (Nr. 190-195).......................... 361
- 4. Søndag i Faste eller Midfaste Søndag (Nr. 196-202b) .. 384
- 5. Uge i Faste (Nr. 203-205)........................... 400
- Søndag efter Midfaste (Nr. 206-209).................... 414
- 6. Uge i Faste (Nr. 210-212)........................... 420
- Mariæ Bebudelses Dag (Nr. 213-217)................... 435
- Palmesøndag (Nr. 218-220) ............................ 447
- 7. Uge i Faste (Nr. 221) .............................. 453
- Skærtorsdag (Nr. 222-223)............................. 457 VIII
- Over Epistelen (Nr. 222) ............................ 457
- Om Fodetvætten (Nr. 223) .......................... 461
- Langfredag (Nr. 224-231) ............................. 465
- Om Christi Korsfæstelse (Nr. 224) ................... 465
- Om de syv Ord (Nr. 225)........................... 475
- En elendig Sjæls Oprejsning (Nr. 226) ............... 479
- Andre Salmer (Nr. 227-231) ......................... 488
- 1. Paaskedag; herunder liturgiske Stykker til alle Helligdage
- fra Paaske til Pinse (Nr. 232-241) ................. 499
- Kyrie (Nr. 232) .................................... 499
- Efter Epistelen (Nr. 233-234) ........................ 499
- Til Slutning (Nr. 235-240) .......................... 502
- Til Tolvprædiken og Aftensang (Nr. 241)............. 513
- 2. Paaskedag (Nr. 242-244)............................. 516
- 3. Paaskedag (Nr. 245-247)............................. 522
- 1. Søndag efter Paaske (Nr. 248-250) ................... 529
- Salmer paa de ordinære Onsdags og Fredags Bededage (Nr. 251-263) .................................... 536
- Litaniet (Nr. 257) .................................. 544
- Register............................................. 552
- Kolofon i Facsimile ................................. 563
Ende paa Vinterparten.
✂ Tekstgrundlag: A (efter Eksemplar K1, suppleret med B1 (Orig. S. 17-32, 113-14, 223-24, 383, 459-60, 481-82, 521-22, 575-76, 595-96, 651-52) og O1(S. 109-112, 225-56) samt U (Titelarket fra og med Blad a2v); Nr. 160, 168, 248 er dog gengivet efter B (Eksemplar K1-); Titelblade og Kolofon efter A* (Eksemplar K1). - Kolumnetitlerne svarer til Originalens, idet Udgiveren dog har normaliseret Ortografien samt tilføjet Salmenumre. Originalens Paginering er angivet i indre Margin; urigtige Tal er stiltiende rettet.
✂ Modstaaende Titelblad findes kun i Eksemplaret K1; O1 har følgende Udkast (forbedret i B1): Danmarks | Og | Norges | Kirkers Forordnede | Psalme-Bog, | Effter sær Kongl: Befalning, | af Salig D. Morten Luthers, [Komma mgl. B1] saa og | andre Gudfrygtige Lærde Mænds San- | ge og gamle Kirke-Psalmer sammen- | draget, og med en stoor deel til | Høytider [herefter med Blæk tilføjet en Kommastreg O1 ] Søndage [Høytiderne, Søndagene B1] og Fa- | sten [og | Fasten B1] igiennem | Forbedret | aff | Thomas Kingo [, D. tilf. B1] | Biskop udi Fyen. - I Eksemplarerne med C- og D-Tekst samt i Duodezudg. er Titelbladet afløst af flg.: En | Ny | [herefter paa klodset Maade indsat Kirke- D12°] Psalme-Bog, | Effter | Kongl. Mayst. Allernaadigste | Befalning | Og | Kirke-Ritual indrettet, og sam- | mendraget aff SI. [Psalme-Bog, | Indrettet | Effter Ritualen, og sammen- | draget aff Salig D i Eksemplaret K3] D. Morten Luthers, | og andre Gudfrygtige Lærde Mænds San- | ge og gamle Kirke-Psalmer, saa og | med en stoor deel til Høyti- | derne, Søndagene og | Fasten igiennem | Forbedret | aff | Thomas Kingo, D. | Biskop udi Fyen.
✂ Modstaaende Tilegnelse findes i Eksemplarerne K1 og O1 (her forøget med en Frise over Siden); de øvrige (undtagen B1, hvor Bladet mangler) har en anden Sats med følgende ortografiske Varianter: 3 den] dend 4-5 Hoj- | baarne] Høybaarne | 5-7 Eene- | volds Herre, | Kong Christian] Enevolds- Herre, | Kong | Christian 8 Den] Dend 9 Danmark, og Nor- | ge,] Danmark og Norge, | 10 Venders] Wenders 12 Slesvig] Sleßvig 13 Græve] Greve 16 Allernaad.] Allernaadigste.
Allernaadigste
Herre og Konge
✂
FRa Eders Kongelige Mayests. første Regierings Indtrædelse, og fra dend
Tiid, vi alle udi disse Eders Mayests. Høyloflige Nordiske Arve-Riger
bleve lykkelige og velsignede med saa Eyegood, behierted og Aarvaagen en
Regientere, haver Eders Mayest. til ævig og udødelig Berømmelse ladet
see for all Verden, at Eders II Mayest. effter dend Allerhøyeste GUds og
Regienteres Villie, haver giort sin Throne fast paa GUDSFRYGT og
RETFÆRDIGHED, hvilke ere to Pillere, fast ligesom de udi Salomons
Tempels Vaabenhuus, der stadfæster og styrker alle Riger og Regieringer
paa Jorden, og uden hvilke de ey kand blive stadige og staaende. Eders
Mayests. Øye haver derfor, fra sin første Salvings-Dag, did henseet, at
Eders Mayestæt, som en anden David, kunde skikke alt Folket, udi begge
disse Riger, RET og 11 RETFÆR- DIGHED, og til dend Ende, som en
Enevolds-Herre og selvmyndig Lovførere ey allene givet os baade dend
Danske og Norske Lov, tillige med Krigs og Søe-Artiklerne og mange andre
gode og gavnlige Forordninger; Men end og saa udi de Ting, som høre til
GUDS SANDE FRYGT, Kundskab og Kiendelse, draget Kongl. Omsorg for en
dansk Bibel paa nye at oplægges; Givet os til Orden og god Skikkelighed,
udi Kirke-Politien, et vel grundet RITUAL,
befalet en ny Alterbog at beskikkes til Guds Menigheder iblant os, og
endelig || *
7 ved Eders Mayst. sær Naadigste Befalning
til mig Eders Mayst. ringeste og Underdanigste Tienere, ved det Pund mig
herudi aff min Gud er betroet, at befodre til Lyvset en Ny Psalme-Bog,
for Kirkerne udi Danmark og Norge, hvoraff 5 dend første Part, som er
VINTER-PARTEN, udi allerdybeste Underdanighed overleveres udi Eders
Mayest. Hænder, for at indlægges efter Eders Mayest. eget Naadigste
behag, til Guds Æres videre Udbredelse, sampt fellids Brug og Saligheds
Nytte, udi Guds Kirker. At Eders Mayest. haver iblant an||dre saa
vitløftige og sammenlenkede Besværinger, giort sig Tanker om denne
Psalme-Bog, seer jeg at Eders Mayest. haver tilfellids med de beste og
Gudfrygtigste Regienter. David tog ey allene sit Kongl. Spir i Haanden
og regierede sit Folk, men Hand tog og sin Harpe i Haanden til at love
sin GUD: Hand ey allene skrev selv Psalmer, men hand og sang dem, ja
hand giver offenlig tilkiende, at hand til sin Døde-Dag ey vilde lade
det, men at hand vilde love HErren, saa længe hand Levede, og siunge sin
GUD Lov, saa længe || hand vaar her. Josaphat anfaldt Moabs og Ammons
Børn, og dem af Seir Bierg, ey saa meget med sit Sverd, som med sin og
Folkets Lovsang. Saa behagede Gud dend Gang at give dend Lovsiungende
Tunge, og ikke det dragne Sverd, Seyeren. Dend store Kæyser Contantinus, efter sin Omvendelse til Christi
Troe, vaar af dend Gudfrygtige Iver udi denne Gudstieneste, saa hand og
holdt sig det for en Ære, at hand i Guds Menigheds Forsamling kunde være
FOR-SANGERE. Det er en med de klareste og kiendeligste Demanter, saa vel
|| i Kæyserlige som Kongelige Kroner, at de udi Guds Dyrkelse ere
Formænd for deres Undersatter: Thi dermed *
8 drager de Hierterne, baade paa de Høye og
Nedrige, efter sig, som Guds Folkes Fyrste Josua i sit Exempel bragte
hver Mand til et frit og fuld Løfte paa den sande Guds Frygt og
Tieniste. Saa stoor en Elskere af denne Guds-Tieneste haver Gud fordum
lyksalig giort Disse Nordiske Riger med, udi den Aller-Christeligste nu
Høysaligste Konning CHRISTIAN dend Tredie, Eders Mayest. Høylofligste
Olde-Fader, som i sin || Tid, tillige med dend reene Evangeliske )
Lærdom, ved Sal. D. Morten Luthers Tieneste effter GUds ubegribelige
Raad og Villie, døvede og dumgiorde alle Papistiske Blabrer med deres
Gregorianiske og Latiniske Sange, hvor med Kirkerne for hans Tid vaare
opfyldte, og igien til alle retsindige Guds Børns og troende Siæles og
Hierters utænkelige Trøst og Glæde, lood ved sin Kongelige Myndighed oc
store Guds Fryct, beskikke dend nu brugelige Danske Messe, som det
gemeenlig kaldes, med Alter-Tieneste oc Kirke-Psalmer, || som Høye og
Lave, Høfdinger og Hyrder, af vor egen Landmænd kunde forstaa, og ey som
Papegojen prale med et Sprog, som de ey forstood, men med god Forstand,
og deres Siæles Opløftelse, siunge og lege for HErren i deres Hierter.
Mange rætsindige og lærde Guds Mænd iblant os, effter deres Læremesters
D. Luthers Exempel, have faaet Lyst og Villie til denne Gudbehagelige
Fryde-Tieneste at fremme og forbedre, hvortil en hver haver tillagt sin
Flid, Nu ved D. Luthers Psalmer aff Tydsken paa Danske at || oversætte,
Nu ved Guds Aands Naade adskillige Psalmer selv at Dikte, hvorudi
enhvers Fliid og Arbeyde i HErren fortiener ald berømmelig Hukommelse og
Eftermæle. Men som dend Poetiske Kunst ey paa de Tider, udi disse og
andre *
9 Rigers Modersprok, vaar kommen til dend
Art og Øvelse som nu, lood de gode Salige Mænd deres Riim løbe paa frj
Haand, meere agtende Slutningen, end dend visse Maal og jefnløbende
Samling udi Verset og Riimslutningen. Det vaar saa de Dages Maneer og
klingede da meget vel, og det bør at være langt fra enhver af os, at vi
skul||de vilde mene dier tale andet end vel, om det som haver været saa
Gudelig og vel meent til Guds Ære og hans Menigheds Opbyggelse. Ingen
aff os er heller saa fuldkommen, at hand jo kand vente sig at blive
overmestret af en anden, thi Gud giver ikke et Slags Folk, meget mindre
een eller faa Mænd, paa en Tid og i en Alder, at kunde begribe alting,
men en Dag skal kundgiøre dend anden Vidskab. Denne beklagelige Skæbne
haver dog vore forige Danske Psalme-Bøger været undergivne, at de have
baade haft deres Brøst i Oversættelsen, (ved hvis feyl veed jeg ikke)
saa og || deres store Mangeler Tid efter anden udi oplæggelsen, foruden
det at derudi vaar ey den Forraad af Psalmer, som hver Høytid, Søndag og
andre Tider behøvedes. Til saadan Mangel at hielpe, haver Eders Kongl.
Mayest. effter Eders Høysal. Forfædres og andre Gudfrygtige Kongers
Exempel, draget en høychristelig og berømmelig Omsorg, hvorfore HErren
selv være Eders Mayest. store Løn, og stadfæste Eders Mayest. Kongelige
Stool ævindelig, hand lægge mangfoldige Aar til Eders Mayest. Levnet med
Ære, Seyer og ald Lyksalighed, og lade Eders Mayest. || fremdeles blive
Guds Kirkes Foster Fader, til at hanthæve og befodre dend reene Guds
Dyrkelse iblant os, og endelig, efter at Eders Mayest. er mæt af Dage og
Ære og haver sat Eders Haand paa alle Eders Mayest. Fien ders *
10 Baghals, omkrone Eders Mayest. med Ærens
uforvißnelige Krone ævindelig, hvilket er dend dagelige Hiertens Ynske
af
Eders Kongl. Mayests.
Fødsels-Dag dend 15.
Aprilis. 1689.
Allerunderdanigste troe Tienere
og u-afladelige Forbedere hos
Gud
Th. Kingo.
Hellig,Hellig, Hellig est du
HERRE GUD Zebaoth.
Kirke-Psalmer
Og
Sange,
Paa dend Første Søndag
I
Advent.
For Prædiken.
✂ KYrie, GUD Fader, Alsomhøyeste Trøst, Du est vor Glæde og Lyst, Spar os Elende, Bevar os fra Synd, Forbarme dig over os.
✂ [2] Christe, du est vor Vey og det sande Lyvs, Sandhedsens Poort, Kierlighedsens Speyl, Alle Christines Liv og Raad, Du os til vor Salighed given varst, Forbarme dig over os.
✂ [3] Kyrie, Hellig Aand, i Evighed, Vær hos os med din Miskundelighed, Vor Synd ville vi begræde, Lad os ey fortabes, Vi paa dig nu haabe, Forbarme dig over os.
✂ Merk: Dette Kyrie siunges hver Søndag, indtil Juul; Dernest fra Kyndelmisse indtil Paaske; Siden fra Pintzedag og indtil dend første Søndag i Advent.
✂ A Lleniste GUD i Himmerig, Være Lov og Prijß for all sin Naade, Der hand haver giort i Jorderig, I || disse naadelige Dage, Paa Jorden er kommen stoor Glæde og Fred, Menniskene maa vel glædes ved Guds Yndest og gode Villie.
14✂ [2] Vi love, vi priise, vi neye dig. Vi takke dig for din Herlighed, O HERre Gud Fader i Himmerig, Du haver os giort stoor Kierlighed, Altingest haver du i din Magt og Vold, Hvad du vilt have frem kand ingen forholde, Vel dennem der dig kunde frygte.
✂ [3] O JEsu Christ, Guds eeniste Søn, Som hos Gud Fader sidder, Du som haver frelst ald Menniskens Kiøn, Og os med Gud forliger, Formedelst dit Blood og haarde Død, Haver du løst os aff Synd og Nød, Giv Naade i din Troe at blive.
✂ [4] Du est alleene vor Frelsermand, Der os vil Himmerig give, Du est Gud Faders u-skyldige Lam, Der for os Døden vilde lide, Du est alleene || vor Salighed, For din skyld have vi Naade fanget, 4 Allmægtigste JEsu Christe.
✂ [5] O Hellig Aand, vor Trøstermand, Som os ald Sandhed kand lære, Hielp os at blive ved din Lærdom, GUD Fader, Søn, og dig ære, Beskierm os fra Dievelens falske List, Hielp os at troe paa JEsum Christ, og blive Salige, Amen.
D. Nicol. Selneccerus.✂ Effter Epistelen er læst for Alteret, siunges effterfølgende Psalme, over samme Epistel, Rom. 13. I steden for Hallelujah, tinder dend Melodie:
✂
Effter Epistelen er læst for Alteret, siunges effterfølgende Psalme,
over samme Epistel, Rom. 13. I steden for Hallelujah, tinder dend
Melodie:
Mit Haab og Trøst og ald Tilliid, etc.
l.
VAag op, min Siæl, thi Stunden erAf Søvn og Slum at stande,
Og Salighedsens Tiid er nær,
At glæde vore Lande!
Vor Sorrigs Nat er gangen plat,
Vi skal nu snart befinde,
Fra Davids Stool Rætviißheds Sool
Vor JEsum at oprinde.
15
2.
Kast derfor aff din Synde-HamOg Mørkheds fule Klæde,
At JEsus Guds uskyldig Lam
I dig kand have Glæde,
Gak frem og staa med Vaaben paa,
Som Lyvsens Barn kand sømme.
Lad Utugt gaa af Mørkheds Vraa,
Hold Kiv og Had i Tømme.
3.
Iføer mig, Gud, og Klæd mig saaAt hver kand see og kiende,
Jeg har min JEsum gandske paa,
Indtil mit Levnets Ende;
Bort Kiøds Begiær! Min JEsus er
Udi mit Kiød i vente!
Gid jeg ham ind i Siæl og Sind
Med Bøn og Bood kand hente.
Th. Kingo.
✂ Merk: Over hver Epistel, det heele Aar igiennem, findes en Psalme ved hver Søndag, som altid siunges i Steden for Hallelujah.
✂ Naar Brude-folk ere, siunges en af de Psalmer, som findes ved dend anden Søndag efter H: tre Kongers-dag.
✂ NU bede vi dend Hellig Aand, Alt om dend Christelige Troe og ret Forstand, Det os GUD bevare, Og sin Naade sende, Naar vi heden fare, Aff dette Elænde, Kyrieleis.
✂ [2] Du værdige Lyvs giv os dit Skin, Lær os at kiende Christum 16 JEsum alleen, At vi med hannem blive, Vor kiere Frelsermand, Som os monne indlede, Til det forjette Land, Kyrieleis.
✂ [3] Du søde Aand skienk os forvist, At vi maa drikke udaff dit Kierlighedsens Bryst, At vi udaff Hiertet, Hver anden elske, Med et Sind udi Christo, Og have baade Fred og Roe, Kyrieleis.
✂ [4] Du ypperste Trøster i ald vor Nød, Hielp at vi forsmaa Verdens Spot og || Uselhed, At vi bestandig blive, Paa vor sidste Ende, Naar vi med Dievelen kive, I dette Ælende, Kyrieleis.
D. Morten Luther.Efter Evangelium er oplæst.
✂ VI troe allesammen paa een GUD, Himmels Skabere og Jordens, GUds Søn sin Faders Villie giorde, Paa det vi hans Børn skulle blive, Hand vil os forsee vor Næring, Liv og Siæl i hans Bevaring, Altid hand os vil bevare, Intet Ont skal os vederfare, Hand sørger for os Dag og Nat, For hand haver Aldting i sin Magt.
✂ [2] Vi troe og saa paa JEsum Christ, Som er GUds Søn og vor HERre, Som af dend hellig Aand undfangen er, Aff Guddommelige Krafft og Ære: Af Maria dend reene Jomfrue, Et sandt helligt Menniske er vorden, || Pijnt under Pontio Pilato, Korßfæst, død, og jordet, Til Helvede foor, Paa tredie Dag hand aff Døde opstood, Til Himmels foor, Vor Dommere er hand vorden.
✂ [3] Vi troe og paa dend hellig Aand, Liig med Fader og med Sønnen, Som alle Bedrøvedes Husvaler er, Med dyrebare Gaver og Naader skiønne, Ald gandske Christenhed paa Jorden, Et Samfund giorde med sine orde, Ved hannem vore Synder tilgivne vorde, Vi Menniske skulle alle opstande. Efter dette Ælende, Et nyt Levnet er os bereed, I ævighed til ævig Tjd.
D. Mort: Luther.Efter Prædiken
Siunges det sidste Vers aff dend Psalme: Nu er
os GUD
miskundelig, Nemlig:
✂ Ære være GUD Fader i Himmerig, Som Alting haver at raade, disligest hans Søn æ||vindelig, Som frelst haver os af Vaade, Og lovet være dend Hellig Aand, Som giver os aff sin Naade, Dend Ære haver været aff ævig Tiid, Og bliver foruden ald Ende, GUD os sin Naade sende.
✂ Merk: Imellem Juul og Kyndelmisse siunges effter Prædiken, naar Præsten gaar ned aff Prædikestolen: Lovet være du JEsu Christ, etc. paa Festerne 3. gange, og paa Søndagene Een gang. Efter Paaske og indtil Christi Himmelfarts Dag: Christ stod op aff Døde, Een gang. Paa vor HErres Himmelfærds Dag: Christ til Himmels monne fare, etc. 3. gange. og Søndagen efter, en gang.
✂ Der effter betienes Daaben, efter Ritualen, naar Børn er at Døbe, og effter dets Forretning, siunges effterfølgende første Vers.af dend Psalme:
✂ CHristus kom selv til Jordans Flood, Efter sin Faders Villie, Og aff St. Hans sig døbe lood, Sit Embede at opfylde, Et Bad hand stiftet der og bød, At afftoe vore Synder, Og senke ned dend bittre Død, Udi sit Blood og Vunder, Det galt om et nyt Levnet.
✂ Merk: Dend gandske Psalme findes indført ved Fastelavns Søndag. Kand og siunges disse tvende Vers, under dend Melodie:
✂ Siunge vi af Hiertens grund, etc.
1.
HElligste Trefoldighed,Dig ald Ære være teed,
For du løste Satans Aag,
Og skrev ind i Livsens Bog
Denne /Disse } som i Pagten kom,
Og fik Daab og Christendom,
Dennis/Deris } Død du kaste om.
2.
Giør nu { Denne/ Disse } ved din Aand,Og din mægtig Himmel-Haand,
Til din Æris reene Kar,
Og i Troens Pagt bevar,
At {Hand /Hun /De} med os alle maa
Udi Troen stadig staa,
Og en salig Ende faa.
Th: Kingo.
✂ Eller og disse tvende Vers, under dend Melodie: Hvo som troer og bliver døbt, Hand skal etc.
1.
ENhver som troer og bliver døbt,Hand skal vist salig blive,
Thi hand ved JEsu Blood er kiøbt,
Som vil sig ham indlive,
Og blant Guds Børns det hellig Tall,
Til Himmeriges Æres Vall,
Med Rosen-Blood indskrive.
19
2.
Vi sukke alle hiertelig,Og udi Troen sige
Med Hiertens Bøn enhver for sig:
O JEsu, lad os stige
Ved Daabens Krafft i Dyder frem,
Og føer os saa ved Troen hiem
Til Ærens ævig Rige!
Th: Kingo.
2.
Vi sukke alle hiertelig,Og udi Troen sige
Med Hiertens Bøn enhver for sig:
O JEsu, lad os stige
Ved Daabens Krafft i Dyder frem,
Og føer os saa ved Troen hiem
Til Ærens ævig Rige!
Th: Kingo.
✂ Og Undertiden dette Vers.
✂
O Tre-Enig GUD og sand,
Fader, Søn og Hellig Aand,
Som har døbt mig i dit Navn,
Hielp jeg bær mit Navn med Gavn,
Holder din Pagt Christelig,
Troer paa dig ræt hiertelig,
Vorder salig æviglig.
✂ Under Alterens Sacramentes Uddeelelse, kand sinnges en aff Effterfølgende:
✂ Med dend Melodie: JEsu søde Hukommelse, etc.
1.
O JEsu paa din Alter-Food,Med Hiertens Troe, med Bøn og Bood
Jeg knæler for Guds søde Lam
Som bær ald Verdens Synd og Skam.
20
2.
Mit Hierte jeg til dig frembær,Hvor Synden skaar og Skrammer skiær,
Mens, JEsu, din dend saared Krop
Skal fylde dem med Salver op.
3.
Jeg er i Dag min JEsu Giest,O Siæl, betænk dend høye Fest,
Hand byder dig til Bords med sig,
Ja med sig selv bespiser dig.
4.
Her rekker hand mig under BrødSit Legem, som leed Korsens Død,
Og under Viin sit Rosens Blood
Dend dyre Naades Purpur-Flood.
5.
Æd, drik og vær aff Hiertet glad,Ved denne meer' end Engle-Mad,
Og for dend Skaal siig JEsu Tak,
Som aldrig nogen Engel drak.
6.
Jeg troer og veed hvad jeg her faar,Enddog min Sands det overgaar!
Jeg faar min JEsum gandske slæt,
Og aff ham selv jeg bliver mæt.
21
7.
Seer, I GUds Engle, seer her nedOg ærer dend Hemmelighed,
At JEsus hos Guds høyre Haand
Er her i Testamentets Baand.
8.
Der er hand udi Glæden sød,Her er hand i velsigned Brød,
Der er hand i sin Æres Kraft,
Her i Vjndruens signed Saft.
9.
Hvordan det skeer det veed jeg ey,Hand har ey vildet viist dend Vey,
Min Sands saa høyt sig ey bør snoe,
Det er mig nok, hans Ord at troe.
10.
Saa fryd dig da min Siæl og Aand,At dog Guds Tieners ringe Haand
Maa rekke dig det salig Pant,
Hvor i sig Gud til dig forbandt.
11.
Det Bord det er min Siæles Kraft,Der faar jeg Livets Himmel-saft,
Det er mit Hiertes Styrkes Rood,
Det er min Trøst, min Troe, mit Mood.
22
12.
Det Bord er bredt ved Sandheds Mund,Til Salighedens faste Grund,
Det er mit Haab som qveger mig,
Mit Liv og Lyst ævindelig.
13.
O JEsu, lad mig aldrig gaaFra dette Bord, hvor du est paa,
Jeg kaster jo ald Verden hen,
Og længes altid did igien.
14.
Indtil du mig i HimmerigForflytte vil hen op til Dig,
Hvor mig skal ævig Ære skee,
Og jeg har nok i Dig at see.
Th: Kingo.
✂ DIg være Lov og Priis O HErre Christ, Benedidet er dend Dag forvist, Vi love dig nu og til ævig Tjd, Hellig, hellig, hellig est du i det høyeste.
✂ [2] Englene og Over-Englene, Thronerne og det Himmelske Herskab, Dig love Cherubim og Seraphim, Hellig, hellig, hellig, siunges i det høyeste.
✂ [3] Dit Folk O Christe lover dig, Din Brud aff Hiertet nu glæder sig, For || din Naade og Barmhiertighed, Hellig, hellig, hellig, hun siunger dig.
✂ O GUds Lam u-skyldig, Paa Korset var slagtet, Din Fader varst du lydig, I hvor du varst foragtet, Alle Synder haver du borttaget, Ellers vare vi fortabet. Forbarme dig over os, O JEsu.
✂ Miskunde dig over os, O JEsu.
✂ Giv os din Fred, O JEsu.
✂ JESUS Christus er vor Salighed, Som fra os tog GUd Faders Vrede, Med sin Pine og hellige Død, Frelste hand os fra Helvedes Nød.
✂ [2] At vi aldrig det forgæde, Gav hand os sit Legem at æde, Som er skiult i Brød saa fiin, Og at drikke sit Blood i Viin.
✂ [3] Hvem aff denne Kaast vil æde, Sit Hierte og sin sag hand ey forgæde, Hvem || uværdig her til gaar, For Livet dend Ævige Død hand faar.
✂ [4] Thi skalt du Gud Fader prise, At hand dig saa vel vilde spise, Og hand for dine Synders Lyst, I Døden sin Søn haver givet vist.
✂ [5] Saadan Naade og Barmhiertighed, Søger et hierte i stoort Arbeyd, Est du karsk saa bliv her fra, At du skalt ikke Fordømmelsen faa.
✂ [6] Du skalt nu blive i stadig Troe, Da faar du Naade, Miskund og Roe, Aff denne Kost hand haver givet, Os arme til det Ævige Liv.
✂ [7] Hand siger selv: Kommer I arme, Jeg vil mig over eder forbarme, Ingen Læge have de Karske behoff, Hans Konst er dem en spot og U-roe.
✂ [8] Vilde du med dine Gierninger fange, Og i Himmelen for dem indgange, Da var min Pine og Død ey fyldest, For du dig selv din Salighed est.
* 24✂ [9] Troer du fast aff hiertens Grund, Og bekiender det med din Mund, Saa est du || ret gandske vel skikket, Og denne Kost din Siæl vederqvæger.
✂ [10] Denne Frugt kand ey heden være, Brødre og Søstre skalt du ære, Med din Pending, Gods og Jord, Der med dem hielp som Gud haver budet.
Dend samme Psalme anderledes oversat
1.
✂ VOr Frelser JEsum vi tilbede, Som fra os tog Gud Faders Vrede, Med sin bittre Piin' og Død, Frelste os fra Ævig Nød.
2.
✂ Og at vi aldrig det forgiæde, Sit Legem gav hand os at æde, Som er skiult i lidet Brød, Og i Viin sit blood saa rød.
3.
✂ Enhver som denne Kost vil smage, Sin Siæles sag i agt vel tage: Thi hvo hid uværdig gaar, Æyig Død for Livet faar.
4.
✂ Du der for skal GUD Fader priise, || Som steder dig dend Himmel-spiise, Og at hand, for det du brød, Gav sin Søn til Korssens Død.
5.
✂ Hans store Miskund, Gunst og Naade, Dend lindrer Siæls og hiertens Vaade! Est du karsk, da lad bestaa, Til du svaghed finde maa.
* 256.
✂ Det maat du vel til hierte tage, At denne Mad er for de svage, Som i hierte, sind og Siæl, Ikke sig befinde vel.
7.
✂ Hans Ord ham binder at forbarme, Som siger: Kommer hid i Arme! Karsk' ey har aff Lægen got, Thi hans Konst er dem kun spot.
8.
✂ Men kunde du Gud til dig binde, Og med din Gierning Himlen vinde, Hvor til tiente da min Død, Ja mit Blood og Legem-brød.
✂ JEsu søde hukommelse, Giør glæd' i Hiertet sig mon tee, Men intet sødt der kommer ved, Naar hand er selv saa nær til med.
✂ [2] Der siunges ey saa lysteligt, Der høres aldrig noget sligt, Saa sødt her intet tænkes kand, Som JEsus dend Guds Søn og Mand.
✂ [3] Du deres haab som giøre Bood, Hvad est du dem dig bede * 26 good, Hvor good, dem som leed' effter dig, Hvad finde de Ævindelig.
✂ [4] JEsu du søde hiertens Trøst, Livs Kilde, sindets Lyvs og Lyst, Som anden Glæd' ey nær kand naa, Og ald Attraa monn' overgaa.
✂ [5] Ey Tunge kand udsige slet, Og ingen Bogstav tegne ret, Dend det fornam, hand troer og veed Ræt smag paa JEsu Kierlighed.
✂ [6] JEsum i min Seng søger jeg, Forinden hiertens skiulte Væg, Baad' eene og hos andre med, I ræt varagtig Kierlighed.
✂ [7] Jeg med Maria Aarle vil, Min søde JEsum søge til, I Graven og med hiertens Røst, I sind og ey til Øyen Trøst.
✂ [8] Hans Leyersted jeg fylde vil, Med Graad og dybe suk der til, JEsu at falde dig til Food, Og komme dig med Favn imood.
✂ [9] JEsu du Konge underlig, Du seyervinder riderlig, Din sødhed er usigelig, Som ynskes hiertelig aff mig.
✂ [10] Bliv hos os altid HErre kier, Oplyvs os med dit Lyvs saa nær, Fordriv aff vort sind Mørkhed sin, Fyld Verden op med sødhed din.
* 27✂ [11] Naar du besøger Hiertet frj, Da skinner sandhed der udi, Ald Verdens Lyst og Løgn og Tant, Far bort, hvor JEsu Lyvs oprant.
✂ [12] Din Kierlighed dend er saa sød, Flux over alt i største Nød, At intet kand der lignes ved, Og ingen Mund udsige ded.
✂ [13] Det vjser jo hans Pijn og Død, Hans Blood som blev udøst saa rød, Som skulde til vor Frelse skee, Og skaffe os vor Gud at see.
✂ [14] Saa kiender JEsum alle Mand, Begierer hans Kierligheds brand, Og søger ham med Fyrighed, Saa Hiertet blusser friit der ved.
✂ [15] O elsker ham som elskte saa, Og giører alt hvad i formaa, Og løber i hans søde Lugt, Med Fyrighed, med tak og tugt.
✂ [16] JEsus flyd' os Barmhiertighed, Og gav alt haab at glædes ved, Som Kilden er til Naaden bold, Og hiertens Vellyst mangefold.
✂ [17] O JEsu, lad mig finde nu, Din Kierlighed i sind og hu, O lad mig dog fornemme her, Dit Riges Kraft, hvor du nu er.
✂ [18] Jeg kand ey tale Værdelig, At Tje sømmer dog ey mig, Thi Kierlighed mig dristig giør, Jeg om min JEsu siunge tør.
* 28✂ [19] O JEsu, O din Kierlighed, Dend qveger meer' end nogen veed, Dend mætter hierte, Siæl og sind, Og sender dog Lysthunger ind.
✂ [20] De som dig smage, hunger faa, Og de dig drikke, tørste saa, At aldrig noget smage kand, Som JEsus Livsens Brød og Vand.
✂ [21] Hvo som faar Ruus aff Kierlighed, Hand ene JEsu sødhed veed, Og dend hand mætter ham er vel, Hvad vil hand meer til Liv og Siæl.
✂ [22] JEsu du Englers herlighed, I Øren sang med liflighed: Du søde Honning i min Mund, Du Engle-drik i hiertets Grund.
✂ [23] Mit sind staar altid effter dig, O JEsu min, kom vist til mig, Naar vilt du dog mig giøre glad? Mætt' mig med dig, det er min Mad.
✂ [24] Min Lengsel til dig hver en sted, Giør mig saa syg, jeg finder ded: JEsu du honnings søde Lugt, Og altid Livsens beste Frugt.
✂ [25] JEsu med megen Fromhed din, Fryd || du mit Hierte meer end Viin, Din Godhed ubegribelig, Med Kierlighed omfavne mig.
* 29✂ [26] Det giør mig got at elske saa, At jeg min JEsum favne maa, Og Kiødet saa kand dræbe her, At jeg maa ævig leve der.
✂ [27] O du min søde JEsu Christ, Min Siæl dend sukker til dig vist, Jeg søger dig med hiertens Graad, Og Lyst giør mig min' Øyne vaad.
✂ [28] Paa hvilken sted jeg findes her, Min JEsus dog min Længsel er, Hvad er det Lyst at finde dig, Og eye dig Ævindelig.
✂ [29] Da blir der Kyß med Favnetag, Flux søder end som Honnings smag, Med Christo her at samles saa, Det er saa sødt hvo det kand naa.
✂ [30] Det som jeg søgte, seer jeg da, Det som mig lysted ligesaa, Hvad er jeg siug aff JEsu Lyst, Hvad brænder hiertet i mit Bryst.
✂ [31] Naar JEsus elskes saa forsand, Dend Kierlighed ey slykkes kand, Og dempes ey ved nogen død, Men voxer og staar stedtz' i glød.
✂ [32] Dend Kierlighed i Lue staar, Og altid friske Kræffter faar, Dend fryder og formindskes ey, Men viser mig til Himlen Vey.
✂ [33] Slig Ville faldt aff Himlen ned, I mine Been og Marv til * 30 med, Hvor ved mit hierte saa blev tændt, Og ald min hu til JEsum vendt.
✂ [34] Hvad er dend brynde sød og good, Som brænder ind til Hierte-Rood, Hvad ledsker det saa sødelig, Guds Søn at elske hiertelig.
✂ [35] JEsu du Jomfru Blomster-qvist, Vor sødheds Kierlighed og Lyst, Ald Guddoms Ære sømmer dig, Med Magt og Priis Ævindelig.
✂ [36] Kom nu, kom nu, du Konning from, En Fader med ald Herredom, Skin i mit sind saa klar for mig, Jeg har saa tit forventet dig.
✂ [37] Din straale Solens overgaar, Din Naades Balsom det formaar, At Siælen bliver glad og froe, Og hiertet finder Liv og Roe.
✂ [38] Saa Sukker sød er denne smag, At || jeg i JEsu faar behag, Og i ham eene bliver mæt, Men udaff Verden kied og træt.
✂ [39] Du est mit sinds saa søde lyst, Mit hiertes fylde i mit bryst, Jeg roser mig aff slig en Mand, JEsu, som Verden frelse kand.
✂ [40] O JEsu, kom dog ned i mig, Med Aand og Naade Krafftelig, Og lad saa see du meer og meer, I alt mit Levnet dig beteer.
* 31✂ [41] I hvor du gaar, jeg følger med, Og altid kierlig henger ved: Thi du mig hafver fanget slet, Med hiert' og alt, JEsu vor Æt.
✂ [42] I Himmel-Borgere gaar ud, Og hilser denne HErr' og Gud, Oplader Himlens Porte viid', Og beder ham velkommen hid.
✂ [43] Du Dyds og Ærens Konning bold, Langt over all' i Magt og Vold, O JEsu sød og naaderiig, Du aldrig fra mit hierte viig.
✂ [44] Du Kilde til Barmhiertighed, Du Lyvs til vor Fæderne sted, Driv bort ald || mørk med sorg og qvid', Og lyvs for os til Ævig Tid.
✂ [45] Alt Himlens Koor berømmer dig, Med Lov og Priis saa jdelig, Giv glæd' og Fred paa Jorderig, Og Fred med Gud Ævindelig.
✂ [46] Du hersker nu i Fred og Roe, Flux meer end jeg kand tænk' og troe, Der efter staar min hu, mit Mood, Der efter vandrer nu min Food.
✂ [47] Du, JEsu, til din Fader foor, Høyt over alle Engle-Koor, I Aanden fløy mit hierte med, Der faar jeg Ævig hvilested.
✂ [48] Jeg dig, O JEsu, Tak frembær, Med Siæl og alt hvad i mig er, Giv at jeg og i Himmerig, Maa prise dig Ævindelig.
*Dend samme anderledes.
✂ O JEsu kjære Frelsere, Hvor sød er din hukommelse, Hvor fryder den vort Mood og sind, Naar den sig der i gyder ind.
✂ [2] Dit Liflige og søde Navn, Er vore Siælers trygge Havn, Ja vores ene Lyst og Roe, Som giør os ræt til fulde froe.
✂ [3] Det tager bort ald Gremmelse, Forlindrer ald vor sorg og Vee, Naar det sig i vort hierte teer, Vi intet da begiære meer.
✂ [4] Det er det søde Livsens Vand, Der ald vor Lengsel mætte kand, Ald Verdens sødhed, Roe og Fred Ey engang kand der lignes ved.
✂ [5] Saa lifligt aldrig hørtes paa, Saa yndigt aldrig Øye saae, Saa sødt og ey kand tænkes ud, Som JEsus Christus Mand og Gud.
✂ [6] Det ey udsiges kand med Røst, Med Pæn ey skrives kand dend Trøst, Dend som har smagt hvad JEsus er, Hand Glædens Krafft i hiertet bær.
✂ [7] Hvor est du, JEsu, from og good, Mod dem som bedring giør og bood, Mod dem rætsindig søge dig, Hvad finde de Ævindelig!
✂ [8] Du est dend søde hiertens Trøst, Livs Kilde, sindsens lyvs og løst, Det rette Siæ||lens Himmel-Brød, Vor enest Tilflugt i ald Nød.
✂ [9] Jeg søger i mit hiertes Rom, Dig stedse, HErre JEsu from, Alleene og hos andre med, Jeg søger dig min Siæle-Fred.
✂ [10] I hvor jeg er, ihvor jeg far, Ihvad jeg for at giøre har, Jeg ligger, sidder, eller gaar, Min gandske hu til JEsum staar.
✂ [11] Jeg med Maria langt for Dag, Dig søger ald min Siæls behag, I Graven med mit hiertes Røst, I sind og ey til Øyens Trøst.
✂ [12] Dit Leyersted jeg fylde vil, Med Graad og dybe suk der til, Jeg dig der falde skal til Food, Der komme dig med Favn imod.
33✂ [13] O Kongers Konge JEsu Mær, Som alt regiærer fiær og nær, Din Godhed er foruden sviig, I alt got giør os ævig riig.
✂ [14] Bliv stedse i mit hiertes Huus, Oplyvs det med din Naades Lyvs, Fordriv ald hæslig synde-mørk, Min svaghed med din Naade størk.
✂ [15] Naar du besøger vores sind, Da er det ikke meere blind, Da seer det sandhed || klart og bart, Ald Verdslig Lyst og dempes snart.
✂ [16] Ah tend i mig din bryndes Ild, Udryd min egen daarskabs Vild, Opfyld mig med din Ædle Fred, Med Troe, med haab, med Kierlighed.
✂ [17] Din godhed mod os er forvist, Saa stoor, O HErre JEsu Christ, At end ey Engle-vids Forstand Dend gribe nok og fatte kand.
✂ [18] Dend yder sig udi dit Blood, Du for vor brøde flyde lood, Der du for os leedst spot og spee, Ja Dødsens haarde Nød og Vee.
✂ [19] Ah kiender JEsum alle Mand, Hans Kierlighed saa tryg og sand, Ham søger med ald Fyrighed, At eders sind der brender ved.
✂ [20] Ham elsker eder elskte saa, Ham giører hvad i kand formaa, Lar intet udi Verden viid, Ved ham jer skille nogen tiid.
✂ [21] Ah følger dog hans Mig Lugt, Dend effterløber med ald Tugt, Der legger Vind oppaa og fliid, At hand er eder mild og bliid.
✂ [22] Hand dend Navnkundig Perle er, Kiøbmanden fik saa saare kiær, At hand sit heele Gods og Boe, Bortsolde for dens Lyst og Roe.
✂ [23] Hand er dend Ædle Liflighed, Dend store Trøst og hiertens Fred, Ald trengsel snart er glemt naar hand Kun skienker med sit Leske-Vand.
✂ [24] Hvo ikkun ret faar smag der paa, Hans sind snart bliver endret saa, At ald dend Lyst som Verden bær, For ham kun lutter Galde er.
34✂ [25] O kunde jeg som jeg begiær, Udsige denne Trøst saa kiær, Da skulde alt mit Aandefang Dend melde hundred Tusind gang.
✂ [26] Jeg kand ey som der ret tilhør, Min Mæle bruge, dog ey bør At tie gandske still' og qver, Bør tale som om hiertet er.
✂ [27] Hvo drikker dig hand tørster end, Og finder sig der til optend, Hvo smager dig end meer attraar, End meere lyst til alt got faar.
✂ [28] Hvo som faar Ruus aff Kierlighed, || Hand kiender ret dend søde Fred, Hvor salig er dend i sig har Dend Godhed, seer dend aabenbar.
✂ [29] O JEsu Himle-herlighed, Som giør os Verden keed og leed, I Munden est du honningsafft, I hiertet Engle-drik og Krafft.
✂ [30] Du ævig Lyvses Glantz og skin, Mit hierte fryder meer' end Viin, Du søde Vellyst i mit sind, Tag ald min Siæl og sandser ind.
✂ [31] Til dig staar alt mit sinds Attraa, Naar bliver det, jeg dig maa naa, Naar giør du Æviglig mig froe, Og skiller mig fra ald Uroe?
✂ [32] At elske JEsum er mig got, Og giøre mig fra Verden blot, Fra ald min egen Lyst at gaa, At JEsus i mig leve maa.
✂ [33] O JEsu som er allen Tiid, Min Siæles enist haab og Liid, Jeg søger dig med ydmyg Graad, Du ævig Viisdom, Ræt og Raad.
✂ [34] I hvor jeg gaar, ihvor jeg staar, Er alt mit hierte for dig saar, Hvor fryder jeg mig, naar jeg seer, Du i min Siæl og sind dig teer.
✂ [35] Da er der Kyß og Favnetag, Som overgaar ald honningsmag, Ja alt det udi Verden her, Velsmagend' søt og lifligt er.
✂ [36] Da finder jeg dend søde Trøst, Dend Himmeltænde Ild og Løst, Alligevel det varer kort, Og snarlig atter viger bort.
✂ [37] Da nyder jeg dend Roe saa good, Dend Glæde som jeg * 35 efterstood, Da er jeg syg af JEsu Lyst, Da brender hiertet i mit Bryst.
✂ [38] Dend Kierlighed ey slykkes kand, Om mand er kun i Naadens stand, Lit dulmer dend vel nogen stund, Og blusser dog i hiertens Grund.
✂ [39] Dend Lue saasom HErrens Verk, Faar atter Kraft og brænder sterk, Naar dend end synes slugt og død, Faar dend dog atter gloend Glød.
✂ [40] Slig Ville ned aff Himlen kom, Og i min Marff sig kaared Rom, Dend tænder mig saa inderlig, Giør mig i Gud saa glad og riig.
✂ [41] O Brynde overmaade good, Som ilder ind til hierte-Rood, Hvor salver dend mit sind saa sødt, Foruden dend er aldring dødt.
✂ [42] Dends smag forfrisker Siæl og Krop, Min Lyst til Himlen vekker op, Giør alt mit Sind saa gandske læt, At det er plat aff Verden mæt.
✂ [43] Kom, kom, O Konning good og from, Kom ned i mig din Eyedom, Jo meer og meer der aabenbar Din Godheds Fylde som du har.
✂ [44] Ihvort du gaar jeg følger med, Og henger ved i hver en sted, Fra dig min ædle Frelsermand, Mig gandske intet skille kand.
✂ [45] Alt hvad du for mig har udret, For Øyen er mig stedse sæt, Ihvad du lider eller giør, Med Trøst det alt mit Hierte rør.
✂ [46] Naar du og bort til Himlen far, Min Siæl sin Hu befæstet har, Udi din store Høytids Glands, Som tager ind mit Sind og sands.
✂ [47] I Borger' i den ævig Roe, Frem, frem oplader Himlens Boe, Og siger: O velkommen vær, Velkommen Frelsere saa kiær.
✂ [48] Velkommen til din Hæders stool, Du || Retviishedsens Lyvs og Sool, Velkommen til din Ære-sted, Hvor du os giffver ævig Fred.
36✂ [49] Mit Hierte ogsaa med henfoer, Did op hvor du i Ære boer, Hvor jeg da skal Ævindelig, For ald din Naade prise dig.
M. Joh. Brunßman.✂ HIelp Gud at jeg nu kunde, Du ædele Skaber min, Prise dig aff hiertens grunde, Og Guddoms Ære din. Saa glad jeg nu begynde vil, Om dine Ord at siunge, HErre Gud hielp mig der til.
✂ [2] Ævindelig dine ord blive, Som Esaias Prophete, I sin Bog monne skrive, Før skulle forgaa ald Slecte, Himmel og alt det Gud haver giort, Skulde det end slet forderfves, Aldrig rygger Gud sit ord.
✂ [3] JEsus kom hid til Verden, Hand var Guds ord saa bold, Giorde hver Mand stor Velgierning, Dog blev hand ynkelig sold, Af Juda, som var hans egen Mand, Blev hand forraad tildøde, JEsus det meenløse Lam.
✂ [4] Da JEsus haffde ædet, Med sine det Paaskelam, At de hannem ey forgiæde, Tog Brødet i sin haand, Æder, sagde hand, mit Legem det er, Som skal for eder gives, Betale for eders synder.
✂ [5] Hand monne dem ogsaa skienke, i Viin sit Rosens Blood, Hans Død der med at betænke, At hand var os saa good, Hvo værdelig Æder af dette Brød, Og drikker aff denne skaale, Hand bliver aldrig død.
✂ [6] JEsus toede deres Fødder, Dog hand var deres HErre, Saa skulle I hin anden giøre, (Sagde hand) det er min Lære, At I skulle have hin anden kier, Der paa skal mand det kiende, At I mit Folk ere.
✂ [7] Christus i Urtegaarden, Der hand sin Bøn haffde giort, De komme med Hellebaarder, Og ledde hannem bunden bort, For Dommeren som var dend tijd, Hudstrugen og med Torn kronet, Blev saa fordømt til døde.
✂ [8] Høyt op paa Korsset hengdes, Denne høybaarne Første, * 37 Effter os hannem saare forlengdes, Thi sagde hand: Mig || tørster, Det var alt effter vor Salighed, Aff Maria var fødder, Guds Søn i Ævighed.
✂ [9] Hand bøyede ned sit Hovet, Og saa sin Aand opgaff, Som Johannes haver vudnet, Dernest blev tagen aff Korset, og blev i Graven lagt, Og tredie Dag opstanden, Som hand tilforn hafde sagt.
✂ [10] Sine Discipler da lærde, JEsus at forkynde, Hans Ord omkring ald Verden, Hvo sig vil omvende Fra Synd, og troe, og blive døbt, Hand skal Ævindelig leve, Det haver hannem Christus kiøbt.
✂ [11] Lucas hand monne skrive, Om Christi Himmelfart, Dog vil hand hos os blive Altiid, som hand haver sagt, Personlig med sin Krafft og ord, Der mod kand ingen stride, Ey gandske Helvedes Port.
✂ [12] En Trøster hand os sende, Som er dend hellig Aand, Sandhed skal hand os kiende, Og styrke os i Modgang, Dend samme ville vi kalde paa, Hand vil os ey forlade, Men trolige med os staa.
✂ Effter Alterens Sacramentes Uddeeling, siunges En aff Effterfølgende.
✂ GUD være lovet altid og benedidet, Som os selv haver bespiset, Med sit Legem og med sit Blood, Det give os HErre Gud til gode, Kyrie eleison.
✂ [2] HErre ved dit hellig Legom, Det som aff din Moder Maria kom, Dit hellige Blood og din Død, Hielp os HErre aff ald vor Nød, Kyrie eleison.
✂ [3] Dit hellige Legem er for os givet I Døden, at vi skulle leve. Ingen større Gave kunde hand os skiænke, Der med vi hannem og hans død betænke, Kyrie eleison.
✂ [4] Kierlighed, O HErre, dig saa tvinget haver, At dit Blood 38 ey over os klager, Som betalede ald vor skyld, At os Gud er vorden huld, Kyrie eleison.
✂ [5] Gud i alle Gaver os vil velsigne, At vi paa hans vey skulle blive, I ret Kierlighed og Broderlig Troe, At den mad kommer os ey til uroe, Kyrie eleison.
✂ [6] HErre med din Aand os aldrig forlad, Men lad os dig paakalde i allen Stad, At din arme Christenhed, Maa leve i Fred og Samdregtighed, Kyrie eleison.
D. Morten Luther.En anden Taksigelse effter Alterens Sacramentes Annammelse, under dend Melodie: JEsu søde Hukommelse, etc.
1.
O JEsu, søde JEsu, DigSkee Hiertens Tak ævindelig,
Som med dit eget Kiød og Blood
Saa kierlig mig bespise lood.
2.
Bryd ud med Tak, min Siæl, og siig,O hvor er jeg nu bleven riig!
Min JEsus i mit Hierte boer,
Tak, Tak, hvad er min Glæde stoer.
Th: Kingo. *
Endnu en anden, under sin egen Melodie.
1.
TAk, JEsu, Siælens Hyrde good,Ævindelig,
Tak for din Død, min Siælebood,
vor ved du frelste mig.
2.
Tak for dit Legem og dit Blood,Min Siæle-Mad,
Dend Paradise-Frugt og Flood,
Mod Slangens Bid og had.
3.
Jeg smager nu hvor sød du estFor Mund og Sind,
Mit hierte veed det allerbest,
Der blev du prentet ind.
4.
I Verdens Lyster viger hen,Thi aldrig meer,
Og aldrig er jeg eders Ven,
Jeg eder nu beleer.
* 40
5.
O JEsu, lad dit Legems BrødOg Blode-skaal,
Mig vederqvæge til min Død,
Saa har jeg naaet mit Maal.
Findes udi mit Siunge-Koors Anden Part.
Th: Kingo.
✂ Effter Velsignelsen er læst for Alteret, siunges til Slutning, En aff disse effterfølgende:
✂ Hvor aff denne første og alle de effter samme Melodie, over Søn dags Evangelier, kand bruges at siunge i Prædikestolen i Kiøb- stæderne og andensteds.
✂ Under dend Melodier I JEsu Navn skal ald vor Gierning skee, etc.
1.
GAk Zions Brud,Din Konge kommer nu!
Pryd dig, gak ud,
Det er din Naadig Gud,
Som dig bær i Sind og Hu,
Om end hans Magt er foragt,
For dend Pragt,
Som Verden nu anseer,
Der dog er Dynd og Leer!
Gak du hannem dog imod,
Kyß ham i dit Kiød og Blood,
Bøy dig til hans Guddoms Food.
41
2.
Riid, JEsu, ind,Mit Hierte aabet staar!
Ja Siæl og Sind
Skal der paa legge Vind,
At du Tak og Ære faar.
Klæder og Gods, Liv og aldt,
Om det galdt,
Jeg for din Food vil strøe,
Ja for dig gierne døe!
Jeg vil, som det sømmer sig,
I det Høye siunge dig
Mit Hosanna hiertelig.
Th. Kingo.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Jeg vil
din Priis udsiunge, etc.
1.
OP, Zion, at oplukkeDin Hierte-Poort og Dør,
Slae Laaß for Sorg og sukke,
Og græd ey nu som før,
Din Lengsel og Attraa,
Din JEsus, som du venter,
Din Konge og Regenter,
Gaar for din Dør at staa.
42
2.
Ald Verdens Pragt til side!Bort løse Lysters Vind!
Vil JEsus Guds Søn ride
Og gieste til mig ind,
Op hierte Siæl, gak hen
Dend store Syn at skue,
Stik Hiertet flux i Lue
Mod denne kierlig Ven.
3.
O Vunder-syvn! hvis LigeFør aldrig Solen saae!
Gud vil et Asen stige,
Og ride der oppaa!
Da dog ald Jordens Bold
Ey mægte kand at bære
Hans Guddoms Magt og Ære,
Og store Herre-Vold.
4.
See, hvor hand Hierter venderOg vrier i sin haand!
See, hvor hans Øye kiender
Det Trælsom Asens Baand!
O Himmel-Konge, Du
Mit Baand, mit Band, min Plage
Best veed at fra mig tage,
Kom, JEsu, løes mig nu.
43
5.
Seer ned aff Eders Throner,I store Scepter-Mænd,
Dend Gud som Eder Kroner,
Og binder Sværd om Lænd,
Hand kommer slet og arm!
O beder hannem bære
Ald Eders Raad og Ære
Udi sin Guddoms Barm.
6.
I Fattige som lide,Hvjs Liv er daglig Død,
Fuld vel kand JEsus vide
Ald eders Trang og Nød!
Gaar, giører frem og frem
Aff hierte-Sorrig Psalmer,
Aff Kors og Kummer Palmer,
Gaar, viiser JEsus dem.
7.
Dig vil jeg, JEsu, giveMig med min Siæl og alt,
Du skalt min Eyer blive,
Du har mig og betalt!
Kom, JEsu, til mig ind!
Med hierte, Mund og Tunge,
Hosanna vil jeg siunge,
Kom, fyld min Siæl og sind.
Th: Kingo.
✂ KOm O Hedning-Frelser sand, Jomfru-barn foruden Mand, Det ald Verden undre maa, Gud dend Fødsel skikked saa.
✂ [2] Ey ved nogen Mande-sæd, Est du med vort Kiød beklæd, Men ved Aandens Krafft du lood Danne dig dit Kiød og Blood.
✂ [3] Jomfru-Livet svangred blev, Dog blev Kydskhed lige giev, Barnet som er Thronens Gud, Sendte Guddoms Krafter ud.
✂ [4] Hand udaff sit Kammer gaar, Kydskheds Konge-sal, og staar, Som en Krigs-Helt, Gud og Mand, Der sin Vey vel løbe kand.
✂ [5] Fra sin Fader kom hand hid, Gik og til sin Fader did, Hand til Helvede foer ned, Siden op til Herlighed.
✂ [6] Du, som est dend sande Gud, Føer i Kiødet Seyren ud, Saa din ævig Guddoms Vold, Er vort svage Kiøds ophold.
✂ [7] Krybben skinner aabenbar, Natten dend er lyvs og klar, Hvor at Gud og Troen vil Lyvse, der er Mørk ey til.
✂ [8] Lov skee Faderen og Priis, Sønnen og disliger viis, Aanden og tillige med, Nu og i ald Ævighed.
D. Mort: Luther.✂ FRyd dig du Christi Brud, Imod din HErr' og GUD, Forhaanden er hans Naade, Som dig Propheten spaade, Hosanna Hæd'r og Ære, Skal dend vor Konning være.
✂ [2] Gak ud aff dit Paulun, Og see en hiertens siun, Her rider Ærens Konning, Glæd dig du Zions Dronning, Hosanna Hæd'r og Ære, Skal dend vor Konning være.
✂ [3] Et Asen hannem bar, Som dog en HErre var, Enddog hans Pral er ringe, Dog kand hand Døden tvinge, Hosanna Hæd'r og Ære, etc.
✂ [4] Sactmodig er hand og good, I sind og saa i Mood, Naade haver hand at || føre, Det skal hans Brud tilhøre, Hosanna hæd'r og Ære, etc.
✂ [5] Lad op dine Porte viide, Christus vil ind til dig ride, Hand * 45 agter dig at giæste, Din Salighed til beste, Hosanna hæd'r og Æer, etc.
✂ [6] Strø Greene paa hans Vey, Og spar dine Klæder ey, Folket skal bære Palmer, Og siunge Aandelige Psalmer, Hosanna hæd'r og Ære, etc.
✂ [7] Umyndige Børn og smaa, Skulle giøre ligesaa, Dend gandske heele skare, Skal siunge aabenbare: Hosanna hæd'r og Ære, Skal dend vor Konning være.
Dend samme anderledes.
✂ FRyd dig du Christi Brud, Her kommer nu din Gud, Her kommer nu hans Naade, Som frier aff ald Vaade. Hand er vort haab alleene, Gid vi ham ret maa tiene.
✂ [2] Det udi Verden er, Ey meere nu begiær, Men den kun eftertragte, Som dig ald Velfærd bragte. Hand er vort haab alleene, Gid vi ham ret maa tiene.
✂ [3] Til ham vendt alt dit Sind, Og leg der paa ald Vind, Hvad hand vil, kun at giøre, Og ene ham at høre. Hand er vort haab alleene, etc.
✂ [4] Hans Prael er meget slet: Thi hand kun søger det, Som Satans magt kand klemme, Og HErrens Rige fremme. Hand er vort haab alleene, etc.
✂ [5] Hans Rige ikke staaer, I det som Verden naaer, Som ikkun stakket varer, Og som en Røg forfarer. Hand er vort haab alleene, etc.
✂ [6] Men over Dødsens Magt, Hans Veldes Arm er stragt, Hand ene det kand give, At vi maa salig blive. Hand er vort haab alleene, etc.
✂ [7] At undgaa Ævig Død, Dend Ævig Lues Glød, Det alt er aff hans Naade, Dend ene gir dend Baade. Hand er vort haab alleene, etc.
✂ [8] Holdt dig da kun til ham, Skiøt intet || Verdsens Bram, Vilt du hans hyld dig love, Da Aldting maa i vove. Hand er vort haab alleene, Gid vi ham ret maa tiene.
Joh. Brunßman.✂ KOm nu alle Folkes Trøst, Kom nu ald vor Hiertes Lyst, Jomfru-Søn saa yndelig, Det ald Verden undre sig.
✂ [2] Ey aff Mande-Blood og Magt, Est du hid til Verden bragt, Mens ved Aandens ævig Krafft, Til et Mennisk' est du skabt.
✂ [3] Liffvet tyk og svanger var, Dog blev Kydskhed reen og klar, Kongers Konge var der i, Aldting hand regierer frj.
✂ [4] Hand der aff som sit Pallads, Traader Fienden til Trads, Gud og Mand tillige er, Som en Kiempe giør sin fær.
✂ [5] Du som est den sande Gud, Føer i Kiødet Seyren ud, At din ævig Guddoms Vold, Er vor svage Kiøds ophold.
✂ [6] Krybben skinner aabenbar, Natten dend er lyvs og klar, Intet mørk der bli||ve kand, Hvor det ævig Lyvs oprand.
✂ [7] Lov skee Faderen og Priis, Sampt hans Søn disligerviis, Aanden og tillige med, Nu og i ald Ævighed.
✂ AF Høyheden oprunden er, En Morgen-Stierne klar og skær, Fuld aff Sandhed og Naade, Du Davids Søn af Jacobs Stam, Min Konning good og min Brudgom, Mig fryder overmaade: * * 47 Liflig, Venlig, Skiøn og herlig, Stoor og ærlig, Riig paa Gaver, Lyvs og Liv jeg i dig haver.
✂ [2] Du lille Barn deylig og skiøn, Gud Faders og Mariæ Søn, O du høybaarne Konning! Du est mit hiertes Lilium, Dit hellig Evangelium Er sødt som Melk og Honning: Kiære, HErre, Hosianna, Himmels Manna, Dig til ære, Glad i Aanden vil jeg være.
✂ [3] Du skiønne Jaspis og Rubin, Indgyd udi mit hiertes skriin, Til dig || Kierligheds Brynde: At jeg dog maa aff hiertens Grund, Dig elske høyt i allen stund, Og faa hos dig good Ynde: Dig skee, Christe, Brudgom kiære Priis og ære, At du ville Mig fra synd og sorrig skille.
✂ [4] Min Siæl i Gud da fryder sig, Naar du til mig seer mildelig, Med din Miskundheds Øye: O JEsu Christ min Frelser good, Dit ord med Aand, Legem og Blood, Mig Salighed tilføye: Tag mig, Venlig, I din Arm, At jeg blir varm Udaff din Naade, Paa dig vil jeg mig forlade.
✂ [5] O Gud Fader, O HErre bliid, I din Søn du aff ævig Tiid, Saa inderlig mig elskte, Din Søn sig har trolovet mig, Jeg er hans Brud saa inderlig, Hand mig til Livet frelste, Eya, Eya, Hand det giver, At jeg bliver, I stoor Glæde, Hos dig i Herligheds sæde.
✂ [6] Frisk op med Instrumenters Lyd, Zitter og Lut med Lyst og Fryd, Lader eder nu høre: At jeg med dig, O JEsu kier, Min Brudgom skiøn i Tugt og Ær' Kand mig ræt lystig giøre: Siunger, Springer, Jubilerer, Triumpherer, HErren priser, Som os Ære slig beviser.
✂ [7] Jeg er nu glad og meget fro, Min Frelser er Alpha og O, Begyndelse og Ende: Som fører mig med Lov og Priis, Til Himmerig, til Paradiis, Fra Jammer og Elende: Amen, Amen, Kom O milde, JEsu lilde, Tøv ey lenger, Lyst til dig mit Hierte trenger.
* D. Philippus Nicolai.Paa dend Anden Søndag
i Advent.
Over Epistelen, Rom. 15.
Siunges som:
Aff dybsens Nød
raaber jeg til dig, etc.
1.
LUk Øyne op! O Christenhed,Thi JEsus vil dig lære
Hvordan Du from og vel bered
Kand mod hans Tilkomst være,
At Lyvs og Lampe brende maa,
Du med din Brudgom ind kand gaa
Til ævig Fryd og Ære.
2.
Aff Skriften har vi Trøst og haabTolmodelig at lide,
Omskiønt blant Trængsel, Suk og Raab
Vi Tiden end skal slide:
Dend Tiid er dog saa gandske kort;
Som Fuglen flyver hastig bort,
Saa skal vor Sorg henskride.
3.
Tolmodigheds og Trøstens GudHand give at vi kunde
Med et sipd holde stadig ud,
Og længes alle stunde,
* 49
✂
At vi vor JEsum kunde see
I Skyen, da vor Verdens Vee
Skal ævig døe og blunde!
4.
Gid og vi kand endregtelig,De Gamle med de Unge,
Dend store Gud i Himmerig,
Med Hierte, Mund og Tunge,
For Hedningernes Naade-Kald
Til JEsu Faarestj og Stald,
Lov, Priis og Ære siunge!
Th: Kingo.
Over Evangelium, Luc. 21.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal etc.
1.
O store TingOg Tegn som skulle skee
Paa Jordens Ring,
Og Himmelen omkring,
Før det sidste Verdens Vee!
Banghed og Bevelse skal
Uden Tal,
Mißtrøste Folke-sind!
Ild, Jorden, Vand og Vind
Skal da stride hefftelig,
Himlens Kraffter røre sig,
Hielp, O JEsu, hielp da mig!
* 50
2.
Da skal mand see,Hvor JEsus komme skal
I Skyerne,
Med Herlighed sig tee,
Blant mangfoldig Engles Tal!
Løfft derfor op Siæl og Hu,
Vær ey nu
Saa blind som altid før,
Bank snart paa Naadens Dør!
Vaag og beed med største Fliid,
Vent med ædru haab og Liid,
Paa Guds Dommedages Tiid.
Th: Kingo.
Endnu en anden.
Under dend Melodie: Naar jeg betænker ræt
dend Stund, etc.
1.
OP, dovne Hierter, op og seer,I søvnige og trygge,
I Verdens børn, som kun paa Leer
Og Løbesand mon bygge,
Seer eder om, dend store Dom
Og Dag er nu i vente,
Gud vil sin Brud aff Verden ud
Til ævig Ære hente.
* 51
2.
Men ah! om ald Naturen sigEnd laver til at vandre,
Om Sool og Maane merkelig
Sig og med Tegn forandre,
Om Stierner faldt, dog bliver aldt
Vi ved vor gamle Vane,
Om Jord og Hav os Varsel gav,
Dog gaar vi Syndsens Bane.
3.
Aff Angest, Trængsel, Suk og NødMand hører allevegne,
Ald Lyst og Glæde plat er død,
Det daglig Graad mon regne:
Ald Verden staar som tændte Blaar,
Der blusser snart og falder,
Dog er saa faa der tænker paa,
At Gud til Bedring kalder.
4.
Vor Synd og vor U-teerlighedTil slig en høyd' er stiget,
At Himlens Kraffter rystes ved,
Vi saa har Gud bekriget:
Dog vil vi ey fra Syndsens Vey
Aff Gud os lade true,
Men hærdes meer, just til vi seer
Ald Verden i en Lue.
52
5.
Hvad baader da ald Verdens Pragt?Hvad Riigdom, Gods og Ære?
Hvad hielper da ald Herre-magt?
Hvor vil da Vellyst være?
Hvor er dend Vraa der skiule maa,
Naar JEsus hand vil komme
I Skyerne, at lade see
Sin Magt og store Domme?
6.
Dog fryder eder hiertelig,I sande Christi Lemmer,
Som under Verdens Magt og sviig
Er sat i haarde Klemmer,
Ved Dommens Bud skal eders Gud
En fuld Forløßning giøre,
Fra alskens Nød og Verdens stød
Til Himlens Glæde føre.
7.
O JEsu, vogt mit hierte saa,At Vellyst mig ey daarer,
Og Verdens Omhu og Attraa
Mig med sin Gifft ey saarer:
Hielp, JEsu, naar at Dommen staar,
Jeg kand bestaa med Glæde,
Og dine Saar til skaansel faar,
Da vil jeg ævig qvæde.
Th. Kingo.
Nogle Psalmer, om Domme-
dag og det ævige Liv.
Betænk O
Menniske etc. Siunges som: Beholdt os HErre ved dit Ord, etc.
✂ BEtænk O Menniske din Død, Dend sidste Times haarde Nød, Giør dig ved Poenitentz bered, Hos Gud at boe i Ævighed. [2] Var end ald Verden i din Magt, Med ald sin Ære, Bram og Pragt, Saa kort dend ære bliver ved, Men Skam og sorg i ævighed.
✂ [3] Vilt du det Ord ey lyde paa, At du for Dommen stilles maa, Da er dend sidste Dag nær ved, Og der paa følger Ævighed.
✂ [4] Om du her klager Ah og Vee, Og lever med Bedrøvelse, Snart endes Sorg og ald Fortred, Med stadig Fryd i Ævighed.
✂ [5] Paa syndig vey gak ikke hen, Om du vilt have Gud til ven: Mod Synden striid, Holdt ingen Fred, Saa har du Seyr i Ævighed.
✂ [6] De Stierner du ey tælle kand, Og ey Havs-Draaber eller Sand: Dog er der Maal og Ende med, Og lignes ey ved Ævighed.
✂ [7] Betænk nu vel paa denne Jord, Hvad Ævighed er for et Ord: Aff ingen Ting at sige veed, Dend ævig, ævig Ævighed.
Fordansket aff M. Peder Mehrn.✂ NAar jeg betænker ræt dend stund, Jeg skal aff Verden fare, Mit Hierte frydes mangelund, Som Fugl ved Dag dend klare: Det er dend Dag, Naar ald min Klag', Og Jammer faar good Ende: Til Glæde sød, I Abrahams Skiød, Far jeg fra dett' Ælende.
* 54✂ [2] Jeg veed min Frelser JEsus Christ, I Guddoms Ære lever, Hand mig aff død' opvækker vist, Med denne Hud omgiver: Mit Kiød og Been, Foruden meen, Som Solen skal opklare: Guds Ansigt bliid Skal jeg altiid Beskue aabenbare.
✂ [3] Er jeg end fuld aff synd og Last, Som jeg har her bedrevet. Der med det ævig Liv forkast, Og Dødsens Fang' er blevet: Det er min Trøst, At JEsus Christ Kom ned til mig paa Jorden, Hand gik for mig, I Dødens Krig, Min Frelser er hand vorden.
✂ [4] Men som vi all' aff Adams Fald, Er Dødsens Fanger vorden, Saa haver || Christ vor Synd betald, Alt med sin Død saa haarde: Min Synd og Last Er paa ham kast, For dem hand fyllest giorde, Jeg ved hans Død Og blood saa rød Med Gud forligt er vorden.
✂ [5] Det Slange-Hovet ned er traad, Aff Qvindens Sæd dend reene, Dend grumme Død har mist sin Braad, Dend borttog Christ alleene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Dend skal over mig ey raade: Traads Synd og Død, Traads Helveds Glød, De kunde mig ey skade.
✂ [6] Paa Korsset døde Christ for mig, Og lod sig saa begrave, * 55 At jeg skal lev' Evindelig, Og med ham Himlen have, Til min Retfærdighed, jeg veed, Er hand igien opstanden: Min sorg og Nød, Min synd og død, Tog hand der med til fange.
✂ [7] Eya min Siæl vær frisk og bold, Glæd dig i Christ din HErre, Thi Døden som var syndsens sold, Til gode skal dig være: Straff var hand før, Men nu en Dør Og Gang til Himmerige: Nu er din Død En Søvn saa sød, Ald sorg med ham bortviger.
✂ [8] Sørg ikke hvor du kommer hen, Naar du her fra skal vige, Dig favner da en fuldtroe Ven, Som dig vil aldrig svige: Christus Guds Søn Giør for dig Bøn, At du skal hos ham blive, I Glæde stoor, Hand altiid boor, Dend vil hand dig og give.
✂ [9] Et sovekammer er min Grav, Mit Legem der skal hvile, Paa dommedag staar jeg der aff, Der paa vil jeg ey tvifle, Gak ind, min Siæl, Og hviil dig vel, Lad Vreden overfare. Luk Døren til, Naar Gud hand vil, Da skalt du aabenbares.
✂ [10] Retfærdig Gud og Fader bliid, Din Viißdom kunde raade: At Naade og Retfærdighed, I Velmagt bleve baade: Hvo synden * * 56 giør, Hand skyldig døer, Det kand ey andet være: Vor Død og Graff Er syndens straff, Dend bør vi saa at bære.
✂ [11] Dog vilde Guds Barmhiertighed, Vi skuld' igien opstande, Til ævig Liv og Salighed, I Livsens Fryde-Lande, Aff Sygdoms Nød, Aff haarden Død Vi bliver ey fordærvet, Op skal vi staa, I || Himlen gaa, Det Christus har forhvervet.
✂ [12] Eya saa døer jeg gladelig. Jeg frygter ingen Vaade: Mit Liv er Christus visselig, Og døe er mig en baade: Døer jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv der først begyndes: Med glæden stoor, I Engle-Choor, Som aldrig skal forsvindes.
✂ [13] Naar du vilt kalde HErre sød, Tilreede vil jeg være, Min Siæl med Fryd, i Abrahams skiød, Lad dine Engle bære: O JEsu Christ, Som Døden vist, For mig paa Korsset taalde: I Dødsens Krig Vær du hos mig, At jeg kand Priiß beholde, Amen.
Siunges som: Christus kom selv til Jordans Flood, etc.
✂ Hvor snarlig rinder Livet bort! Hvor faa er vore Dage! Hvor hastig maa vi udaff Port! Hvor gaar vor Tiid saa fage! Det vores Synds U-lydighed Alleene har aarsaget, Dend ald vor Jammer kom aff sted, Som os har stedse plaget, Og alt got fra os taget.
* 57✂ [2] Til ævigt Liv vi vare skabt, Til ævig Fryd dend søde, Men siden der vi blev fortabt, For vi Guds Budord brøde, Da Aldting slet var vendt omkring, Da vaar vi Dødsens Træle, Da ævig Pines vee og sting, Vor arme Krop og Siæle, Skuld' uden Ende qvæle.
✂ [3] Men Gud skee Lov som Redning gav, Aff denne store Vaade, Os hialp af dend Ulykkes Grav, Ved sin grundløse Naade, Der vi i dend laa nederkryst, Hand Sønnen sin udsende, Til vores Lægdom, Hielp og Trøst, Og bort alt ont at vende, Som gik os før til hænde.
✂ [4] Saa at vor Død som før var straf, Nu os til Gavn sig qvemmer, Aff denne striids urolig Hav, Til ævig Fred os fremmer, Diß ævig Priis og Ære skee, Dig ald Miskundheds Fader, Som værdes saa til os at see, Og meere os ey hader, Men ald vor Synd forlader.
✂ [5] Giv os nu at vi bruge saa Din høye Naades Gave, Dend korte Tiid vi leve maa, Og dend saa aldt maa lave, At vi udi en salig stund Fra denne Verden fare, Og ævig dig aff hiertens grund, Maa prise aabenbare, Blant alle Engle-skare.
Joh. Brunßman.Aandelig Hvede-Høst til
Himmeriges usigelige ævige
Glæde,
Under dend Melodie:
Jeg vil din Priis udsiunge,
etc.
✂ O Christe, mig forleene Din Naade til min Sang, Mit Hiertes Fryd alleene At tee i Aandens Klang, Om Himlens Paradiis, Hvor Gud mig selv skal glæde, Naar jeg for Lammets sæde Skal siunge ævig Priis.
✂ [2] En Dag bestemt mon være Aff Gud min HErre saa, Mit 58 Hovet høyt at bære, Med Ærens Krone paa! Det er dend || Dommedag! Naar jeg ey meer forskrekkes, Men endelig opvekkes, Til Lyst foruden Klag.
✂ [3] Synd, Nød og sygdoms smerte. Med alle Dødsens saar, Ja sorgen om mit Hierte En salig Ende faar: O sørg ey da, min Siæl, Thi Gud din Trøst i Vaande En Bygning har for haande, Som ævig stander vel.
✂ [4] Hand ævig dig skal glæde, Med Fryd saa rigelig, Hvorfor jeg staar til rede At favne Naade slig, Naar Guds Søn selv ald Graad Aldeles skal afftørre, Ald sorg til Glæde giøre, Trods Dødsens hadske Braad.
✂ [5] Mit Liv og Siæl med Ære I skin og Ære der, Som Solens Glands skal være: Hvad Siæl og sind begier, Det faar vi uden Tal, Udi det ævig Rige, De hellig5 Engle lige Enhver da blive skal.
✂ [6] Der skal vi see forsande Dend rette Frelsermand, Som med sin Død og Vaande Os Himlen obne kand, Der skal vi ogsaa see Og med Forundring skue, Paa Thronens stool og Bue, Det Guddoms store Tree.
✂ [7] Her maa vi som de Unge Lit stave til om det, Men da skal Hiert' og Tunge Om Gud selv tale ræt: Som effter Vinters Brøst, Dend ønskelige Sommer Saa bliid og skiøn fremkommer Med deylig Hvede-Høst.
✂ [8] Der findes da til beste, De Døden skilte før, Da de var fremmed' Gieste, Og maatte flux paa Dør, Dog død' i JEsu Navn: Mand, Kone, Sødskend kiære, Og ellers Venner fleere Skal samles i Guds Favn.
✂ [9] Der findes da tilsammen Saa mange tusind Mand, Aaldfædre med stoor Gammen, Propheter og forsand: De tolf Apostlers Tal, Med Martrer, Mand og Qvinde, Som hafde Gud i sinde, Midt i der's Piin' og Qval.
✂ [10] De skulle mod os tage, Som sødskend hver og een, Hver Engel sig umage, Og ikke være seen: Her vorder Glæde stoor, Som ingen ud kand sige, Og aldrig haffde lige, Paa denne Verdens Joord.
59✂ [11] Vi tør ey spørg' at vide, Hvo er hun eller hand? Hvem Øyet seer ved side, Hver || strax dend kiende kand, Der giøres Kundskab snart, For HErrens stool og sæde, Hvor Kierlighed og Glæde Er udaff Guddoms Art.
✂ [12] Eya hvad vil der høres, En Himmelsk' Frydesang, Og Englestemmer røres I Himmel-Koor og Klang, Du, søde JEsu, der Vil findes frem for alle, Dig skal til Fode falde Med Lovsang en og hver.
✂ [13] Vi siunge da tillige, Saa froo og lydelig, Med Seraphim og sige: Hellig, hellig, hellig Est du O Zebaoth, Priis, Hæder, Lov og Ære, Skal Gud alleene være, Det er saa søt og got.
✂ [14] Ey Øre har kund't høre, Ey haver Øye seed, Hvad HErren vil tilføre Os i ald Ævighed, Naar jeg der tænker paa, Mit Hierte sig besinder, Og anden Glæde finder, End effter Verden staa.
✂ [15] Thi vil vi ey forsage, Om vi end lide Nød, Og Verden vil os plage, Ja trænge til vor død: Det endes dog i Fred, Vor JEsus skal dog komme Til Glæde, Fryd og Fromme, Vist i ald Ævighed.
D. H. P. Resen.Om Domme-Dag,
I dend Tone:
Vaager op I Christne alle,
etc.
✂ BOrt Mørk, bort søvne Taage, Bort Kiødsens daarlig Fred! En hver til Lyvs opvaage, Og flittig Agtsomhed, Thi Dommen fældt skal blive Snart over en og hver, Og dem til Helved drive, Som ey ræt skikked er.
✂ [2] Stort mood kand intet gavne, Slet intet Goods formaar, Naar du skalt Graven favne, Det alt tilbage staar, Hvor herlig en * 60 kand være, Ja stolt og der til riig, Saa skal dog Orme tære Hans arme usle Liig.
✂ [3] Ey nogen magt og Velde, Slegt, Ungdom, Konst og Gunst, Her hielpe kand og gieide, For Gud er alt omsunst, Som efter døden give Skal hver sin Løn og sted, Som hand sig her i Live Har skikked, skaad og teed.
✂ [4] Som gandske intet agter, Det stoort i Verden er, Det Kiødet efftertragter, En Affsky kun tilbær, Og over Arm og Ri||ge, Stoor, Liden, leig og Klerk, Skal Ræt og Dom affsige, Alt effter hvers sit Verk.
✂ [5] I Adams Børn da alle, Som udi Verden her, Paa Tidens Vey dend halle, Fremvandrendes end er, Forsigtig stedse værer, I eders Gang og meed, At I ræt omsorg bærer, For eders salighed.
✂ [6] Ey eder saa anstiller, Som Verden Satans Brud, Fra hende eder skiller, Gaar plat fra hende ud, At I sligt Liv kand føre, Som Gud er tekkelig, Og maa hans Budord giøre, Foruden Falsk og sviig.
✂ [7] I aldt det eder hender, Og kommer eder paa, Til HErren stedse vender, Ald eders sinds Attraa, Aff Hiertet Gud at tiene, Saa vel i brøst som trøst, Sampt lide paa ham eene, Skal være eders Lyst.
✂ [8] I jer skal og saa skikke Mod andre Mennisker, At I dem giører ikke, Det dem til skade er, Men deres Gavn og beste Seer heller flittig paa, Og at det eders Næste, Som eder vel maa gaa.
✂ [9] Mod dem, Elendig' ere, Og udi Nød bested, I skal miskundsom være, Og tee be||hielpsomhed, Dend Nøgne skal I klæde, Dend hungrig give Brød, Dend sorgefulde glæde, Som HErren eder bød.
✂ [10] Alt det aldeles hader, Som Kiødsens Lyster vil, Og ikke Gud tillader, En Affsky har der til, Og aldrig det tilsteder, At nogen Ondskab faar Regiering udi eder, Aff ald Magt dend modstaar.
✂ [11] Naar I og nogen sinde Aff Udyds onde Rood Forrasket eder 61 finde, Da giører straxen Bood, Og altid det saa laver, At synd er eder leed, Og I affløste haver En good samvittighed.
✂ [12] Her ved I hart skal henge, Aff gandske hiertes Iid, Ey lade eder trenge Der fra i nogen Tiid, Ey skiøtte hvad I lider For Guds Retfærdighed, Som eder skal omsider Forleene ævig Fred.
✂ [13] Heldst naar hand skal fremsige: Hiid kommer mine Faar! I arve skal mit Rige, I hver og een her staar! I giorde det I kunde, Som got var i mit Navn Aff eders hiertes grunde, Det er nu eders Gavn.
✂ [14] Men til dend anden skare: Bort, bort || forbandet Pak, Som lodst mit Budord fare, Nu flux til Ilden gak, Med Dievlene at qvide, Dig pak til Pinens sted, Hvor du ald Qval skal lide, Udi ald Ævighed.
✂ [15] O Gud, mig und dend Naade, Jeg saa maa skikke mig, At jeg undgaar dend Vaade, Din Vrede føer med sig, Saa jeg maa finde Lise, Paa Dommens store Dag, Sampt froo og glad dig prise, I ævig Roe og Mag.
✂ OPvaager Christne alle, Opvaager med stoor fliid, I disse Jammerdale, Opvaager, det er Tiid! Thi Gud vil snarlig komme, Giør' vore Dage faa, Hand Syndere vil dømme, Hvo kand for ham bestaa?
✂ [2] Dig kand ey Rigdom baade, Ey Hovmod hielpe ud, Du skalt det effterlade, Naar Døden sender Bud: Alt est du skiøn og unger, Hovmodig, || stolt og riig, Gud snart dig trykker under, Naar der er Synd hos dig.
* 62✂ [3] I derfor, Christne alle, Som lev' i denne Tiid, I lade Hovmod falde, Og varer paa med fliid! Vil I med hannem blive, Da søge ævigt Goods, Det vil hand ævig give, Og være stedse hos.
✂ [4] Sit Ord har Gud os givet, Aff Naad' og stoor Miskund, At vi det hold' i Live, Forsmaar det ingenlund, Thi lar os det bevare Aff aldt vort Hiert' og Sind, Men lade vi det fare, Da er vi siunlig blind.
✂ [5] O vaar hand ikke fødder, Som saa Guds Ord forsmaar, Hans Hiert' har onde Rødder, Hand slet i Mørket gaar, Hand laster slemt og skender Guds Navn og hellig' Ord, Sin Vrede Gud udsender, Hans Siæl til ævig Moord.
✂ [6] De Fattig' hos jer ere, Dem føder mildelig, Som Christus selv mon læ||re, Løn faar I visselig, Naar Kongens Røst skal høres: O kommer hid til mig, Til Miskundhed I rørdes, Det er mig tækkelig.
✂ [7] Til andre vil hand sige, Som staa ved venstre Haand: I Helved skal I skrige, I giorde ey Bistand, Jeg nøgen vaar og usel,
* 63✂ Syg, hungrig, fremmed med, I skiulte ey min Blusel, Gav mig ey hvile-sted.
✂ [8] Der til skal de saa svare: O GUD, naar saae vi dig I saadan Nød og Fare, Og Fattig være Hig? Der til vil hand da sige: Hvad I ey har beviist De Arm' i Jorderige, Det har og jeg forliist.
✂ [9] Hand vil da ogsaa skille, De Geder fra de Faar, Udsiger Rettens Ville Til Gederne: I gaar, I Dievlens Ild dend grumme, De Faar tar jeg til mig, I Himmerig de komme, At leve Æviglig.
D. Mort: Luther.Om Himmerig og det
Ævige Liv.
✂ OM Himmerig vi tale vil, Hvad Ære, Glæde, Fryd der til, Gud sine der vil give, Ey sygdom, Krankhed bliver der, Og Fattigdom er der ey nær, Alt Ont maa der bortvige, Som Konger blive rige.
✂ [2] Ald tyrannj gaar der omkring, Uræt der ikke kommer ind, * 64 Hvad Hiertet kand begiære, Skal vi der have alle saa, Vor Vill' af Gud da raades maa, Som Guds Børn lydig være, I ævig Fryd og Ære.
✂ [3] Ey nogen der kand blive vreed, Der er og ingen Kiedsomhed, Søvn, Leede, Frygt og Fare: Hvad nogen her bedrøve kand, Det kommer ey i dette Land, Der Døden kand ey skade, I værer derfor glade.
✂ [4] De skal og altid have Fred, Og deres Siæles Rolighed: Hvad got de kand begiære, Det skal de have alle der, Som Guds Børn skal de raade hver, I ævig Fryd og Ære, Hvor got er der at være!
✂ [5] Sivfold saa klar som Solen er, Skal hver da bliv' i Klarhed der, Dend Klarhed skinner vide: Som JEsus lood paa Bierget tee, Sin herlighed lood dem der see, Som hos ham monne bie, Dend Glands de kund' ey lide.
✂ [6] De fulde slet paa Jorden ned For Klarhed og for Herlighed, Og Peder hand saa talde: Vi, HErre, vil her bygg' og boe, Og bliv' i denne Fryd og Roe, Og denne stoor' Husvale, Om du vilt saa befale.
* 65✂ [7] Sanct Paulus taler og der om, Dend Glæde er saa stoor og rom, Dend ingen kand beskrive: Ey noget Øye see forsand, Ey noget Øre høre kand Dend Fryd Gud os vil give, Naar vi hos ham skal blive.
✂ [8] De Muur' og Gader er' aff Guld, Grundvold af Ædelsteene fuld, De Poort' aff Pærler klare: Vi skal og allesammen da, Paa Gader siung' Halleluja, Gud kiende aabenbare, Til ævig Tiid at vare.
✂ [9] Vi skulle da stafferes ud, Som Christ vor Frelsermand og Gud, Naar hand sig aabenbarer: Hans Majestetes Herlig||hed, Vi Hellig siunge skal med Fred, Blant alle Engle-skarer, Dend Glæde ævig varer.
✂ [10] De som ved Døden skilles her, De skal hver andre kiende der, Som fordum Tiid sig hende, Der Peder kiende begge Mænd, Eliam, Mosen ubekiend, Der JEsus sig omvende, Gav Klarhed sin tilkiende.
✂ [11] Dem lenges ey ved tusind Aar, Meer end dend Dag der vaar i Gaar, Saa vel skal det behage: Dend Glæde kiendte JEsus * 66 vel, Hand derfor levd' her som et Træl, Got vilde her ey have, I ald sit Lives dage.
✂ [12] Jeg raader, tænker eder om, Og beder Gud men I har rom, Dend Glæd' ey koster meere, End angre synden stedtz' og nu, Og os forlad' aff Hiert' og Hu Paa Christ, ved ham Gud bede, Saa er os Himlen rede.
✂ [13] Gud und' os her at leve saa, Naar vi aff Verden skulle gaa, Vi maatte udi Gammen For alt Guds Gode takke saa, Og frydefuld i Himlen gaa, Ved JEsum allesammen, Det giv', Gud Fader, Amen.
Dend samme Psalme anderledes.
✂ OM Himmerig vi qvæde vil, Hvad Fred og Glæde der er til, Som Gud sit Folk vil give: Ey Sygdoms Nød der findes kand, Ey Armod plager nogen Mand, Der intet ont kand blive, Som mand har her i Live.
✂ [2] Ald Tyrannj gaar der forbi, Uræt og Vold er ey der i, Hvad vi ikkun begiære, Vi effter Ønsk der have skal, Og leve som Guds velgefal, Thi aldting monne være I ævig Fryd og Ære.
✂ [3] Der kand ey nogen blive vreed, Der er og ingen Kiedsomhed, Søvn, Fare, Frygt, Nød, skade, Aldt hvad her en bedrøve kand, Har ingen sted i dette Land, Maa gandske der aflade, Der alle ere glade.
* * 67✂ [4] Der stedse er en liflig Fred, Og vore Siæles Rolighed, Samvittighedsens Klage Der ingen meere nagge tør, Thi aldting er da som det bør, Gud alle da behage, Forsvunden er ald Plage.
✂ [5] Dend Stad er aff hin lutter Guld, Med Muur' af Ædelsteene fuld, Og Per||lerne hin klare: Der skal vi sammen tee vor Fryd, Paa Gaderne med Klang og Lyd, Blant mange Engleskare, Langt fra ald sorg og Fare.
✂ [6] Vi skulle og stafferes ud, Som Christus selv vor HErre Gud, Ligdannet hannem være: Vor ringe Legems skrøblighed Ey meere da er fuul og leed, Men fuld med Krafft og Ære, Langt over ald begiære.
✂ [7] Saa klar som Stierne-straaler er, Vor herlighed skal blive der, Som mand nok merke kunde I Christo, der hand lod sig tee Paa Bierget i Forklarelse Og Ære mangelunde, Som hans Disciple funde.
✂ [8] Som straalerne fra Solen gaar, Saa klar hans siun og Ansigt vaar, Hans Klæder og saa saare Sig herlig teede, var at see Langt hvidere end nogen Snee, Saa de tilstæde vaare Forfærded blev derfore.
✂ [9] De næßgrus faldt paa Jorden ned For denne store Herlighed, Omsider Peder talde: Her vil vi, HErre, slaa vor boe, I denne søde Fryd og Roe, Hvor til du os udvalde, Om det dig kand befalde.
✂ [10] De Døden og adskiller her, Skal kiende grandt hin anden der, I dette Ærens Rige, Som Peder strax bar Kiendsel paa Eliam, hand før aldrig saae, Sampt Mosen og dislige, Vidst' deres Navn at sige.
✂ [11] Hvad kiert vi her i Verden har, Som drøm og Røg med hast bortfar, Men denne hiertens Glæde Aff ingen Maal og Ende veed, Og bliver i ald Ævighed, Fra dette Frydens sæde Vi aldrig meer skal træde.
✂ [12] Ey længer der er tusind Aar, End her dend Dag der var * 68 i gaar, Saa lyster der at være, Dend Glæde kiendte JEsus vel, Thi levd' hand her kun som en Træl, Vild' ingen Ting begiære Aff Verdens Fryd og Ære.
✂ [13] Med faa Ord, ald den Glæde-stand Slet intet Sind optænke kand, Slet ingen Pen affmale: Alt hvad der siges kand med Røst, Er intet mod dend store Trøst, Det overgaar ald Tale, Som os da skal husvale.
✂ [14] Thi tænke nu sig hver Mand om, I me||den hand har Tiid og rom, Og sig til Gud omvende, Aff gandske Hierte, at hand maa Dend store Glæde naa og faa, Naar denne Tiids Ælende Alt kommen er til Ende.
✂ [15] Ah HErre os dend Naade giv, At vi i dette stakket Liv, Dend Roe saa efterfige, At naar vi fare skal her fra, Vi findes maa omsider da, I dette Frydens Rige, Der ævig Priis dig sige.
Joh. Brunßman.Paa dend Tredie Søndag
i Advent.
Over Epistelen, 1. Cor. 4. fra det første til det 6. Vers.
Under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
HErre Gud, hvor agtes ringeDine Kirke-Tienere,
Som de ey udaff din Vinge
Haffde sin Beskiænnelse!
Da du dennem dog har sat
Til at vogte Himlens Skat,
Og. udi dit Huuses Ære
Til Huußholdere at være.
69
2.
Søde JEsu, Siæle-Hyrde,Styrk du dennem med din Haand,
Til at bære saadan Byrde,
Med en villig Siæl og Aand,
De trofaste findes maa
I de store Ting og smaa,
At de Folkes vrange Domme
Kand med U-skyld forekomme.
3.
Ingen kand Rætfærdig være,Endog hans Samvittighed
Kand med hannem Vidne bære,
Hand aff Satans Last ey veed:
Thi der er en Gud som seer
Hvad i vore Nyre skeer,
Hand kand eene Retviis dømme,
At sig ingen skal berømme.
4.
Fælder derfor ingen DommeVrangelig, før Tiden er
At vor JEsus hand vil komme
Til at dømme en og hver,
Og til Lyvset føre alt
Det som er i Mørke qvalt,
Hierters Raad at aabenbare,
Da skal hver sin Lov forfare.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Matth. 11.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning etc.
1.
GUds Engle-Mand,Johannes, est du sat
I Fange-Stand,
Disciplene dog kand
Gaa til JEsum Guddoms skat.
Som kommen er; Thi de seer
Hvad der skeer,
At Blinde synen faa,
Hand byder halte gaa,
Renser de Spedalskes saar,
Giør at Døde strax opstaar
Og Guds Ord sin Fremgang faar.
2.
Ah! at jeg saaJohannem følge kand,
I sandhed staa,
Og ey som Rør og straa
Blæse fra min Guds Forstand.
Lad Herre-Gunst, Ære-Vind
I mit sind
Ey klæde mig saa blødt,
At JEsus ud er stødt!
Følg du JEsum uden sviig,
O min Siæl, ey fra ham viig
Før du bliver Engle-liig.
Th. Kingo.
Endnu en Anden,
Under dend Melodie: Guds Søn er kommen
aff
Himmelen ned, etc.
1.
Ah sandhed! Ah! Gud bedre dig!Hvor tynd er dog din Lykke!
Du fængsles, trængsles ynkelig,
Mand vil dig undertrykke!
Johannes er i Fængsel sat,
Men JEsus er hans Trøste-skat,
Hans haab, hans hielp og smykke.
2.
O store Fange, kandst du eyDin Gud i Taarn forgiette?
Men viser to Disciple Vey
Til deres Troe at rette,
At de ved JEsu Ord og Aand,
Og Verk udaff hans Guddoms haand
Skal see og troe sig mætte.
3.
O salig er dend Vey der gaarTil JEsum at hentræde!
Mand der ald salig Kundskab faar
Og Siælen fuld aff Glæde;
Hans Ord og store Gierninger
De viser hand Messias er,
I Adams Kiød og Klæde.
72
4.
De Blinde see, de Halte gaa,Spedalske blive reene,
De Døve høre, Død' opstaa,
Ved JEsu Ord alleene!
Det liflig Evangelium
Hos Fattige faar Siæle-rum,
Det ingen kand formeene.
5.
O søde JEsu, hvo der kandForarge sig, og støde
Paa din saa usle Trældoms stand,
Hans Dom skal hannem møde!
Jeg favner dig med hiertens Troe,
Mit Liv, min Lyst, mit haab, min Roe,
Du ald min sorg skal døde.
Th: Kingo.
En anden aff Evangelii
sidste Part.
Under dend
Melodie;
Jeg veed et ævigt Himmerig, etc.
1.
O JEsu, hvad din Meenighed,Som du saa høyt mon ynde,
Dend finder største Underskeed
Paa dem dit Ord forkynde.
73
2.
Hvor faa er de der lader sigI Taarn og Fengsel drive,
For ey de vil smigragtelig
Din Sandhed overgive.
3.
Johannes ere kun saa faa,Der sandhed rundt udsige,
Og lader Blood for sandhed gaa,
Vil ikke sværdet vige.
4.
Som Røret er de flestes sind,I Luun er de vel frage,
Men blæser op en Trusels Vind,
De svigte og forsage.
5.
Dend prægtig-bløde Hofmænds hudDe frygter for at røre;
At toe dem skarp i Lowens Lud
Undseer de sig at giøre.
6.
Dog har du og, O JEsu, de,Der sandhed har i Munde,
Som Ild og Baal og sværd tør see,
Og derfor ikke blunde.
* 74
7.
Oplyvs dem med din gode Aand,Ræt at Propheter være,
Og styrk dem ved din egen haand
At tale for din Ære.
8.
Lad dem som gode Engle staaI sandheds rette Veye,
Saa de med os omsider maa
Din Æres Himmel eye.
Th:Kingo.
Nogle Psalmer, om Christi
Person og Embede.
✂ HERR' Christ Guds Søn Eenbaaren, Din Faders ævig Raad, Aff Hiertet hans udkaaren, Som Skriften om har spaad: Hand er dend Morgen-stierne, Som vore hierter gierne Oplyvser med sit Ord.
✂ [2] For os er Mennisk' vorden, I sidste Verdens stund, Hans Moder ey forloren Sin Kydskhed nogenlund, Hand Dievlen har belænket, Og Himmerig os skiænket Med sit det ævig Liv. [3] Vilt du os Naaden give, Vi maatte ræt forstaa, I Christ'lig * 75 Troe at blive, Dig tien' i Aanden saa, Vort Hierte maatte smage Din sødhed alle Dage, Og tørste effter dig.
✂ [4] Du skabte alt paa Jorden, Og est din Faders Krafft, Regierer det i orden, Med Ord og Guddoms Magt: Din Naad' i os optænde, Vort hierte til dig vende, At vi ey tviil paa dig.
✂ [5] Straff os ud aff din Naade, Styrk os at vi bestaa, Frj os fra ævig Vaade, Guds Børn vi blive maa: At vi her intet meere End Christi Ord begiere, Og Verdens Tant forsmaa.
✂ [6] Alt hvad vi giør og tænker, Vilt || du bestyre saa, At Adams synde-lænker, Os ikke fange maa: Paa det vi nu ey meere Vort Legems Lyst begiere, Mens altid troe paa dig.
Andr: Kolding.✂ GUD Fader, Søn og Hellig Aand, Ham bør os priis' og ære, Hand giør Miskund i alle Land, Som vi maa daglig lære, Hand har beviist stoor Kierlighed Mod Menn'skens Kiøn saa mangeled, Som vi vil faa at høre.
* 76✂ [2] I Dievlens Vold jeg fangen laa, Og var fordømt til døde, Min synd mig stedse qvalde saa, Jeg haffde Ang'st og Møde: Og altid sank jeg dyber ned, Der vaar ey Raad, ey salighed, Jeg vaar i synd undfangen.
✂ [3] Hvad got jeg giorde hialp mig ey, Kund' ey aff Døden vinde, Dend sterke Dievel sagde Ney, Sig vild' ey lade binde, Aff mig og noget Creatur, Jeg vaar nu hans aff min Natur, Fordømt til ævig Pine.
✂ [4] Ey nogen var i Verden til, Der mig forløse kunde, Jeg veed ræt aldrig hvort jeg vil, Jeg maa til Helveds Grunde, Thi jeg Guds Vrede finder her, Og syndsens Byrde jeg nu bær, Fortabet maa jeg blive.
✂ [5] Det ynktes Gud i Ævighed, Mit onde overmaade, Hand tænkte paa Barmhiertighed, Mig vild' hand hidpe lade: Sit Hierte vende hand til mig, Der paa hand kosted uden svig Det kiæriste hand hafde.
✂ [6] Hand taldte til sin kiære Søn, Det tiid er at forbarme, Du skalt det giøre for min Bøn, Far hen og frels de Arme Og løs dem * 77 udaf syndsens Nød, Og slae ihiel dend haarde Død, Og lad dem med dig leve.
✂ [7] Guds Søn sin Fader lydig var, Hand kom til mig paa Jorden, Udaff en Jomfru reen og klar, Hand er min Broder vorden: Saa lønlig førde hand sin stand, Leed alskens Nød og megen Tvang, For hand vild' Dievlen fange.
✂ [8] Guds Søn hand sagde: Kom til mig, || Jeg vil dig Gunst tillave, Jeg taalde bittre Død for dig, Du Himmerig skalt have: Nu er jeg din, du est min Ven, Og hvor jeg er der skalt du hen, Os ingen skal adskille.
✂ [9] Hvor høres større Kierlighed, End for U-ven at lide, Det har jeg eene dig beteed, At du skuld' med mig blive: Jeg een' er dend som hielpe kand, Thi kommer til mig Qvind' og Mand, Os ingen skal adskille.
✂ [10] Mit blood det ud paa Jorden flød, Jeg bar det Korß med Møde, Jeg leed for dig dend haarde Død, Tag Troe og lad dig døbe: Mit Liv det tvang dend Død med Magt, Ald Verdens Synd er paa mig lagt, Thi est du salig vorden.
* 78✂ [11] Til Himmels hen til Fader min Far jeg fra dett' Ælende, Der vil jeg være Mester din, Dend hellig Aand dig sende: Som dig i Angest trøste skal, Og lære dig i ald Tilfald I Sandheds Vey at vandre.
✂ [12] Hvad jeg har giort og lært ogsaa, Det skalt du giør' og lære, Der med mit Rige fyldes maa, Mig selv til Lov og Ære: || Forvar dig vel for Menskens sæt, Som os forvender Troe og Ræt, Det gir jeg dig tilkiende.
✂ [13] Du lære skalt dend rette Troe, Som jeg befal at lære, Hver andr' at elske sild' og froe, Det skal mit Budord være: For Diev'lens Lærdom vogte dig, Thi hand er falsk og skadelig; Guds Ord det ævigt bliver.
✂ [14] Vi prise vill' i Ævighed, Og love uden Ende Gud Faders store Miskundhed, Som os dend Naade sende, Og underslog i Christi Død Synd, Satan, Helved, Dødsens Nød: Hvo kand os nu forderve?
✂ JEg vil mig HErren love, Som alle synder bar, Aff Troe og ald Formove, Til ham mit Hierte staar, Hans Navn vil jeg * * 79 der skrive, Og bære til min Død, Hand kand min sorg fordrive, Og skille mig fra Nød.
✂ [2] Gud giv mig det at lære, Som jeg ey selver kand, Dig skee Lov, Priis og Ære, || Aff Qvinde og aff Mand: Gud give mig i sinde, Med Tak min Frelser sød At love ud' og inde Som hielper mig aff Nød.
✂ [3] Hand er som Solen klare, Som skin i Verden bold, Hans Naad' er aabenbare, Jeg gir mig ham i Vold, Hand kand min sorg bortdrive, Det fandt jeg vist med mig, Jeg vil din Tienner blive, O Christ, .og troe paa dig.
✂ [4] All' Englers Himmel-skarer Dig tiener gandske nær, Paa dine Bud de varer, Og giør hvad dig er kiær: Gud sætte dig aff Naade, Alt ved sin høyre haand, Bad dig saa styr' og raade Dit Rig' i alle Land.
✂ [5] Naar jeg mod dig mon bryde, Med Gierning, Tank' og Ord, Din Værdskyld lad mig nyde, For mig du fyldest giord', Jeg beder for din' Vunder, Du vorder mig ey vreed, Jeg synder alle stunder, Min synd er mig nu leed.
✂ [6] I synd har mig undfanget Min Moder i sin Lyst, I synden har * * 80 jeg ganget, Thi maa jeg være tyst, Min Brøst vilt || du forlade, Som Magten har fuld vel, Jeg er nu stæd i Vaade Til Liv ogsaa til Siæl.
✂ [7] Nu fly'r jeg til din Naade, Jeg gir mig i din haand, Du maat vel ov'r mig raade, Til Land ogsaa til Vand, Dend stund jeg er i Live, Jeg trøstes ved din Pagt, Hos dit Ord vil jeg blive, Til dig staar ald min agt.
✂ [8] Saa lenge jeg skal være Paa denne Verdsens Øe, Aff dig vil jeg begiære Min synd dend maa bortdøe, Det skeer aldt for din Pine, Og ved din hellig Aand Naar hand med Gaver sine Fornyer hiert' og Aand.
✂ [9] O JEsu Morgen-stierne, Som Balsom sødest Lugt, Jeg vil dig tiene gierne, O du velsigned Frugt! Min Siæl giør du saa reene, Før jeg for Dommen gaar, Som Guld og Ædle-steene, Min Krop som Solen klar.
✂ [10] O JEsu Livsens HErre, Du hør nu hvad jeg bad, Du vilt kun hos mig være, Saa er mit hierte glad, Og giv mig Naader dine Naar jeg bortsove skal, || Frels mig fra Helveds Pine, Føer mig til Himlens-Sal.
* * D. Mart. Luther.✂ O GUD aff Himlen see her til, Og lad dig det forbarme, Faa ere de dig tiene vil, Besviged' er vi arme, Dit Ord mand agter intet om, Og Troen har fast intet rom Blant alle Adams Sønner.
✂ [2] De lære idel Falsk og sviig, Guds sande Ord vanære, Dog er de usamdrægtelig I deres vrange Lære: Een dette vil, en anden det, Bedrage os med Men'skens sæt, Og siunes dog heel fromme.
✂ [3] Gud vil den Lærdom rykke bort, Som vrang Guds Tienist raader, Der til hver Mund som taler stoort: Hvor er dend som os skader? Vi eene have Ræt og Magt, Saa hvad vi siger, det er sagt, Trods dem det vil forandre!
✂ [4] Thi siger Gud: For trengsel svar, Som de fortrykte plager, Er det nu Tiid at jeg nedfar, Og deres Suk antager, Mit sa||lig ord skal nu for Dag, Som lindrer Armes Nød og Nag, Begierlig sted det finder.
✂ [5] Som Ilden prøver Guldet best, Naar dend det hefftigst brender, Saa mand, naar Modgang trykker mest, Guds ordes Dyd best kiender: Et Øye vaadt aff Korsens Vand Guds ordes Krafft best agte kand, Som teer sig allevegne.
* 82✂ [6] O milde Gud dit ord bevar, Fra alle falske Lære, At vi, som du her samlet har, Kand i dit Forsvar være: De onde du her finder nok, Som øde vil din liden Flok: Men Gud forbyd det, Amen.
✂ [7] Dig, Fader, være ævig Priis, Med Christ din Søn vor HErre, Dend hellig Aand disligerviis, Aff hiertet vi begiære, Giv os din Naade, styrk vor Troe, At vi her kierlig sammen boe, Og der i ævig Glæde.
D. Mort. Luther.Paa dend Fierde Søndag
i Advent.
Over Epistelen, Phil. 4. Under dend Melodie:
Kommer til mig,
sagde Guds Søn, etc.
1.
OP, glædes alle, glædes nu!Med Fryd opfylder sind og hu
I HErren eders glæde:
Thi JEsus hand er nu saa nær,
Og vil, fordi hand har os kiær,
Udi vort Kiød sig klæde.
* * 83
2.
Bort sorg, og krænk ey meer vort sind,Guds Glæde lukker vi nu ind,
At vi kand JEsum favne
Med Bøn og hiertens Tak og Troe,
I hannem skal vort Haab og Roe
Sin Glæde aldrig savne.
3.
Din Fred, O Gud, som overgaarAlt det som Sind og sands formaar,
Vort Sind og Hierte vare
I Christo JEsu, at vi maa
Saa stoor en Jule-Glæde faa,
Som aldrig kand forfare.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Joh. I.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning etc.
1.
Agt, Siæl, og lydJohannis Vidne paa,
Hvor JEsu Fryd
Mod Jødernes Udyd,
Paa hans Mund og Hierte laa!
Hør, hvor hand rundt siger Ney,
At hand ey
84 Dend Christus Guds Søn er,
Eliæ Navn ey bær,
Hand ey heller er Prophet,
Men en Røst, i Ørken seet,
Som har JEsu Vey beredt.
2.
O hellig Mand!Vi ynske Lykke til
Dit Døbe-Vand,
Ved JEsu Ord og Aand,
Som os igienføde vil!
Kiender du friit, at du er
Ikke værd
Hans Skoe at løse op,
Hvad da jeg syndig Krop!
Jeg vil dog i Troen gaa,
Kysse baade støv og straa,
Paa dend Jord hvor JEsus laa.
Th. Kingo.
En Anden,
I dend Tone:
Mit Barn frygt dend sande Gud,
etc.
1.
STore Gud og Frelsermand,Hvo er dend der lignes kand
Ved din Guddoms store kraft?
85 Ingen har fra Adam hafft
Slig en Fader, slig aff Kiøn,
Slig en Moder, skiær og skiøn,
Der har født en Jomfru-Søn!
2.
Døberen, O store Gud,Som løb for i Veyen ud,
Til at vise Verden Dig,
Hand saa høyt undskylder sig,
At hand er kun blot en Røst,
Som mod Syndsens saar og brøst,
Prædiket ald Verdens Trøst.
3.
Hand ey værdig kiender sigTil din Skoe at tiene Dig!
Hvad er da jeg Adams Barn,
Skygge, støv og Jord og skarn!
Jeg er ikke værd at staa
Paa dend Jord Du traadde paa,
Eller i din Forgaard gaa.
4.
Men, O JEsu, Davids Rood,Jeg vil dig med Bøn og Bood
Rede og berede sted
I min Siæl og Hiertet med:
* 86
✂
Tag det hen og dan det best,
Kom der ind og vær min Giest,
Giv en salig Jule-Fest.
Th:Kingo.
Aff Høyheden oprunden er, etc. findes pag. 51.
✂ O Skaber udi Himlens Huus, Du alle Frommes ævig Lyvs, Og deres eenist Haab og Trøst, Hør vores ydmyg Raab og Røst.
✂ [2] Du som dig lod til hiertet gaa, At hver og en fortabtes saa, Og flydde der mod hielp og Raad, Med din aldmægtig Krafft og daad.
✂ [3] I denne Verdens Afftens Tiid, Aff Medynk komst du til os hid, Aff Jomfru-Liv du gikst her ud, Iførde dig vort Kiød og hud.
✂ [4] Plat alle Ting er underlagt Din ubegriblig Krafft og Magt, Alt hvad i Himmel er og Jord, Din Ville giøre maa og ord.
✂ [5] Dig ære alle Engle-Choer, Dig hedrer alt paa Jorden boer, For dig maa beve Dievie-flok, For dig maa skielve steen og stok.
✂ [6] Dend klare Sool giør hvad Du vil, De andre Stierner og der til, Ald Verdens Magt Dig prise maa, Tilald din Ville ferdig staa.
* 87✂ [7] Thi bede vi dig HErre Christ, Hielp os mod Satans falske List, At hand os ey opsluge maa, Som hand hver Time stempler paa.
✂ [8] Bevar os fra hans slemme snid, I Troen styrk os allen tiid, At vi maa stedse findes saa, Vi ikkun dig behage maa.
✂ [9] Forlad os ey i nogen Nød, Fornemlig i de sidste stød, Dig naadig vores Sag antag, I Døden og paa Dommens Dag.
✂ [10] Ald Lov og Priis Gud Fader bør, Dend og til Søn og Aanden hør, Hvad herligt der kand siges ud, Bør eene dend Tre-eenig Gud.
S:Torkildsøn.✂ AF Adams Fald fordervet slet Er vor Natur og sinde; Dend synds forgift har om sig ædt, At vi maatt' alle finde Dend ævig Nød, Om Christi Død Ey hafde || lægt dend skade, I Adam som Paa alle kom, Med ævig Guds Unaade.
✂ [2] Thi Ormen Evam har forraad, At hun monn' slet affalde Fra Guds Ord, og har det forsmaad, Hvor ved hun giorde alle Til Satans Rov, Saa var behov, At Gud os skulde give Sin kiære Søn Dend Naade-Thron, Og der ved salig blive.
* 88✂ [3] Og som da Adam har forsand Med Synd enhver fordervet, Saa hafver Christ vor Frelsermand Guds Venskab os forhvervet, At som vi all', Af Adams Fald, Er Dødsens Fanger blevet, Saa har Gud vist, Ved JEsum Christ, Aff Dødsens Magt os revet.
✂ [4] Som hand os nu sin Søn har skienkt, Da vi hans Fiender vaare, Hand blev for os paa Korset hengt, Død, og til Himmels faren, Hvor med vi nu, Fra Dødsens tru, Er' frj! Saa om vi bygge, Og paa ham troer, Gud Faders Ord, Kand Døden os ey rygge.
✂ [5] Hand er ræt Vey, ræt Lyvs og Port, Hand sandhed er og Livet, Gud Faders ||Raad og ævig Ord, Som hand os haver givet, Der om kand vi forsikres frj, I alle vore Dage, Saa ingen kand Os aff hans Haand, Med Vold og Magt udtage.
✂ [6] Fra Gud vel langt det Mennisk' er, Fra Salighed og Ære, Som Trøst hos Verden søger her, Og ey hos Gud vor HErre, Hvo andet vist, End JEsum Christ, Vil sette i sit Hierte, Hand er paa stand I Satans Haand, Som føer til ævig Smerte.
✂ [7] Men hvo paa Gud sit haab har kast, Hans Forsæt ey mißlinger, Thi hand har bygt paa Klippen fast, End skiønt ham offte * 89 tvinger Kors, Kummer, Nød, Og daglig stød: Mand saae dog dend ey falde, Der satte Liid Paa Gud altiid, Som hielper sine alle.
✂ [8] Thi beder jeg aff hiertens grund, Du ey fra mig borttager Dit hellig' ord udaff min Mund, At mig min synd ey plager, Der i mig boer, Jeg dig vel troer, Du har saa got et Rygte, At hvo til dig Vil give sig, Tør ey for Døden frygte.
✂ [9] Dit hellig' Ord er for min Food, En Lygte, som mig gierne Ledsager hen paa Veyen good; Naar denne Morgenstierne I os opgaar, Vi strax forstaar De høye Aandsens Gaver, Som HErrens Aand Har jæt dend Mand, Sin Tilliid der til haver.
D. Mort. Luther.Paa dend Første Jule-Dag,
Christi Fødsels Høytid.
✂ KYrie Gud Fader aff Himmerig, Du sende os din Søn til Jorderig, Fordi du vilde være os miskundelig.
✂ [2] Christe Guds Søn aff Himmerig, Du lodst dig føde til Jorderig, At vi maatte vorde Guds Børn med dig.
* 90✂ [3] O hellig Aand, som vaar i dend Gierning Mestermand, At Jomfru fødde uden Mand, Lad os ey døe i syndsens Baand, Men fød Christum i os, O hellig Aand.
✂ Merk: Dette Kyrie siunges hver Fest og Søndag, fra Juledag og indtil Kyndelmisse Dag er gangen.
Over Epistelen, Hebr. 1.
Under dend Melodie:
Fryd dig du
Christi Brud, etc.
1.
FRyd dig i Guds Behag,aa denne Juledag,
Ald Verdens Folk og skare,
Gud vilde aabenbare
Sin Søn, vor Jule-Glæde,
Aff Glæde maa vi græde.
2.
I Løffter taledeGud ved Propheterne,
Til vore fordums Fædre
Om JEsu at fornedre,
Nu er hand her tilstæde,
O hellig Jule-Glæde.
* 91
3.
I Skygger blev hand kiendt,I gamle Testament,
Nu er han fød og bleven
Blant Adams Børn indskreven,
Og bær vort Kiød og Klæde,
O hellig Jule-Glæde.
4.
I sidste Verdens TiidVar os vor Gud saa bliid,
Sit Ord os at befale
Ved JEsu Mund og Tale,
Hand opbrød Lowens Kiæde,
O store Jule-Glæde.
5.
Det spæde Jomfru-NoorEr dog Guds Arving stoor,
Som skabte Jorderige,
I Herlighed Guds lige!
Hand vil paa Døden træde,
O søde Jule-Glæde.
6.
Hand med sit Biodes FyndAffrenser ald vor Synd,
Hans Ord kand Alting bære,
Selv sidder hand i Ære
Hos Gud i høyre Sæde,
O høye Jule-Glæde.
92
7.
O min Emanuel,Oplyvs mit sind og Siæl,
Jeg kand til Krybben gange,
I Aanden dig undfange,
Din Lov med Lyst udqvæde,
For denne Jule-Glæde.
Th: Kingo.
✂ NU lader os alle takke GUD vor HErre, Hvilken med sin Fødelse Os haver forløst fra Dievelens Magt, Lover HERREN.
✂
LOvet vær du JEsu Christ,
At du Mennisk vorden est,
Fød aff en Jomfru reen og klar,
Thi glædes alle Engle-skar, Kyrieleis.
✂
Dette Vers siunges fra Juul og til Kyndelmisse
Trende gange, saasom det i Ritualen er beordret.
✂ Hannem bør altiid, At vi siunge med Englene: Ære og Priis være Gud i det høyeste.
*Over Evangelium, Luc. 2.
Som kand siunges i Prædike-stolen i
Kiøbstæderne, saavelsom paa Landet.
Under dend Melodie:
I
JEsu Navn skal ald vor Gierning etc.
1.
O Glæde stoor!Vor JEsus er nu fød!
Og Gud hand boer
Udi vor syndig Jord,
Og vort skrøbelige Kiød!
Ah! at mit Hierte det maa
Vær' en Vraa,
Hvor Barnet JEsus sig
Kand hvile sødelig!
Hold, min Siæl, en Hyrde-Vagt,
Søg hvor Barnet hen er lagt,
Giv paa Engle-Sangen agt.
2.
Lov, Ære, PriisSkal Gud i Himlen faa,
For Jesse Riis
Sprang ud i Jule-lis,
Og fik Guddoms Fylde paa
Jorden er fuld aff hans Fred,
Ald Fortred
* 94
✂
Er fra min Siæl bortvendt,
Nu er Guds Vrede endt!
Gud skal vel behage mig,
Naar jeg kun, O JEsu, dig
Føder hver Dag Aandelig.
Th:Kingo.
✂ Imellem Bønnen er giort for Prædiken og før Evangelium oplæses, Siunges dette Vers Tre gange.
✂ ET lidet Barn saa yndeligt, Er fød for os paa Jorden, Aff en Jomfru reen og hellig, Hand er vor Frelser vorden: Haffde ikke det Barn Manddom taget, Da haffde vi alle blevet for- || tabet, Hand er vor Salighed eene, Vi takke dig O JEsu Christ, At du Mennisk' vorden est, Frj os fra Helvedes Piine.
✂ Merk: Dend gandske Psalme findes her effter blant denne første Juledags Psalmer.
✂ Effter Prædiken siunges: Effterfølgende Vers saasom det i Ritualen er beordret.
✂
LOvet vær du JEsu Christ,
At du Menn'ske vorden est,
Fød aff en Jomfru reen og klar,
Thi glædes alle Engleskar Kyrieleis.
✂ Merk: Dend gandske Psalme findes her effter pag. 121.
*En Sang over Evangelium, som kand
siunges til Tienistens
slutning, under dend Melodie:
Aff Høyheden oprunden er, etc.
1.
OP, Hierte, op med fyrig Troe,Op, op i Aandsens Fryd og Roe,
Bort Verdens Vee og Vaande!
Thi Himlene de ere brudt,
Aff tørren Jord en Green er skudt,
Stoort Nyt er nu for haande!
Jorden, Vorden
Er Guds Leye, Himlens Eye
Os tilhører,
Alt det os et Barn tilfører.
2.
O deilig Barn, O mægtig Noer,Som Himlene med Magt beboer,
Dog hviler i en Krubbe!
Du Sarons deilig Rosen-Knop,
Du Lillie som skyder op
Blant Verdens Torned stubbe!
Breder, Spreder
Lugt aff Naade; ævig Baade,
Liv og Ære
Skal din Toorn omsider bære.
3.
O Vunder-Barn aff Guddoms Kraft,Thi Barnet har sin Moder skabt,
Hun er sit Fosters Poode!
96 Jeg ham ald Guddoms Ære giør,
Og ærer hende som jeg bør,
Der fødde Verdens Goode:
Naade, Baade,
Held og Ynde skal begynde
Os at siire,
Aff dend signed Jomfru-spiire.
4.
O Himmel-Søn, hvi skal jeg DigDog finde nu saa uselig,
Og Klude-svøbt at være?
Du kunde dog, O stoore Helt,
Svøbt dig i Himlens Stierne-Telt
Og ald Guds Thrones Ære!
Thronen, Kronen,
Du forsagde og nedlagde,
For du vilde
Fødes nøgen, spæ og lilde.
5.
Saa est du da, O JEsu, fød,Der Verden droges med sin Død,
Og ingen kunde redde,
Da Trængsel, sorg og Længsels Nød
For HErrens Folk i skaalen flød
Fuldt op til alle bredde!
Bud kom Fra Rom
Folk at skatte og udmatte,
Da blev funden
Himlens Skat i Krubben vunden.
97
6.
Klag nu, min Siæl, klag dig ey daOm Verdens Middel gaar dig fra,
Din Armod daglig stiger:
Her ligger JEsus fattig ned,
Som Nøgel til ald Riigdom veed,
Hvis Armod dig beriger!
Bøy dig, Føy dig
Til hans Ære, Det skal være
Dig en Glæde,
Gud er riig i Armods Klæde!
7.
Dig derfor, Gud, i høyeste,Ald Priis og Tak og Ære skee,
Som vilde dig forbinde
Med Jorden i en ævig Fred,
Dend JEsus, Gud aff Ævighed,
Selv skulde til mig vinde.
Tag mig, Drag mig
Ved din Naade, Mig til baade,
Og din Ære,
JEsum i min Siæl at bære.
Th. Kingo.
✂ MAria er en Jomfru reen, Som Skrifften mon beviise, Hun fødd' en Søn foruden Meen, Ham skal vi lofv' og priise: Hand har os all' aff Synden løst, Hand gir os Trøst, Og Himlens ævig Liise.
* 98✂ [2] Vaar Verdens Mæstre paa en sted, Det var saa fau'r en skare, De kunde ey med sin Kloghed, Hans Godhed aabenbare: Saa er vor JEsus Naade-fuld, Hand vær' os huld, Naar vi aff Verden fare.
✂ [3] Propheter aff dend Hellig Aand, Med skæl de det beviiste, At JEsus Christ fra Syndsens Baand, Fra Død og Dievlens Liste, Dem frelser hver som paa hans Navn, Sig til stor Gavn, Troer stadig uden tviste.
✂ [4] O Jesse Riiß, O Davids qvist, O Jacobs lyvse Stierne! Det est du HErre JEsu vist, Dit Navn ieg lover gierne: Du løste villig Verden ald, Af || Adams fald Du vilt os styr' og værne.
✂ [5] O kunde jeg hvert Tungemaal, Og Skrifftens dybe sinde, Og vaar min Tunge giort af staal, Og Engle-maal der inde, I Knæ jeg for ham vilde gaa, Og kalde paa, Vel hundret tusind sinde.
✂ [6] Min Synd i mengden er som sand, Som Støff i Solens strimer, Gud løse mig aff syndsens baand, Og helst i Dødsens Timer, Gud lad mig ey blive fortabt, Som mig har skabt, Giv mig aff Naader dine.
*✂ FRa Himlen høyt kom vi nu her, En Tidend vi ræt good og kier, Et Budskab glad vi føre til, Der om mand sig' og siunge vil.
✂ [2] Et Barn er fød aff Davids Kiøn, Udaff en Jomfru reen og skiøn, En liden Søn vel faur og fiin, Hand vil nu være Glæden din.
✂ [3] Vor GUD og HErre Christ er fød, Som vil udfrj aff alskens Nød Og være eders Frelsermand, Og løse hver aff syndsens Band.
✂ [4] Hand Saligheden give vil, Som Gud beredde eder til, At alle skal i Himmerig Med hannem leffv' ævindelig.
✂ [5] Saa giver nu vel agt der paa, At I strax til Bethlehem gaa, Der findes hand i Krybben lagt, Som Verden holder med sin Magt.
✂ [6] Gaar trøstige i Hu og sind, Med Hyrderne til Barnet ind, Og seer hvad Gud har os beviist, Udi sin Søn dend HErre Christ.
✂ [7] Mit Hierte vær nu glad, giv agt Hvad der mon vær' i Krybben lagt, Hvis barn er det, hvad heder hand? Det er dend Christus Gud og Mand.
✂ [8] O vær velkommen ædle Giest, For Syndens skyld du kommen est, I dett' Ælende ned til mig, Jeg aldrig kand fuldtakke die.
* 100✂ [9] O JEsu Verdens Skaber good, Hvad seer jeg dig i stoor Armod, Paa Græß og Hø du ligger ned, I største Tvang og Usdhed.
✂ [10] Var Verden dobbelt viid og lang, Da var hun dig en Seng vel trang, Og dig || ey værd, var hun end fuld Med Pærler, Ædle steen' og Guld.
✂ [11] Din Fløyels Dyn' og Silke-seng, Er Græß og visset Høe aff Eng, Dog est du Gud i Almagt liig, Ræt som du vaarst i Himmerig.
✂ [12] Det er dig saa behagelig, Din Sandhed at forkynde mig, Ald Verdens Gods med Vold og Magt, For dig er intet, mens foragt.
✂ [13] O Kere HErre JEsu Christ, Giør dig en reen Seng i mit Bryst, Og hviil dig i mit hiertes skriin, Jeg glemmer ey Velgierning din.
✂ [14] Jeg derfor mig vel glæde maa, Og hierte lystig til dig gaa, Jeg priise vil din Gave god, Med lystig sang af hierteRod.
✂ [15] Gud være Priis i Ævighed, Som sendte os sin Søn her ned, Der glædes ved ald Engle skar, Lyk-ynsker os til et Nyt Aar.
* D. M. Luther.✂ NU er fød os JEsus Christ, Aff en Jomfru det er vist, Foruden Mands Beblandelse, Hand kommen er aff høyeste, Vor Salighed.
✂ [2] GUD med os Emmanuel, Dend bebudet Gabriel, Det haver spaad Propheterne, Hand kom til os vor Frelsere, Gud Faders Søn.
✂ [3] Opfyldt er nu Davids digt, Der til og Propheters skrifft, Vor Christus er det Lyvs saa Har, Som Hyrder saae i Krybben var, Et Menniske.
✂ [4] Dend som kom aff Himmelen, Hand forløste Mennisken, Ey nogen Qvinde eller Mand Forderves skulle, vilde hand, O Miskundhed.
✂ [5] O I Christne fuld' aff Troe, Samles nu og værer froe, Lover nu vor Konning viis, Som os forhvervet rætte Priis, Ævindelig.
✂ LOved vær du JEsu Christ, At du Menn'ske vorden est, Fød aff en Jomfru reen og klar, Thi glæder sig ald Engle-skar, Kyrieleis.
✂ [2] Gud Fader hans eenbaarne Søn, I Krybben sees som Adams Kiøn, Dend || Gud som ævig er og good Er ført udi vort Kiød og Blood, Kyrieleis.
✂ [3] Hand som ald Verden er for eng, Har nu Mariæ skiød til seng, Et Barn hand er paa Jorden lagt, Som holder Verden op med Magt, Kyrieleis.
✂ [4] Det ævig Lyvs gaar nu her ind, Som ræt oplyvser Siæl og sind, Om Midnat det og lyvser saa, At Lyvsens Børn vi blive maa, Kyrieleis.
✂ [5] Gud Faders Søn i Himmels Sal, Blev Giest i denne Jammer dal, * 102 Dog giør hand os ræt visselig, Medarvinger til Himmerig, Kyrieleis.
✂ [6] Hand kom til os paa Jorden arm, At skiule os i Naadens Barm, Og os i Himlen giøre riig, Hans hellig Engl' at være liig, Kyrieleis.
✂ [7] Sligt har hand giort, vi kand der paa Hans store Kierlighed forstaa, Hver Christen Mund ham derfor veed Ald Lov og Priis i Ævighed, Kyrieleis.
D. Mort. Luther.✂ ET Barn er fød i Bethlehem, Bethlehem, Thi glæder sig Jerusalem, Halleluja, Halleluja.
✂ [2] Hand lagdes i et Krybberom, Krybberom, Ey Ende har hans Herredom, Halleluja, Halleluja.
✂ [3] De Viis' aff Østen komme der, komme der, Guld, Mirr' og Røgels' offret hver, Halleluja, Halleluja.
✂ [4] Hand fødes aff en Jomfru skær, Jomfru skær, Foruden Mand hans Fødsel er, Halleluja, halleluja.
✂ [5] Vort Kiød og blood hand paa sig tog, paa sig tog, U-skad af Diev'len blev hand dog, Halleluja, halleluja.
✂ [6] I Kiød og Blood er hand os liig, hand os liig, I synden er hand os u-liig, Halleluja, halleluja.
✂ [7] Os alle giør hand sig og liig, sig og liig, Og føer os saa til Himmerig, Halleluja, halleluja.
✂ [8] For denne samme Naades Tiid, Naades Tiid, Skee ævig Lov dend HErre bliid, Halleluja, halleluja.
✂ [9] Lov Priis og Ær' i Ævighed, Ævighed, Skee dend hellig Trefoldighed, halleluja, halleluja.
✂ ALd dend gandske Christenhed, Priiser Guds Barmhiertighed, For hans store Kierlighed, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias. Gabrielis Ord de er' fuldkommen nu, Eja, Eja, En Jomfru 103 har et Foster fød, Som Gud Fader haffde jæt, i fordum Tiid. Nu er fød en Frelsermand, (en Frelsermand) i Israel, Aff en Jomfru, som os sagde Gabriel.
✂ [2] Konningen aff Himmerig, Kom her ned til Jorderig, Til at giøre os sig liig, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
✂ [3] Ald det gandske Adams Kiøn, Vaar fortabt, Guds een'ste Søn Har løst os ud fra Syndsens Løn, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
✂ [4] Diev'len haffd' os alle fat, Med sin Løgn til ævig Nat, Christus har ham knused plat, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
✂ [5] Kommen er dend salig tiid, Som Propheten skrev med fliid, Thi Guds Søn er kommen hid, Det er nu skeet som spaad hafde Esaias. Gabrielis Ord etc.
✂ [6] Hvo som Guds Søn vil forsmaa, Og ey effter Ordet gaa, Hand kand aldrig Naade faa, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
✂ [7] Hvo fra Synd vil give sig, Og Gud bede inderlig, Hand faar Naad' og Himmerig, Det er nu skeet som etc.
✂ [8] Det har Christus os fortient, Der til har ham Gud udsendt, Thi vor Magt er ey bevendt, Det er nu skeet som etc.
✂ [9] Derfor bør os takke Gud, Frygte ham og hold' hans Bud, Hand aff Nød os hielper ud. Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.
Dend signede Dag er os beteed, i sin egen Tone, anderledes oversat.
✂ DEnne Glædes Dag er stoor, Jesse Rood dend grødes, Himlens Konges Søn et Noor Aff en Jomfru fødes; Barnet det er underligt, Aldrig saaes der noget sligt, || Paa hans Mandoms vegne, Hans allmægtig Guddoms stand Kand paa Jorden ingen Mand, Med Fornuft udregne.
104✂ [2] Moder hun er Datter her, Sønnen hand er Fader, Hvo har hørt slig seldsom Fær, Gud sig føde lader, Svenden hand en Herre er, Og tilstede her og der, Hersker alle vegne, Ingen sted ham fatte kand Himlen og ald Verdens Land Kand ham ey indhegne.
✂ [3] Hand er fød i Mørkheds Land, Som er Lyvsens HErre, Hand i stalden hvile kand, Som er Jordens Ære! Og hans haand dend svøbes foort, Som dog har ald Verden giort, Og er uden lige! Hand i Krybben veener sig, Som kand tordne mægtelig, Og til Himlen stige.
✂ [4] Mod Naturen Lillien Rosen aff sig skyder, Saa mand undrer denne Green Aff en Jomfru bryder, Dend som hun til Verden bar, Hand for Tiden fødder var, Himlens ævig' Ære, Hun aff hendes reene Bryst, Melk med Blusel, dog med Lyst, Gav dend gamle HErre.
✂ [5] Som et Glar ey fanger Meen Udaff || Solens strime, Saa er hun en Jomfru reen, Fra dend Fødsels Time; Salig er dend Moder vist, Og det Liv som fødde Christ, Gud og Mand tillige, Salig er det kydske bryst, Som har JEsum til sig kryst, Og ham holdt ved lige.
✂ [6] Der ald Verden Paabud fik, Skat og Tyng' at give, Da dend svangre Jomfru gik, Sig at lade skrive, Midlertiid i Bethlehem Kom ald Verdens Frelser frem, Hand som os indskriver I dend store Livsens Bog, Og aff alle haarde Aag Ævig Frihed giver.
✂ [7] Engelen forkynder saa, Hyrderne hos hiorden, At de skulle vogte paa Himlens Gud paa Jorden, Som er fød i denne Nat, Ligger dog i Krubben plat, Svøbt i ringe Palter, Er dog Gud for Engle-Koor, Og for dem paa Jorden boer, Alle Ting forvalter.
✂ [8] Christe, som med egen haand Giorde os aff Naade, Hialp os og aff syndsens baand, Føddes til vor baade, Hierte Gud, vi bede dig, Udslæt synden naadelig, Giør os good' og fromme, Som du || med dit blood og Død, Dyrt har kiøbt fra Synd og Nød, Lad os til dig komme.
* 105✂ VI Christum love hver og een, Guds Søn udaff en Jomfru V reen, Saa viit som Himlens Bue gaar, Fra Sool gaar ned til hun opstaar.
✂ [2] Dend som i Verden alt har skabt, Paatog vort Kiød som vaar fortabt, Hand Kiødet kunde frj ved Kiød, Og skabning sin fra ævig Død.
✂ [3] Det Jomfru Liv det opfyldt blev Ved HErrens Aand som Verket drev, Dend Jomfru som det Foster bar, Hun selv ey vidste hvad det var.
✂ [4] Det kydske Jomfru Liv og Blood, Det blev med hast Guds Tempel good, Enddog hun viste ey aff Mand, Blev svanger ved Guds Ord og Aand.
✂ [5] Dend Jomfru ham til Verden bar, Som Gabriel forkyndet har, Johannes sprang mod ham med Lyst, Der hand laa under Moders bryst.
✂ [6] Hans Seng dend var de bare straa, Hvor paa hand ned i Krybben laa, Med ringe Melk hand føddes der, Som spiiser alle en og hver.
✂ [7] Dend Engle-skare glæddes brat, Og sang Gud Low om Julenat, De Hyrderne dend Tiding bød, At Siælens Hyrde nu var fød.
✂ [8] Gud Fader være Ær' og Priis, Hans kiere Søn disligerviis, Dend hellig Aand der til ogsaa, Skal nu og ævig Ære faa.
D. Mort. Luther.✂ ET lidet Barn saa yndeligt, Er fød for os paa Jorden, Aff en Jomfru reen og hellig, Hand er vor Frelser vorden: Haffde ikke det Barn Manddom taget, Da hafde vi alle blevet fortabet, Hand er vor Salighed eene, Vi takke dig, O JEsu Christ, At du Mennisk' vorden est, Frj os fra Helvedes Piine.
✂ [2] Er denne Tud ey glædelig, Gud bør vi Tak at sige, For Christus ned fra Himmerig, Til Jorden vilde stige: Hvor stoor || 106 er dog dend Ydmyghed, Som HErren selv os haver teed, En Tienner vild' hand være. Foruden synd os vorde llig, Hand der med giord' os ævig riig, Vor Synd hand vilde bære.
✂ [3] Vel dennem som har denne Troe, Og hende ikke rygge, I Himlen de vist skulle boe, Vel dem der paa vil bygge: At Christus haver fyldest giort For os: Der til kom hand og fort, Hid fra sin ævig Fader. Det er et Under meget svar, At Christus vor Mißgierning bar, Og stiller dem os hader.
✂ [4] Dis takker ham ald Christenhed, For denne store Naade, Og beder hans barmhiertighed, Hand vil os frj fra Vaade, Bevare os fra Lærdom vrang, Som vore Siæle giør Forfang, Vor synd hand og vil glemme: Dig Fader, Søn og hellig Aand, Vi bede alle Qvind' og Mand, Hielp du vor Fred at fremme.
Paa dend Anden Juledag.
Over Epistelen, Actor. 6. og 7.
under dend Melodie:
Som
en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
SØde JEsu, Jule-Første,Spiire udaff Jesse Rood,
Vil mand dog saa hastig tørste
Effter dit og dines Blood?
Vi i Gaar blant Engle-Lyd
Sang din Fødsel ind med Fryd,
Skal vi hyle nu og græde,
Og i Dag en Liigsang qvæde?
* 107
2.
Effter du stood op aff Døde,Stephan første Martyr blev,
Hand frivillig vilde bløde,
Med sit Blood sin Troe beskrev!
Hand vaar frisk og uforfærd,
Til at føre Aandens Sværd,
Hvo det torde vedersige,
Motte ham med Blusel vige.
3.
Falske Tungers Slange-BroddeHemmelig paa hannem stak,
Og ved Løgn ham undertraadde,
Det blev ald hans Giernings Tak,
De beløy ham meer og meer,
Som saa tiit i Verden skeer,
HErrens Low og Tempels Ære
Skalke-skiul maa offte være.
4.
Om end Engle-Lyvs og ÆreSkinner aff hans Øye-steen,
Ville de dog Tænder skiære,
Til at knuse ham hans Been!
Hand har Gud i syvn og sind,
Hver aff dem er syvnlig blind,
Deres Øre-hull de stopper,
Og Guds Naade-Vey tilpropper.
108
5.
De paa liannem hart indfalde,Støde ham aff Staden ud,
Hand paa JEsum fast mon kalde,
Mens de banker ham hans hud,
Og slaer med en blodig steen
Hiernen aff hans Hoved-been,
Saulus midlertiid sig glæder,
Træder paa Guds Martyrs Klæder.
6.
Der hand vil til Døden blegneOg har Munden fuld aff Blood,
Beder hand Gud ey vil regne
Denne deres Synde-Flood,
Der med hand i JEsu Troe
Sov hen til Guds ævig Roe!
JEsus os dend Naade kiende,
I slig Troe vort Liv at ende.
Th. Kingo.
Over Evangelium, Mat. 23.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor etc.
1.
VAag op og see,See til Jerusalem,
Hvad Straff og Vee
* 109
✂
Dig skal med Tiden skee
Aff det Barn i Bethlehem!
See, hvor hans Bud er foragt,
Og dend Pagt
Hand dig i Naade vil
Saa gierne byde til!
Du udøes Propheters Blood,
For dit Hierte er begrood
Med et skamløst Overmood.
2.
O Gud og Mand,Svøb mig udi din Barm,
Giv mig Forstand,
Jeg hos dig blive kand,
Under skyggen aff din Arm!
Breed Vingen din til mig ud,
Lad din Brud,
Hves Kiød du paa dig tog,
Ey døe i Syndsens Aag!
Lad din Naades Kluk og Kald
Til din Faarestj og Stald,
Reyse mig aff Adams Fald.
Th: Kingo.
Over Joh. I, v. II. Hand kom
til sine Egne, etc. Under dend
Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
ALle Ting er underfuldeI vor Frelsers Jule-Fest!
Himlen ligger nu paa mulde!
Gud er bleven Jordens giest!
Hand har brudt sin Himmel-Sal,
Ligger ned i Jordens Dal!
Til sit eget Folk hand tragter,
Dog de ham kun lidet agter.
2.
Himlens Ære, Liv og NaadeFører dette Himmel-Noor,
Salighed og ævig Baade
I hans Barm og Hierte boor!
O lyksalig er dend sted,
Hvor hand sætter sine Fied!
Men det hierte saligt bliver,
Som sig til hans Bolig giver.
3.
Fædrene vaar snart forgremmed,Førend du, min JEsu, kom,
Der du kom da blevst du fremmed,
* 111
✂
Saadan vendtes Bladet om!
Dig dit eget Folk forskiød,
Og slet ingen Ære bød,
Neppest fik du Lov at ligge
Som et Barn der gaar at tigge.
4.
Naade-Solen aff dit ØyeSnarer' ey paa Jorden stak,
Før at Mißgunst, Had og Møye
Blev din allerførste Tak!
Satan, som om Jorden løb,
Beed udi dit Barne-svøb,
Og ophidsed sine Hunde,
At de dig fordærve kunde.
5.
Blant din' egne vaar der ikkeEn aff Tj som kiendte dig,
Men de fleeste vilde stikke
Effter dig forræderlig!
Dine Tienere de slog,
Myrdte, hudstrøg og forjog,
Stødte, steened' og bespotted
Og mod dig sig sammenrotted.
6.
Du i deres Barm dig lagdeOg det reene Jomfru-skød,
Der udi de dig mishagde,
Haan og spot dig derfor bød!
112 Satan, sygdom, sorg og synd
Drevst og lægte du med fynd,
Men din Løn blev steen og Avind,
Svøber, Toorne, Kors og Glavind.
7.
Ræven i sin Lure-huleHaver meere sikkerhed,
Ja paa Kvisten vilde Fugle,
End som du paa Jorden veed!
Blant din egen Folke-fær
Er saa faa der har Dig kier,
Hedninge de Dig annamme,
Og giør Jøderne til skamme.
8.
Hierte JEsu, er din LykkeBlant dit eget Folk saa slet,
Kom du da min Siæles smykke,
Jeg vil affstaa ald min Ræt
Til mig selv, og give mig,
Lille søde JEsu, Dig,
Mig vil jeg Dig gandske give,
At Du min igien vil blive.
9.
Siælen dend er dog din egen,Kroppen dannede din haand,
Derfor er din Ræt saa megen,
Baade til min støv og Aand!
* 113
✂
Tag mig da, besid mig heel,
Du min Siæles gandske deel,
I dit Korß og i din Ære
Lad mig din Liv-egen være.
Th:Kingo.
✂ O JEsu Christ som Manddom tog, I reene Jomfru-Live, Stoor Kierlighed dig der til drog, Vort haab du vilde blive, Du saaest vor synd og store Nød, At os stod for dend ævig' Død, Og Helved stod os aabet.
✂ [2] Det lodst du da forbarme dig, Og kund' ey lenger lide, At Satan tog os saa med sig, Du derfor vilde stride, Gaffst dig saa her i Verden ned, Og giorde os en ævig Fred, Alt med din Død og Pine.
✂ [3] Fra dig og dette Budord kom, At vi skal Troen vare, Thi du est eye-good og from, Og vilt os alle spare, Om vi vor Troe der sætte paa, At det skal med os være saa, Som du os siger fore.
✂ [4] Du vorden est vor Broder kier, Os til stoor Priis og Ære, Og altid vil os være nær, Hvad kand vi meer begiære, Er det os ikke en stoor Løn, Vor Broder er || Guds een'ste Søn, Hvo kand os nu fordærve?
✂ [5] Priis være dig ævindelig, Som os dend Gunst beviiste, Vi være maa Guds børn med dig, O kiere Broder Christe, Saa maa nu hver Mand være glad, Og takke Gud i allen stad, Hand er vor kiere Fader.
✂ Til denne Dag henhører og efterfølgende Psalmer.
✂ Maria hun er en Jomfru reen, etc. pag. 117.
✂ Ald dend gandske Christenhed, etc. pag. 124.
✂ Lovet være du JEsu Christ, etc. pag. 121.
✂ Gud Fader og Søn og hellig Aand, hannem bør etc. p. 91.
*Paa dend Tredie Juledag,
Over Epistelen, Tit. 2. v. 11. til
Enden.
Under dend Melodie:
Dend signede Dag er os beteed, etc.
1.
GUds Naade-Lyvs og salighed,Som Solen sig udspreder,
Og giør paa alle hierter meed,
Der sig for Gud udbreder;
Dend tugter os at vi skal gaa
Og Verdens Lyster spytte paa,
Vi JEsu Børn maa være,
Paa Dyd og Tugt at legge vind,
Saa vi maa følge hannem ind
I Himlens ævig Ære.
2.
Ah at vi paa vor Jule-VagtAarvaagne kunde være,
Og give paa vor JEsum agt,
Vort hierte til ham bære,
At vi med Troe, med Bøn og Raab,
Vor Saligheds det herlig haab
Undfange kand med Glæde,
Som tog sig paa vort syndig Kiød,
At Urætfærdighed og Død
Hand under kunde træde.
* 115
3.
Hand med sin Guddoms hellighedVil rense os og give,
Vi for hans Fødsel, Blood og Sved
Hans Eyedom skal blive,
Hvorfor hand og til Troens Frugt,
Sig til en sød og herlig Lugt,
Ved Aanden os skal styrke,
At ey vi eene med vor Mund,
Men virkelig aff hiertens grund,
I Kierlighed ham dyrke.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Joh. 21.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gieming etc.
1.
HVor tryg en VeyEst du, O JEsu sød,
Siig ikke Ney,
Min siæl, og skub dig ey,
Om det galdt dit Liv og Død!
Gak du kun foort hvor hand vil,
Og see til,
Du bliver taus og tyß,
Og giver Korset Kyß!
Naar kun JEsus Formand er,
Og din Byrde med dig bær,
Vel er da din Reyse-Fær.
* 116
2.
O JEsu blivMin Vandrings Rette-snoor,
Din Naade giv,
At jeg i dette Liv
Mister ey dit Foode-spoor!
Tag, JEsu, mig ved din Haand,
Lad din Aand
Oplyvse mine Trin,
Med Naadens Sole-skin,
Jeg i dine Fied kand gaa,
At jeg under Korset maa
Ævigt Liv og Ære faa.
Th. Kingo
Over Høyesangens I. Cap.
3. Vers.
under dend
Melodie:
Jeg vil din Priis udsiunge, etc.
1.
MIn Sool, min Lyst, min glæde,Min JEsu, hiertens Ven,
Hvor længes jeg at træde,
Og komme til dig hen!
Jeg har en Jule-sanig
I Hiertet dig at yde,
Som skal med Tak udflyde,
Hielp selv min Troes gang.
117
2.
Mens Ah! de Verdens BommeOg Bolte hindre mig,
Jeg ey saa rask kand komme
Til, søde JEsu, Dig!
Her legges steen og stød
For Foden alle stæder,
I dig jeg mig dog glæder,
Og maa mig længes død.
3.
Mand siger mig, Du liggerI Krubbe, Høe og straa,
Kun liig en usel Tigger!
Jeg dig dog gierne saae!
Nu siger mand, hvad kand
En arm hos arme giøre?
Dog hviskes i mit Øre,
Du est aff anden Stand.
4.
Mand siger, at Dig følgerKun Korß og Kummer med,
Og at mand gaar i Bølger,
I dine Fode-fied!
Ja Død og Satan til,
Sampt Verdens mægtig skare
Vil sætte dem i Fare,
Som Dig opsøge vil.
118
5.
Sligt mig vel meget hindrerOg ißner mig mit Blood,
Dog er der lit der lindrer
Mig ved min Hierte-Rood;
Jeg veed ey hvad det er!
Det er en Lyst og Længsel
At følge Dig, om Trængsel
Mig end til Døde skiær.
6.
Du seer dog hvad mig brekker,Jeg intet kand formaa,
Min egen Krafft ey strekker
Til Himmel-høyt at gaa!
Saa drag mig effter Dig!
Du skalt ey bruge Svøbe,
Jeg villig nok vil løbe,
Naar du kun hielper mig.
7.
Lad komme Korß og Klemmer,Sverd, Øxe, Baal og Ild!
Lad Satan og hans Lemmer,
Og Verden blive vild!
Drag mig kun, JEsu, foort!
Det er jo dog en Glæde,
Til Livet at indtræde,
Igiennem Dødsens Poort.
Th:Kingo.
Under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
LOv og Tak og ævig Ærekee dig, O Guds hierte Søn,
Som en Tiener vilde være
Kommen udaff Davids kiøn!
Søde JEsu, lær du mig
At jeg vandrer rettelig
Og i dine Fodspor træder,
Ja udi din Vey mig glæder.
2.
Lad mig aldrig dig forsage,Om end Kors og Kummer mig
Skal i denne Verden plage,
Men at Jeg dog Hiertelig
Elsker dig indtil min Død,
Og forsukrer ald min Nød
Med din Fødsel, Død og Smerte!
Tag dem aldrig fra mit Hierte.
Th:Kingo. * * 120
✂ Her hen hører og disse Psalmer
✂ Fra Himlen høyt kom vi nu her, etc. pag. 118.
✂ HErre Christ Gud Faders enbaarne Søn, etc. pag. 89.
Paa dend Søndag imellem
Juuledage og Ny Aars Dag.
Over Epistelen, Gal. 4.
Under dend Melodie:
HErre JEsu
Christ ald Verdens Trøst, etc.
1.
VI vaare under Lovens stand,Som Unge Myndling' ere,
Der vel til deres Gods og Land
En Sønlig Ræt kand bære,
Dog under Pleyemesters Agt,
Og Fædres Testamentes Pagt,
I visse Aar maa være.
2.
Saa vaar i gamle TestamentDe salige Forfædre,
For Børn de vaar aff Gud bekiendt,
Saa vilde hand dem hædre:
Dog vaar de knytt' i Lovens Tvang,
Indtil Gud vilde selv en gang
Sig i vort Kiød fornedre.
* 121
3.
Der Tiden saa fuldkommen blev,Gud da sin Søn nedsendte,
Fød aff en Qvinde Jomfru giev,
Vort Kiød aff hende hente,
Hand slog os løs aff Lovens Aag,
Og hendes Band og Byrde tog,
Men Frihed til os vendte.
4.
Ved hannem har vi Børne-Ræt,Vi Mænd aff Børn kand blive,
Vor Arve-Lod er til os sæt,
Hans Aand skal os indgive
At raabe, Abba Fader, kom,
Hielp dine Børn og Eyedom,
Dig i vor Siæl at skrive.
5.
Vi nu som Tiener' ikke meerOg fremmede skal regnes,
Som Sønner og som Døttre seer
Vi os aff Gud begegnes!
Vort Jule-Barn har det og giort,
At vi til Himlens Fryde-Ort,
Guds Arvinger optegnes.
Th: Kingo. *
Over Evangelium, Luc. 2.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
HØr! Under stoorUdi vor Jule-Søn!
Hans Rygte groer,
Og Simeon hand troer,
Møder med sin hiertens Bøn!
Fald og Fordærvelse skal,
Uden Tal,
De Onde ved ham faa!
Men Fromme skulle naa
Ald Opreyßning ved hans Arm,
Sverdet giør dog Saar og harm
I hans hierte Moders Barm.
2.
Ah! at jeg saa,I Faste, Bøn og Bood,
Med Anna maa
I HErrens Tempel gaa,
See ham i mit Kiød og Blood!
Giv mig at kysse din Mund,
Denne stund,
I Tanke, Troe og Sind,
Kom mig i Hiertet ind!
* 123
✂
At jeg fremmes alt i dig,
Naade, Viisdom idelig
Voxe ved din Aand i mig.
Th:Kingo.
En Anden
Under dend Melodie:
Maria hun er en Jomfru
reen, etc.
1.
VI med forundring daglig maaTil JEsu Kundskab træde,
Og i hans boligs Forgaard staa
Med stoor forundrings glæde,
Hans Krybbe og hans Fødsels sted,
Dend bør vi med
Forundrings Taare væde.
2.
Med Joseph og Maria viMaa vel aff Under sige,
At hand til Verdens Trængsels stj,
Fra Thronen vilde stige
Og Himlens Herlighed affstaa,
For Høe og Straa!
Det Under har ey lige.
3.
Selv Joseph og Maria kandDet Under aldrig glemme,
At de om Barnets Guddoms stand
124 Jo meer og meer fornemme!
Selv Satan ikke denne Rood,
Og Guddoms Flood
Oprykke kand og dæmme.
4.
Med Simeon vi ynske vilAld Naade, Held og Lykke!
Bliv sterk, O lille Kæmpe, til
Din Fiendes Hals at trykke,
Iføer dig Krafft, bliv sterk og stoor,
Du Himmel-Noor,
Du Siælens dyre smykke.
5.
Bliv dennem kun en snuble-steen,Som sig paa dig vil støde,
Lad dennem falde sig til Meen,
Ja blive skændt og øde!
Men reys dem op som paa dig troe,
Dem vil du jo
Med ald din Naade møde.
6.
Men, O Maria, skal din SiælOg tugtig' Hierte finde
Sit Sverd, sit Korß, sin sorrigs Pæl,
Du beste Jordens Qvinde!
Det faar saa gaa som Gud hand vil,
Vær du kun still',
Hand skal dit Saar forbinde.
125
7.
Gid vi med Bønnen Dag og Nat,Med Faste, Graad og Klage,
Som Anna tager JEsum fat,
I alt vor Levnets Dage!
At hand os saa aff ald vor Nød,
Fra Synd og Død,
Vil til sin Glæde tage.
Th: Kingo.
✂
Til denne Søndag kand og bruges
disse Psalmer.
✂ Fra Himlen høyt komme vi nu her, etc. pag. 118.
✂ Nu er fød os JEsus Christ, etc. pag. 120.
✂ Maria hun er en Jomfru reen, etc. pag. 117.
✂ Ald dend gandske Christenhed, etc. pag. 124.
Paa Nyt Aars Dag.
Over Epistelen, Gal. 3, 23. 29.
Under dend Melodie:
Guds
Godhed vil vi priise, etc.
1.
HVor kand vi Gud fuldpriiseMed hiertens Takke-sang,
Som gav os Lov og Liise
Fra Lowens haarde tvang!
Der Troens Sool og Dag
Begyndte at oprinde,
Med JEsu Fødsels Minde,
Til Saligheds Behag.
126
2.
Guds Pagt sig fordum tegnedUdi vor Forhuds Blood!
Nu Ordets Dug er regned
I Daabens reene Flood,
Hvor JEsus hand os toer,
Som lod sig selv omskiære,
Til Lowens siste Ære,
Hvis skygge der med foer.
3.
Bort da med Lowens SæderOg hendes strenge Tugt!
Thi JEsus hand os glæder
Med Evangeli-Frugt,
At alle de som troe,
Og i hans Navn er døbte,
Er ved hans Blood gienkiøbte
O søde Siæle-Roe!
4.
O JEsu, vi dig æreTil Himlens høye Top,
For du dig lodst omskiære,
Og bandt saa Lowen op!
O blodig Nyt-Aars Søn,
Lad dine blodig Taare
Trøstfylde hver vor Aare,
O JEsu, hør vor Bøn!
Th:Kingo. *
Over Evangelium, Luc. 2.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
VElkommen hid,I søde JEsu Navn,
Du Nyt-Aars Tiid,
Oprind os good .og bliid,
Til vor Siæls og Legems Gavn!
Lad Fredens Sool i det Aar,
Nu omgaar,
Omskinne Jordens Bold,
Med Fred saa mangefold!
Gid i HErrens Frygt vi maa
Jordens rige Frugter faa,
Og aff Synden daglig staa!
2.
Kom Siæl, ah kom,At du i JEsu maa
See dend Guds Dom,
Hvordan de skar ham om,
Og hvad Navn hand monne faa!
Ah, holdt dig nær til dend Flood,
I hans Blood,
Som læger ald din Brek,
Og toer din Synde-sek,
At du bliver skiær og hvid,
Fra din synd og skam befriid,
Til dend ævig Nyt Aars Tiid!
Th:Kingo.
En anden Nyt Aars Sang,
Under dend Melodie:
Guds Godhed
ville vi priise, etc.
1.
DEt gamle Aar har Ende,Det Ny Aars klare Sool
Begynder alt at rende
Paa HErrens Himmel-stool!
O Gud vi takke dig,
Vi kand i Fred og Glæde
Udi dit Tempel træde,
Med Sundhed hver for sig.
2.
Din Kirke med dit ØyeDu haver vogted vel,
Og givet os til nøye,
For vores arme Siæl,
Dit reene Livsens Ord,
Med begge Sakramenter,
Og lagt os Himlens Renter
Ind paa dit Naades Bord.
3.
Vor Konges Huus og Throne,Og høye Konge-Blood,
Hans Scepter og hans Krone,
Dend store Konge-Rood
129 Endnu i Blomster staar!
Vor JEsus give Lykke
Til Kongens Huses Smykke,
I alle Verdens Aar.
4.
Hver Stand i Kongens LandeEndnu er vel ved Magt,
Ulykkens Ild og Vande
Er demped og nedlagt!
Sverd, Pest og Hungers Nød
Saa hart har ikke plaget,
At de har foraarsaget
Flugt, Fengsel eller Død!
✂ Merk: Naar Kriig har indfaldet, kand dette Vers siunges, men ellers udelukkes.
5.
I Krigens store LueDu førte Kongens Sverd,
Og spendte ham sin Bue
Udi hans Ledings-Fær!
Dig sterke Zebaoth
Vi derfor ville priise,
Giv frem ad Fred og Liise,
Med alt det som er got.
✂ I lige maade siunges og dette, naar smitsom Sygdom har grassered.
1306.
Dend smitsom Syges Aande,Dend hielpeløse Pest,
Som giorde megen Vaande,
Og Døden bad til Giest,
Dend er nu dreven hen
Ved HErrens hielp og Hænder,
Vi det med Tak erkiender,
Som leve nu igien.
✂ Naar Dyrtiid haver været, kand siunges dette Vers:
7.
Dend Hunger som der trengdeSaa mangen Siæl i Fior,
Da du din Brødkurv hengde
Høyt op fra mangens boord,
Til hannem synes nu,
At du aff dine Gaver
Velsignelser tillaver,
Og kommer os ihu.
8.
Enhver som i dit TempelI Dag er kommen ind,
Vi bær din Naades stempel
Paa Legem, Siæl og sind!
Tak for hver Naade-stund,
Som du os haver givet
Til at forbedre Livet,
Tak, Tak aff hiertens grund.
131
9.
Lad Tidens Hiul omdrive,Lad vexles Dag og Nat,
Men lad, O Gud, os blive
Fast paa dit Hierte sat!
I Jesu Christi Navn,
Lad Aaret til os bære
Alt hvad dit Navn kand ære,
Og tiene til vort Gavn.
Th. Kingo.
✂ GUds Godhed ville vi priise, Vi Christne store og smaa, Med Sang og Aandelig Viiser, Hannem altid takke saa, For sine Velgierninger, Hand dette Aar forgangen Beviiset haver mangen, Som vel befundet er.
✂ [2] Først lader os betragte Den HErres store Miskund, Og ikke saa ringe agte Hans velgierninger mangelund, Men altid tenke der paa, Hvad hand i Aar haver givet, Til Føde og at klæde Livet, Riig, Fattig, store og smaa.
✂ [3] Embeder, Skoler og Kirker Beviiser good Rolighed og Fred, Baade Unge og Gamle bespiiser, I dette Land og sted, Udaff sin milde Haand, Sin Godhed haver hand os givet, Fordervelsen haver hand bortdrevet Fra disse stæder og Land.
✂ [4] Hand haver os bevaret, Aff Faderlig Gunst og Naade, Men haffde hand os betalet, Effter vor Synd og Daad, Med lige Straff og Pine, Vi haffde lenge siden været øde, Af Sorrig og skade døde, Hver for Mißgierninger sine.
✂ [5] Effter en Faders Hierte, Er hand os naadig vist, Naar vi vor Synd begræde, Og troe paa JEsum Christ, Uden ald skrømpterj, Forlader hand os Brøden, Formindsker der til Møden, Staar os saa trolig bj.
132✂ [6] For saadan din Mildheds Gaffver, O Fader i Himmerig, Som du os givet haver, Priise vi dig inderlig, I JEsu Christi Navn, Vi bede dig saa saare, Giv os et Fredeligt Aare, Dig til Ære og os til Gavn.
Paul: Eberus.Under dend Melodie:
JEsu søde Hukommelse, etc.
✂ JEsus i Hiert' og Mund er sød, JEsus en Hielper sand i Nød, JEsus er Siælens Lyst i brøst, JEsus en Synders beste Trøst.
✂ [2] JEsus de Armes Forsvar bliid, Jesus fortrængdes haab og Liid, Jesus de svages Leve-Rood, JEsus de siuges Raad og Bood.
✂ [3] JEsus er Kongers Krone skiøn, Jesus de Blindes Lyvs og Løn, Jesus Skibbrudnes Klippe stærk, Jesus formilder Hiertens Værk.
✂ [4] JEsus hver fattig giver Brød, Jesus er Troens Rood saa sød, Jesus er Kongers Prydelse, JEsus vor søde Frelsere.
✂ [5] JEsus et Maal at løbe til, JEsus hand alle frelse vil, JEsus er Vandrings-Folkes Vey, JEsus bedrøver sine ey.
✂ [6] JEsus dend høy'ste Værdighed, Jesus dend største Kierlighed, JEsus en ræt Lyksalighed, JEsus dend beste nogen veed.
✂ [7] JEsus ald sødheds stemme good, JEsus ald Magtes Grund og Rood, JEsus Forstands begyndelse, JEsus ræt snildheds stifftelse.
✂ [8] JEsus hand er de Godes Trøst, JEsus en Hielp i Nød og brøst, JEsus de Frommes Tæring good, JEsus sit Liv hand for os lood.
✂ [9] JEsus en salig Vey og Gang, JEsus en ævig Glæde-Klang, JEsus dend høyste Konge stoor, JEsus hver Hungrigs Mad paa Boord.
✂ [10] JEsus ald Frygt med Fred giør mæt, JEsus dends Lyvs ham elsker ræt, JEsus en Lædsk' i Siælens Kriig, JEsus dend Armes Medgifft riig.
133✂ [11] JEsus Anfører for en hver, JEsus Fortornes Lygte er, JEsus de Syges styrke sand, JEsus mod Tørst ræt Kilde-Vand.
✂ [12] JEsus et Haab i Angst og Sorg, JEsus de Faderløses Borg, JEsus dend Kong' at troe oppaa, JEsus et Slot os frelse maa.
✂ [13] JEsus vor Lærdoms Regel her, JEsus vor rætte Mester er, JEsus en sød Music || og Lyd, JEsus ald Sang, ald Glæd' og Fryd.
✂ [14] JEsus vort Huuß i Verden her, JEsus vor Brudgom hissed er, JEsus vor Broder Gud og Mand, JEsus vor trygge Ven forsand.
✂ [15] JEsus vor eene Salighed, JEsus vor eene Rolighed, JEsus vor eene styrk' og Krafft, JEsus vor Lives Rood og Safft.
✂ [16] JEsus vor høyste Sødhed er, JEsus vor Himmels Manna kier, JEsus vor søde Drik og Viin, JEsus vor Sukker sød og fiin.
✂ [17] JEsus er ald vor Værn og skiold, JEsus vor Forsvar mod ald Vold, JEsus vor styrke og vor Pragt, JEsum vi dyrke bør aff Magt.
✂ [18] JEsus er Kierlighedens Pant, JEsus Liffs Alter uden Tant, JEsus vor Gud som gaar aff savn, JEsus et mildt og lystigt Navn.
✂ [19] JEsus en Stierne lyvs og skiøn, JEsus vor Nyt Aars Gafve kiøn, JEsus vor hellig Klippe fast, JEsus vor skygg' i heed' og brast.
✂ [20] JEsus de Dummes Maal saa reen, JEsus os klæder uden Meen, JEsus vor Forsvar er alleen, JEsus dend beste Ædelsteen.
✂ [21] JEsus vor Hyrd' og Fader mild, JEsus vor Heldt og Kiempe gild, JEsus vor Mand og Brudgom kiær, JEsus os Himmel-Glæde bær.
✂ [22] JEsus det søde Viintræ good, JEsus det Livsens Vand og Flood, JEsus vor Ær' og Værdighed, JEsus vor Lærer og Prophet.
✂ [23] JEsus udaff Abrahams Blood, JEsus aff Jesse Æt og Rood, JEsus vor Livsens Vey og Ven, JEsus vor Poort til Himmelen.
✂ [24] JEsus vor Gud og HErre er, Jesus sin Faders Billed bær, JEsus befrir af Satans Aag, JEsus os ævig Liv hiemdrog.
* 134✂ [25] JEsus er baade Gud og Mand, JEsus Immanuel forsand, Vor JEsus End' og Anfang er, JEsus det bæste eyes her.
✂ [26] Ey meer kand tænkes glædeligt, Ey meer kand næffnes tækkeligt, Ey kand forklares søder' Ord, End nu om JEsu Navn er giord.
✂ [27] Ey meer kand favnes ypperligt, Der ey forhværves noget sligt, Som JEsus vores Frelser good, Naar vi ham falde vil til Food.
✂ [28] Hvad kand vi naa saa fast og sterk, Hvor er at loffv' et større Verk, Hvem kand vi høyer' ære her, End dette Barn, som Guds Søn er?
✂ [29] O JEsu, vær Du JEsu min, O JEsu lad mig være din, O JEsu vær Du min Tilliid, Saa har jeg nok til ævig Tiid.
✂ [30] JEsu med Faderen og Aand Skee Priis og Ær' i alle Land, Du hellige Tre-eenighed Skee Lov og Tak i Ævighed.
En Anden, Siunges som:
Nu er fød os JEsus Christ, etc.
✂ GUD vor Fader Søn og Aand, Giv os alle Qvind' og Mand Et got Fredeligt Nyt Aar, Som uden Synd og sorg affgaar, Saa glædelig.
✂ [2] Ingen lever Fredelig, Uden hand har Gud med sig, Som beskiærmer ham hver || stund, Thi ynske vi aff Hiertens Grund, Guds Naad' og Fred.
✂ [3] Gud giv Ordet fremgang sand, Reent at lyd' i alle Land, Uden Tant ræt flittelig, Hver effter det maa skikke sig, Med Ærlighed.
✂ [4] De som os det lære skal, Ynske vi Guds Naade ald, De maa giøre det med fliid, Forarge ey, men lefv' altiid Rætsindelig.
✂ [5] Øffrighed vi ynske saa, At de Magten bruge maa Viiselig med Troe og fliid, Gud til Ære allen Tiid, Og hver til Gavn.
135✂ [6] Undersaat' og meenig Mand Ynske vi Guds Naad' og Aand, Gud at frygt' og være troe, Og lefve saa med Glæd' og Roe Samdrægtelig.
✂ [7] Hvert et Huuß vi ynske saa, Alt kand skikkelig tilgaa, Og at lykkes Gud til Priiß, Mand og Qvinde ligerviiß Til Lykk' og Gavn.
✂ [8] Tiunde Gud regiere saa, At de flittig tienne maa, Findes lydig, huld og troe, Saa de i Himmerig maa boe, Ævindelig.
✂ [9] Manden med hans Egte-Viiff, Frj fra Trette, Had og Kiiff, Giv dem begge Mood og Sind, Paa HErrens Frygt at legge Vind, I Kierlighed.
✂ [10] At de Unge frygter Gud, Og adlyder HErrens Bud, Voxer i Dyd og Forstand, Det giv dem Christ vor Frelsermand Saa naadelig.
✂ [11] De dem tugte skal med fliid, Giffve Gud sin Naade bliid, Dem at hold' i Ær' og Tugt, Foragt dem ey, men lefve smugt, Med HErrens Bud.
✂ [12] Unge Folk som voxne er, Giv din Naade, HERRE kier, De maa lefve kydskelig, Og fra Kiøds Lyst vogte sig, I Tugtighed.
✂ [13] Syge Folk og skrøbelig', Hielp at lide taalelig, Giør Du dem paa Siælen sund, Og vær dem naadig hver en stund, For Godhed din.
✂ [14] Fristelser og største Trang, Sorg, Forfølgelse og Tvang, Skienker Verden mange her, Men hielp dem naadig, HErre kier, Og trøste dem.
✂ [15] Fattig Folk i deres Nød, Giv got taal || og daglig Brød, Giør dem got til Liv og Siæl, Som du det veedst ræt gandske vel, O naadig Gud.
✂ [16] Embeds-Folk som nære sig Aff Arbeyde rædelig, Giv dem Lykk' og Salighed, At vogte sig med flittighed, Fra Falsk og Svig.
✂ [17] De som haffve stoor Riigdom, Giv at de sig tænke om, Gods at bruge rettelig, De kund' i Troen være riig, For dig vor Gud.
136✂ [18] Hver Mand giøre got og Gavn, Hielpe hver i JEsu Navn, Dem som trænge haardelig, Gud vil det lønn' i Himmerig, Til ævig Tiid.
✂ [19] Hver som søger Himmerig, Hielp at hand omvender sig, Tilgiv synden, vær ham bliid, Hand maa vogte sig med fliid, Fra Synd og Last.
✂ [20] GUD lad os her leffve saa, At vi ham behage maa, Holde Troe og Kierlighed, Og lefve saa med Glæd' og Fred, I Ævighed.
✂ [21] Holdt os ved din høyre Haand, Løs os aff vor synders baand, Giv os all' et got || Nyt Aar, Som uden Synd og sorg affgaar, Saa glædelig.
Paa dend Søndag imellem
Nyt Aar og Hellig Tre Konger.
Epistelen Rom. 3. vers. 19. til det 23.
under dend
Melodie:
Dend signede Dag er os beteed, etc.
1.
HVad skal vi nu med Lovens AagOg hendes haarde Knude?
Dend søde Evangeli-Bog
Dends Krampe har lukt ude!
Dem Gud tilforn skrev Lowen for,
Og tvingde med slig haarde Kor,
Til Lowen vaar de bundet!
Nu stikker ey vi meer der i,
Vort Jule-Barn har giort os frj,
Vor Frelse har vi fundet.
* 137
2.
Lad nogen Mund ikkun bestaa,At Lowen ham kand give
Rætfærdighedens Klæde paa,
Hand skal tilstopped blive!
Thi intet Kiød rætfærdigt er
For Gud ved Lowens Gierninger;
Men dend som ræt skal gieide
Maa uden Lowens Pukken gaa,
Og skal aff JEsu bloodig' Aae
Igiennem Troen velde.
3.
O JEsu, Du os selv bereedMed Troe og Haabets Glæde!
Din Uskyld og Rætfærdighed
Os gandske overklæde!
At naar vi fodres for din Dom,
Og Lowens Blader veltes om,
Vi da, mens vi har levet
Har ved din Pines Krafft og Fynd
Faat Naade-streg paa ald vor Synd,
Som med dit Blood er skrevet.
Th: Kingo. *
Over Evangelium, Matt. 2
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor etc.
1.
KOm, JEsu, nuHerodes hand er død,
Som laa paa Tru
Blodgierig og ublu,
Kom nu hiem, hand er forød!
Stat, Joseph, op, lav dig til,
Gud hand vil
Du skalt med Barnet gaa,
Hans Moder ligesaa,
Hen til Ißrael din Æt,
Est du der ey vel nok sæt,
Gak da hen til Nazareth.
2.
O JEsu, somUdi Landflygtighed
Paa Jorden kom,
Foragt og Fattigdom
Her i Verden for mig leed,
Sødeste Gud, kom ihu
At jeg nu
I Verden fremmed er,
Og har ey hiemme her!
Tænk paa mig og hielp mig frem,
Med din Naade mig ey glem,
Føer mig til mit rette Hiem.
Th. Kingo.
En Anden
Under dend Melodie:
Jeg veed et ævigt Himmerig,
etc.
1.
VOr JEsus aff LandflygtighedHiemreysen har i sinde,
Thi Døden slog Herodes ned,
Som paa hans Død lood spinde.
2.
Udi fuld glad og good en DrømEn Engel Joseph vakte,
Og sagde ham, at Dragens strøm
En liden Grav betakte.
3.
Stat op, O Joseph, siger hand,Din Fæstemøe skal følge,
Som fødde JEsum Gud og Mand,
Nu sattes Modgangs Bølge.
4.
Reys du kun hiem, om end dig skiærI Sindet nogen qvide,
Omskiønt at Arkelaus bær
Sin Faders Sverd ved side.
140
5.
Der er dog end en liden Plet,Hvor du kandst boe og bygge
Udi det ringe Nazareth,
Der faar du skiul og skygge.
6.
O JEsu, naar jeg tænker paaDin Flugt, din Sorg og Møye,
Da flyder mig saa salt en Aae
Paa Brystet fra mit Øye.
7.
Dog trøstes jeg, fordi Du fikEgypten under Foode,
Hvor før dit Folk i Trældom gik,
Og dem var slet til Moode.
8.
Jeg er, O JEsu, som Du seer,En arm Udlending bleven,
I Verdens Trældom, Dynd og Leer,
Viit fra din Himmel dreven.
9.
Dog henter Du mig hiem igienTil din saa søde Hvile,
Min Sorg med Tiden slides hen,
Du til min Hielp skalt ile.
141
10.
Og om en Sorg i Verden skalDen anden Haanden rekke,
Saa kand dog Du min Jammers Tal
Forlindre og forstekke.
11.
Und mig et ringe Nazareth,En liden rolig Rede,
Hvor Jeg aff Gud kand blive mæt,
Og JEsum kun oplede.
12.
Saa skal Jeg da i Fryd og Roe,O JEsu, Dig omfaune
I Himlens rette Hiem og Boe,
Der skal ald Sorrig staune.
Th: Kingo.
Dend anden Kong Davids
Psalme, under dend Melodie:
Jeg
beder dig min HErre og Gud, etc.
1.
HVi samler sig den Hedensk MagtMod Christina og hans Rige,
Hvad Daarlighed har de i agt,
De ey for Gud vil vige?
Hvi ere dog de kloge Mænd
Og Verdens store Hanse
Saa gandske fra alt got bortvendt,
Og intet mere sandse.
142
2.
Ved dennem selv de sige tør,Hvad skal vi ham adlyde?
Et Haar det ikke skade giør,
At vi hans Budord bryde!
Thi lader os hans haarde Baand
Aldeles sønderslide,
Det staar udi vor egen Haand,
Om vi det Aag vil lide.
3.
Men hand som udi Himlen boerKun leer ad disse Griller,
Bespotter det som støv og Jord
Saa daarlig sig indbilder!
Hand ogsaa skal i rette Tiid
Med Grumhed dem tiltale,
Og lønne dem for saadan Iid,
Med ævig Ild og Qvale.
4.
Guds Raad staar fast, og andet erEnd slige Jorde-Mider
I deres Hu og Tanker bær,
Og taabelig paalider:
Til mig Messiam har hand sagt,
I Dag Jeg dig født haver,
Dig, dig min Søn jeg har tillagt
Til Eye disse Gaver.
5.
Dend gandske Verdens Folk og KredsSom eget skal du nyde,
Du skalt regiere allesteds,
Dig alle skal adlyde:
143 Dit Ordes Jerne-Kiep skal gaa
Blant dem som blant hin Kruse,
I qvas og smaa dem nederslaa,
Og gandske sønderknuse.
6.
Thi værer viiß' I Konger, I,I Mægtige paa Jorden,
Og søger til dend rette Stj,
Som Eder viist er vorden,
Med Frygt Gud tiener allen stund,
Med Bevelse jer fryder,
At I maa finde hans Miskund,
Som alle Fromme nyder.
7.
Hans Søn med ydmyg Kysses IidI Troens Krafft undfanger,
At hand maa blive eder bliid,
Og I alt Ont undganger,
Mens I endnu paa Veyen er,
Undfly'r hans grumme Vrede,
Som tændes dennem til Ufær,
Der Sønnen ey tilbede.
8.
Som ey har ham for deres Roe,Hans Trøst og Hielp forgiette,
Og ikke deres Haab og Troe
Paa ham alleene sette,
Men tryg og salig er dend Mand
Som fanget har dend Gave,
At hand til hannem altid kand
Sin Liid og Tilflugt have.
M. Joh. Brunßman.
Dend 42. Davids Psalme,
under sin sædvanlige Melodie:
1.
SOm en Hiort med Tørst befangenSkriger efter Kilde-Vand,
Saa giør min Siæl med forlangen
Effter Gud min Frelsermand,
Effter dend levende Gud
Siæl og Hierte tyrkes ud,
Naar skal jeg engang fremtræde
Til at see Guds Aasyns Glæde.
2.
Med min' Øynes salte TaareDag og Nat jeg mætter mig,
Det mit Hierte mest mon saare,
At mand spørger idelig,
Hvor er Gud din Hielp og Trøst?
Derfor er min Siæl udøst!
Har dog Lyst i Flok at gange
Til Guds Huus med Fryde-Sange.
3.
Hvi, min Siæl, vil du dig trykke?Hvorfor bruser du dog saa?
Bij kun effter Gud, din Lykke
Ved hans Seyerverk skal gaa!
Hand skal give visselig
Aarsag nok at takke sig,
For sit Ansigts Hielp og Ære,
Ihvor slæt det nu mon være.
* 145
4.
Derfor er mig Gud i Tanke,Mens jeg er i Jordans Land,
Og fra Hermons Bierg maa vanke
Hen til Misars Høy paa stand,
Hvor et Svelg det andet naar,
Og en Bølge anden slaar,
Ja et Liud aff Modgangs Sluser
Mod min Siæl med Grumhed bruser.
5.
Alle dine sterke StrømmeOg de store Floders Magt
Over mig tilliige svømme,
Dog har mig min Gud tilsagt,
At hand mig om Dagen vil
Hielp og Redning sende til,
At jeg skal om Natten siunge
HErrens Low med Hiert' og Tunge.
6.
Gud, min Klippe, vil jeg sige:Hvorfor haver du mig glemt?
Hvi gaar jeg saa sørgelige,
Og aff Fienden ilde klemt?
Det er ald min Siæles Meen,
Og et Moord i mine Been,
At de mig til haanhed raaber,
Hvor er Gud, paa dend du haaber?
7.
Hvi, min Siæl, vil du dig qvæle,Og dog storme mod mig saa?
Bii Guds Tiid! hand skal ey dvæle!
Hand og hiertens Tak skal faa:
146 Thi hand lar mit Øye see
Hielp og Naade i ald Vee,
Hand, mit Ansigts Lyvs og Ære,
Ævig skal velsignet være.
✂ VOr GUD hand er saa fast en Borg, Hand er vor skiold og Værge, Hand hielper os aff Nød og Sorg, Der os vil her besværge, Dend gamle onde Aand Er os saa nær paa Haand, Stoor Magt og argelist Hand bruger mod os vist, Har ey paa Jorden lige.
✂ [2] Vor egen Magt er intet værd, Vi snart er overvundne, Dend rette Mand vort Forsvar bær, For ham maa alting bugne, Spør Du ad hvo hand er, Vor JEsu Navn hand bær, Dend HErre Zebaoth, Gud som giør Satan spot, Hand Marken vil beholde.
✂ [3] Det Verden fuld aff Dieffle vaar, Og vilde os opsluge, Dem frygte vi ey ved et haar, Gud kand dem underknuge, Er Verdsens Første vred, Vil || os nu sænke ned, Hand intet dog formaar, Guds Dom hand under staar, Et Guds Ord kand ham binde.
✂ [4] Det samme Ord lar de vel staa, Og der til Utak have, Thi * 147 Gud vil selver hos os gaa, Alt med sin Aand og Gave, Om de tar bort vort Liiff, Gods, Ære, Børn og Viiff, Vi passe ey der paa, De kund' ey meere faa, Guds Rige vi beholde.
D. Mort. Luther.✂ VIl Gud vor HErr' ey med os staa, Naar vore Fiender komme, Vil Gud vor Sag ey tage paa, Og stride os til fromme, Uden hand Ißrael hielper vist, Og selv forstyrrer Fienders List, Da have vi forlaaret.
✂ [2] Hvad Menn'skens Kraft begynde kand, Vi tager ey til Fare, Hand sidder hos Guds høyre haand, Det Raad kand aabenbare, Naar de stoor Viißdom bruge vil, Saa bruger Gud et andet spil, Det staar alt i hans hænder.
✂ [3] De storme baade fiærn og nær, Som de os vilde æde, Til Mord de have ald begiær, Gud mon de plat forgiæde, De som Haffs-Bølger paa os slaar, Og effter Liv og Levnet staar, Gud lad Dig det forbarme.
✂ [4] De straffe os for Kiætterij, Vort blood de efftertragte, Dog sige de sig Christne frij, Og Gud alleen' at agte, O HErre Gud * 148 Dit dyre Navn Er deres skalkheds skiul og Gavn, O naar vilt du opvaagne.
✂ [5] De deres Mund oplade viid, Og os opsluge ville, Lov, Tak, og Priiß skee Gud altiid, Dend Grumhed kand hand stille, Dend Snare vil hand sønderslaa, Dend falske Lære skal forgaa, Det kand de ey forhindre.
✂ [6] O Gud, Du riiglig trøste vil, De sig paa dig forlade, Din Naades Dør ey lukkes til, Fornufft seer ey dend Baade, Hun sig ey trøste kand i Nød, Dog Korsset hafver nylig fød, Hver dend din Hielp forventer.
✂ [7] Vor Fiender ere i din Haand, Der til hvad de mon tænke, Du deres Anslag || vide kand, Lad Vantroe os ey krænke, Fornufft mod Troen fører Krig, Vil ey troe det tilkommelig, Naar du vilt selver trøste.
✂ [8] Du skabte Himmel, Haw og Jord, Det troe vi og bekiænde, Lad skinne klart dit hellig' Ord, Lad vore Hierter brænde I Troens rætte Kierlighed, Og i en fast Bestandighed, Lad Verden murr' og knurre.
* * Justus Jonas.Paa Hellig Tre Kongers Dag,
Eller
Christi Aabenbarelses Dag.
Lectien Esa. 60. v. 1. til det 7.
Under dend Melodie:
Der JEsus haffde sin Prædiken endt, etc.
1.
VÆr trøstig Sion, JEsu Brud,Nok har du grædt og grundet,
O giør dig rede, see her ud,
Dit Lyvs er nu oprundet,
Og HErrens store Herlighed
Din JEsus er nu kommen ned,
Nu har du Spillet vundet!
2.
Vanvittighedens Mulm og MørkEr stoort paa Jorderige,
Folk gaar som i en taaged Ørk,
Veed lit aff Gud at sige:
Men JEsus Verdens Lyvs er seet,
Som i dit Kiød har sig beteet,
Thi skal ald Mørkhed vige.
3.
Hand skal for dem der nu i slumOg Siæle-Blindhed vanke,
Ved Glædens Evangelium
* 150
✂
Oplyse Sind og Tanke,
Saa Hedninge skal efftertraa
Udi det store Lyvs at gaa,
Og salig Trøst at sanke.
4.
Luk Øyne op, giv nøye agt,Hvor Hedninge de komme
Til HErrens store Naade-Pagt,
Blant andre mange fromme,
Som Sønner og som Døttre de
Skal Adgang faa til Gud at see,
O dybe HErrens Domme!
5.
Da skal dit Hierte flyde udI store Glæde-Strømme,
Naar du skal see en Christen Brud
Aff Hedensk Herredømme,
Der skal med Guld og Røgelse
For JEsu Christo sig betee,
Hans Manddom at berømme.
6.
O JEsu, Du som Manddom tog,Hielp os at see og kiende,
At Du os skrev i Livsens Bog,
Gid og vi kunde vende
Vort Guld og Gods, vort sind og siæl
Til alt det Dig behager vel,
Indtil vor sidste Ende.
Th:Kingo. *
Over Evangelium, Matt. 2.
under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning etc.
1.
GAar nu, gaar fremI viise Herrer, gaar!
Jerusalem
Er ey Guds Fødsels hiem,
Der I hannem intet faar!
Gaar fra Herodes, og hen
Strax igien
Til Bethlehem lar staa,
Der pæger Stiernen paa!
Der er JEsus Livsens Træ,
Falder der paa eders Knæ,
Offrer eders Skatte-Fæ.
2.
Viis ogsaa mig,Ved Ordets Stierne Vey
At finde Dig,
Og trøstes hiertelig,
Søde Gud, O slip mig ey
Før jeg dig finder, og maa
Med Attraa
Opoffre gandske mig
I Bønne-Røg og skrig!
Du for Guld skal Hiertet faa,
Graaden skal for Myrrhe gaa,
JEsu, Du det ey forsmaa.
Th:Kingo.
En Anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Jeg beder
dig min HErr' og Gud, etc.
1.
DEt runde Himlens Stierne-TeltSkal og sit Vidne bære,
Om dend Nyfødde Barne-Helt,
Og om hans Guddoms Ære!
En Stierne sig i Østen fandt,
Hvor ved de Viises Øye
Om JEsu Fødsel blev bekant,
Og søgte ham med Møye.
2.
De reyste til Jerusalem,Og vented' ham at finde,
De spurde om hans Fødsels hiern
Og hvor hand hviled inde?
Herodes her forskrekkes ved,
Og Salem lige maade,
Dend Barne-Bøddel tog Fortred
Aff dend som fører Naade.
3.
Her kastes op hvert Blad og Brev,Som vaar om JEsu tegned,
Og udaff det Propheten skrev,
Hans Føde-sted blev regned!
153 O Daarlighed! sin gode Gud
I Brev og Bog at giemme,
Naar hand aff Hiertet lukkes ud,
Og Sindet ham vil glemme.
4.
Saa legger Hedninger en skamPaa HErrens Folk og Frender,
Som dette Guds uskyldig Lam
Og deres Gud ey kiender!
De Viise gaar hvor Stiernen vil,
I Mørket gaar de andre,
Og i sin Vanarts blinde spil
Ved Middags-Solen vandre.
5.
De Viise finder Stiernen staaRæt over Jacobs Stierne,
Og over Huset hvor der laa
Vor JEsus Fromheds Kierne!
O salig vist dend Viißdom er
Som veed Guds Søn at finde,
Ald anden Viißdom Vand ey bær
Til JEsu Kundskabs Minde!
6.
Saa snart de kaster Øyne paaDend Gud og Mand tilliige,
Strax rykkes de med hiertet saa
Som til hans Himmerige!
154 De fulde strax paa Jorden ned
For hannem at tilbede;
Saa faar dend Siæl sit hiertes meed,
Der JEsum vil oplede.
7.
Guld, Røgelse og Myrrhe deFor hannem da frembaare,
I Gaven hiertet vaar at see,
Som Gud hand elsker saare!
Bort med ald Verdens Gods og Guld,
Som Viißdom ey regiærer!
Bort med den lumpen Guld-sands muld
Som aldrig JEsum ærer.
8.
Ah! at vi aff de Viise maaDend gode Viißdom fatte,
Vi over Verdens Viißdom saa
Vor JEsu Kundskab skatte,
At vi ved Ordets Stierne kand
Os nær til hannem føye,
Med ald vort Guld, vor Magt og stand
Os under hannem bøye.
9.
Kom, arme Siæl, som intet harAff Verdens Guld i hænde,
Tænk ey, fordi din haand er bar,
Din Gud dig ey vil kiende!
155 Kom, bær ham kun dit hierte til,
Bær Troe og salte Taare,
Hand dem saa nendsom giemme vil,
Som de Klenoder vaare.
10.
Far vel da du Jerusalem,Din Pragt du selv maa bære!
Far, Verden, vel, vi reyse hiem,
Og aff de Viise lære,
At vandre did hvor Gud hand vil,
Og lade Verden være,
Saa finde vi nok Veyen til
Vort Land og Himlens Ære.
Th:Kingo.
✂ HErodes, hvorfor frygter du For Christus hand er fød os nu? Dit Kongeriig' hand søger ey, Men viiser os til Himlen Vey.
✂ [2] Dend Stierne som de Viise saae, Til Lyvset lærde dem at gaa, Med Gaver tre beviiste der, Det Barn Gud, Mand og Konning er.
✂ [3] I Jordan hand sig døbe lood, Og helliggiorde Daabens Flood, Der døbtes det uskyldig Lam, Som toer os aff vor Synd og skam.
✂ [4] En Vunder-Gierning skeed' ogsaa I Cana, hvor sex Vandkar staa, I|| dem hand vendte Vand til Viin, Og aabenbared Guddom sin.
✂ [5] Lov, Ær' og Tak skee Dig Guds Søn, Som føddes aff en Jomfru skiøn, Gud Fader og dend hellig Aand Skee Lov og Priis i alle Land.
D. Mort. Luther.✂ FRa Himlen kom dend Engleskar, Som Hyrderne de bleve var, De sagde dem: Gaar, seer oppaa, Guds Søn er lagt i Krybb' og straa.
✂ [2] I Davids Stad i Bethlehem, Saasom Michæas sagde frem, Der findes hand dend HErre Christ, En Frelsere aff Davids Qvist.
✂ [3] Vi derfor høyt os fryde bør, Fordi Gud os saa nær tilhør, Hand er vor Broder og vort Kiød, Aff Gud og aff Maria fød.
✂ [4] Hvad kand nu skade synd og Død? Gud er med eder i ald Nød, Lad Sa||tan storme med sin Magt, Hand slagen er ved Guds Søns Pagt.
✂ [5] Hand eder ey forlade vil, Men give Synden gierne til, Trods Fristelser, trods ald dend Vee, Som eder kand i Verden skee.
✂ [6] Guds Slegtinger I ere nu, Hand kommer nok sit Kiød ihu, Thi takker Gud aff Hiertens grund, I Haabet trøstig' allen stund.
D. Mort. Luther.En Anden.
Under dend Melodie:
Kom O Hedning-Frelser
sand, etc.
✂ JEsus Christ i Jødeland Lod sig føde Gud og Mand, Stiernen baade lyvs og klar Saaes i Luften aabenbar.
✂ [2] Viise Mænd aff Øster-kandt, Der de saae dend Stierne grandt, Skyndede sig strax paa stand, Og forlode deres Land.
✂ [3] Ginge til Jerusalem, Og med fliid bespurde dem, Hvor de dend nyfødde Søn Kunde offre skienk og Bøn.
✂ [4] Der Herodes det fornam, Blev hand meget ond og gram, Hand i Frygt og fare sad, Og med ham dend gandske Stad.
✂ [5] Alle Lærde i sit Land, Strax tilsammen kaldte hand, Og udforskede med fliid Christi Føde-sted og Tiid.
157✂ [6] I det ringe Bethlehem, Er Messiæ Føde-hiem, Læser vi i Skriftens Boog, Svarede dend Skare kloog.
✂ [7] Hand fremkaldede paa stand, De som var fra Persen-Land, Og med fliid dem frittede, Naar dend Stierne lod sig see.
✂ [8] Reyser jlig, sagde hand, Til dend Stad i Jødeland, Og randsager flittelig, Hvordan Alting haver sig.
✂ [9] Naar I saa dend sag i grund Har udspurdt, da samme stund, Kommer, lader mig forstaa, Jeg det Barn tilbede maa.
✂ [10] Der de hørde Kongens Mund, Reysde de dend samme stund, Stiernen sig tilsiune lood, Og for dem paa Veyen stood.
✂ [11] Til dend over Huuset kom, Hvor i var det Barn saa from, Med Forældre begge too, De der indgik gandske froo.
✂ [12] De falt ned paa deres Knæ, Lod op deres Skatte-Fæ, Gaver prægtig og Trefold Offred de dend Konge bold.
✂ [13] Guld anstod dend Konge prud, Røgelse dend HERre Gud, Myrrha som et Menniske, Tiente hans Begravelse.
✂ [14] Gud dem varde hemmelig Om Herodis Mord og svig: Strax en anden Vey de fand Hiem til deres eget Land.
✂ [15] Kiære Gud og Fader bliid, Dig vi prise allen Tiid, At Du blinde Hedninge Vilde giøre salige.
✂ [16] Dig skee Lov, O JEsu Christ, Du est Jacobs Stierne vist; Lyvs udi mit hiert' og sind, Send dit ord og Aand der ind.
✂ [17] Jeg Dig ræt bekiende kand, For min Konge, Gud og Mand, Dig tilbede hiertelig I min Aand ydmygelig.
✂ [18] Offre dig min Bøn og Troe, Med en fyrig Aand og froe, Uforfalsket Kierlighed, I mit Kaars Taalmodighed.
✂ [19] Siden gaa dend rette stj, Paa min Reyse frisk og frj, Til mit rette Faders Land, I din ævig Himmel-stand.
✂ [20] Der ævindelig at boe, I bestandig || Fred og Roe, Priise Gud for Naade slig, Altid og ævindelig.
M: Niels Sørensøn.Paa dend første Søndag efter
Hellig Tre Konger.
Over Epistelen, Rom. 12.
under dend Melodie:
Om
Himmeriges Rige ville vi tale, etc.
1.
VEd ald vor Guds Barmhiertighed,Ved JEsu Død og bloodig Sved,
Jeg eder nu vil raade,
I Chrisme Brødr' og Systre med,
At I med hiertens hellighed
Seer an Guds store Naade,
Til eders Siæle-Baade.
2.
Gid eders Legemer I maa,Med Lyst og hellig Andagt saa
Til eders Gud frembære,
At I med Troe og sund Forstand
Guds Tieniste forrette kand,
Og færdig' altiid være
Til JEsu Lov og Ære.
3.
O! siger Verdens Lyst: Far vel,Fornyer eders Sind og Siæl,
Paa det I kunde prøve,
Hvor got det er at frygte Gud,
Og lyde ræt hans Ord og Bud,
Og sig i Dyd at øve,
Og Aanden ey bedrøve.
159
4.
Jeg ved Guds Naade raader hver,Hand haver ey sig selv for kier,
Men sine Kræffter maaler
I Hiertens hellig Ydmyghed
Ved Troens Maade: Thi hand veed
At HErrens Øyne-straaler
Slet ingen Hoffmod taaler.
5.
Blant vore Lemmers LedemoodEr en dend anden ey for good,
Vor Hoved Fooden tiener;
Vi og saa er' i Christi Krop,
Som Ledemod, fra Taa til Top,
Indknyttede med Seener,
Saa JEsus os foreener.
6.
Saa dog vi ey i Gaver erHin andens Liige, bør dog hver
Dend andens Lem at være,
I JEsu Legems Kierlighed,
Saa vi hver andre derfor veed
At elske, tiene, ære,
Hvor til os Gud regiære.
Th:Kingo.
Over Evangelium, Luc. 2.
under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor etc.
1.
HVor gaar Du hen,O søde Himmel-Søn,
O Siæle-Ven,
Du hittes vel igien,
For din Moders sorg og Bøn!
Du stunder did hvor Du kand
Med Forstand
Og Himmel-Viisdom see,
At Gud kand Ære skee,
Lærdes Viisdom er kun skarn,
Deres Vidd kun bruddet Garn,
For Dig lille Tolff-Aars-Barn.
2.
O JEsu, somForstood Forældres Ræt,
Og med dem kom
Saa lydig og saa from,
Til det ringe Nazareth,
Lær mig at lyde min Gud
Og hans Bud,
Forældre ogsaa med
I ydmyg Kierlighed,
Jeg i Alder voxe maa,
Frem i HErrens Viißdom gaa,
Og din ævig Naade faa.
Th: Kingo.
En Anden,
Under dend Melodie:
Jeg vil mig HErren love,
etc.
1.
HVor stoor er dog dend glæde,At mand med JEsu maa
I HErrens Tempel træde,
Og i hans Forgaard staa!
Dend Lyst, dend Roe, dend Ære
Kand aldrig siges ud,
Naar Siælen hun maa være
Sin Frelsers Kirke-Brud!
2.
Op Siæl, og agt vel nøyeDin JEsu Kirke-fær,
Gud gaar for hver Mands Øye,
Og lar sig lede her
Udaff Forældres Hænder,
I Lydighedens Baand,
Som selv ald Jordens Ender
Og Himlen har i Haand.
3.
O Tempel, hvad din LykkePaa denne Dag er stoor,
At JEsus selv vil smykke
Din Helligdom og Koor!
* 162
✂
Gid Hierterne kun vilde
Annamme hannem, saa
Som hand, ald Naades Kilde,
I dem vil gierne gaa.
4.
Mens, ah! Guds Tempels ÆreEr lagt i støven ned!
Enhver sig selv kand lære!
Aff JEsu faa kun veed!
Hans Ord, hans Himmel-Tale,
Hans Prædiken, hans fliid,
Mod dem tør hver Mand gale,
Og giøre Munden viid.
5.
I Dag er JEsu SædeIblant de Lærdes Flok,
Dog findes ingen Glæde
I deres Hierte-Blok!
De søger Skrifften nøye,
Men JEsus kiendes ey,
Som staar for deres Øye,
Thi stolthed siger Ney.
6.
O JEsu, gid Du vildeMit Hierte danne saa,
Det baade aarl' og silde
Dit Tempel være maa,
* 163
✂
Du selv min Hierne vende
Fra Verdens kloge Flok,
Og lær mig Dig at kiende,
Saa har Jeg Viißdom nok.
Th. Kingo.
JEsu Forældres Sorg over
hans Bortværelse, udi en
Samtale
imellem Maria og hannem.
Under dend Melodie:
O JEsu for din Piine, etc.
Maria.
1.
O Himle, hvad for VaadeEr det mig legges paa?
Hvor er dog nu dend Naade
Jeg skal for andre faa?
2.
Blant alle Jordens QvinderJeg ulyksaligst er!
Saa stoor en Sorg jeg finder
Som mig til Graven bær!
3.
Ah! at jeg Navn og ÆreAff JEsu Moder fik!
Det Jeg ey kunde bære
Med bedre Sands og skik.
164
4.
Hvi tog Jeg ikke vare,At JEsus ey gik bort!
Du Jord min Graad skal svare,
Hvad vaar min Glæde kort!
5.
Vaar det dend Trøst mit HiertePaa Fæsten skulde faa,
At slig en grusam Smerte
Mig over skulde gaa!
6.
Til Tempelet med GlædeJeg med min JEsu gik,
Min Hiemgang maa jeg græde,
Jeg ham ey med mig fik.
7.
Hvor vaar' I mine Tanker,Mit Øye, Hierte, Hu?
Jeg hart paa eder anker,
Hvi sov I alle nu?
8.
Er JEsus borte bleven?Ah! borte JEsus er!
Min Siæl er sønderreven!
Hvad skal jeg tænke her?
165
9.
Dend Engel mig behaged,Der hand bebuded mig,
Har hand igien dig taged?
Hans Helsen vaar ey slig!
10.
O Ney! O vj! Jeg tænker,Dend Bloodhund og Tyran,
Herodis Søn, hans Rænker
Dig nu er faldet an!
11.
Om Templets skiønhed kundeDig holde op i sær,
Det veed Jeg ingenlunde,
Om Du est bleven der!
12.
Om Du blant Slegt og FrenderI Sælskab kommen est,
Det veed dend Gud der kiender
Min hierte-sorrig best.
13.
Kom Joseph, lad os vendeTil HErrens Tempel hen,
Gud tør os Veyen kiende
At finde ham igien.
166
14.
See der! O see dend Glæde!See der er JEsus sat
Op i de Lærdes Sæde!
Her er vor Siæle-skat.
15.
Mit søde Barn, min Ære,Min Lengsel idelig,
Gud skal velsignet være,
At vi her finde dig.
16.
Hvi giorde Du os dette?Hvi finde vi Dig her?
Aff hierte-sorrig trette
Jeg og Din Fader er!
17.
Hvi giorde Du os dette?Jeg det ey tænke kand,
At Du os vilde sette
I slig Bekymrings stand.
JEsus.
18.
Hold, hierte Moder, inde,Hold, Joseph, op med graad!
I kand ey Veyen finde
I HErrens skyvlte Raad.
167
19.
Jeg eders Huus vil kiende,Og lydig hiem ad gaa,
Guds Huus Jeg dog skal vende
Flux meere fliid oppaa.
20.
Min Faders Navn og Ære,Hans Huuses herlighed
Skal ald min omhu bære,
Det er min Fødsels Meed.
21.
Aff alle Jordens EnderJeg dem forsamle skal,
Som HErrens Ære kiender,
Et fast utallig Tal.
22.
Et Tempel skal Jeg bygge,Og grunde med mit Blood,
Som Satan ey skal rygge,
Det faar saa sterk en Food.
23.
Hver Siæl som mig mon saune,Skal i Guds Tempel boe,
Mig søge og omfavne,
Og finde Trøst og Roe.
* 168
24.
Der vil Jeg stedse bliveForklaret i mit ord,
Og Sakramenter give,
Aff Naadens riige Boord.
25.
Der vil Jeg Siæle løseAff alle Synders Baand,
Der vil Jeg Trøst udøse
I hver bekymred Aand.
26.
Der vil Jeg stedse findes,Vel dem som søge mig!
Aff dem skal Kronen vindes
Udi mit Himmerig.
Om Børne-Tugt
under dend Melodie;
Kommer til mig, sagde
Guds Søn, etc.
1.
O I Forældre, seer dog paa,Hvor Joseph og Maria gaa
Hen op til HErrens Tempel,
Og fører Barnet JEsum med
Til HErrens Huus og Boligs sted,
O tager her Exempel.
169
2.
De kiære Børn, de Planter smaa,Som I aff Egte-sengen faa,
Saa snart de Food kand røre,
Da sørger for hvor I dem kand,
Ved got Exempel og Forstand,
I JEsu Foodspoor føre.
3.
Det er ey nok at I dem seeForuden Lyde, Brek og Vee
Til Verden at fremkomme;
At Siælen kand Guds smykke faa
Det skal I legge Vind oppaa,
Før Ungdoms Aar er omme.
4.
Det klekker ey, om end de faarNødtørfftighed i Ungdoms Aar,
Mad, Varetægt og Klæder:
Dend unge Green hand bøyes vil,
Her hører Tugt og Awe til,
Guds Frygt og gode sæder.
5.
I som er satt' i Høyheds stand,Og I som drikke bare Vand,
Guds Aand er riig hos begge,
Saa Børn kand i en fattig Vraa,
Saa vel som de paa Slotte gaa,
Guds Frygtes Kundskab legge.
170
6.
Exempler meget her formaar,Fordi de Unges Ansigt staar
Oppaa Forældres Øye,
Dend Dyd som de hos dennem seer,
Dend synd og Last som ved dem skeer,
Dend følger de saa nøye.
7.
Saa vogter Eder derfor vel,At ingen ung uskyldig Siæl
Aff Eder skal forføres,
Men at de kand i eders Trin
Omsoolis udaff Dyders skin,
Og til Guds Ære røres.
8.
Naar de kand gaa og tale ræt,Seer til at JEsus bliver sæt
Dem udi Siæl og sinde,
Til HErrens Huus ved eders Haand
Fremleder dennem, at Guds Aand
Maa Bolig i dem finde.
9.
Saa skull' I see hvordan de skal,Som Træer i hin grønne Dal,
Opvox' og Frugter bære;
Saa hæderlig en Alder faa,
Paa Viisdoms Bane altid gaa,
Og Naade-Kroned være.
Th: Kingo.
Om Børne-Lydighed, og deres Pligt,
under dend Melodie:
Jeg vil din Priis udsiunge, etc.
1.
I smukke Børn og fromme,I Sions Planter smaa,
Hid bør I nu at komme,
Her bør I lyde paa!
Her skal I give Agt
Paa JEsum eders Broder,
Gaar frem, I vakre Poder,
Og staar paa eders Vagt.
2.
Seer paa hans Himmel-sæder,Hvor hand i Barndoms Aar
Til HErrens Tempel træder,
Og med Forældre gaar
Til HErrens Boligs sted!
O gaar, I unge Siæle,
Fra Verdens Ondskabs Trælle,
Udi hans Foode-fied.
3.
Ald Lykkes MorgenrødePaa eders Ungdom staar,
Om I hos Gud vil møde,
Og eders Ungdoms Aar
172 Opoffre Gud med fliid,
Da skal I vist optræde
Til Naade, Held og Glæde,
Ald eders Lives Tiid.
4.
I Kirke og i Skoole,Hvor JEsus læres ræt,
Hvor alle Naaders Soole
Er i Guds Kundskab sæt,
Did skal I gierne gaa!
Der skal I Himlen finde,
Stoor Tugt og Lærdom vinde,
Til Ærens Top at naa.
5.
Lad andre sig kun leggePaa bløde Bulster hen,
Lad Verden med dem degge,
Og være deres Ven,
Lad kun i Lyst og Leeg
Ald deres Ungdom være,
De skal dog aldrig bære
Guds Fryde-høstes Neeg.
6.
Forældre skal I lyde,Som eders JEsus giør,
Hvad i Guds Frygt de byde,
I gierne følge bør!
173 O salig er dend Siæl,
Som HErrens Frygt opammer,
Og Tugtens Riis annammer,
Dend gaar det ævig vel!
7.
I Himlens unge Pooder,Forældres søde Haab,
Hvis Navn og Naade-Flooder
Gaar ud fra Christi Daab,
Gud eder lade saa
I JEsu Fodspoor træde,
I til hans Ære-sæde
Og Himmel voxe maa.
Th:Kingo.
✂ MIt Barn frygt dend sande GUD, Mißbrug ey hans Navn og Bud, Helliggiør din Hviledag, Ær Forældre uden Nag, Dræb ey nogen, driv ey Hoer, Stiæl ey, vær ey falsk i ord, Sky Begiærlighed paa Jord.
✂ [2] Jeg paa Gud vor Fader troer, Alt som skabte med sit ord, Og paa Sønnen Gud og Mand, Præst, Prophet, og Konning sand, Og paa hellig Aand vor Trøst, Som os Helliggiør fra Brøst, Reiser op til Livsens lyst.
✂ [3] Fader Vor i Himmerig, Dit Navn helligt vorde dig, Lad dit Riige komme nær, Skee din Ville hos os her, Giv os Brød, forlad vor synd, Leed os ey i Fristeis' ind, Frels os fra dend onde Find.
✂ [4] Fader, Søn og hellig Aand, Døbte mig med Ord og Vand, Du Treenig Gud med Navn, Hielp jeg bær mit Navn med Gavn, * 174 Holder Pagten Christelig, Troer paa dig ræt Hiertelig, Vorder salig Æviglig.
✂ [5] Spiis min Siæl, O JEsu sød, Med dit Kiød det sande Brød, Vederqveg mig Frelser min, Med dit Blood i klaren Viin, Til min Synds Forladelse, Og din Døds Hukommelse, Dig Lov, Priis og ære skee.
✂ HVo som vil salig udi Verden leve, I HErrens Ord og Frygt skal hand sig øve.
✂ [2] Dend ævig HErre Gud || skal hand og dyrke, I Troen til hannem sig altid styrke.
✂ [3] Vilt du ogsaa leve med Gud og Ære, Aff dit Arbeyde skalt du dig da nære.
✂ [4] Frugtsommelig skal og din Hustru være, Som et Viintræ kand mange Druer bære.
✂ [5] Og skulle dine Børn deylig' og reene, Om dit Bord sidde som Olive-Greene.
✂ [6] Saa skal dend Mand aff Gud velsignet være, Som hannem hiertelig vil frygt' og ære.
✂ [7] HErren skal dig og leng' i Verden spare, Og altid med sit salig Ord bevare.
✂ [8] At du maa see Børne-Børn uden skamme, Og Israels Fred æviglig annamme.
✂ [9] Her til beslutte vi nu allesammen, Sigendis hver aff Hiertet: Amen, Amen.
* D. Ped. Pallad.✂ Kand siunges som: Kom Gud Skaber O H. Aand, etc.
✂ DEnd salig er i Guds Frygt staar, Og gierne paa hans Veye gaar, Aff Arbeyd dit du næres vel, Og trives paa dit Liv og Siæl.
✂ [2] Din Hustru vær' i Huset skal, Som Ranker med Viindruers Tal, Og dine Børn omkring din Disk, Som Oli-Planter sund' og frisk'.
✂ [3] See saa velsignes hver dend Mand, Som i Guds Frygt sig øfve kand, Fra dend Forbandeis' er hand frj, Som Adams Børn er falden i.
✂ [4] Aff Sion du velsignes skal, At du maa see hans Gavers Val, Og Lykken i Jerusalem, Hans Kirkes Ære frem og frem.
✂ [5] Dit Liv Gud lenge skone vil, Og meget got dig føye til, Du Børn skalt see i mange Led, Og siden ræt Israels Fred.
D. Mort. Luther.Kand i lige maade siunges som: Kom Gud Skaber O Hellig Aand, etc.
✂ O HERRE Gud og Fader bliid, Vi takke dig i allen Tiid, At du her til har naadelig, Bevaret os fra Satans Sviig.
✂ [2] Vi bede dig for Christi Død, Bevar os fra alt ont og Nød, Lad dine Engle hos os boe, Og ved din Aand giv Hiertet Roe.
✂ [3] Bevar Forældre vor' ogsaa, De med os lenge leve maa, Vi kund' opvox' i Tugt og Dyd, Med gode sæder os bepryd.
✂ [4] Vi dig for Alting frygte maa, Og siden saligheden faa, Gid vi din Naades Redskab er, Imens vi er' i Verden her.
✂ [5] Os arme Børn bevar ogsaa Fra ald dend Far' os hænde maa, Giv os got Nemme og Forstand, At lære det dig ære kand.
✂ [6] Lad Synd og Last ey hos os boe, Giv os i {Dag/Nat}din Fred og Roe, Som Siæl og Liv befale dig, Der paa vi {vaage/sove}tryggelig.
Siunges som:
Lover Gud, I fromme Christne, etc.
✂ DEr JEsus Christ vor Broder Nu tolff Aar gammel vaar, Med Joseph og hans Moder Hand op til Templet gaar, Der alting at bestille, Med hellig Paaske-skik, Just effter HErrens Ville, Som de ved Mosen fik.
✂ [2] Paa Paaske-Festens Dage, Til Salems hellig Stad, Hver skulde sig umage, Og ikke findes lad Til Tiennisten at fremme, I HErrens eget Land, At de ey skulde glemme Hans hielperige haand.
✂ [3] Hvorledes hand dem fride, Og aff Ægypten drog, Der de ey kunde lide Det svare Trældoms Aag, Hvor hand og lod || dem høre Sin Lov aff Sinai, Og ind i Canan føre, Fra Ørkens vildsom stj.
✂ [4] Der Alting haffde Ende Udi Jerusalem, De sig tilbage vende, Og gik paa Veyen hiem; Men JEsus blev tilbage, Saa de det viste ey, Thi søgte de ham fage, Paa Selskabs brede Vey.
✂ [5] De ledte med stoor Klage, Blant Slegt og Kyndinger, Udi tre gandske Dage, Og fandt ham dog ey der: Midt i det Lærde Moode De ham omsider fand, Hvor hand en tolff Aars Poode, Sig teede som en Mand.
✂ [6] Der spurte hand de Vise, Og svarte som en Mand, Saa alle motte prise Med Vunder hans Forstand, Der hans Forældre funde Ham heel forfærdede, Hans Moder samme stunde Saa til ham talede:
✂ [7] Min Søn, min Trøst, mit hierte, Hvi giorde du os det, Med Sorrig og med smerte, Vi effter dig har ledt, Men Christus monne svare, Med Tugt Ærbødelig: Hvad er det I saa saare, Med sorrig søgte mig?
✂ [8] I maatte jo besinde, At jeg skal være der, Og bør mig lade finde I det min Faders er: Det Ord de ey forstode, Men hand gik med dem ned Til Nazareth, og bode Hos dem i Lydighed.
177✂ [9] Alt dette som hand svarte, Hans Moder tog i agt, Og i sit hierte varte, Hvad her blev giort og sagt: Men JEsus overmaade Tog til udi Forstand, I Alder, Gunst og Naade, Hos Gud og alle Mand.
✂ [10] Derfor, I Fædre fromme, De Unge tugter saa, At de til Kirken komme I tide smag at faa Paa HErrens sande Lære, Der effter skikke sig, At de Gud stedse ære, Og leve Christelig.
✂ [11] I Børn skal flittig lære Guds Frygt og Kierlighed, De Gamle elsk' og ære, Med største Lydighed, I Viisdom og ald Naade Opvoxer allermest, Som JEsus monne raade, Med sit Exempel best.
M. Niels Søffrensøn.Paa dend anden Søndag effter Hellig Tre Konger.
Over Epistelen, Rom. 12.
Under dend Melodie:
Jeg raaber
fast, O HErre, etc.
1.
UDaff Guds Naade haverHvert Menniske i sær
Bekommet Aandens Gaver,
Som Gud best kiender hver.
Hvem derfor hand vil kaste
Prophetisk' Aand oppaa,
I Troens gang skal haste
Og mod dend intet spaa.
178
2.
Hver skal sit Embed' agteUdi sit Kald og stand,
En Præstemand skal tragte
At lære som Guds Mand,
Hvo som Formaning driver,
Hand vare paa hver stund,
Hvo HErrens Almyß giver,
Hand giv' aff hiertens grund.
3.
Er nogen en Regenter,Da tænke hand ved sig,
Guds Æres store Renter
Vil fodres udaff mig:
Thi bør jeg Omhu bære,
Ved Nat saa vel som Dag,
At fodre HErrens Ære
Og Rættens reene Sag.
4.
Med Lyst Enhver beviiseBarmhiertighed og Gunst,
Ey Kierlighed bør spiise
Med Falskheds Damp og dunst,
Enhver det onde hade,
Og stedse giøre got,
Aff hiertet hver forlade
Sin Broders Feyl og spot.
179
5.
Hin anden skal I ære,Guds Ord sligt eder bød,
Til got ey lade være,
Hver brend' aff Aandens Glød:
I Tiden Eder skikker,
Med Lyst i Eders haab,
Og Korsens skaale drikker,
Med taallig Troe og Raab.
6.
Med Bønnen skal I stride,Behierte deres Nød
Som her i Verden lide
Forfølgelser og stød;
Dend arme Herbergerer,
Velsigner Avindsmand,
Og hannem indleverer
Til Gud, som heffne kand.
7.
Hvor Glæden er tilstæde,Skal Eders Fryd og sees,
Men hvor at andre græde,
Skal Eders Medynk tees,
Det er saa got at have
Et Sind i Nød og Løst,
Og altid at begrave
Ald Verdens Vee i Trøst.
* 180
8.
Til høye Ting og TankerEy vender Eders Sind,
Hvor hiertet hoffmod sanker,
Der vil ey JEsus ind!
I derfor Eder føye
Hen til dend nedrig Flok,
Gud Eder skal ophøye,
Og give Ære nok.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Joh. 2.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
O Egte-stand,Du høy-lyksalig est,
Naar Gud og Mand
Din JEsus bydes kand
Til din kierlig Bryllups Fest!
Thi der som midt i din Fryd
En Ulyd
Aff Korsset falder ind,
Som trykker Siæl og sind,
Fattes Viin og Glæde-stand,
Og dit Kar er fuldt aff Vand,
JEsus dig dog hielpe kand.
181
2.
O JEsu, somGiør Viin aff Sorgens Aae,
Vær dog saa from,
Og til hvert Bryllup kom,
Hvor du bønlig kaldes paa!
Lad dog din Hielp og din Trøst
Vær' udøst
For alle Egte-Par,
I deres tomme Kar!
Lad din Naades riige Flood
Give deres Sorrig bood,
Signe dem og vær dem good.
Th: Kingo.
✂ Merk: Disse too Vers kand siunges for Vielsen naar Brudefolk ere,
✂ Eller oc denne: I JEsu Navn skal ald vor Gierning skee, etc.
Kand siunges som:
Ald Verdslig Pragt, med ald sin Herlighed,
etc.
✂ I JEsu Navn, Skal ald vor Gierning skee, Om dend skal komme os til noget Gavn, Og ey endes med spot og Vee, Ald dend Idret som begyndes i det, Good Lykk' og Fremgang faar, Indtil dend Maalet naar, At dend Gud til Ære skeer, Og dernest til os henseer, Hvor i ald vor Velfærd staar.
✂ [2] I JEsu Navn, Vi prise ville Gud, Hand vil og der til Gifve Lykk' og Gavn, Hvad som skeer effter hans Bud, Hand hafver giort store Ting ved sit Ord, Og med hans Arm saa sterk, Høypriselige Verk, Thi bør os allen Tiid, Hannem takke med stoor fliid, Hvo som frygter Gud, det merk.
182✂ [3] I JEsu Navn, Vi leve vil og døe, Om vi da leve, Det maa skee til Gavn, Om vi døer, Maa vort Gavn og skee, I JEsu Navn, ham til Ær' og || os til Gavn, Skulle vi igien opstaa, Og i Guds Rige gaa, Hvor vi da med Lyst og Fryd, Skulle see Guds Ansigt bliid, Og dend ævig ære faa.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Hvad kand
os komme til for Nød, etc.
1.
HVor saligt var det Egte-ParI Cana overmaade,
Hvor JEsus selv indbuden var
Til deres Fryd og Baade,
Dend Bryllups dag og Glæde-Fest
Blev herlig aff dend Bryllups Giest,
Som giver ævig Naade.
2.
Men, som dend Dag randt aldrig fremFra gylden Morgenrøde,
Jo nogen Sorg og Modgangs Klem
Guds kiære Børn kand støde;
Saa reen seer ikke Himlen ud,
At jo en Sky med storm og slud
Kand Middags Solen møde.
183
3.
Saa gik det her de Unge tooI deres Bryllups Glæde,
Dog JEsus Verdens Sool og Roo
Personlig vaar tilstæde,
Alligevel slap Modgang ind,
Og trykte deres kierlig Sind,
Paa deres Brude-sæde.
4.
Dend gode Viin før Tiden slap,Men Vandet blev tilbage,
Saa bliver Glæden offte knap,
I beste Fryde-dage!
De Modgangs Vand i Brude-Kar
Aff Korssens beeske Strømme far,
Som vi maa offte smage.
5.
De fleestes Kar er tomme forDend safft aff Glæde-Druer,
Paa Brude-Benken tunge Kor
Mand hos saa mange skuer!
Naar Fryde-Døren lukkes op,
I Baghold staar en Modgangs Trop,
Som høder stifft og truer.
6.
Dog findes tiit en Christen SiælSom med Maria minder
Om Korssens haarde Trykke-Pæl,
184 Og med os sammenbinder
I Kierlighed, i Bøn og Troe,
Indtil vi Liise, Trøst og Roe
Ved JEsu Hielp befinder.
7.
Naar du kun inden Døren er,O JEsu, lad da banke
En gandske Nøds og Modgangs Hær,
Lad sorrigs Vand sig sanke
Til alle Kar de fulde staa,
Dog skal din Trøst dem overgaa,
For du har Haand i hanke.
8.
Din Time kommer, naar du seerVort Kar vil overflyde,
Naar alle Ting sig slet beteer,
Da skal din Hielp frembryde,
Da vil du vende Korssens stand,
Og Glædens Viin for sorgens Vand
I vore Hierter gyde.
9.
O JEsu, du som Hierter kandAlleene sammenbinde,
Og føre dem i Egtestand,
O lad din hielp sig finde
Hos alle dem som i din Frygt
Har deres Løffter paa dig bygt,
Lad Fryd for dem oprinde.
185
10.
Giv Ære, Held og gode Raad,Giv tusindfoldig Lykke,
Bekræfft du selv ald deres Daad
Udi dit gode Tykke!
Velsigne deres Bryst og Liv,
Og effter Døden dennem giv
Din Himmels Ære-smykke.
Th:Kingo.
✂ Merk: Naar Brudefolk ere, kand disse too næst foregaaende Vers siunges effter at Vielsen er skeet.
✂ ET Bryllup giordes paa den tjd, I Cana Galilæa, Da JEsu Moder kom og did, Dend Jomfru reen Maria, JEsus || hand blev og samme sind, Med hans Discipler buden ind, Til Bruds og Brudgoms ære.
✂ [2] Der mand nu best i Glædskab sad, Dem fattes Viin dend klare, Hver vilde heldst sig giøre glad; Hun sagde uden fare: De fattes Viin, min kiære Søn, Jeg troer dig vist du hør min Bøn, Hielp dem aff denne Vaade.
✂ [3] Hand svarde hende mindelig, Som alle motte høre, Hvad, Qvinde, haver jeg med dig, Paa denne tijd at giøre? Endnu det sig ey skikker saa; Dog sagde hun: O passer paa, I Svenne, hvad hand siger.
✂ [4] Der vaare effter Jøde-skik, Sex Kar aff Steen tikede, I hvert vel Trende maader gik, Thi monne JEsus bede, At fylde Karrene med Vand, Det skeede ogsaa strax paa stand, De fyldtes op til bredde.
✂ [5] Hand øse bad og bære frem, || Lood Kiøgemestren skiænke, Det skeede saa, de skyndte dem, Hand kunde dog ey tænke, 186 Hvor denne Viin var kommen fra, Men de for Boordet tiente da, De vist' hvor de den toge.
✂ [6] Hand taler da til Brudgom sin, Hvor pleyes dine Giæste? Hendrukken er dend ringe Viin, Her hafve vi dend bæste: Dend gode Viin først giver Mand, Dend ringe siden, hvor mand kand, Naar de er Drukne alle.
✂ [7] Men du har giemt dend gode Viin, Indtil nu paa det sidste, Det synes selsomt i mit Sind, Thi jeg det ikke viste. Det første Tegen dette er, Som JEsus giord' i Verden her, Sin Ære at stadfæste.
✂ [8] Vi bede dig, O JEsu Christ, Som Egtestand til Ære, Omvende Vand til Viin forvist, Du vilt tilstæde være I Egteskab hos Mand og Qvind', Und dem at leve med et Sind, Og Villen din at giøre.
✂ [9] Du vilt for din barmhiertighed, Ald Sorg til Glæde vende, Bevar dem fra U-eenighed, Og dem din Naade sende: Dig Fader, Søn og hellig Aand, Skee Lov og Priis i alle Land, Ævindeligen, Amen.
Kand siunges som: Hvad kand os komme til for nød, etc.
✂ I hvo som rolig leve vil, I Egteskab med Ære, Hand give Agt og høre til, Hvad Paulus monne lære, Udi sin skrifft og sende-Brev, Som hand til de Epheser skrev, Dend Lær' er værd at merke.
✂ [2] Saa taler hand til Manden der, Hand skal sin Hustro elske, Og hafve hend' i hiertet kiær, Som Christus, der os frelste, Hand elskte saa sin Meenighed, At hand for hende Døden leed, At hellig giøre hende.
✂ [3] Ved Daaben giør hand hende reen, Aff sine Synder alle, At hun skal findes uden Meen, Og Brudgom sin befalde, Paa det hun kand ustraffelig, Ham ær' og elske inderlig, Foruden Falskheds Galde.
* 187✂ [4] Saa skal og Manden lige saa, Sin Hustro elsk' og ære, Ræt som sig selv, og tænke paa, De too et Liv mon være, I hvo sin Hustro elsker ræt, Sig selv har hand paa Hiertet sæt, Og derfor Roos skal bære.
✂ [5] Som ingen hader Kiødet sit, Men giør det vel til gode, Saa skal ey Manden træde friit Sin Hustro under Fode; Ey byde hende Hug og slag, Ey kiv' og knurre Nat og Dag, Som mange monne giøre.
✂ [6] Gud derfor hende skabte good, Aff Been ved Bryst mon være, Og ey aff Hoved eller Food, At hand der med vil lære, Hun skal ey være Øffrighed, Ey heller skoe-strug med Fortred, Men liig sin Mand i Ære.
✂ [7] Hver føder Legem sit med fliid, Og klæder det med Ære, Saa bør en Egtemand hver Tiid Sin Hustro fød' og nære, Som Christus ved sin Brud det giør, Rætfærdighed hand hend' ifør, Med Ordet hende spiiser.
✂ [8] Det er tilbørligt at en Mand, Sin || Hustro skal forsvare, Fra overlast som komme kand, Og hende frie fra Fare, Om Vold skal hende overgaa, Da bør hand ey at see der paa, Ja ey sit Liv at spare.
✂ [9] En Qvinde skal og ligesaa, Sin Mand lydagtig være I alle Ting, det tænke paa, Ham at bevise Ære, Og effter Manden skikke sig, Mod ham og være sædelig, Ja som paa hænder bære.
✂ [10] En Qvinde frygte bør sin Mand, See til hun ey skal giøre, Det billig ham fortørne kand, Og op til Vrede røre, Hun skal ey være mutt og vred, Bevise Manden Traadtzighed, Og ham til Ondskab føre.
✂ [11] Til Titum lærer Paulus saa, At Qvinden fiin skal være, Hun altiid Manden elske maa, Og ham i hiertet bære, Til andre ikke hafve Mood, Saa staar hun paa dend rette Food, Og følger JEsu Lære.
✂ [12] Hun baade elske skal sin Mand, Naar ham gaar vel i haande, * 188 Saa og om sig begive kand, Hand kom i sorg og Vaan||de, Hun Medhielp er i Lyst og Nød, Ham elske bør i Liv og Død, Og mens hun haffver Aande.
✂ [13] Hun sine Børn og elske maa, Dem rygt' og flittig lære, Til HErrens Frygt dem holde saa, At Gud aff dem faar Ære: Hun skal og leve kydskelig, Paa Tugt og Dyd beflitte sig, Det hendes Priis skal være.
✂ [14] Huußraadig hun og være maa, Sig hiemme lade finde, Sit Huus med fliid at vare paa, See vel til ud' og inde, Mod Arme tee sig mildelig, Dem altiid hielpe rundelig, Og deris saar forbinde.
✂ [15] Hun skal med Blusel og med Tugt, I Klæder ogsaa prydes, Hver hellig Qvinde følge smugt, At HErrens Bud ey brydes, Aff Perler, Guld og Verdens bram Ey giøre sig en stoltheds Ham, Som i Guds Ord forbydes.
✂ [16] Naar Qvind' og Mand saa skikke sig, Hver merker saa sin Lære, Da maa de vente visselig, Aff Gud vor Frelser kiære, Ald Naade, Lykk' og Salighed, Først her ogsaa i Ævighed, Og alt hvad de begiære.
✂ [17] Thi bede vi, O naadig Gud, Du vilt hos alle være, Som leve effter dine Bud I Egteskab med Ære, Regier dem med din Naad' og Aand, De saa i Verden leve kand, De Kronen hist maa bære.
under dend Melodie:
Dend signede Dag er os beteed, etc.
✂ I Cana Galilæa der Et Bryllups Høytiid skeede, Vor JEsus og hans Moder kier De vaare selv tilstede, Disciplerne de vaar' og der, Bedrøvelse kom ogsaa nær, Thi Viin vaar ey for haande, Maria gaar til Sønnen sin, Hun siger: de har ingen Viin, De ere i stoor Vaande.
✂ [2] O Qvinde, hand strax svarede, Hvad er det for en Tale? 189 Er jeg ey Verdens Hielpere, Hvo vil mig da befale? Min Time end ey kommen er; Maria bad dem alle der, Som tiente dem for Boorde, De alle skulle nøye see, Hvad JEsus hand befalede, At de med fliid det giorde.
✂ [3] De haffde effter Jøde skik, Sex Vand-Kar som der stode, Too Maader eller tre || vel gik I hver, der aff sig tode De Jøder som sig rensede; JEsus befaler Tienerne, I Karrene I fylder Det reene og det klare Vand; Det giøre de og strax paa stand, Og ofven fuld dem tylder.
✂ [4] Dernest hand dem Befalning gaff, De skulle øs' og føre Til Kiøgemesteren der aff, Det monne de og giøre: Der hand da smagte Vinen klar, Som lidet før var Vandet bar, Og det ey tænke kunde, Men Tienerne som vaare med, Og hendte Vandet aff sin sted, De viste det til grunde.
✂ [5] Strax Kiøgemesteren hengik, Dend Brudgom til sig kaldte, Og undrendes paa denne skik, Til ham saaledes taldte: Dend gode Viin hver skiænker først, At slykke sine Giesters Tørst, Men naar de drukne ere, Dend ringere mand da frembær, Men tvert imod dend beste her Du lader sidst frembære.
✂ [6] Det var det allerførste Tegn Vor Frelsere hand giorde, Udi dend Galilæisk' Egn, Ved Canæ Bryllups Boorde, Hvor med hand sin Almægtighed Og || Guddoms store herlighed Begyndte at udvise, Saa hans Disciple troede vist, At hand vist vaar dend HErre Christ, Ald Verden skulde prise.
✂ [7] Gud Fader, Søn og hellig Aand, Som vilde selv fremlede En Evam til sin Egte-Mand, Vi hiertelig dig bede: Regiere du hver Qvind' og Mand, At de i deres Egte-stand Dig lydige maa være, Og i bestandig Kierlighed, I Guds Frygt og ald Ærlighed Retsindelig dig ære.
✂ [8] Staa selv i deres stand dem bi, Imod ald Nød og Fare, Paa hver en deres Vey og stj Du dennem vel bevare, Og vende aff * 190 Miskundhed din Ald deres Modgangs Vand til Viin, Og lad dem see din Ære, Paa det de med Bestandighed, Udi din Roe og herlighed Maa ævig hos dig være.
M: Niels Sørensøn.Kand siunges som: Kommer til mig sagde Guds søn, etc.
✂ OM Egteskab vi siunge vil, Gud giv os Naaden sin der til, Sit Navn til Lov og Ære: Hver Christen og til Lær||dom good, O JEsu giv os der til Mood, Du vilt og hos os være.
✂ [2] Gud Adam skabt' i Paradiis, Ham giorde hellig ogsaa viis, I Billed sit det reene, Gud skabte ham og Eva med Til Medhielp, thi hand saae vel ded, Hand kund' ey være eene.
✂ [3] En søvn hand kaste Adam paa, Og der hand nu i søvnen laa, Hand Been tog aff hans side, Der aff hand bygd' en Jomfru prud, Som skulle være Adams Brud, Og ham ald Ære vide.
✂ [4] Der Adam vognede og saa Dend deylig Jomfru for ham staa, Hans hierte fast da brende, Aff Kierlighed foruden harm, Tog hand sin Kiærist' i sin Arm, For Hustro hende kiende.
✂ [5] Hun er mit Kiød og mine Been, Det siger jeg foruden Meen, Os ingen skal atskille. Mandinden hun vel kaldes maa, Fordi Gud det har skikket saa, Som hand det hafve vilde.
✂ [6] Til Morgen-skienk Gud gav dem saa Det best' i Verden var at faa, Velsigned dem tillige, I Paradiis de skulle boe, At || leve der i Lyst og Roe, Og ey fra hannem vige.
✂ [7] For Klæder og Klenoder med, Gav hand dem sin Uskyldighed, Dem med Forstand at pryde; Som bedre var end Sølv og Guld, Og alt som Verden er aff fuld, Det skulle de da nyde.
✂ [8] Hand gav dem ogsaa under haand, Hvert Creatur som haffde Aand, Med Fugl' og Diur tillige, Dem lydig skulle være alt, Det Adam haffd' i sin Gevalt, Og maatte for dem vige.
✂ [9] Dend arge Slange vorde Vee, Hand kunde det ey lenge see, 191 Hand monne dem bedrage, Til at forsee sig mod Guds Bud, Thi maatte de aff Haven ud, Og friste sorgens Dage.
✂ [10] Men Lov og Tak skee JEsu Christ, Som os har løst fra Satans List, Og skaden vild' oprette, Ved Døden har hand giort os frj Fra Synden som vi var' udi, Det skal vi ey forgiette.
✂ [11] Der Syndflood over Verden gik, Da Mennisket stoor Affbrek fik, Gud lod sin Vrede kiende, Men midt udi sin Vrede || grum Gav hand dog Naaden sted og rum, Og straff fra Verden vende.
✂ [12] Hand Egteskab befoel paa ny, Bød samles Folk i Stad og By, Og Verden at formeere, Dem Kiød og Viin til Føde gav, At de ey legges skull' i Grav, Men vox' og blive fleere.
✂ [13] Der JEsus kom paa Jorden ned, At lide for vor Synd saa leed, Hand Egteskab ey skyede, I Cana blev hand bøden ind, Til Bryllup kom hand samme sind, Der Glædskab med at nyde.
✂ [14] Der med os lære vilde hand, At hand vil blive hos hver Mand, Med Himmel-Gunst og Naade, Vort Egteskab bepryde saa, Vi alle salig blive maa, Og finde ævig Baade.
✂ [15] Men de sig søl' i skam og Last, Optænder Ild til Helved fast, Med Synder aarl' og silde, Foragter det som Gud har skabt, Der ofver bliver de fortabt, Og Saligheden spilde.
✂ [16] Til Gud os lader haffve Troe, Med Kierlighed tilsammen boe, Saa vil Gud hos os være, Og giffve os her Lykk' og ||Fred, Og siden ævig salighed, Det und' os Christ vor HErre.
✂ OM Gud ey bygger Huus og Gaard, Og legger Grund i Naade, Med hielp og Lykke Aar fra Aar, Til vores Tarv og Baade, Forgieves er da ald vor Sved, Vor Vagt, vor Fliid, vor Møysomhed, Vi selv kand det ey raade.
* 192✂ [2] Har Gud ey selv dend Stad i ag, Og vogter Land og Rige, Og med sin store Guddoms Magt Dem holder selv ved lige, Om Gud ey selv paa Vagten staar, Forgieves mand paa Volden gaar, Ald Konst og Raad maa vige.
✂ [3] Thi seer til, I, som aarP opstaa, Og sidd' om Natten lenge, Som trette aff Arbeidet gaa, Kun for at samle Penge, I tager mangen harm og || stød, Naar Gud hand giver sine Brød, Der hviler sødt i Senge.
✂ [4] Seer eders Børn og Lives Frugt, Aff Gud de ere skænkte, Alt efter Visdom sin saa smugt, Tit naar I det ey tænkte. Hand vil og dem forsyne saa, At de skal deres Føde faa, For Brød ey gaa betrængte.
✂ [5] Ret ligerviis som Pii' og skud En Krigsmand har i Hænder, Og paa sit Øye-meed og Bud Aff Buen dem udsænder, Saa giør og Gud ved Qvind' og Mand, Aff viit adskilte Folk og Land Hand Hierter sammen vender.
✂ [6] Vel er dend Mand Gud give vil Slig unge Børn og mange, At hand sig saa kand ruste til, Mod Fienderne at gange, I Porten * 193 tør hand mod dem staa, Hand dem og viit tilforn skal gaa, Og tør ey blifve bange.
✂ [7] Gud Fader, Søn og hellig Aand, || Ham bør os all' at prise, At hand bevar vort Huus og Land, Og vil os got bevise, Gud styrk vor Troe og Kierlighed, At vi med Tak slig HErrens Fred Kand nyde udi Lise.
J. M. W.Kand siunges som: Om Gud ey bygger Huus
og Gaard, etc.
✂ Ræt salig er forvist dend Mand, Som sig paa Gud forlader: I HErrens Frygt staar altid hand, Ald Synd hand skyer og hader: Hand vandrer og i HErrens Véy, De ondes Raad samtykker ey, Guds Bud hand altid elsker.
✂ [2] Af Handtværk dit du føder dig, Som HErren selv dig lærer, Du Falskhed bruger ey og svig, Men dig med Ære nærer, Du est forvist en salig Mand, Det skal og gaa dig vel i haand, Fra alt ont Gud dig frelser.
✂ [3] Men dine Børn, dend deylig Frugt, Som HErren dig her giffver, Opføder du i Ær' og Tugt, At de Guds Børn saa || blifver, Som Olieqviste sidde de Omkring dit Boord, saa du maat see, At du Guds Naade nyder.
* * 194✂ [4] Velsignet blifver saa dend Mand, Som HErren altid dyrker, Hand prises høyt i alle Land, I Troen hand sig styrker, Hand siden Himmerig faar vist, Formedelst HErren JEsum Christ, Som os forløste alle.
✂ [5] Saa HErren skal velsigne dig Aff Sion, og dig ære, At du skalt see ræt visselig Jerusalems begiære: Det Fred er og Endrægtighed, Velsignelse og Rolighed, I alle dine dage.
✂ [6] Gud giffve dig og Liffves frist, At du maa see og kiende Din' unge Børnebørn forvist, Dend Lykke Gud dig sende, Du nyde skalt Israels Fred, Først her, saa der, i Ævighed, Dend giv os Gud tilsammen.
✂ [7] Lov, Ær' og Tak til ævig Tiid, Skee dig Gud Fader kiære, Med Sønnen Christo mild og bliid, Som vil vor Frelser være, Der til ogsaa dend hellig Aand, Det ønsker baade Qvind' og Mand, Og siger alle: Amen.
Paa dend Tredie Søndag
effter H. Tre Kongers Dag.
Over Epistelen, Rom. 12.
Under dend Melodie:
Udi din
store Vrede, etc.
1.
I Christne, hvo I ere,Ah! lader dette være
Til eders Siæle sagt,
At I ey eder priise
Og holder alt for viise,
Tar Ydmyghed i agt.
* 195
2.
Ey ont med ont betaler,Men eders Vrede svaler
I Medynks milde Vand,
Med Fromhed hver begegner,
Som det vel staar og egner
Hver Christen Qvind' og Mand.
3.
Med alle skal I søgeFreds Forbund at forøge,
Saa viit som mueligt:
I selv ey eder heffne,
Gud haver Magt og Effne,
Hand selv vil giøre sligt.
4.
Men om I skulle mødeEn Uven, som for Føde
Og Brød Ansøgning giør,
Lar eders Mad da falde
Ned til hans Bug og Galde,
Saa giør I som I bør.
5.
Vil hand om Drikke bede,Da skal I hannem lede
Til eders Leske-Kar,
* 196
✂
Da Kul og Ild I sanker
Udi hans hiern' og Tanker,
Som til hans Hierte far.
6.
Ah! lader ont ey findeDend Magt, at overvinde
Og Eder kaste om,
Men ont med got belønner,
Og paa Guds Naade skiønner,
Saa flyer I Verdens Dom.
Th:Kingo.
Over Evangelium, Matt. 8.
Om dend Spedalske.
under dend
Melodie:
I JEsu Navn skal etc.
1.
FAld kun, fald ned,O du spedalske Mand,
Thi JEsus veed
Din Sygdoms Uselhed,
Hand og eene hielpe kand!
Føer Røsten ud, lad dit Raab
Og dit haab
I Troen banke paa,
Du skalt viß Redning faa,
Thi din JEsu Haand og Krafft
Haver Lægedom og Safft
For dend Soot du haver hafft.
197
2.
Immanuel,O JEsu, reens du saa
Mig Synde-Træl,
At min spedalske Siæl
Klar og luttred blive maa!
See mine Nyrer og alt
Min Gestalt
Fra Top og til min Taa
Aff Synds Spedalskhed saa
Gandske slæt forgiffted er,
Men, O JEsu, naadig vær,
Giør mig reen og Engle-skiær.
Th: Kingo.
En Anden, under samme
Melodie:
Om Høvedsmanden og dend
Verkbrudne.
1.
VErkbrudne Svend,Hvor lyksom var din stand,
Din Soteseng
Blev dig en sundheds Eng,
Ved din HErr' og Høvedsmand!
See, hvor hand ydmyg hengaar
Og bestaar
Med Troens sterke skiold,
Og giør paa Himlen vold!
JEsu Ord hand stoler paa,
Som kand Alle ting formaa,
Det er ald hans Siæls Attraa.
198
2.
Hand fik at seeSin Troes Roos og Krafft,
Som Gud lod skee
Udi din verk og vee,
Som du piinlig haffde hafft!
Styrk og, O JEsu, min Troe,
Giv mig Roe,
Naar svaghed trykker mig,
Jeg saa kand søge dig,
At jeg og en Time maa
Til min Trøst og Lindring faa,
Liv og ævig Ære naa.
Th. Kingo.
En Anden.
Under dend Melodie:
Jeg raaber til dig, HErre
Christ, etc.
Om dend Spedalske.
1.
PAa Bierget har nu JEsus endtSin Prædiken og Tale,
Nu har hand Food og hierte vendt
Ned til de dybe Dale,
Til hver som i Bodfærdighed
Vil sig til hannem vende,
Og bekiende
Sin Soot og Synd saa leed,
Og i hans Arme rende.
199
2.
See her, hvor dend spedalske MandHand JEsu faldt til Foode
Med Bøn og bood, med Øyne-Vand
Hand raabte, bad og troode:
O JEsu, vilt du, som du kand,
Og som din Aldmagt strekker
Og tilrekker,
Da bliver jeg paa stand
Reen aff Spedalskheds sprekker.
3.
Strax rekker JEsus ud sin haand,Dend haand som Alting læger,
Og løser alle haarde baand,
Hans Mund ham vederqvæger,
Jeg vil: saa siger Sandheds Mund,
Min Haand dend skal affstryge
Ald din Syge,
Vær reen i denne stund,
Din Krankhed bort skal ryge.
4.
Gak hen, for Præsten dig betee,Som her udi skal kiende,
Lad ham dit Kiød og huud besee,
Hvor sund dend blev behende!
Tak dend som hialp dig aff din Nød,
Og der hos dig tillave
Med dend Gave,
Som Moses hand dig bød,
Jeg vil din Soot begrave.
200
5.
O JEsu, jeg maa klage migMed hiertens suk og Taare,
At Synden mig saa græselig
Fast hver Minut mon saare,
Jeg er spedalsk og fuld aff Vee,
Mit Blood, min Siæl, mit hierte
Lider smerte,
O JEsu til mig see,
O hør hvad jeg begierte.
6.
Du kand, O JEsu, om du vil,Jeg veed du Alting mægter,
O rek din haand, rek mig dend til,
Før gandske jeg forsmægter!
Tael til min Siæl og giv mig bood,
Siig at jeg reen skal være
Og hiembære
En Siæl som i dit Blood
Er renset dig til Ære.
7.
Mit Offer vil jeg tænke paa,Og ey din Tak forgiette,
Men daglig hen til JEsum gaa,
Som mig saa vilde tvette
Og rense mig med Naadens Vand,
Hans Fødder vil jeg kysse
Og bedrysse
Aff Øynes Boode-spand,
Hand skal min Jammer tysse.
Th. Kingo.
En anden, under samme Melodie,
Om Høvedsmanden og dend
Verkbrudne.
1.
O Meer end sterke Høvedsmand,Du Troens store Kiempe,
Som priselig ved troen kand
Ald Modgangs Pile dempe,
Lar i dit Huus et Kors sig see,
Du kand med Troen bøde,
JEsum møde,
Og for din Tienere
Ald Verk og Vee forsøde.
2.
Dit syndig' Huus, dit Boe, dit TagDu intet værdig kiender,
At JEsus giør sig dend Umag,
Og sig der under vender,
Du veedst at ald Naturen staar
Tikede for hans Tale,
Hand befale!
Saa skal ald Synd og saar,
Og sorrig gaa i dvale.
3.
Verkbrudne Svend, du ligger paaDin Soteseng og Leye,
Din HErre dig ey vil forsmaa,
Som Verdens Børn de pleye,
202 I Bøn og Troe hand bær dig hen,
Og Roos hos JEsum finder,
Og du vinder
Din Førlighed igien,
Saa ald din Verk forsvinder.
4.
O JEsu, hvor mangfoldig erDend Sygdom, sorg og Plage,
Som os beængster her og der,
I vore Levnets Dage:
Men Du est ald vor Hielp og Trøst,
Naar vi er fuld' aff smerte,
Og vort Hierte
Er som en Strøm udøst,
For Korsets dybe snerte.
5.
Hvor mangen fattig og forlatOppaa sit Leye ligger,
Udsooted, gusten, maur og mat,
Og Folke-Naade tigger!
Men Du, O søde JEsu, Dig
Hos dennem lader finde,
Og oprinde
Din Hielp betimelig,
Som de ved Troen vinde.
6.
O søde JEsu, naar Du vilMin Sygdoms Magt forøge,
Giv da din Aand og Naade til
203 Jeg eene Dig kand søge!
Lad Siælen være Høvedsmand,
Der fuld aff Troe kand være
Og mig bære
Til Dig, som vil og kand
Min Pines Baand affskiære.
Th: Kingo.
Siunges som: O Mennisk begræd din Synd
saa stoor, etc.
✂ DA JEsus Guds Eenbaarne Søn Nu haffde endt sin Tale skiøn, Aff Bierget hand nedstiger; En stoor hob Folk med || hannem gik, En Spedalsk, som der nyß aff fik, Med hast til hannem Figer: Hand bad til hannem inderlig, Og sagde: Du kand hielpe mig, Om du kun vil, O HErre, Sin haand udragte JEsus da, Rørte ved ham og talte saa: Jeg vil, du reen skal være.
✂ [2] Det Ord vaar nep aff JEsu Mund, Før dend spedalske Mand blev sund, Og reen paa alle Lemmer. Strax talte JEsus til ham saa: See til du siger ey der fra, Dog saa at du ey glemmer For Præsterne dig at betee, At HErrens Villie maa skee, Som Moses hafver tegnet, Og offre saa din Gave der, Til Vidnißbyrd at du est skier, Og blant de reene regnet.
✂ [3] Da JEsus kom udi sin Stad, En Høvedsmand ham da tilbad, Og sagde: HErre fromme, Aff Verk og Vee min arme Dreng Hart pines hiemme paa sin Seng: Christ sagde: Jeg vil komme Og tage bort hans Verk og Vee; Dend Høvedsmand strax svarede: Dend Ære mig ey sømmer, At du skalt komme ind || til mig, Men eeniste et Ord kun siig, Saa strax hans Svaghed rømmer.
✂ [4] Thi jeg et Menniske her gaar, Som under Øffrigheden staar, Og hafver ogsaa Knegte, Naar jeg dog byder en aff dem, Kom hid, saa kommer hand strax frem, Og tør det ikke negte; 204 Siger jeg til dend anden: Gaa, Hand ingenlunde da tør staa, Men paa mit Nik maa vare: Da JEsus hørde Tale slig, Hand med Forundring vende sig, Og sagde til dend Skare:
✂ [5] Jeg sandeligen vidne kand, At slig en Troe jeg aldrig fand I gandske Jacobs Rige: Thi skal I dette vide grandt, Fra Øster og fra Vester-Kandt, At mange skulle stige Fra Hedenskabet blind og lam, Med Jacob, Isach, Abraham, Til Himmeriges Glæde, Men Rigens Børn udstødes skal Hen i dend grumme Mørkheds Dal, I ævig Væ at græde.
✂ [6] Til Høvedsmanden JEsus da Sig vendte om, og sagde saa: Gak, skee dig, som du troode, Og Tienneren i samme stund Udaff sin Verk blev karsk og sund, || Gik frisk og frj paa Foode. Saa Troen er en Gave skiøn, Som kand med Gud faa Bugt og Bøn, Og store Ting udrette; Holdt derfor os i Troen reen, At vi, O Gud, i ald vor Meen Vort Haab til dig maa sætte.
M. Niels Sørensøn.✂ JEg løffter mine Øyne op Til Biergene og Himlens Top, Naar ald min Trøst forsvunden er, Til Gud om Hielp jeg sukker her, Jeg troer paa hannem visselig, Hand vil og kand forsvare mig.
✂ [2] Paa Styrke, Høyhed, Herre-magt, Paa Venner, Viißdom, Riigdoms Pragt, Vil Verdens Børn forlade sig, Paa min Gud jeg fortrøster mig, Hand skabte Himmel, Haw og Jord, Hand hielper effter sine Ord.
* 205✂ [3] Frygt Gud saa skalt du stadig staa, Din Food du ey skal snuble paa, Dit Kors og ald din sorrigs Tal Fra Gud dig aldrig skille skal, Hand holder dig paa Sandheds Stj, Der skalt du vandre frisk og frj.
✂ [4] Din Gud som dig bevarer vel, Dend som bevarer Israel, Hand sofver ikke nogen Tiid, Hand slummer ey, men med stoor fliid Hans Øyne altid aabne staar Seer til at du ey skade faar.
✂ [5] Thi Gud er selv din Frelser sand, Saa hvad du giør til Land og Vand, Udi dit Kald og i hans Navn, Beskikker hand til Nytt' og Gavn, Hans skygge, Trøst, Hielp og Bistand Giør at dig intet skade kand.
✂ [6] Om Dagen Solens straaler dig Ey skulde brende skadelig, Om Natten skal og Maanens skin Befodre dine Foode-Trin, Gud Dag og Nat bevarer vel Dit Liv, din Aand, din Krop og Siæl.
✂ [7] Skalt du end lide Sorg og Nød, Og det end varer til din Død, Da tænk det skal good Ende faa, Gud vil i Døden med dig staa, Hans Tilsyvn dig skal vare saa, Du uden Fare lefve maa.
✂ [8] Naar du gaar ind, naar du gaar ud, Hvad du giør efter * 206 HErrens Bud, Hvad Tiid det er og paa hvad sted, Sin Leyde Gud dig gifver med, At hand er din Be||skiærmer bliid, Og hielper dig til ævig Tiid.
M. Hans Thomæsøn.✂ JEg raaber til Dig, HERRE Christ, O hør min hiertens Klage, Giv mig dend rette Troe forvist, At jeg ey skal forsage: Thi ald mit Haab det er til Dig, Og til din store Naade, I ald Vaade, I Sandhed styrk Du mig, Og Troens sunde Maade.
✂ [2] Jeg beder meer, O HErre GUD, Du kand mig det vel give, At jeg min U-vens skompelskud Og Spot skal ikke blive: Thi giv Du mig et stadigt Haab, At jeg kand taallig være, Korset bære, I Siælens trøstig Raab, Dend Vey til Himlen lære.
✂ [3] Und mig og det af Hiertens grund Min U-ven at tilgive, Og elske ham i allen stund, Og i din Fred saa blive, At jeg maa vorde dig saa Hig, Dem || aldrig at mißunde, Som kun grunde Oppaa mit Fald med Sviig, Og der fast effter stunde.
✂ [4] Lad ingen Modgang, Lyst og Nød Saa sterk mig komm' i * 207 Hænde, I Livet eller og i Død, At de mig fra dig vænde: Gid ingen Ting er mig saa kier, Der mig skal fra dig drage, Alle Dage, Aff alt i Verden er, Du skalt mig best behage.
✂ [5] Jeg ligger her i Aandsens striid, Dend Diefvel giør mig Vaande, Og giør der til sin største fliid, At faa mig sig til haande, Thi hielp mig aff hans Strikker ud, At jeg skal ey forsage, Men maa smage Din Trøst, O hierte Gud, Som kiender best min Plage.
Joh:Huß.Paa dend Fierde Søndag
effter H. Tre Kongers Dag.
Over Epistelen, Rom. 13.
Under dend Melodie:
Beklag' aff
ald min Sinde, etc.
1.
DEnd rette Dyders ModerEr trofast Kierlighed,
Som sig paa Gud indpoder
Og ingen Falskhed veed,
Hun er dend Gield
Vi Christne skyldig blive
Hin anden her i Live,
Aff Hiertets reene Veld.
* 208
2.
Hvo Kierlighed vil fæsteOppaa sin fromme Gud,
Hand elsker og sin Næste,
Og fylder Lowens Bud,
Fra Hoor og Moord,
Fra Tyverj, Bagtale,
Fra ond Begierings Qvale,
Hand frelses ved Guds Ord.
3.
Hand seer en Himmel-KiedeOg hellig Sammenheng,
Guds og sin Næstes Glæde
I Kierlighedens streng!
Ey ont hand veed
Sin Næste at tilføye,
Hans Hierte, Mund og Øye
Er fuld' aff Kierlighed.
4.
O JEsu, fyld mit HierteMed Himlens Kierlighed,
Lad Falskhed mig ey sverte,
Og for dig giøre leed!
Din Hielp og Haand,
Din Pine, Kors og Vunder
Skal trykke Ondskab under
Udi min Siæl og Aand.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Matt. 8.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor etc.
1.
ER Skibet nuOg Folk i Fare sted',
Hvi sover Du
O JEsu? kom ihu
Du est inden Borde med!
Vaag dog og hielp, vi forgaa
Om Du saa
Vilt slumme Hielpen hen,
O vaag dog op igien!
Agt, min Siæl, hvor hand opstood
Truede dend storme-Flood,
Og paa Sorgen giorde Bood.
2.
Jeg seer vel atGuds Kirke flyde skal
Og som forlat
Tiit frygte at hun plat
Drukne maa aff Bølgers Tal!
Dog frydes jeg og er froo,
Ved dend Troo,
At JEsus selv er traad
Udi sin Kirke-Baad!
210 Lad kun Vand og Vinde faa
Magt at bryde hart der paa,
Dend skal aldrig dog forgaa.
Th:Kingo.
En anden over Evangelium,
under dend Melodie:
Jeg vil
din Priis udsiunge, etc.
1.
HVad er det for en Snekke,Og liden Flyde-Baad,
Som storm og Vande trekke,
Saa dend er uden Raad?
O see dend store Nød!
Ræt som dend gik til grunde
Og just til Havsens Bunde
Ned i Affgrunden flød.
2.
Det er Guds Kirke-SmakkeOg liden Meenighed,
Som her og der maa flakke,
Og tiit ey Rædning veed!
Hvor JEsus lader som
Hand offte hart mon sove,
Og saa for Vind og Vove
Sit Skib lar tumle om.
211
3.
Tiit Leviathan tuderAff Had og Helved-Harm,
Ja store Flooder spruder
Ind i Guds Kirkes Barm!
Hand rører Vinde op
Ved Mægtige paa Jorden,
Saa Lyvn-Ild, Storm og Torden
Bestrider Kirkens Trop.
4.
Her reyses og oprøresAld Satans Herre-magt,
Ild, Baal og Sværd her føres
At føye Satans Agt,
Og i de Christnes Blood
Tyranners Vaaben søles,
Og ald Ulykke brøles
Guds Folk og Børn imod.
5.
Dend Flok der JEsum hafverAllene inden Bord,
Der kysser Aandens Gafver,
Og elsker kun Guds Ord,
Foruden Fantasi,
Og uden Folke-Lære,
Dend Flok kand aldrig være
Fra Modgangs Bølger frj.
212
6.
Saa lad Affgrunden øseAld Helved-Ondskab op,
Og lad kun Satan løse
Ald sin Tyranne-Trop,
Lad Kirke-Skibet faa
Tj Tusind stød paa side,
Dog skal vel JEsus vide
Hvor det sin Havn skal naa.
7.
O søde Gud og Fader,O Søn og Hellig Aand!
Som dine ey forlader,
O lad din mægtig Haand
Befrj din Meenighed
Fra ald sin Tvang og Vaade!
O giør det for din Naade
Og JEsu blodig Sved!
Th:Kingo.
Kand siunges som:
Vor Gud hand er saa fast en Borg, etc.
✂ 1.
✂ DEr JEsus hafde prædiket En gandske Dag til Ende, Hand da udaff slig Møye træt Til Søen hen sig vende, Og i et Skib gik ned At søge Rolighed, Disciplerne i sær Vaar med i denne fær, Og fuldte ham behende.
213✂ [2] Der de fra Landet haffde lagt, Begyndte det at suse, Der blev en farlig Storm opvagt Og Hafwet fast mon bruse, Saa Bølgerne og Vind Paa Skibet satte ind, Dem monne overslaa, De tenkte Døden da Dem vilde overfuse.
✂ [3] Men JEsus bag i Skibet laa, Begyndte lit at blunde, Thi monne hans Disciple gaa Til hannem samme stunde: De raabte: HErre sød, Hielp os af denne Nød, Thi ellers maa vi her Forgaa ved Vand og Vær, Og gandske gaa til grunde.
✂ [4] Der Frelseren da vognede, Og deres Klage hørte, Hand dennem da strax sva||rede, Og saa sin Tale førte: I lidet Troende, Hvi saa frygtagtige? Saa trued hand paa stand Det stolte Vær og Vand, Strax sig en Feer ey rørte.
✂ [5] De Folk som dette Vunder saa Og vaare inden Borde, Forundrede sig høyt der paa, Der JEsus dette giorde Og sagde strax paa stand: Hvad er det for en Mand At baade Vand og Vær De motte giøre her Hvad hand befale torde.
✂ [6] O store Gud og Frelsere Som alting har at raade Paa Jorden og blant Bølgerne, See HErre! See i Naade Til Kirkens Snekke svag Som lider Nød og nag; Slaa dem til Jorden ned Som giøre den fortræd Og hende fri fra Vaade.
M: Niels Sørensøn.✂ NAar vi i største Nøden staa, Og vide ey hvort vi skal gaa, Og finde ingen Hielp og Raad Det vi end græde Hiertens Graad.
* 214✂ [2] Saa er vort Haab og Trøst alleen, || Vi kommer sammen hver og een, Dig at paakalde, HErre Gud, Om Redning effter dine Bud.
✂ [3] Vort Hiert' og Øyne sorgefuld Vi til dig løffte, HErre huld, Og søge Synds Forladelse, Og alle Straffers Mildelse.
✂ [4] Som du forjætter naadelig Hver dend som der om beder dig, Og søger til din Naades Favn, Udi vor Frelsers JEsu Navn.
✂ [5] Thi komme vi, O HErre sød, Og klage dig vor store Nød, Men vi nu ere slæt forlat, Med sorg og Fare ombesat.
✂ [6] Sku ey vor Synd med Øye dit, Siig os fra dend aff Naaden qvit, Stat os i vor Elende bj, Giør os fra alle Plager frj.
✂ [7] Paa det vi kund' aff Hiertens Grund, Med Fryd dig takke allen stund, Lydagtig vær' aff største fliid, Og love dig til ævig Tiid.
D. Paul. Eber:
✂ Vor Gud hand er saa fast en Borg, etc. pag. 181.
✂ Jeg løffter mine Øyne op, etc. pag. 261.
* *Paa dend Femte Søndag
effter H. Tre Kongers Dag.
Over Epistelen, Coloss. 3.
Under dend Melodie:
O Gud
effter dig mig forlænger, etc.
1.
I Christne, I som trædeHver Dag med hiertens Glæde
Til JEsu Kierlighed,
Ifører dog de Dyder,
Som sande Christne pryder,
Og Gud kand tækkes ved.
2.
I vilde dog besinde,At ingen er at finde
I Verden uden Brøst,
Dog vilde Gud os kalde,
Som hellig' og udvalde,
Til ald sin Glædes Høst.
3.
Barmhiertighed I øve,Og giøre Venskabs Prøve,
I Ydmyghed og Troe,
I Taal og stilhed søge
Ald Kierlighed at øge,
Til Siælens Rast og Roe.
216
4.
Kand En med rætte klage,Dog skal I ham fordrage,
Og see til JEsum hen!
For eders skyld hand døde,
Forlod dog ald dend Brøde,
Saa giører andr' igien.
5.
Med Kierlighed I klæderOrd, Gierninger og Sæder,
Saa skal Guds gode Aand
Fast eder sammen-binde
Med Kierlighedens Tvinde,
Fuldkommenhedens Baand.
6.
Guds Fred og Fryd regnereOg daglig sig formeere
I eders Hierte-sted,
At som I kailed' ere
Et Legeme at være,
I priiser Gud der med.
7.
Guds Ord sin Bolig hafveHos Eder, og begafve
Med Viisdom og Forstand,
At I med Hiert' og Tunge
Lov-Psalmer hannem siunge,
Som Himlen røre kand.
217
8.
Alt det som I vil giøre,Og agter at udføre
Til Eders Siæle-Gavn,
Det skal I alt begynde
Med Hiertens Bøn og brynde,
I JEsu Christi Navn.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Matt. 13.
under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning etc.
1.
SEe hvor hand gaar,Dend Himmel-Aulings Mand,
Og Sæden saar
I alle Siæle-Vraar,
Og i alle Hierte-Land,
Men see hvor Satan hand saa
Passer paa,
At hand sit Ukrud maa
Der i beblandet faa!
Trygheds Søvn paa Verdens Øe
Gir ham Leylighed at strøe
Sit forbandet Klinte-Frøe.
* 218
2.
Giv, JEsu, migDin Aand og Naade til,
At Satan sig
Ey sniger listelig,
I mit Hierte som hand vil!
Lad mig blant Ukrud og skarn,
Som dit Barn,
Opvoxe Dag fra Dag,
Dig til ald Velbehag,
Gid jeg som Guds Hvede maa
Frugt og salig Fremgang faa,
Til Guds Høst ræt an skal gaa.
Th. Kingo
En anden, over Evangelium,
Under dend Melodie:
Udi min
Angst og Nød, etc.
1.
O GUD hvor jammerligDin Kirke-Ager sig
I disse Tider finder,
Da Ukrud flux oprinder,
Og tegner sig at sprede
Og overgroe din Hvede.
219
2.
Du har jo ladet strøeDit Ords det reene Frøe,
Det Livsens Korn du saade
Til alle Ender naade
Udi din Kirke-Lykke,
Til Himmel-Frugt og smykke.
3.
Dog skyder Klinten opSin Purpur-Kroned Top,
Som i Guds Ager brammer,
Og Hveden offte krammer,
Mand seer dend og maa lide,
Dend brasker hos vor side.
4.
O Gud, hvor søvne-blind'Er Mennisken i Sind,
De som din Ager vare,
Tit venter ingen Fare,
Men før de ud har blundet,
Har Klinte-Fyrsten vundet.
5.
Nu strøer hand viit her udEt Kietter-Klinte-Krud,
Som vel udvortes praler
Og herlig sig udmaler,
Ja mangen Siæl forvender,
Som Guds Ords Sæd ey kiender.
220
6.
Nu fylder hand sin SekMed alle Snid og Trek,
Aff Laster og aff Lyder,
Udsminker dem som Dyder,
Saa de sig sagt indsniger,
Og høyt i Veiret stiger.
7.
Hvor er vor Christendom,Naar vi os tænker om?
Vi har kun Stilk og Blade,
Dog friit aff Troen sprade,
Vi tør og Blomster viise,
Men Frugten vi forliise.
8.
Hvor er nu Ræt og skiel,Som fordum voxte vel?
Hvor Kierlighed og Dyder,
Som Christendommen pryder?
Hvor er og nu Guds Ære?
O! hvor mon dend dog være?
9.
Ah! Ah! dis vær! mand veedAt søvn og sikkerhed
Har Hierterne betaget!
Imens har Satan jaget
Ald skam og Last i Grøde,
Som vil Guds Ære døde.
221
10.
Her voxer Hofmod frem,Had, Gierighed saa slem,
Hoor, Mord og Løgn og Laster
Ald Ærbarhed omkaster,
Ald synd og skam paa love
Groer op som tykke Skove.
11.
Dog kommer vel dend DagGud dømme vil sin sag,
Og samle ind sin Hvede,
Og da med Klinten hede
I Helved-Ovnens Lue,
Og Mørkheds ævig Stue.
12.
O Gud bevar dit OrdFra Pavens Løgn og Mord,
Fra ald dend vrange Lære,
Som røver dig din Ære,
Lad Ordets Sæd udspende
Sin Frugt til Verdens Ende.
13.
Giv os din gode Aand,Som Sæden aff din Haand
Opelske kand og vande,
Saa vore Hierte-Lande
U-tallig Frugt maa bære,
Dit store Navn til Ære.
Th. Kingo.
✂ BEholdt os HERre ved dit Ord, Styr Pafven ogsaa Tørkens Mord, Som JEsum Christ vor Frelsermand Vil styrte fra din høyre Haand.
✂ [2] Beviis din Magt, O JEsu Christ, Som alle Herrers HErre est, Beskiem din arme Christenhed, At hun dig love maa i Fred.
✂ [3] Du hellig Aand sand Trøstermand, Giv alt dit Folk en ræt Forstand, I sidste Nød Du staa os bj, Ledsage os paa Livsens Stj.
✂ [4] De falskes Raad til intet giør, Vor sag Du naadig selv udfør, Styrt dennem udi Graven ned, De grave til din Christenhed.
✂ [5] Saa faar de dog at komm' ihu, Vor Gud Du leffver vist endnu, Og hielper dine veldelig, Som sig forlade vill' paa dig.
D. Mort. Luther.Kand siunges som: Guds Søn er kommen af Himlen etc.
✂ DEnd Christen Kirkes skiønne Navn Vil alle hos os bære, Og vrangeligen giøre savn, De Guds Folk monne være, || De Kætteres Affgudisk Pak Med deres Løgn og falske snak, Guds Meenighed sig kalde.
✂ [2] Dend Christen Kirke vel er sagt Almindelig at være, Dog skal mand nøve giffve agt Paa Folk og deres Lære, Saa lenge * * 223 Verden stod og staar, Guds Søn sig samler lydig faar, Hvo vil ham det forhindre?
✂ [3] Ald Verden er forvist dend Stæd, Som JEsus selv kundgiører, I hvilken HErrens Folk er spred. Dog et Guds ord de hører, Hvert Menniske her kaldes til, Fra Satans Garn og syndsens spil, At hand kand salig blive.
✂ [4] Dend Christne Kirkes rette Tegn, Som Skrifften klarlig lærer, Er først Guds Ord som i hver Egn Om JEsu Vidne bærer, Hvor det da læres uden Tant, Guds Meenighed er der forsant, Good Frugt kand det da bære.
✂ [5] Hvor Daabens Sacrament saa good, Som Christus mon indskikke, Der til hans Legem og hans Blood, Som vi skal æd' og drikke, Hvor disse to de bruges ræt, || Foruden Kætters Fund og sæt, Guds Kirke der vel kiendes.
✂ [6] Ræt Lydighed mod HErrens Ord Vist Vidne og maa bære Om Christi Kirke her paa Jord, Og de hans Lemmer ere: Gud hører vist hvad de begiær, De hannem ogsaa Takken bær, Og udaf hiertet tiene.
✂ [7] Ald Kors og Kummer er forvist Guds Brudes rette Farve, Dog trøstes hun af JEsu Christ, Hun Himmerig skal arve: Mod Satans List og grumme stød, Mod synden og dend ævig Død Hand hende vist beskiermer.
✂ [8] Ukrud og Klinte findes fast Blant Hveden her i Live, Mund-Christne lev' i skam og Last, De skilt paa Dommen blive, Guds Helgen hafv' en krafftig Daab, En Gud, en HErr', en Troe, et Haab, I Himmerig de samles.
✂ [9] Vi takke dig, O JEsu Christ, Af disse. Tegn og fleere Din hellig Kirke kand forvist Bevises her at være, Dit Lyvs ved Luther reent og ræt Som blev paa Lyvse-stagen sæt Lad for os stedse skinne.
✂ [10] Giv helligste Trefoldighed Vi aff dit ord og Lære I Kierlighed, i Fryd og Fred, Maa sande Frugter bære, At naar du os vil høste hiem, Vi da maa komme glade frem Til ævig Fryd og Ære.
M. Hans Thomæsøn.Paa dend Siette Søndag
effter H. Tre Konger.
Over Epistelen, 2. Pet. 1.
Under dend Melodie:
Mit
Hierte hvi gremmer du dig, etc.
1.
I Børn og Brødre en og hver,Som ære-navn af Christo bær,
Jeg Eder minde maa,
Enddog I haffve sandhed fat,
Og mangler ey paa Viisdoms skat.
2.
Jeg veed ræt vel hvor snart det erAt falde hen i synds Begiær,
Og glemme Gud og sig!
Jeg Eder derfor vekker op,
Imens jeg boer i denne Krop.
3.
Min Siæle-Hytte skal jeg snartAfflegge, thi mit Leffnets Fart
Er nær hos Gravens Maal,
Jeg stunder op til Himmerig,
Som JEsus aabenbared mig.
225
4.
Dog skal Jeg alt imidlertiidAnvende ald dend sorg og fliid
Som ald min Krafft formaar,
At I min Lærdom mindes kand,
Naar Jeg skal boe i Gravens Land.
5.
Vor Lærdom dend er ikke Tant,Som Folke-Hierner sammenspant,
Ey Fabel eller Snak,
Der under Viisdoms falske skin
For Guld udbytter Bly og Tin.
6.
Men vi forkynde JEsu Krafft,Hans ord, hans Magt hand hafver haft,
Og hvad for Kierlighed
Hans Fader hannem lagde paa,
Som vi med vore Øyne saa.
7.
Da Himlens Klarhed om ham faldt,Og herlig giorde hans Gestalt,
En Røst da sagde saa:
Min Søn er denne elskelig,
I hvilken alt behager mig.
226
8.
Vi saae og hørte dette grandt,Og vidne kand at det er sandt,
Som HErren lod os see,
Der vi paa Bierget hos ham stood,
Og hand sin Herlighed oplood.
9.
O søde JEsu, Naade givAt vi i dette korte Liv
Saaledes vandre maa,
Vi ald din Herlighed engang
Maa see blant Fryd og Engle-sang.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Matt. 17.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor etc.
1.
OP Siæl, følg med,Paa Bierget JEsus er!
O far aff sted
I hans Disciplers Fied,
Holdt nu Hu og Hierte nær,
See hvor hans skikkelse sig
Himmerig
Ifører, og hvordan
Hans syvn tar Solen an!
* 227
✂
Hvor hans Klæder Lyvset faar,
Moses og Elias gaar,
Og i Tale hos ham staar.
2.
O hør nu paaDend Himmel-Røst saa skiøn,
Som Gud lod gaa,
Og kaldte hannem saa
Sin dend elskelige Søn!
O JEsu, naar skal det skee
Jeg maa see
Dig paa din Æres stool,
Du Himlens Glæde-Sool?
Du Guds store Velbehag,
Und mig snart at see dend Dag,
Og mig til dend Glæde tag.
Th: Kingo.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Om
Himmerigs Rige ville vi tale, etc.
1.
JEg løffter Siæl og Øye opImod det hellig Bierges top,
Hvor JEsus hand opstiger,
Jeg følger med i Siæl og sind
At kige i dend Glæde ind,
I Verdens Lyster viger
Bort alt det mig besviger.
* 228
2.
I Aand og Troen seer Jeg paaAlt hvad de tre Discipler saae
Og trøstes ved dend glæde,
At JEsus hand i førde sig
Udi en Deel aff Himmerig
Og Lyvsets reene Klæde
Aff Herlighedens sæde.
3.
Hans Ansigt Solens klarhed fik,Hans Klæder med en Himmel-skik,
Som Lyvs og Snee blev hvide,
Da Moses og Elias kom,
Guds dybe ting de taled' om,
Hvad Død hand skulde lide
Med Kummer, Kors og qvide.
4.
Ald Verden glemte Peder da,Sig selv gik hand og gandske fra,
Hand dristed' at begiære:
O HErre lad os giøre her
Dig, Moses og Elias hver
Sit Huus i denne Ære,
Her er saa got at være!
5.
Før nep hand hafde dette talt,Saa klar en Sky fra Himlen faldt,
Som HErrens røst mon føre
229 Dend er min elskelige Søn
Som Adams Syndig Æt og Kiøn
Behageligt skal giøre
Ham skal i Troe og høre.
6.
Dend Himmel-røst og herlighedDem bøyede til Jorden ned,
Forskrekked' udi Sinde!
Men JEsus dennem rører saa,
At de behiertede opstaa,
De JEsum see og finde
Og frygten overvinde.
7.
O JEsu, O Jeg seer her afAt Gud Dig Himlens Ære gaff
Før Sorgens sky Dig mødte,
Og før Du i Gethsemane,
Udi din Synde-perses Vee
Dit Klæde giennem blødte
Og for min Ondskab bødte.
8.
Du hermed vil erindre migAt naar mit Kors og Kummer sig
Med Dødsens Mørk' udbreder
At da min Siæl skal tænke paa
230 Dend Glæde mig skal forestaa,
Naar Du min Sorg adspreder
Og i Din Himmel leder.
9.
Jeg seer og, Du Guds ævig' Ord,At Himmelen saa vel som Jord
Dig Vidnißbyrd tillaver,
At Du Guds Søn i Himlen est
Prophete, Konge og dend Præst
Som Aandens rige Gaver
I Guddoms fylde haver.
10.
Jeg gaar i denne Græde-dal,Du kiender best min Sorrigs tal,
Ah! Naar skal Jeg opstige
Paa glædens Thabor? hvor Jeg kand
See Dig, O søde Frelsermand,
I Herlighedens Rige,
Hvor ald min Nød skal Vige.
11.
Du tar dog engang skyen bort,Du giør min Længsel Let og Kort,
Kom snart, O kom at tage
Min Siæl fra synd, fra skam og Nød,
Fra Sorrig og fra ævig Død
At Jeg maa see og smage
Din sødhed alle Dage.
Th: Kingo.
✂ En anden effter Evangelii anledning, som er en Erindring om Verdens Uselhed og Himmelens Herlighed.
✂
Under dend Melodie:
Jeg veed et ævigt Himmerig etc.
1.
FAr vel da, Verden, du skalt faaDin Affskeed hastelige,
Paa Thabor lyster mig at gaa
Og op til JEsum stige.
2.
O Verden, hvad est du mig leedNaar Jeg dig ræt beskuer,
Din Ære, Lyst og Herlighed
Er gylden Sommer-Fluer.
3.
Men Himlen er paa Vißhed sat,Dends Herlighed ey svinder,
Der ævig Sool foruden Nat
Op fra Guds Ansigt rinder.
4.
Her finder Jeg at hver Dags syndMin Regning høyt opdriver,
Og giør mig HErrens Naade tynd,
Dend hand med mig opskriver.
232
5.
Der skal Jeg i det gode staa,Og aldrig kunde falde,
Fuldkommenhed skal Jeg der faa,
Foruden Ondskabs Galde.
6.
Om end Jeg her i Lykkens SkiødOg Vugge om kand veyes,
Saa har dog Lykken selv sin Død,
Og hastig om kand dreyes.
7.
Men Himlen intet skiffte veed,Dend ey Forandring taaler,
Men ald sin store Salighed
Med Ævigheden maaler.
8.
Om end Jeg her er ung og sterk,Staar vel i Verdens Øye,
En Hierte-sorg og Hoffved-verk
Kand mig dog snart nedbøye.
9.
Men der er Ungdom altid ny,Forandres ey aff Alder,
Min Glæde der aff nogen Sky
Formørkes ey og falder.
233
10.
Om Kroner, Septer, HerredomMin Haand og Hoved pryder,
Her kastes de dog engang om,
Og Døden dem affbryder.
11.
Men der er Herlighedens KrandsOg u-forvißnet Krone,
Som overgaar ald sind og sands,
Fra HErrens høye Throne.
12.
Her flyder sorgens beeske Vand,Som ingen vil formilde,
Men der i Himlens Engle-Land
Er Glædens Velde-Kilde.
13.
Jeg her aff stor' U-venner maaMin Fred saa offte tigge;
Der skal Jeg Seyer-Fanen faa,
Naar alle Fiender ligge.
14.
Mig Armod, Nød og FattigdomSaa offte her mon trænge,
Men der vil Gud mig om og om
Med ævig Riigdom henge.
234
15.
Min Byrde og mit Kors Jeg herMaa med Besværing drage;
Der vil min Gud, som har mig kier,
Fra Angist mig optage.
16.
Der skal Jeg see grandgiveligHans Glæde uden Ende,
Der skal det heele Himmerig
Med Glæde mig omspende.
17.
Vel vaar det nok en stor KopjDisciplerne de finge,
Der de paa Himlens Glæde-stj
Hen op paa Thabor ginge.
18.
Men, Jeg, O Jeg dend Dag skal see,Dend Dag foruden Ende,
Da Jeg det Guddoms store Tre
Udi mit Kiød skal kiende.
19.
Ald Glæde skal i Ævighed,Ald Ævighed i Glæde
Skal endes, vendes, og Jeg veed
Gud reder der mit Sæde.
235
20.
Far derfor, Verden, far kun vel,Mig skal du ey besvige,
Nu har min dyre-kiøbte Siæl
Ræt smag paa Himmerige.
Th. Kingo.
✂ Om Himmerig vi tale vil, etc. pag. 76
✂ Om Himmerig vi qvæde vil, etc. pag. 79
Paa Mariæ Renselses eller
Kyndelmesse Dag, over Epistel: Malach.
3.
under dend Melodie:
Guds Søn er kommen aff Himlen ned, etc.
1.
SEe! see nu bliver HErren kiendtSin Naade hand udbreder!
Aff Gud Johannes bliver sendt
Som JEsu Vey bereder!
Der til sit Tempels Børn og Boe
Snart komme vil til Trøst og Roe,
For dem som ham tilbeder.
2.
Men hvordan vil de ondes TalHans Tilkomst see og taale,
Naar hand med Rette-snoren skal
Ald deres Udyd maale!
* 236
✂
De onde skulle ey bestaa,
Hand dennem underlagt skal faa
Sin hellig Foode-saale.
3.
Hand som en Guldsmeds Prøve-IldSkal Skum fra Guldet smelte,
Og hver som er i Synden gild
I Seebe-Tvetten elte!
Hans Præster skal hand rense saa,
De til Guds Tienniste skal gaa
Med Sandheds reene Belte.
4.
O JEsu, reens vor slemme Klud,Naturens skidne Plette,
Lad Ordets Seebe-Vand og Lud
Vort Synde-skarn udtvette!
Vær, JEsu, vær os dog saa good,
At endelig dit dyre Blood
Vor Blodskyld ud maa slette.
Th:Kingo.
Over Evangelium, Luc. 2.
under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
HVor gaar det dog,O rene Jomfru til!
Du vandrer og
Just effter Lowens Bog
237 Og der effter Reenses vil;
See, Din undfangelse er
Reen og skiær,
Din Fødsel lige saa
Har Guddoms Reenhed paa!
Men Din JEsus vilde saa
Lowens Regle undergaa,
At vi Frihed skulle faa.
2.
Jeg er UreenFra Hoffved og til Taa
Ja Syndens meen
Mig boer i Marv og Been
Og min skiulte Hierte-vraa!
Ondskab har skiult mig med Dynd
Og i Synd
Min Moder mig undfik,
Selv vaar Jeg ond i skik!
Men, O JEsu, tag vor skam
Og Ureene Synde-ham,
Toe dend i Din Bioode-dam.
Th: Kingo. *
En anden, under dend sam
me Melodie, om dend gamle
Simeon.
1.
SAa haver Du,O gamle Simeon,
I Siæl og Hu
Mod Dødsens Trods og Tru
Faat det Ønskelige Mon,
At Du Guds Søn har i Arm
Og i Barm,
Og kand med Øyne see
Dend store Frelsere,
Derfor slutter Du da saa:
HErre, lad mig nu hengaa
Og i Fred min affskeed faa.
2.
Naar Jeg og skalMin Bolig legge aff,
Og Sygdoms tal
I denne Græde-dal
Vil berede mig min Graff,
Kom JEsu da med Din Aand
Rek mig Haand,
At Jeg Dig fatte kand
I Troe og good Forstand,
Dig saa hart kand henge ved,
Til Du lader mig i Fred
Fare til Din Salighed.
Th. Kingo.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Beklage
aff ald min sinde, etc.
1.
OP Siæl med Fryd og Glæde,Med hiertens Takke-sang,
Til HErrens Huus at træde
Og see en Kirke-gang,
Maria gaar
Som andre Barsel-Qvinder,
Og om dend Tak sig minder,
Som udi Loven staar.
2.
Nu bliver JEsus baarenI HErrens Tempel op,
Som nylig blev omskaaren
Paa sin velsigned Krop,
Det spæde Noor
For HErren frem skal bæres,
Guds Tempel der med æres,
Og kommer udi Floor.
3.
Jo meere Jeg besinderGuds Dommes dybe Grund,
Jo meer Forundring binder
Min Tunge og min Mund!
* 240
✂
Jeg veed ey hvad
Jeg skal til dette sige,
Fornufften ey kand stige
Til HErrens Raadstu-Stad.
4.
Hvor fra er dog dend SmilteDin Fødsel giør ureen?
Hvor skal mand dend vel hitte?
Hvor er dend skam og Meen?
O reene Møe!
Dit reene Foster tvetter
Jo vore Synde-Pletter,
I Naadens dybe Søe.
5.
Min Fødsel stood mig ilde,Jeg velted' i mit Blood,
Og fra en ureen Kilde
Sprang ud min Fødsels Flood,
Jeg Salt og Vand
Og meere vel behøved,
Da første gang mand løved
Mig i min usle Stand.
6.
Ureenhed mig beflikkerJo meere Dag fra Dag,
Som Jorden Vandet drikker,
Saa har og Jeg Behag
241 At sluge ned
Udi mit syndig' Hierte,
Foruden Boode-smerte,
Ald Urætferdighed.
7.
Jeg derfor mig maa bøye,Og beve som et Løv,
Og væde med mit Øye
Dit Huuses Gulv og Støv,
Thi Skyld og Synd
Har skaad mig meget ilde,
Og ald Naturens Kilde
Er fuld aff Henge-dynd.
8.
Kom derfor mig at glæde,O JEsu Livsens Flood,
Vask ud mit Synde-Klæde
Udi dit dyre Blood,
At Jeg dog maa
Paa Dommens Dag fremtræde
At see Guds Aasyns Glæde
Med hvide Klæder paa.
Th: Kingo.
Paa Taksigelsens Fæst dend
11. Februarij, Lectien dend 124.
Psalme,
Under dend Melodie: Vaare Gud ikke med os denne, etc.
1.
OM Gud ey hafde været her,Maa vi nu alle sige!
Og hafde ey Guds Haand i sær
Forvaret Land og Rige,
Da var vi blevne Ødelagt,
Men Gud lod see sin Haand og Magt
Som haver ingen lige.
2.
De vrede Mænd med megen MagtOg Vold mod os opstoode,
De Krone, Scepter hafd' i Agt
At legge sig til Foode,
Men HErrens Øye, Sool og skiold
Holt Vagt oppaa vor Muur og Vold,
Saa Lykken om os groode.
3.
Som grumme Dyvr de tænkte paaAt ville os opsluge,
Og ald vor Herlighed som straa
Udi en hast afluge!
Men Gud hand Deris Kieffter bandt,
Og lod ald Verden kiende grandt
At hand Dem kunde knuge.
243
4.
Som grumme Floder brød de indOg hastig overfused,
De trængde os til Siælen ind
Og hefftig mod os sused:
Gud lod vor Siæl dog giennem gaa,
Men de i Blode-strømmen laa
Dend tiid de grummest brused.
5.
Velsignet være HErrens NavnIndtil ald Jordens Ender,
Som tog sin Salvede i Favn,
Og brød hans Fienders Tænder,
At hand med os ey blev til Rov,
Vi der for HErren Priis og Lov
Med ævig Tak opsender.
6.
Dend sterke Snare overbrast,Som Fuglen vi undkomme,
Paa Gud vor hielp vaar ene kast,
Hand brød de sterke Bomme!
Vi Dig, O Gud, derfore vil
Ald Priis og Ære bære til,
Og priise dine Domme.
Th:Kingo.
Over Evangelium, Matt.7.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
VIis er dend MandSom ey sit Huus har sat
Paa Løbe-sand,
Og falske Flyde-Vand,
Men har Klippens Grundvold fat!
Thi naar en Storm falder ind,
Og en Vind
Med Vand-løb bruser paa,
Saa skal det dog bestaa,
Thi dets Grundvold er saa fast
At det ey i huj og hast
Bliver stødt og underkast.
2.
Saa stood vi paaVor Gud og Klippe satt
Dend tiid vi saae
Hvor Fienden om os laae
Trued med en Blodig Nat!
Men see hvor Bladet blev vendt!
Sverdet endt
I Fiendens Hierte-Rood,
Og farvet i hans Blood!
Gud skee Ære Tusindfold,
Som var selv vor Værn og Vold
Og sin Konges Sool og Skiold.
Th:Kingo.
Effter Prædiken er endt Siunges Effterfølgende
Ambrosii og
Augustini Lovsang.
✂ O GUD vi lofve dig, Vi bekiende dig en HErre.
✂ [2] Dig en ævig Fader, Priser den gandske Verden.
✂ [3] Det samme giør alle Engle, Himlene og alle vældige Engle.
✂ [4] Din priis siunge Cherubim og Seraphim Med en u-afladelig stemme.
✂ [5] Hellig, Hellig, Hellig est Du HErre Gud Zebaoth.
✂ [6] Himmelen og Jorden er opfyldt med din Mayestætes ære.
✂ [7] Den ærlig forsamling dine Apostlers Tal Dig love og bekiende en HErre.
✂ [8] Ligesaa giør og altjd Det hellige tal dine Propheters.
✂ [9] Den gandske skare dine hellige Martyrers, Dit hellige Navn love og priise.
✂ [10] Alle Gudfrygtige, Love og bekiende dig i all Verden.
✂ [11] En ubegribelig Mayestætes Fader.
✂ [12] Din sande ærefuld eenbaarne Søn JEsum Christum, Troe vi at være Hig med dig i Guddommen.
✂ [13] Der til den hellig Aand sandelig at være alles vor Trøstermand.
✂ [14] O HErre Christe, du est ærens Konning.
✂ [15] Du est din Faders ævige Søn.
✂ [16] Jomfruens Liv var dig icke vederstyggelig, Til at annamme Manddom, Og forløse alle fortabte Menniske.
✂ [17] Du haver overvundet dend bittre Pine Dødsens Sting, Og opladt alle som troe paa dig, Himmeriges Rige.
✂ [18] Derfor sidder Du nu hos GUds høyre Haand, I ævig Mayestætes ære med din Fader.
✂ [19] Og saa troe vi at Du her efter vorder tilkommendes, En streng Dommere.
✂ [20] Derfor O HErre vi formane dig, Hielp dine tro Tienere, Som du forløste med dit dyrebare Blood.
✂ [21] Dine Venner giør deelagtige i den ævig ære, Med dine Hellige i Himmelen.
246✂ [22] O HErre frels dit Folk, Og velsigne dem som ere din Arf og Eyedom.
✂ [23] Regier og lær dem, Og ophøy dem til evindelig Tiid.
✂ [24] Vi benedide dig Gud i evighed, Og ære dig dag fra dag.
✂ [25] Og love dit Navn til ævig tjd nu og altid og evindelig.
✂ [26] O HErre værdes at bevare os, I dag og altid fra Synden.
✂ [27] Miskunde dig over os O HErre, Og forbarme dig over os.
✂ [28] O HErre din miskundhed blive over os, saa som vi os paa dig forlade.
✂ [29] Til dig HErre staar alt vort Haab, Derfor lad os icke blifve til skiendsel ævindelig.
Effter Velsignelsen aff Præsten er læst for Alteret, Siunges til
slutning effterfølgende Takke-Psalme, Under dend Melodie:
Jeg
beder dig min HErre og Gud, etc.
1.
DIg store Gud og ZebaothVi ævig Priis frembære,
Vor Klippe, Skiold, vor Værn og Slot,
Dit Navn Velsignet være!
Saa lenge som at Solen kand
Paa Firmamentet rende,
Skal vi din Lov, fra Mand til Mand,
Ævindeligen kiende.
2.
Din hielp, dit Raad, din store Magt,Dit viise forsyns Øye
Forblinded ald vor Fiendes Agt,
Og lindrede vor møye,
247 Dend tiid hin sterke Fiende kom
Med megen Vold og Vrede,
Os at omringe runden om,
Da stood Du for os rede.
3.
Du Kongen med dit Sverd ombandt,Og spendte selv hans Bue,
Hvor ved hand megen Seyer vandt,
Naar Fienden mest mon true!
Du hindrede hans Fienders fied,
Bevaagte selv hans Trone,
Og prydede hans Hoved med
En saare deylig Krone.
4.
Du samled Folke-Hierter saa(Som vunder vaar at skue)
At hver vaar færdig ud at gaa
Mod Sverd og Skud og Lue!
Hver giorde villig tog og Vagt
Liv, Blood og Gods at vove,
Hver passede paa Fiendens Agt
Og sielden vilde sove.
5.
Dend Nat, dend blodig Vinter-NatDa Fienden sig oprørde,
Os med ald Magt at gribe fat,
Da mand ey andet hørde
248 End Torden, Skud og Lyvne-Ild,
Granater, Sverd og Klinge,
Der Døden vaar saa Vred og Vild,
Da skiulte os Din Vinge.
6.
Det vaar Dit Verk, dit eget Verk,Vi Dig det aldt tilskrive,
O Gud som er saa stoor og sterk,
Og kand tilbage drive
Aldt hvad i Verden mægtigt er,
Hvad Kloghed kand udspinde
Din Ild det snarlig sønder skiær
Hvor fast mand det vil tvinde.
7.
Vi derfor ville møde medDin Lov i vore Munde,
Og i din Hellig Boligs sted
Aff vore Hierte-Grunde
Fra Børn til Børnebørn skal gaa
Din store Frelses minde,
Saa lenge Verden dend kand staa
Og Vand til Havet rinde.
8.
Et Priseligt Hallelu-jahSkal i Dit Tempel lyde,
Hvert Hiertes Instrument skal slae
Og Tusind fold sig fryde,
249 At Konge, Krone, Riger, Land
Ey blev i Nød forlatte
Men i en good og Lyksom stand
Ved HErrens Finger satte.
9.
Gud lade Kongens Huus bestaaSom en urørlig Klippe,
Gid at hans Scepter aldrig maa
Guds Haand og heffte slippe!
Gud lade Kongens Børn og Sæd
Til Verdens Ende stige
Op til hans Arve-Thrones sted,
Og saa til Ærens Rige.
10.
Gud lade Rolighed og FredI Kongens Riger blive,
Guds Ord og Ære blive ved
Og salig Trøst os give?
Lad alle Stænder vær' i Læ,
Og i din Naade bygge,
Hver ved sit Huus og Figentræ
Maa nyde Fred og skygge.
11.
Stil ald dend Striid i Verden er,O Gud som ene Raader,
Vær os med ald Din Frælse nær
Og alle dine Naader!
250 Vor Hænders Gierning ville Du
Med held og Lykke fremme,
Bliv i vort Hierte, Siæl og Hu,
At vi Dig aldrig glemme.
Th:Kingo.
✂ VAre Gud ikke med os denne Tiid, Saa skal Israel sige: Vare Gud ikke med os denne Tiid, Vi hafde lid Angest og qvide, Gud saae de Christne store og smaa Aff mange Vantro foragtes saa, Som dennem monne saare forfølge.
✂ [2] De Mennisker ere i Huen saa vred, De reyse dennem mod os alle, Saa Lefvendes hafde de siunket os Need, Med Grumhed os overfaldet, Vor Siæl hun gik igiennem det Vand, Vi hafde forsiunket alle Mand, Hafde Gud ikke med os været.
✂ [3] Benedidet være HErren der os ey gav Under deris Tænder fangne, Alt som en Fugl der Snaren kommer aff, Saa er vor Siæl undgangen, Den snare er brusten og vi ere fri, Vor HErres Navn det staar os bj, Som haver skabt Himmel og Jorden.
✂ [4] Ære være dig Gud i Evighed, Vor Fader lodst Du dig kalde, Begave os med din Miskundhed, Vi bede dig Du os ey undfalder, Den ære din Søn skal være lig, Fra nu og indtil ævig Tiid, Den hellig Aand ey fra skilles.
D. Mort. Luther.✂ NAar vi i største Nød er sted, Og veed os ingen sikkerhed, Ey finde hielp ey finde raad, Og græde maa en Hiertens Graad.
✂ [2] Da er vort enest Haab og Trøst At sankes, og med Sind og Røst Til dig om hielp i saadan Nød At raabe, som Du selv os bød.
✂ [3] Vi vende til din Himmels-borg Vort Sind og Hierte fuld 251 aff Sorg, Og søge Synds forladelse, Samt lettelse i straff og Vee.
✂ [4] Som Du forjetter Naadelig Enhver, som der om beder dig, I Sønnens JEsu || Christi Navn, Som er den rette Troens Havn.
✂ [5] Thi komme vi O HErre sød, Til dig og klage vores Nød, Vi som saa gandske er forladt, Med Sorg og Fare ombesat.
✂ [6] Ey til vor Synd i strenghed see, Forlad, forlad og Naaden tee, I all vor Jammer stat os bj, Giør os fra alle Plager fri.
✂ [7] Paa det vi maa af Hiertens Grund, Med fryd dig takke allen stund, Og lydig være med all flid, Samt priise dig til ævig Tiid.
Johan Brunßman.En Psalme om Tilliid til Guds beskiærmelse.
Siunges som, Guds
godhed ville vi prise.
✂ HVi vilt du saa dig klage Og give, kiere Siæl? Dig saa med Sorrig plage? Troe dog din Frelser vel, Vær dog i hannem froe, Hand veed din Sag at vende Til good og Lyksom Ende, Det skalt du stadig Troe.
✂ [2] Hand aldrig dem forlader, I nogen || Modgangs Tiid, Som kiende ham for Fader, Og slaa til ham all Hid, Seer det end farligt ud, Saa tørst du dog ey grue, Du dog skal frelse skue, Fra all Miskundheds Gud.
✂ [3] Hand aldrig dig skal glemme, Hvad Nød du i est sted; Thi skalt du dig ey gremme, For Mennisken er vred, Liid Du kun, tie og bie, Vil hand dig hielp tilskike, Saa kand all Verden ikke Der giøre hinder i.
✂ [4] Hvad Satans Pak end svermer, Saa er dog Gud din borg, Som altid dig beskiermer, Og redder af all Sorg, Om heele Helffvede Sig end imod dig sætter, Det intet dog udretter, Guds Ville dog maa skee.
✂ [5] Skal det og hart tilgange, Saa Vri dig ey derved, Det gaar 252 saa andre mange, I denne Uselhed. Langt bedre det og er, Med Guds Folk her at lide End siden hisset qvide I ævig døds ufær.
✂ [6] Lad dig derfore nøye, Med det i JEsu Navn, Som Gud vil selv tilføye, Det alt er til dit Gavn: Dit haab paa ham kun || stil, I hvad dig gaar til Haande; Dig frelse aff all Vaande Hand baade kand og vil.
✂ [7] Derfor jeg ham hengive Mig vil, og all min Iid, Gud unde mig at blive Derved til evig Tiid! Det alt behager mig, Som HErren selv behager, Jeg veed hand omsorg drager For mig saa Faderlig.
Joh: Brunßman.✂ MIn Siæl nu love HErren, Hvad i mig er hans hellige Navn: Sin Godhed rundelig giver, Thi skalt du altid takke hannem. Din Synd haver hand udslettet, Og lægt dine store Saar: Dit arme Levnet husvalet, Tager dig saa vel i Forsvar. Med veldig Trøst beskiærmer, Dig Ung som Ørnen giør, HErren alle Christne vil trøste, Som trenges i Verden her.
✂ [2] Sin Low haver hand os givet, Sit hellige Ord og sammelund: Sin Godhed de Christne indlivet, Hans Barm || hiertighed see vi allen stund. Sin Vrede lader hand vel fare, Lønner ikke som vi have tient: Sin Miskund hos ingen vil spare, Til de ydmyg haver hand sig vendt. Hans godhed er over dem alle, Som gierne frygte hannem: Vor Synd lader hand bortfare, Og aldrig vil tænke paa dem.
✂ [3] Som sig en Fader forbarmer Over sine unge Børn og smaa, Saa giør og HERren os arme, Naar vi hannem ræt frygte saa. Hand veed vor Skabning er ringe, Slet Støv og Muld forvist: Ræt som noget Græs udi Enge, Og en Urt som Blomstret haver mist, Naar Veyret der hart paafalder, Da findes det ikke meer: Saa gaar det med vor Alder, Vort endeligt er os nær.
✂ [4] HERrens Miskundhed alleene Bliver nu ogsaa evindelig 253 Alt hos sin Brud den reene, Som hannem fryg||ter Hiertelig, Og holder hans Bud og Villie. Hand boer i Himmelen vist, Hans Engle hannem der tiene, Og priise med høyer Røst, Den stoore HErre til Ære, Og siunge hans hellige Ord, Min Siæl hans Lov skal lære, Nu over den gandske Jord.
Dend samme anderledis, og effter forrige Melodie.
1.
MIn siæl lov Gud din HErre,Alt i mig er hans Hellig Navn,
Min Siæl giv HERren Ære,
Forglem ey noget aff det gavn
Dend HErre Gud dig teede,
Som naadelig forlod
Dig dine Synder leede,
Paa din Brek raader Bood,
Dit Liv forløs og skoner
Fra Ulykk' og fortred,
Og dig med Naade Kroner
Og stoor Barmhiertighed.
2.
Hand som din Mund og mætterMed mange gode Gaver sin,
Din' Aar i Kraft opsætter
Som Ørnens, giør dig ung og fin.
Dend rictig HERre fromme
Hand hielper dem til ræt,
Som med urictig Domme
Fortrykte ere slet.
254 Hand Mose gav tilkiende
Sin Vey og Villie good,
Og Israel tilvende
Sin Lærdoms rene flood.
3.
Gud er og meget Naadig,Tolmodig, og aff stoor Miskund,
I Vreden er hand maadig,
Den varer kun en liden stund.
Mod os hand ikke giorde
Effter vor Ondskabs fund,
Og vor Mißgierning stoore,
Men effter sin Miskund,
Som er saa høy og mægtig
Ovr dem ham frygte ræt,
Som Himmelen høy-pregtig
Er over Jorden sæt.
4.
Saa langt som Vest fra Øster,Bortkaster hand vor Synd os fra,
Og os igien saa trøster
Som Faderen sin' Børn de smaa,
Sig over os forbarmer,
Hand veed vi er' kun Støv,
Og som Græs-pillen Armer,
Et Blomster eller Løv,
Naar Væyret der paa falder
Da findes det ey meer,
Saa gaar det med vor Alder,
Vor Ende er os nær.
255
5.
Men Guds Miskund alleeneStaar fast og bliver æviglig
Hos Bruden sin den reene,
Som hannem frygter hiertelig,
Og hans Rætvißhed bolde
Blant Børnebørn gaar ud,
Ovr dem hans Pagt vil holde,
Og tænke paa hans Bud,
At de der effter giøre,
Hans Navn til Priis og Ær',
Ey andet effter-spøre,
End hvis ham kiert kand vær'.
6.
Vor Gud i Himle-ThroneSin stoel haver befest med Magt,
Hans Regiment og Krone
Regierer alting, med stor Pract
I Engle, hannem Ærer,
I sterke sendebud,
Som Ærind' hans udbærer,
Hans Villie rætte ud;
Ald Himle-hær Gud priise,
Og alt det hand saavel
Har skabt, ham Tak beviise,
Lov Gud min kiære Siæl.
M. Anders Arreboe.
Paa dend Første Søndag ef=
ter Kyndelmesse,
Over Epistelen, 1. Cor. 9. og 10.
Under dend Melodie:
Mit Haab og Trøst og ald tilliid, etc.
1.
VOr Christendom en Bane erOg Haabet er vor svøbe,
Hvor ved vi stunder med begiær
Klenodet at opløbe:
Gid at vi saa med Iver gaa
Til Maalet at optræde,
Vi kunde faa ræt fat oppaa
Det ævig Lives glæde.
2.
Vil Verdens Børn i Kampen gaaFor Seyer-Krands at stride,
Der visner dog som Græs og Straa,
Hvad bør ey vi Da lide,
Som Naade-Løn, en Krone skiøn
Fra JEsu Haand skal tage,
Der ævig skal, i Himlens Sal
Guds Ære-Blomster drage.
3.
Bort da uvißhed! Lad mig eyI Veyret meere Figte,
Men lad mig paa mit Levnets Vey
Til Himlens Maal hensigte,
257 Tving kun mit Kiød med Kors og Nød,
O store Viingaards Hyrde,
Ind til Du mig saa Naadelig
Afløser fra min byrde.
Th:Kingo.
Over Evangelium, Mat. 20.
under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning, etc.
1.
O Viingaards Mand,Du fromme Hierte Gud,
Som alle Land
Og hver udi sin stand,
Kalder til Dit Ord og Bud,
Giv mig at lyde Dit Kald,
At befald
Du kand udi mig faa,
Naar Jeg vil gierne gaa
Til Din Viingaards Møysomhed,
Signe Du min fliid og Sved,
I din Frygt mig stedse leed.
2.
Naar da en gangDu bytter Lønnen ud,
Tænk paa min trang
(Min Gierning er for suang)
Med Din Naade, søde Gud!
Thi Naar Jeg seer hvad Jeg giør,
Og Jeg spør
258 Om hvad Jeg har fortient?
Det intet er bevendt!
JEsu tænk derfore paa
Jeg selv intet kand formaa,
Lad mig Løn aff Naade faa.
Th. Kingo.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Guds Søn
er kommen af Himmelen Ned, etc.
1.
GUds Naade og Aarvaagenhed,Hans omhu og hans Øye,
Saa faa sig at erindre veed,
Og hvor hand agter Nøye,
At hand os i sin Viingaard kand
Indkalde, hver udi sin stand,
Og saligt Gavn tilføye.
2.
Ved Verdens Morgen Da op gikHans Naades Straaler viide,
Som Krafft og megen styrke fik
Ved høye Middags Tiide:
Der det mod Verdens Afften leed
Blev hand ey aff sin omhu keed,
Men saae hvor vi mon liide.
259
3.
Hand hegned sig en Viingaard ind,Til dend hand os indraabte,
At vi som hafde Doune sind
Og kun paa Verden snaabte,
Vi skulle der Guds Arbeid faa,
Og frem i fliid og Frugter gaa,
Som hand aff os Forhaabte.
4.
Men see! Dend gamle Slanges LystSig i Din Viingaard Lukker,
Og fylder Dine Tieners Bryst
Med sød indbildings Sukker,
De som Guds Arbeid meest har giort,
De agter ikke andre stort,
Men paa sin Gierning pukker.
5.
De som i Tienist' aarle kom,Og HErren mon' opleede,
Som bærer Dagens byrde om
I dend Vansmægtig heede,
De vendter større Løn at faa
End de der kun en Time gaa,
Og have kort at svede.
6.
Men Gud som er paa Naade riigForuden Maal og Ende,
Dend sidste giør dend første liig
Og lader dermed kiende,
260 At Gierning ey fortienne kand
Sin deel udi Guds Himmel-Land,
Hans Naade det skal sende.
7.
O Gud hvad er dog ald vor DaadVor Tanke og vor Tale?
Vor' anslag og vor Hiertes Raad,
Hvor skiønne vi dem Male?
Naar Du os i dit Lyvs beseer,
Da er vort Guld kun ringe Leer,
Hvor aff saa høyt vi Prale.
8.
Vi derfor alle venter paaVor deel i HErrens Glæde,
Dend skal vi vist aff Naade faa
For HErrens Stool og Sæde!
For, JEsu, din Retfærdighed
Ja for din Død og Blodig Sveed,
Det er vor Troe og Glæde.
Th. Kingo.
Paa dend anden Søndag efter Kyndelmesse,
Over Epistelen 2. Cor: 12.
Under dend Melodie:
Et
Trofast Hierte O HErre min, etc.
1.
ET Menniske Jeg kiender grandt(Sanct Povels Ord saa falder)
To gange syv Aar der omrandt
Udaff hans Liv og Alder,
Fra dend tiid hand blev rykt paa stand
Med Siæl og Liv i Himlens Land,
Som Paradis mand kalder.
2.
Om hand udi sit Legem var,Det kand Jeg aldrig vide,
Det Kiød det skrøbelige Kar
Jeg mindes ey de tide!
Men det Jeg veed med good beskeed,
Hand i Guds Riges Herlighed
Blev undrykt uden qvide.
3.
Der hørte hand de Himmel-OrdI Guddoms Viißdom satte,
Som ingen her paa Verdens Jord
Med Hierte kand befatte,
262 Thi Maal og Mund, ræt ingenlund'
Udtolke kand i nogen stund
De dybe Viißdoms skatte.
4.
Jeg derfor mig vel rose kandAff Guds særdeelis ære,
Men aff mig selv og min forstand
Jeg ingen Priis vil bære,
Men dend Fortred mig henger ved,
Min Svaghed og Afmægtighed
Min egen Roos maa være.
5.
Og at mit Hierte ikke sigFor meget skal ophøye,
Da har min Gud og givet mig
En Torn udi mit Øye,
En Pæl og stød udi mit Kiød,
En Satans Engel vil min død,
Med dend Jeg Ont maa døye.
6.
Og at Jeg maatte blive qvitFra denne Kiødets snare,
Min Gud Jeg haver bedet tit
At fri mig fra dend fare,
Men Jeg fik svar: Du est mit Kar,
Min Naad' er nok, Du dend bevar,
Hun skal din affmagt klare.
263
7.
O HErre, gid din Naade sigMaa stedse til os bøye,
Vi med din Ville Hiertelig
Os altid lader nøye,
Indtil vi maa for Thronen staa,
Fuldkommenhed og Ære faa
I Lyvset aff dit Øye.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Luc. 8.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
NU kommer VaaerOg salig velstand snart,
Vor JEsus gaar
Og Ordets sæd udsaar,
Med en hellig Himmel-art!
Dog visner noget og døer
Som hand strøer
I Folkes Hierte-Jord,
Det alt ey lige groor!
Syndsens Vey og Ondskabs steen
Lysters Torne giøre meen
Saa Guds vext er slap og seen.
264
2.
Gud dyrke saaMit hiertes skarpe Jord,
Jeg med attraa
Og andagt fatte maa
Himlens sæd og Livsens Ord!
Hold, JEsu, hold Satans Kloe
Fra min Troe,
Ryk vellyst, gierigt Mood
Op fra mit Hierte-Rood;
Plant du dig saa, JEsu, ind
I mit Hierte, Siæl og Sind,
Og min Frugt til Korset bind.
Th:Kingo.
En anden over Evangelium
Under dend Melodie:
Dig takker
Jeg kiære HErre, etc.
1.
O HErre Gud din LæreDin Sæd, Dit reene Ord,
Som udsaaes til din Ære
I Folke-Hierters Jord,
Hvor Daallig dend sig finder
Naar du dend lader strøe,
Dend lider megen hinder,
Maa tit i spiren døe.
* 265
2.
Paa baned alfar VeyeTiit noget falder need,
Som Fugle-Neb kand meye
Og deris Kroe giør feed!
Hvor mand i Hiertet baner
En alfar Verdens Vey,
Der Helved-Ravne raner
Guds Ord som agtes ey.
3.
Oppaa dend tørre KlippeVel noget spirer strax,
Men vedsken snart mon glippe
Gir aldrig Korn og Ax:
Saa er og manges grøde
Udi vor Christendom,
Snart spired og snart øde
I krafft og Kierne tom.
4.
Blandt Verdens stinde TorneEn Deel og strenter bort,
Som svinde maa og forne,
Og varer meget kort:
Gods, Vellyst, Verdens Ære,
De Helved-Torne er,
Som klemmer Guds Ords Lære,
At dend ey Frugter bær.
* 266
5.
Dend mindste Deel kun falderUdi dend gode Jord,
Som faar sin Vext og Alder,
Med Frugten aff Guds Ord:
Hver Siæl som der vil være
Guds rette Sæde-Land,
Kand Tusind Frugter bære
Ved Himlens Dug og Vand.
6.
O Gud Du seer og kienderHvad Art aff Jord Jeg er,
Mit Hierte-Land sig vender
Paa Verden, og det bær
Saa lit udaff dend Grøde
Og Frugt Du venter Dig!
Mit Hierte det maa bløde,
Naar Jeg betænker mig.
7.
For Torn og haarde SteeneMin Hierte-Grund befrj,
Hegn mig med Naadens Greene
Fra Verdens Synde-stj!
Dyrk selv mit Hiertes Ager,
Dend Frugt maa bære saa,
Som det Dig, Gud, behager,
Til Ærens Krands at naa.
Th: Kingo.
Paa Fastelavns Søndag.
Over Epistelen, 1. Pet. 3.
Under dend Melodie:
Jeg beder
dig min HErre og Gud, etc.
1.
OP Hierte, Hu, op Siæl og sindTil Faste, Graad og Klage,
Nu fører Tiden atter ind
Vor JEsu Pinsels Dage,
Da dend Rætfærdige hand leed,
Og endelige døde
For vores U-rætfærdighed
Og store Synde-brøde.
2.
For os hand villig vilde sigHen til et Offer give,
At vi med Gud Ævindelig
Forligte kunde blive,
At Siæl og Legeme de maa
Guds hellig' Offer være,
Naar vi i JEsu Troe vil staa,
Og dem for Gud frembære.
3.
Paa Korset fandt hans Blood og KiødMed en utrolig Smerte,
Dend meer end Galde-bittre Død,
Der persede hans Hierte:
268 Dog ved sin ævig Guddoms Krafft
Hand denne skade bødte,
Og tog sig Liv mod Dødsens Safft,
Der hand til døde blødte.
4.
Til Helvede hand og nedfoerI samme Krafft og styrke,
Hvor de fordømde Aander boer
I Fengsel, Ild og Tyrke;
Ja dem som udi Noæ Tiid
Guds Ord ey lyde vilde,
Men lystede i syndig Iid
Sin Salighed at spilde.
5.
En Torden-Prædiken hand demUdaff sin Mund lod høre,
Og hvordan hver en troeløs Lem
Tilstoppede sit Øre,
Der de ved Noa mindtes om
Guds Taal, og kunde blevet
Ved Vand forløst fra Verdens Dom
Som ævig nu er skrevet.
6.
Nu Daabens klare Flood og Vand,Som os Syndfloden tegner,
Til Salighed os rense kand,
Guds Naade paa os regner,
* 269
✂
Saa at dend gamle Adams sæd
Maa drukn' og undergange,
Naar i Guds Ark og Menighed
Vi Salighed erlange.
7.
Vort Kiøds udvortis fule PletEy Daabens Vand affbader,
Men det er Siælens Himmel-Tvæt
Og Pagt med Gud vor Fader
Ved JEsum, som stood op og foor
Hen op til Himlens Ære,
Hvor hand i høye Engle-Koor
Aldmægtig mon regiære.
8.
O Gud, som Forbund, Fred og PagtMed os i Daaben giorde,
Styrk os mod Satans Vold og Magt,
At vi Guds Lemmer vorde,
Der Adams Lyster udi Vand
Neddrukne og forsenke,
Vi paa din Pagt i Døden kand
Med Troe og Tilliid tænke.
Th:Kingo. *
Over Evangelium, Matt. 3.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning, etc.
1.
TIl Jordans FloodMin Siæl vil ile hen,
Hvor JEsus stood,
Sig villig døbe lood
Aff St: Hans Guds Engle-Ven!
Hand sig undseer; om hand maa,
Thi hand saae
Hvor hellig JEsus er,
Og ingen Smitte bær!
Saa vil dog min Frelsermand
Selv indvie Daabens Vand,
Til min Siæles Frelse-stand.
2.
Du, JEsu, gikIgien aff Floden op,
Og Vidne fik,
Guds Aand i Due-skik
Raabte ud fra Himlens Top:
Du est Guds Søn Elskelig,
Og i Dig
Hand haver Velbehag!
Klar derfor er min Sag!
* 271
✂
Min Rætfærdighed er good,
Thi dend har sit Held og Flood
Fra min Daab og JEsu Blood.
Th:Kingo.
En anden over Evangelium
Under dend Melodie:
Jeg vil din
Priiß udsiunge, etc.
1.
MIg lyster nu at trædeHen ned til Jordans Vand,
Og svømme mig med Glæde
I HErrens Naade-strand,
At see det store haab,
Dend Naade Gud har skifftet,
Dend Pagt hand haver stifftet
Med mig udi min Daab.
2.
O JEsu, fuld aff Naade,Du Livsens Hoved-Flood,
Du Godhed uden Maade,
Rætfærdighedens Rood,
Jeg ey begrunde kand
Hvordan Du kand behøve
I Daaben Dig at løve
Udaff en haandfuld Vand.
* 272
3.
Du est jo Himlens Ære,Og Solens Reenhed ey
Mod Dig kand lignet være,
Ey Stierners Melke-Vey!
Ja selv Guds Engle maa
Dig med fuld Røst og Tunge
Tre gange HELLIG siunge,
Og for Din Throne staa.
4.
Hvad vil da Støv og Aske?Hvad vil da Jordans Vand?
Skal Reenheds Haw sig vaske
Udaff en ringe Spand?
Ney, Key, Johannes saae,
At Ordets Vandbad ikke
Dend mindste Synde-Prikke
I JEsu finde maa.
5.
Dog vil Du Daaben tageI Jordans blanke Flood,
At dend maa Krafft uddrage
Udaff dit Rosens Blood,
Ja alle andre Vand
Ved Ordets Krafft maa tvette
Ald Synd og Ondskabs Plette,
Som i os findes kand.
273
6.
Vor Arve-Synd og Lyder,Fra første Fødsels stund,
I Gierningen sig yder,
Udaff sin Ondskabs Grund,
Enddog dend er kun spæ,
Ey med Beraad og Ville!
Men hvo kand good Frugt pille
Udaff et raadet Træ?
7.
Men Du, O Livsens Kilde,Ved Daaben tvetter ud
Alt hvad der staar os ilde,
Vi blive saa Din Brud,
Som Syndsens skam og sood
Har renset aff sit Klæde,
Og giort sig hvid med Glæde
I JEsu Vand og Blood.
8.
Saa er vi da Guds PoderI JEsu plantet ind,
Hans Kirke er vor Moder,
Guds Aand vor Trøst i sind!
Guds Pagt udi vor Daab
Skal Himlen os oplukke,
Og Satan nederbukke,
Det er vor Troe og Haab.
Th: Kingo. *
✂ CHristus kom selv til Jordans Flood, Effter sin Faders Ville, Og af S:Hans sig døbe lood, Sit Embed at opfylde: Et Bad hand stifftet der og bød, At afftoe vore Synder, Og senke need dend bittre Død Udi sit Blood og Vunder, Det galt om et nyt Levnet.
✂ [2] Saa hører til og merker her, Hvad Gud mon Daaben kalde, || Og hvad en Christens Troe dend er, At undfly Ketter alle: Gud vil at der skal være Vand, Dog ikke Vand alleene, Hans salig Ord med hellig Aand Er der hos og os tiene, Hand selv er dend os døber.
✂ [3] Det vilde Gud for Verden klar Med Ord og Tegen giøre, Gud Faders Røst mand aabenbar Hos Jordan da kund' høre: Det er min Søn, saa sagde Gud, Mig mon' hand vel befalde, Thi er til hver mit Ord og Bud, At I ham høre alle, Og følge saa hans Lære.
✂ [4] Guds Søn hand staar og siunlig her I Manddom sin med Ære, Dend hellig Aand end ogsaa der I Due-skik vild' være: At vi ey skulle tviile paa, Naar vi til Daaben komme, Os alle Tre jo døber saa, Og der med os til Fromme, Vil hos os boe og bygge.
✂ [5] Disciplerne dem byder Christ: Gaar hen, ald Verden lærer, * 275 At hun som udi Synden vist Forlaaret er, sig bedrer: Hvo troer og toes i Daabens Vand, Skal der ved salig blive, Et nyfødt Mennisk' heder hand, Som Døden ey skal rive, Men Himmerig vist arve.
✂ [6] Hvo ikke troer hvad Gud her bød, Hand er i synder sine, Og er fordømt til ævig Død, Dybt ned til Helveds Pine: Ham hielper ey hans Hellighed, Hans Møye er forlaaret, Det volder Arve-synden leed, Hvor i hand hid er baaret, Hand kand sig selv ey hielpe.
✂ [7] Vort Øye seer alleene Vand, At Mennisket det rører, Dend Kraft forstaar vor Troe i Aand, Som Christi Blood tilfører: Det er for dend en Flood saa rød, Aff Christi Blood vel farvet, For hver en synd en || Lægdom sød, Som er aff Adam arvet, Og aff os selv bedrevet.
* D. Mort. Luther.Psalmer over Christi Lidelse,
I dend Første Uge i Faste.
Om JEsu Lovsang,
Under dend Melodie:
Som en Hiort med
Tørst befangen, etc.
1.
HØrer til I høye Himle,Hører til I Engle-Koor!
Hører O I Folk som vrimle
Og som Jordens Klod beboer!
Høre hver som høre kand,
Hver som Sands har og Forstand,
Alt det som har Aand og Øre
Lave sig nu til at høre.
2.
JEsus, O vor JEsus siunger!O en meer end Engle-Sang!
Tier alle Engle-Tunger!
JEsu Røst maa have gang!
Himlens heele Harmoni
Sættes nu i Melodi
Ved vor JEsu Mund og hierte,
Før ham Døden skulde smerte.
3.
O I Guds Apostel-skare!O hvad Eders hierte-grund
* 277
✂
Maatte med Forstand opklare!
Der I sang aff JEsu Mund,
Med et stort Hallelu-jah:
Priste Gud for Frelse fra
Det Ægyptisk' Aag og Plage,
Og for Kanans Fryde-dage.
4.
Men, O søde Himmel-Sanger!Du har vel opladt din Røst For ald Verdens Folk og Fanger,
Takket Gud for denne Trøst;
At de skulle Frihed faa,
Og udi Guds Rige gaa,
Ved dit Fengsel, Død og smerte,
Og ved Blodet aff dit hierte.
5.
O hvad søde Himmel-TonerDog oppaa din Tunge laa!
* 278
✂
Du som Verdens Synd forsoner,
Sang ræt som Du Døden saae!
Adam gik aff Paradiis,
Græd for HErrens Vredes Riis,
Du igien med Sang oplukker
Himlens Dør, og Slangen sukker.
6.
Men Du da aff Sang begynder,Og Du est i Siælen froe,
Søde JEsu, det forkynder,
Liise for min svage Troe,
At, naar Jeg min Død og Vee,
Skal for mine Øyne see,
Jeg i Dig skal trøstig blive,
Og i Sang min Død fordrive.
7.
Stem da op mit svage Hierte,Stem min Tunge, Siæl og Aand,
At Jeg siunger om din smerte,
Vri mig med din egen Haand,
At din Død dend blive maa
Alt hvad Siælen Nyner paa,
Saa Jeg drive kand og dræbe
Døden, med din Død paa Læbe.
8.
Siung min Siæl, og lad dig høre!Glem dog ey andægtig Graad!
* 279
✂
JEsu Aand dend dig skal røre,
Siung om Eblet Adam aad!
Siung saa om det JEsus leed,
Om hans Kors, hans blood og sveed,
Siung og troe, saa skal du stige
Siungendes i Himmerige.
Th:Kingo.
Om JEsu Sveed udi Urte-
gaarden.
Under forrige Melodie:
1.
OVer Kedron JEsus træder,Vader med sin bare Food,
Græder, alle Øyne, Græder,
Græder, om I kunde, Blood!
See hvor Bladet er nu vendt,
Alle Buer nu er spendt,
Som paa JEsum ene sigter,
Og til Døden ham forpligter.
2.
David engang tung om HierteGik hen over Kedrons Vand,
Fuld af Harm, aff Graad og Smerte
Flustig i sit eget Land!
* 280
✂
Men, O JEsu, motte Du
Ikke ængstes mere nu?
Du som Dig til døden skynder,
Bær ald Verdens sorg og Synder.
3.
Vil du i din Nød og MøyeHen til Oli-Bierget gaa,
Der er intet Træ for Øye
Hvor Freds Frugter er at faa!
Kriig og Striid og Mord og Død,
Pidske, Plager, Spot og Nød
Synes aff hver Knop at sprude,
Freden er for JEsus ude.
4.
Gaar du ind udi en Have,Som er Folkes Fryde-sted,
Angist vil sig strax tillave,
Følger dig i Hælen med!
Kom, O Adam, kom at see
Ind udi Gethsemane!
See hvor Paradises Lyster
Helved-Angist aff ham kryster.
5.
See hvor skielver JEsu Lemmer,See hvor ryster Gud og Mand!
Tænk hvor Syndsens Byrde klemmer,
Døden stormer Livsens Land,
281 Trænger sig i JEsu Blood,
Kniber ved hans Hierte-rood,
Slider, Saver, Skiær og stinger,
Som Ti Tusind gifftig Klinger.
6.
See hvor Vaande-fuld hand falderNed med Bøn udi sin Nød,
Trende gange Gud paakalder
Beder at dend bittre Død
Og dend Kalk maa vige hen,
Er dog strax tilfreds igien,
Hvad hans Fader kun behager
Der imod hand gierne tager.
7.
See, hvor hand med Døden striderÆngstet i sit Hierte-rood,
See, hvor Otterslangen bider
Og ophidser alt hans Blood!
See, O see hvor ængstes hand!
See, hvor gifftig vaar dend Tand
Som med Dødsens kolde smerte
Brød Guds Søns det rene Hierte.
8.
Ah, I Himle, vil I giveHid en Hierte-sterkning snart!
Snart det endelig maa blive!
JEsus Døer! Hand Døer med fart!
282 Kom, Guds Engel, kom og see!
Styrk ham dog mod Dødsens vee!
See hvordan hans Kinder falme,
For de grumme Dødsens qvalme.
9.
See, Hvordan at Blodet dryberUdaff hvert hans Svede-hull!
Døden i hver Aare kryber,
Giør hans Ansigt sort som Kull!
Græsset, hvor min JEsus laa,
Fik en Blodig Dugg oppaa
Aff hans Aarers Purpur-kilde,
Ah! hvor leed da JEsus ilde.
10.
Nu saa vil jeg mig da vendeHen til Kedrons sorte Bek,
Og fra Verdens Vellyst rende
I en Poenitentzes Sek!
Ind udi Gethsemane
Skal mit Hierte Daglig see,
Med hans Pine, Blood og Møye
Overstryge Siælens Øye.
11.
Bort I Verdens Leeg og Lyster!Til Gethsemane Jeg gaar,
Og vil see hvor JEsus ryster,
Samle mig en trøste Taar
283 Aff hans Blodig Angist-sved,
Som til min Rætfærdighed
Jorden vilde for mig væde,
Dend opsanker Jeg med glæde.
12.
O I Blomster, I som fundeJEsu Sveed for Dødsens Mord,
I Lyksalig stund I runde
Op ud aff dend tørre Jord!
Blomsterne i Paradiis
Bær mod Eder ingen Priis!
Thi det Blood, som Eder Farved,
Giør at Jeg har Himlen Arved.
13.
Naar Jeg som et Blomster visner,Naar jeg fældes skal som Høe,
Naar at Blodet i mig ißner,
Naar Jeg daane skal og døe,
Naar dend kolde Sveed gaar ud
Aff min gandske Krop og Hud,
Da min JEsu Svede-draaber
For min Siæles Frelse raaber.
14.
Endelig naar Hiertet brister,Naar min' Øynes Lyvs forgaar,
Naar min Tunge Maalet mister,
Stryg min Siæl da med en Taar
284 Aff din røde Sveed og Blood!
Salve da mit Hierte-rood,
Saa skal jeg i Dødsens Vaade
Finde salighed og Baade.
Th. Kingo.
Om de Sovende Disciple
Under forrige Melodie:
1.
SOver I? Hvor kand I soveO I Siæle-Vegtere?
Hvor er eders Troe og love?
Sove I dog alle Tre?
Er det tiid at sove nu?
Nu Guds Søn i Siæl og Hu
Hart beængstet er og bange,
Som en Usel Dødsens Fange.
2.
Kand I ey en Time Vaage,Siger JEsus, er det ræt
At dend Trygheds Søvne-Taage
Blinder Siæl og Øye slæt?
Lukker I da Hiertet til,
Og med Søvnen slukke vil
Ald dend Angist, Nød og møye
Som jeg maa uskyldig døye.
285
3.
Hvor tiit skal jeg eder vekkeOp aff Søvn og sikkerhed?
Kand min Jammer ikke stekke
Eders trygge Søvne-sved?
Ingen tænker paa min Nød,
Ingen ynkes for min Død,
Ingen vil min Sved afftørre
Om dend vaar ti gange større!
4.
Ene maa jeg Byrden bære,Ene gaar jeg og forlat
Ene maa jeg Hiertet tære
Udi denne grumme Nat!
See, min Fader tier nu,
Som hand kom mig ey ihu!
Og min Moder kand ey vide
Ald dend Angest jeg maa lide.
5.
Ah! Hvordan kand I dog slummeOg forsove ald min vee?
Som I Blinde vaar' og Dumme,
Kunde intet hør' og see!
* 286
✂
Ey! Hvor Vaagne vaare I
Der I saae mig Klædt udi
Himlens Herlighed og Ære,
Og paa Thabor prydet være.
6.
Men nu Dødsens angist tegnerSig i hver min Øyesteen,
Nu, mit Blood paa Jorden regner,
Nu, min Siæl er fuld aff meen,
Nu vil ingen hos mig staa,
Ingen vil til Haande gaa,
Ingen vil sin Søvn forspilde,
Om jeg aldrig leed saa ilde.
7.
Peder, løffte-rige Peder,Hvor er nu dit Ord og Haand
Sover du imens jeg sveder
Ængstet udi Siæl og Aand?
Satan vilde sigted dig,
Da jeg bad saa inderlig!
Der du vaarst i Havsens fare,
Holdt jeg Vagt, dit Liv at vare.
8.
Men hvordan du mig nu skriverI dend lange Glemme-Bog,
* 287
✂
Nu min Fader mig hendriver
Under Dødsens Jammer-Aag,
Det dit Hierte vidne maa!
Og det gaar i Verden saa,
At i Nød mand venner kiender,
De med Lykkens Hiul sig vender.
9.
Viste I dend store fare,Viste i dend store Nød,
Saae i kun ulykkens snare
Som er lagt til Eders død,
O hvor fik i op at see
Vaage, raabe alle Tre,
Bede at i ikke alde
Udi Fristelse henfalde.
10.
Thi dend Judas, min Forræder,Som har soldt mig for en slik,
I Nærværelsen hand træder,
Med et Mester-Skalke-nik!
Hand udi sin synd er glad!
Jeg i syndsens Bioode-bad
Maa for ham og alle lide,
Lidet agtes dog min qvide.
11.
O min JEsu, O jeg klagerOg bejamrer Hiertelig,
* 288
✂
At mig sikkerhed indtager
Og saa tiit forblinder mig,
At om end jeg engang faar
Tanker om dit Blood og Saar,
Strax mit Kiød min Aand formummer,
Og jeg hen i synden slummer.
12.
Trende gange du kun minderAt Disciplene skal see,
Jeg Ti Tusind gange finder
Din advarsel meer' end de!
Ligger dog saa Lad og Blind
Sover digt i Lyster ind,
Vil ey Vaagne, see og høre,
Naar din Aand vil Hiertet røre.
13.
Vek mig dog og lad mig ikkeSlæt i Døden sove hen,
Løs du op min trygheds strikke,
Søde JEsu, Siæle-Ven,
Lad mit Øye stedse see
Paa din Pine, Nød og Vee,
Lad mig midt i Dødsens Taage
Paa dig tænke, Troe og Vaage.
Th:Kingo. *
En Anden
Under dend Melodie:
Ah levende Gud jeg
bekiender for dig, etc.
1.
OP Siæl, op at følge den lidende MandTil Oliebierget, over Kedrons Vand;
Lad Øye-Vandbekke udbryde her frem,
De Oliebekker og Lyster forglem.
2.
See Hyrden skal slagtes og Faarene maaAdspredes, nu alle forarge sig paa
Dend Hyrde og HErre som Verden har tient,
Som findes i alle synd-plager anspendt.
3.
Du ogsaa paa hannem forarget dig har,Nu Lønlig, med Peder nu og aabenbar,
Hvor offte før Hanen udgaler sin sang
Har du hannem negtet utallige gang.
4.
Hvor bar du dog ikke i Haven dig adDer du tog aff Slangens den moste-fuld Mad,
Dend Galde-fuld Honning, det søde ukrud
Befænged jo Siælen Guds kieriste Brud.
5.
Hand derfor i Haven nu stiller sig indSaa ængsted i Siælen, saa bange i sind,
At Lemmerne ryster, at Hiertet det slaar,
At bede hand hen fra Disciplerne gaar.
290
6.
Hand inderlig beder at Drøvelsens Kalk,Som Satan dend gamle forgiftige skalk
Har skienket, maa tages fra hannem, at ey
Hand skulle nu gaa dend Torne-fuld Vey.
7.
Hand beder fast anden og tredie gang,Her høres en Jammer og klagefuld Sang;
Til Døden dog villig hand stiller sig ind,
Alt effter sin Faders Guddommelig Sind.
8.
Saa kastes utallige Plager paa ham,Hand bær alle Synderes Laster og skam,
Hand strider med Døden og Helvedes Magt,
Det perser aff hannem dend blodige safft.
9.
De blodige Synder hans blodige SvedUdpiner med Hiertens Mødsommelighed,
Det trykker og trenger til Marve og Been,
Dog sove de fleeste som stokke og steen.
10.
De legge sig alle til Hvile og Roe,Det volder dend liden og skrøbelig Troe,
De sove i JEsu hans dybeste Nød,
Det vaar dennem alle Samvittigheds stød.
11.
Mens Gud lad mit Øye ey falde i slum,Lad Hiertet ey blive forstokket og dum,
Lad ingen synd-Dvale-drik gives mig ind
Og gandske fordorske mit Hierte og sind.
291
12.
Lad mig og i Synden ey sove slæt hen,Men vaage og bede med JEsu min Ven,
Hand vaager og beder og vover sit Blood
Som svedes fra hierte og hoved til Food.
13.
Ey Jorden skal drikke dend Naadefuld Safft,Thi dend er for Siælen en Saligheds Krafft,
Hver Draabe ræt smaalig Jeg samler da op,
Det qvæger mit Hierte, det læger min Krop.
14.
Naar Jeg skal og svede dend kaaldeste Sved,Som Døden skal perse aff Lemmer og Led,
Da skal jo hans Svede-Dug tørre mig aff,
Indsvøbe min Siæl og beklæde min Graff.
Mag. Elias Naur.
✂ JEsu Christ dig takke vi, Du lodst os ikke fortabes, Fra vore Synder giorde Du os frj, Du vilde selv for os plages, Thi Du haffde os inderlig kier, Vel dem det kunde besinde, At Du for vor skyld døder er, Der med vi Himmerig vinde: Haffde Du ikke dit Blood udgiffvet, Og saa for os betalet, Da haffde vi alle fortabet bleffvet, Til Helvedes Grund nedfaldet. JEsu Christ vi takke dig, Vi love dig, vi prjse dig.
✂ [2] Hvo haffver hørt slig Kierlighed, Som Gud Fader haffver os beteed, Vi som vaare aff Synder leed. Thi alle hans Bud haffde vi Forgiet, Derfor vaar hand paa os vred, Vi vaare hans U-venner alle, Ævig Pine haffde vi fortient, Ræt baade Unge og Gamle. * 292 Men Gud for sin Miskundhed Monne sig over os forbarme, Sin eeniste Søn sende hand her || ned, At frelse os Usle og Arme. JEsu Christ, vi takke dig, Vi love dig, vi prise dig.
✂ [3] Derfor skulle vi være glade, Og altid Gud fast love, Hand vil intet andet hafve For sin Velgierning og Gafve, End at vi skulle Synden overgifve, Derfore leed Guds Søn Pine, At vi skulle nu ræt Christelig leffve, Hver andre elske og lide, Giøre dem got som os giør ont, Som Gud imod os monne giøre, Der paa kiendes vi at være Guds Folk, Om vi os i Kierlighed øffve. JEsu Christ, vi takke dig, Vi love dig, vi prise dig.
En Anden om Christi Pines og Døds
Salige Betragtelse. Under
dend Melodie:
Som Hiorten med Tørst befangen, etc.
1.
JEsu dine dybe VunderOg din smertefulde Død
Trøster mig i alle stunder,
Udi Livs og Siæles Nød:
Falder noget Ont mig ind,
Strax Jeg tænker i mit Sind
Paa din Pine som forbyder
Mig at drive Skiempt med Lyder.
2.
Om mit Kiød og Blood vil skienkeSig med Syndsens Lyste-skaal,
Hvad du leedst Jeg monne tænke
Og strax finder Roe og Taal;
293 Setter Satan an paa mig,
Som min Skiold Jeg viser dig,
Dine Saar og Bloode-Strømme,
Strax maa hand tilbage rømme.
3.
Om mig Verden vil forkedeHen paa Lysters brede Plan,
Hvor der er kun syndig Glæde,
Jeg da skuer nøye an
Dine Piners Byrde svar,
Du for mig udstandet har,
Saa kand Jeg i Andagt blive,
Og hver Vellyst-Vind fordrive.
4.
Ja mod Alting som mig krenkerGiver dine Vunder Krafft,
Naar sig Hiertet i dem senker,
Finder Jeg ny Leve-safft,
Din dend Himmel-søde Død
Vender ald min Nag og Nød,
At du Salighed mig bragte,
Da du Døden for mig smagte.
5.
Jeg paa dig min Troe har grundet,Du min eene Tilflugt sand,
Og din Død har Døden bundet,
Saa hand mig ey døde kand;
At Jeg haver Deel i dig,
Trøster, skytter, redder mig;
Og din Naade mig har givet
At staa op til Lyvs og Livet.
294
6.
Har Jeg dig udi mit Hierte,Du ald Godheds Kilde-spring,
Jeg da finder ingen Smerte
End i Dødsens sidste sting:
Ingen Fiende skader mig
Naar Jeg skyvier mig hos dig;
Hvo med dine Saar sig dekker,
Ham til Livet du opvekker.
✂ O Menniske begræd din Synd saa stoor, For hvilken Christus nederfoer Fra Faderens skiød til Jorden, Udaff een Jomfru reen og klar, For os et Menniske føder var, Vor Meglere er hand vorden. De Døde deres Liv hand gaff, De Siuges Krankhed lagde hand aff, Til Tiden sig fremtrengde, At hand for vor skyld offret bleff, Og vore svare Synder bortdreff, Paa Kaarset vilde hand henge.
✂ [2] Da Jødernes Paaske-Høytid kam, JEsus sine Disciple til sig nam, Og snarlig til dem sagde: Menniskens Søn forraades skal, Pines, Kaarßfestes og slaes ihiel, I disse høytjds Dage. I Simons Huus en Qvinde kam, Kostelig Salve hun med sig nam, Lod den paa HErren flyde, Somme Discipler knurrede der ved, JEsus prisede Qvinden for det, Det monne Judas fortryde.
✂ [3] Til Præste-høfdinge hand sig gaf, Til Forræderj var hans Hiertelaug, Tog || Tredive Sølfpenninge i Hænde. JEsus til sine Discipler kam, Og Aaed med dem deres Paaske-Lam, Og giorde der paa en Ende. Hand sætte os et Testament, Hans død til yderste Ende at betænk, Deres Fødder hand og toede, Om Kierlighed undervijste dem, hand sagde: I løbe strax fra mig hen, Hand trøstet dem med all gode.
✂ [4] Dernest hand til Oli-bierget kom, Stoor skielven og befren der fornam, Hand bad at de skulde Vaage. Et steenkast monne 295 hand fra dem gaa, Og bad da til sin Fader saa: Staar det til i nogen maade, At denne Kalk kand tages fra mig, Thi Fader, alting er mueligt for dig, Jeg sætter det i din Villie. Saadan en Bøn hand tre gange bad, Saa tjt hand til Disciplene traadde, Da sofve de alle stille.
✂ [5] I soffve (sagde hand) og lide mød', I acte ikke mig at faa et stød, Menniskens Søn skal gives I Fienders Hænder, staar nu op, See hisset kommer den syndige Krop, Thi maa i vaagne blive. || Som hand da talede disse Ord, Da kom Judas med en skare stoor, Med spitze, Lycter og stenger, Et Tegn den Forræder fra sig gav, Paa en Kyß skulle I merke mig aff, Hvilcken der I skulle fange.
✂ [6] Fordi JEsus vel viste alting, Gik hand frem som de stode omkring, Hand sagde til dem med gode: Hvem leede I efter med slig Magt? De sagde: paa JEsum have vi agt, De fulde til bage paa Jorden. Judas kyste hannem forrædelig, Saa grebe de hannem med falsk og svjg, De vredes over ald maade. Peder sit Sværd udrygte da, Bispens Svend hug hand Øret fra, JEsus da til hannem sagde:
✂ [7] Stik ind dit Sværd i Balgen din, Skal Jeg ikke dog drikke Kalkken min? Saa lægte hand Malchi Øre. De ledde JEsum til Annam hen, Dernest til Caipham hans Uven Monne de hannem bunden føre. Petrus fulde med i Stuen ind, At vide enden det var hans sind. Tre gange forsoer hand HErren. Bispen frittede JEsum fast, De søgte falsk || Vidnißbyrd med en hast, At omkomme hannem aff Verden.
✂ [8] Christus svared hannem intet da, Thi talede Bispen til hannem saa, Hvad vilt du her til svare? Jeg maner dig ved den leffvende Gud, Est du Christ Guds Søn, sijg det ud, JEsus sagde aabenbare: Jeg er, og siger denne tijd, At I skulle see Menniskens Søn friit Fremkomme i Skyerne klare, Og sidde der hos Guds høyre side. Bispen begyndte sine Klæder at slide, Nu kand jeg selff forfare,
✂ [9] At hand bespotter Gud nu her, (sagde hand) mercker, 296 hvad ville vi meer? De sagde: mand skal hannem døde. De spyttede hannem i hans Øyen friit, Sloge hannem Kindheste samme tiid, Stoor spot maatte hannem der møde, De bunde for hans Ansigt da, Og sloge hannem med deres Næffver saa, Giæt til hvem dette giorde? Om Morgenen kom den gandske skare, Alle hafde de JEsum at tage vare, Alle hannem fordømme torde.
✂ [10] Pilato antvorded de hannem da, Men der Judas og saadant saae, Da gruede || hand for sine Synder, De Penninge bar hand Præsterne igien, Ah jeg syndig forraade Guds Søn, Min udyd jeg nu kiender, Saa hengde hand sig og søndersprak. Præsterne begyndte da at snacke: Hvort skulle de Penninge høre? En Pottemagers Jord da kiøbte de, Til at begraffve Pillegrime udi, Som Propheten kundgiører.
✂ [11] Da JEsus for Pilato stod, De vare mange hannem stode imod, Og høyelig paa hannem klagde: Keyseren haffver hand giort imod, Og siger sig at være Guds Søn good, Bedrager Folck alle Dage. Pilatus frittede hannem da saare, Men JEsus vilde hannem intet svare, Det tyckte hannem Ont at være, Hand sende hannem til Herodes frem, Herodes glæddes ofver hannem, Eventyr aff hannem begierde.
✂ [12] Da JEsus vilde hannem intet svare, Da tog Herodes det til fare, Til Pilatum hand hannem sende. Pilatus sagde til Jøderne da, Med denne jeg ingen sag kand faa, Herodes ey heller kunde finde, || En sædvan have I altid haft, I eders høytid en Fange forlat, JEsum vil jeg 108 give. De raabte alle som de kunde mest: Tag JEsum, lad hannem blive kaarßfest, Lad Barrabam levendes blive.
✂ [13] Pilatus JEsum hudstryge lod, Og vilde icke være den skare imod, Et Purpur blev hand idragen, En Torne-krone vefvede de saa, At hun igiennem hans Hoffved skulde gaa, Med et Rør blev hand slagen. De kallede hannem en Konge paa spee, Bespytted' hans ansigt og giorde hannem vee, De sloge hannem paa hans Hoffved. Pilatus sagde: See hvilcken Mand, I hannem jeg ingen Uræt finde kand, Det siger jeg paa min loffve.
297✂ [14] De raabte alle med stemme stoor: KaarBfeste, Kaarßfeste, tag hannem bort, Eller Keyseren din uven bliver. Der Pilatus hørde disse Ord, Da sætte hand sig ved Dommerens Bord, Med Tugt sig uskyldig giver. Hand gaff den Morder Barrabam løs, Men JEsus skulde Kaarßfestes vist, Alt efter deres falske Villie. Hans Klæder monne de hannem || iføre, Hans Kaars finge de hannem selff at bære, De raabte, men hand gik stille.
✂ [15] Den tijd de ginge ud med hannem, Nødde de Simon, som gik der frem, At hand hans Kaars skulde bære. Der stode de Qvinder saa saare de græde, Thi kunde JEsus det ey forgiæde, Men vende sig dem at lære; Og sagde: græder ikke over mig, Zions Døttre, græder hver for sig, Og saa for Børnene sine, Den dag skal komme at I skulle sige: Salig' ere de Ufrugtsommelige, Saa stoor blifver sorrig og pine.
✂ [16] Til Golgatha komme de hen, Der mødte dem To Mißdedere igien, Som ogsaa blefve Kaarßfeste Hos JEsu høyre og venstre Haand, Som Skriften giver til forstand. Der bad JEsus deres beste: Forlad dem Fader dette stykke, Thi hvad de giøre det vide de ikke. Da lod Pilatus skrive, Ebraiske, Gredske ogsaa Latine: JEsus Jøde-Konge en Nazaren, Det monne Præsterne fortryde.
✂ [17] Der JEsus nu saa Kaarßfest var, Da toge de hans Eliæder snart, Doble||de hvem dem skulde haffve. Der JEsus nu sin Moder saae, Og Johannes der hos hende staa, Monne hand hende befale: See, Qvinde, din Søn i steden min, Johannes, see du Moder din, Strax monne hand hende annamme. De ypperste Præster bespottede Gud, Med andre som der var komne ud, De giorde det allesammen.
✂ [18] Est du den leffvende Guds Søn, Da hielp dig needer aff Kaarsset igien, Røffveren sagde dislige. Den eene sig til den anden kiærde, JEsum uskyldig hand hannem lærde, Hand tænckte paa Christi Rige: HErre naar du kommer i Riget dit, Jeg beder du vilde mig ey forgiette. Hand sagde: Du skalt hos mig bliffve. Et mørck kom paa i den siette stund, Ved Nj raabte hand aff Hiertens Grund, Svarlig monne hand sig giffve.
298✂ [19] Min Gud, min Gud, hvi ferlodst du mig? Da bespottede de hannem hver ved sig, Edicke monne de hannem skiæncke. JEsus det smagede og vilde icke dricke. Hand sagde: Det er fuldkommet hvert || stycke, Sit Hofvet lod hand nedsencke. O Fader, udi Hænder din Vil jeg nu befale Aanden min, Med høyer Røst hand raabte; Gaff op sin Aand, men samme stund, Templens Forheng brast mangelund, Og Steenene sloges tilhaabe.
✂ [20] Jorden hun skalf og rystede der af, Der oplods mangen dødes Graff, Høffvitzmanden med sine Knecte Sagde: hand var sandelig Guds Mand Og Guds Søn, som os tyckes kand, Vi kunde det icke necte. De sønderbrød da Røffvernes Been, Men JEsu giorde de icke det Meen, En stack hannem i hans Side, Der udflød Vand og Blood saa klar, Som sancte Hans Vidneßbyrd ombar, Skriften monne det udtyde.
✂ [21] Der det da hart mod Aften kom, Den fromme Joseph JEsum nam Af Kaarsset, lod hannem Begraffve. Der til og Nicodemus kam, Myrrha og Aloe hand med sig nam, JEsu Krop det skulde hafve, De svøbte hannem i et Lind-klæde reent, Hand blev lagt i en Graff aff Steen, Der i var ingen begraffven. Saa || stoor en Steen lagde de der paa, Saa monne de bort fra Graven gaa, Deres Sabbaths hvile at have.
✂ [22] Jøderne giorde sig meere Umag, Bevarede hans Grav til tredie Dag, Hand stod op fra dem alle, At hand vilde os Rætfærdig giøre, Og os med sig til sit Rige føre, Synden skal os ey offverfalde. Derfor ville vi glade være, At JEsus Christ vor Broder kier Haver nu overvundet, For os vor Synd og all vor Nød, Helvede og den evig død, Dievelen haver hand bundet.
* Velb. Ericus Krabbe:En Anden
Under dend Melodie:
JEsu søde Hukommelse, etc.
✂ VI takke dig aff Hiertens Grund, O JEsu Christ, for din miskund, Du villig gikst udi vor sted Og flyde os dend sande Fred.
✂ [2] Saa høyt vort Hierte glæder sig, Og stedse tænker vi paa dig, Du est vort Hiertes rolighed, Vor Siæl dig eene glædes ved.
✂ [3] Vi glemmer ikke dine Baand, Du bunden varst om Arm og Haand: Min Arm og Haand, hver Leed og Lem Dig volder slig tractering slem.
✂ [4] Vi mindes Kiep og Hundestaff, Som du for os fik slag udaff, Vi liuger og gaar lige frj, Du siger sandt og staar der i.
✂ [5] Din Hvive-klud den seer vi paa, Stød du der under monne faa: Jeg seer Hoffærdig, spodsk og vredt, Thi maat du JEsu bøde det.
✂ [6] Fordi vi spøtter tit paa Gud, Slet intet acter om hans Bud, Mod spøt vor JEsus tage maa, Og ald dend skam de hitter paa.
✂ [7] Hvorfor blev Torne-kronen giord? Fordi vi Mestrer HErrens Ord, For || Hierne vor randsage vil, Maa JEsus hiernen sætte til.
✂ [8] I Herrer og Regenter hver, Seer spjren, spiudet JEsus bær, I legger eders Scepter ned, Thi maa sligt JEsus tage ved.
✂ [9] End I ny Noder finder paa, Og som Phantaster ville gaa, Seer JEsu Narrekappe an, I giorde ham til en saadan.
✂ [10] Lad mig, O HErre, være din, Bind mig til dig, O JEsu min, Bind dig! bind mig i haab saa sterck, At os ey løser noget verck.
✂ [11] De Reeb lad være Kierlighed, Fra dig til mig i Evighed, Bind saa jeg icke løber hen, Men bliffver hos dig, kiere Ven.
✂ [12] Min Siæl, hvi est du saa uvijß, Du slaar din Ven med 300 skarpe Rijß, Med Tancker, Gierning og med Ord, Og andet Ont du haffver giort.
✂ [13] Du Pidsker ham, hand reffser dig Med syndestraff her Timelig, Leg ned din synd, hand blifver good, Hand løste dig jo med sit Blood.
✂ [14] JEsus sit Kaars selff bære maa, Bag efter maatte Simon gaa, Hielp mig! bær med mig Kaarsset mit, Saa læt da bliffver Aaget dit.
✂ [15] Et Jern udi dit Hierte stood, Der nedrandt baade Vand og Blood, Dig staar jeg fast i Hiertet sæt, Ved Daaben og din Nadvers ræt.
✂ [16] Bind JEsu sammen slig Redskab, Og leg dem i mit Hiertes Graff, De glemmes ey mens jeg er her, Til jeg dig seer i Glæden der.
Hr: Peder Oluffsøn.✂ O Gud vor Fader i evighed, Uden all begyndelse og Ende, Jeg troer paa dig og visselig veed, || Som skrifften giver tilkiende, At du haver med din Guddoms Kraft, Himmel og Jord, og alting skabt, Sampt første Mand og Qvinde
✂ [2] Jeg troer ogsaa paa JEsum Christ, Gud Faders Søn alleene, Undfangen aff dend hellig Aand vist, Fød aff Jomfru hin reene, * 301 Maria heder dend Jomfru skiøn, Som hand tog aff sin Manddoms kiøn, Vor Frelsermand alleene.
✂ [3] I Bethlehem fødde Maria sin Søn, Hans hellig velsignede Moder, Til hielp og Trøst ald Menniskens kiøn, Vilde hand da være vor Broder, Nu er Christus baade Gud og Mand, Det bør os alle at tro forsand, Om vi ville salige vorde.
✂ [4] I Jødeland gik hand omkrin, Guds Ord at Prædike og lære, Med sine Mirakler og underlige Ting, Beviste sig Gud at være, Og Lazarum bad hand opstaa, Der hand vilde til sin Pine gaa, Judas monne hannem forraade.
✂ [5] Der nu Christus Guds eeniste Søn, Gav sig i Dødsens Fare, Langfredags Nat giorde hand sin Bøn, Med Suk og bloodige Taare, Da blev hand fangen i Urtegaard, Aff Judas og dend Jødiske skar, Apostlerne monne fra hannem vjge [6] For Menniskens skyld tro vi nu fast, Lod hand sig Fange og binde, At hand dermed aff Synd og Last, Vilde frj os og fra * 302 vore Fiender, Fra Helvedes Pine og ævig Død, Som Adam udi Paradis brød Guds Bud under evig Pine.
✂ [7] De sende hannem først ind til Annas, Der mødte hannem Sorrig og Møde, Og strax dernest til Caiphas, De hastede med hannem til døde, Med Løgn og falsk og stoor Uret, Som de hannem giorde dend gandske Nat. Peder monne hannem forsvære.
✂ [8] Om Morgenen vel betimelig Tiid, Det første de vilde da giøre, JEsum monne de samdrægtelig Hen til Pilatum føre, De || Løye paa hannem for Ræt og Dom, De sagde hand agtede ikke Keyseren aff Rom, Det maatte Pilatus høre.
✂ [9] Der hand forstod dend Sag i grund, Som de for hannem berette, Viste hand vel at det Jødiske fund, For had og Avind vilde trætte, Mod JEsum dend uskyldige Mand, Hos hvem hand ingen døds Sag fand, Dog lod hand hannem hudstryge.
✂ [10] Hans Tienere toge hannem ind med hast, Kaldet sammen dend gandske Rode, En Krone aff Torn giorde de vel fast, Dend sætte de paa hans Hoved, De spytte og sloge og giorde hannem Vee, Gave Rør i Haand og fulde paa Knæ, En Konge de monne tilbede.
* 303✂ [11] Saa kasted de over hans blodige Krop, Et gammel Purpur-Klæde, Med Spee og spot Reyste de hannem op, Pilatus lod hannem udlede, Da stod tilsammen dend Jødiske Hob, De fulde hannem over med skrig og Raab: Lad hannem Korßfæstes til døde.
✂ [12] Pilatus svarede aff sin Forstand: Jeg kand ikke andet fornemme, End JEsus er en uskyldig Mand, Hvorfor skal jeg hannem dømme? Da raabte de Jøder hver og een, Og sagde: du est ikke Keyserens Ven, Om du lader hannem undkomme.
✂ [13] Her maatte Pilatus give sig tabt, Der hand fik Keyseren at høre, Ald hans Retfærdighed miste sin Krafft, og hand lod sig forføre, Og frygtede meere for Keyserens had, End for Christi Retfærdige Sag, Som mange (diß verre) endnu giøre.
✂ [14] Pilatus tode sine Hænder i Vand, Uskyldig vilde hand da være, Og dømde saa dend uskyldige Mand, Som Jøderne monne begiere: Jeg er uskyldig I denne Mands Blood; De raabte igien med et frit Mood: Hans Blood skal over os komme.
* 304✂ [15] De ledde hannem ud til Hovedpande Sted, Sit Kors maatte hand selv bære, En stoor Almue da fulde hannem med, || Som Græde og gave sig saare: Du Zions Daatter Græd ikke for mig, Men du maat nu vel Græde for dig, For din ulykke vil komme.
✂ [16] Og der de komme til Golgatha, JEsum monne de Korßfeste, Mellem To Røvere hengde hand da, Det skeede alt for vores beste. Hand raabte paa Korsset med høyer Røst, O Fader forlad dem deres Brøst, De viste ikke hvad de giøre.
✂ [17] Der stod omkring dend meenige Mand, De spottede hannem mangelunde, Dend svare Pine tolde hand, Udi Tre gandske Stunde, Saa gav hand strax der op sin Aand, Og dend befaled sin Fader i Haand, Og døde for Synderne vore.
K. Gyld.Paa dend Første Søndag
i Faste.
Over Epistelen, 2. Cor. 6.
Under dend Melodie: Jeg raaber
fast O HErre, etc.
1.
Ah! lader Eder minde,I Guds Ords Tienere,
* 305
✂
Guds Kald ræt at besinde,
Og til hans Naade see!
Hand Eder jo bønhørte
Alt effter sit Behag,
Ja Hielp og Trøst tilførte
Paa Salighedens Dag.
2.
Nu er dend Dag oprunden,Dend Tijd er nu for haand,
Vor Frelse dend er funden,
Gud give os sin Aand,
At ey vi skulle være
Til stød for nogen Mand,
Hvor ved Guds Embeds Ære
Bespottet vorde kand.
3.
For Øye har Guds Naade,Tolmodige i Nød,
I Trængsel, Vee og Vaade,
I Fængsel, slag og stød,
I Arbeyd, Fliid og Møye,
Aarvaagenhed og Vagt,
Hver Christen vilde nøye
Sig tage selv i agt.
4.
Det Kydskheds reene KlædeEnhver iføre sig,
* 306
✂
Og i Guds Kundskabs Glæde
Sig øve idelig.
Langmodige og fromme,
Udi Guds hellig Aand
Skal I for HErren komme,
Med Kierlighedens Baand.
5.
I sandheds Ord I blive,Guds Krafft er Eders sold,
Gud selv skal Lykke give!
Rætfærdighedens skiold
Skal I mod Satan føre
Og Verdens Løgn og Tant,
Og Eder aldrig røre
Et haar-bredt hen fra sandt.
6.
Hvad Hæder og Vanære,Som Eder legges paa,
Skal I fornufftig bære,
Gud prøver Eder saa!
Dend onde Verdens Rygte
(Det være hvad det kand)
Ey meere tør I frygte
End Skyer udi Vand.
7.
Om I med Falskheds MerkeFor sandhed tegnes maa,
Dog skal I lige sterke
Med sandheds Vaaben gaa!
307 Om end I daglig dødes,
I lever dog i Gud,
Og om I slaes og bødes,
Dog hielper hand der ud.
8.
Om end I sees at sørge,Dog er alt Siælen glad,
Skal I om Brødet spørge,
Blant Hunger, Kiv og had,
Dog mange Riigdom finde
Og faa ved Eder fat,
I Himlen selv har inde,
Thi Gud er Eders skat.
Th:Kingo.
Over Evangelium, Matt. 4.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning, etc.
1.
OLivsens Brød!Hvi hungrer du dog saa,
Og lider Nød
Aff Fristelser og stød,
Som at Satan finder paa?
Kand ey Guds Tempel og Boe
Vær' i Roe,
308 Du jo skal fristes der?
Hvor er da Frihed her?
Verdens Herlighed og Pragt
Kommer aldrig i din Agt,
Staar og ey i Satans Magt.
2.
O JEsu, omJeg Mangel lide maa
Og Fattigdom,
Ja, om Jeg høyt opkom,
Kunde Gods og Riigdom faa!
O JEsu, lad Du dog mig
See paa Dig,
Spiis mig dog med dit Ord,
Gyd Naade paa mit Bord,
Lær mig træde paa, som Muld,
Verdens Høyhed, Gods og Guld,
Giør mig aff din Naade fuld.
Th:Kingo.
En anden over Evangelium,
under dend Melodie:
Jeg raaber
til dig O HErre Christ, etc.
1.
FRa Fristelser og Satans stødEy nogen frj kand være,
Som haver Part i JEsu Død,
Og Christi Navn vil bære:
309 Thi JEsus ey vaar døbt saa snart,
Hand jo, aff Aandens Brynde,
Sig maa skynde
Til Ørken med en fart,
Mod Satan striid begynde.
2.
Aff Fasten er hand bleven mat,I Fyrretive Dage,
Dend Leylighed tar Satan fat,
At JEsus skal forsage:
Est du Guds Søn, som er raabt ud,
Lad steen til Brød sig vende,
Din Ælende
Sees aff din maure huud,
Lad nu din Guddom kiende.
3.
Paa Helligdommens høye TopHand hannem ogsaa fører,
Saa snart hand ikke kom der op,
Hand Fristeren jo hører:
O lad dig falde langs her ned!
Du har jo Engle-skare
Dig at vare,
Som aff Guds Ord Du veed,
Thi har det ingen Fare.
4.
Kom da, om dette intet kandI nogen Maader gieide,
310 Kom paa hint Bierg, hvor Du paa stand
Skal see ald Verdens Velde:
See kun aff denne høye Hald
Det Guld, de grønne Skove,
Tør jeg vove,
Kun for et Foode-fald,
Paa Timen dig at love.
5.
Løgnagtig Satan, tør du saaMin Frelsere antaste,
Som har ald Himlens Vaaben paa,
Og med Guds Ord kand kaste
Hver Fristelse strax ned i Grund!
Thi ald din skalkhed dæmmes
Og beskæmmes
Ved Ordet aff hans Mund,
Hvor ved hans Ære fremmes.
6.
Min Siæl ey derfor undrer sigAt hand paa mig tør sætte,
Naar Brød og Biæring fattes mig,
Jeg da skal Gud forgiette,
U-loulig Midler tænke op,
Hvor med jeg mig kand nære,
Der med bære
En feed og fyldig Krop,
Til Satans Deel at være.
311
7.
O søde JEsu, stat mig bj,Naar Hunger, Armods Broder
Mig møder paa hver Vey og stj,
Naar alle hielpe-Floder
Tiistoppes her, O Livsens Brød,
Lad Ordets Hunning-Kage
Mig da smage,
Styrk, trøst mig til min Død,
At Jeg ey skal forsage.
8.
Om hand med Verdens høyhed vilMig nogen tiid forføre,
Og vil mig Daare bringe til
Et Luffte-spring at giøre!
O hold da, JEsu, ved min haand,
Lad mig min svaghed mindes,
Og ombindes
Med Ydmyghedens Baand,
Dig tekkelig at findes.
9.
Lad Riigdom og ald Verdens GuldMig aldrig saa bedrage,
At Satan ved en mynted Muld
Mit hierte skal indtage!
Lad Himlens Riigdom udi mig
En ævig Attraa finde,
Lad mig vinde,
312 O søde JEsu, Dig,
Saa har Jeg Himlen inde.
Th. Kingo.
En Anden
Siunges som:
Jeg vil din Priis udsiunge, etc.
1.
GUD skuer aff det høyeAlt dette som her skeer,
Hvad Trængsel og hvad møye
Hans Israel nu seer,
Hand hører deres Raab,
Hand deres suk optegner,
Og Lide-Tiden regner,
Hand veed vel deres haab. ||
2.
Hand staar dog op omsiderOg hielper dennem, der
I disse haarde Tider
Fortrykkes aff enhver,
Hand heeler deres saar,
Hand lindrer deres smerter,
Hand trøster deres hierter,
Hvis Troo til hannem staar.
3.
Befal ham dine Veye,Hand dig skal skaffe ræt,
313 De Onde snart bortfeye
Og ødelegge slet:
Saa du din Lyst skal see,
Som Uræt maa fordrage,
Hvor de skal Ende tage,
Som ad din skade lee.
4.
Foragtede de blive,Som dig foragtet har,
Sig tabt de skulle give,
Og fare under snar,
Som have undertrykt
Saa mange blant de Fromme.
Seer til. Guds Hevn vil komme,
Seer til og bærer Frykt.
5.
De Fromme faa dog Glæde,Som have sukket tit,
Og dend der maatte græde,
Skal lee aff Hiertet frit,
Thi dette staar dog fast,
Gud dennem vil ud-rive,
Tolmodige som blive
I Vold og Overlast.
6.
Derfor lad Verden hade,Lad dend forfølge dig,
Til hendes egen skade
Det vendes endelig:
314 Gud Verden er for viis,
Og dend som sig leverer
Dend Gud, som alt regierer,
Skal dog beholde Priis.
7.
Gud over din FormueDig aldrig friste vil,
I Enden skal du skue,
Slaa kun din Liid der til,
At det skal blive got,
Din sorrig skal du glemme,
Dit haab skal hielp fornemme,
I Ære endes spot.
Mag: Jens Pedersøn.
En Anden
Under dend Melodie:
Jeg takker dig, ræt
hiertelig, etc.
1.
PAa Gud jeg migÆvindelig
Alleene vil forlade,
Alleene hand
Det vil og kand
Affvende, som kand skade.
315
2.
Hans Ord staar fast,Om med en hast
Hand altid ey bønhører,
Hand hører dog,
Ind i sin Bog
Hver Hierte-Suk hand fører.
3.
Jeg dette veedGuds Trofasthed
Har alle de fornommen,
Som tiede,
Som biede,
Til Tiden dend er kommen.
4.
Gud Zebaoth,Skiold, Klippe, Slot,
Du stedse mig skal være:
Jeg dog engang
Med Takke-sang
Skal dig for Hielpen ære.
5.
Dit Ord jeg har,Saa klar og bar,
Dit Løffte jeg vel mindes,
Jeg ikke skal
I Graadens Dal
Aff Fiender overvindes.
316
6.
Hey! Satan! hey!Jeg reddes ey
For dig og alle dine,
Gud staar mig bj,
Jeg gaar vel frj,
Faa Satan skal jeg trine.
7.
Jeg siunge vil,Og trodtze til:
Med Gud vil jeg vel vinde,
Skal Himmel, Jord
Forgaa; Guds Ord
Forgaar dog ingensinde.
Mag: Jens Pedersøn.
✂ PAa Gud alleene Haver jeg sat min Liid, Hans Ord det reene Hielper i rette Tiid, Mit Liv og Ære, Mit Sind og gandske Siæl, Og andet meere, Som du mig undte vel, Vil jeg levere dig Gud Emanuel.
✂ [2] Hvad Satans Liste Haver fra mig bortkast, Det haver du Christe Igien opret med hast: Thi vil jeg give Mig plat udi din Vold, Du vilt jo blive Min Klippe og faste skiold, Mens jeg maa leve, O JEsu Christe bold.
✂ [3] Und mig at tiene Dig, kiere HERre Gud, I Troen reene Effter dit Ord og Bud: Naar mig forsager Ald Verden og er vred, Og Sygdom plager, Da giv Taalmodighed, Og mig ledsage, Fra Verdens Uselhed.
✂ [4] Du kand mig trøste Udi min store Nød, Du mig forløste Alt med din haarde Død: At jeg skal fornemme i Himmerig stoor 317 Trøst, Og da forglemme Denne Vee og store Brøst, Naar som min stemme Klinger som Engle-Røst.
✂ [5] O JEsu fromme, Min aldsomstørste Roo, Lad mig ey komme Hos mine U-venner at boo, Løeß du min || Vaade Og føer mig med dig hiem, Hielp mig med din Naade, At jeg kand komme frem Til dit det gode skiønne Jerusalem.
✂ [6] Der da at blive Hos dig til ævig Tiid, I Fryd og Ære, Hos alle Engle bliid: Lad mig saa føre Mit Liv i denne Dal, At jeg kand høre Du venlig til mig tal: Kom nu min Kiere Med mig ind i min Sal.
Dend Anden Uge i Faste.
Om dend forraadde og fangne JEsu.
Under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
Mørket skiuler Jorderige,Natten dend er nu forhaand,
Mørket Soolen vil bekrige,
Legge JEsum hen i baand!
Slig en Nat vaar aldrig før!
Himlen haver lukt sin Dør!
JEsus ald vor Sool og Ære
Skal nu Nattens skiendsel bære.
2.
Dend Forræder Judas tagerMørkheds Vaaben villig paa,
318 Og i Aag med Satan drager,
Som udi hans hierte laa:
Hand en skare samlet faar
Udaff Skalk' og skarn som gaar,
Og hans Ondskab skal betienne,
Med de største Præsters Svenne.
3.
Bluß og Lamper ere tendteUdaff Satans Fyre-sted,
Spyd og stænger er' alt hendte,
Som hand sig beruster med:
Dog ey Bluß, ey spyd og stang
Fanger JEsum denne gang,
Men en Kyß og kierlig Mine
Ham forraader til sin Pine.
4.
Ene kand hans Ord og TaleKaste Fienden baglænds om,
Døden i hvert Ansigt male,
Binde dem i Bangheds Bom!
Fri skal hans Disciple gaa,
JEsus hand vil eene staa,
Byde frem sit Bryst og hierte
Mod dend største Dødsens smerte.
5.
Kyssen har alt JEsus borte,Kyssen haver ham forraad,
* 319
✂
Kyssen vil hans Liv forkorte,
Under Kyssen Slangens Braad
Stak ham med en gifftig Piil;
Under Dekket aff en smiil
Blev vor JEsu Angist spunden,
Og hans reene Hænder bunden.
6.
Vaar det kun om Sverd at giøre,Og det kun om Magten galdt,
Ey alleene Malchi Øre
Blodigt hen paa Jorden faldt,
Men Guds Engle tusindfold
Skulde hevne denne Vold!
Men hand maa sig taallig skikke
Og Guds Vredes Kalk uddrikke.
7.
See, Disciplene de ladeDig i Sorgen eene staa!
Flyer, og lader dem dig hade
Giøre hvad de kand formaa!
Dend der kun en linned Lap
Har paa Kroppen, hand dig slap
Og løb nøgen bort med Glæde,
Fra din Pine langt at træde.
8.
Hierte JEsu, kiære Broder,Lyvsens HErre, hvorfor skal
* 320
✂
Natten, Syndens mørke Moder,
Natten, Lasters skiul og Dal,
Dekke dig med Mulm og Mørk?
Hvorfor skal aff Helved-Ørk
Hine grumme Ulve springe,
Dig til Gravens Mørk at bringe?
9.
O min JEsu, O jeg mindes,At jeg er et Mørkheds Barn,
Og paa deres Talstok findes,
Som i Lyders Natte-garn
Viklet var til ævig Død,
Derfor du dig villig bød
For min Siæles Lyvs at vaage
Udi Døds og Nattens Taage.
10.
Du med Naadens søde LæberKyste mig paa Moders Bryst,
Skamme mig da, om Jeg dræber
Og har Dig med Falskhed Kryst:
Men om tiit min Mund for dig
Haver talet skuffelig,
Stryg dend Falskhed aff mit hierte
Med dit Blood og sure smerte.
* 321
11.
Gid de Bluß, de Spyd og stenger,Hvor med du antasted blev,
Stedse mig i Sindet henger,
Thi de mig en Frihed skrev,
At Guds Lyvs for mig gaar op,
Frelser baade Siæl og Krop,
Fra hvert Slag og synde-Plage,
Aff dend Helved-Ulv og Drage.
12.
Est Du da en Fange bleven?Vel! Jeg og en Fange var,
Dog ved dine Baand er reven
Fra de Lenker som jeg bar!
Jeg er bleven frj ved Dig,
Bind mig til Dig hiertelig,
Lad mig og, O store Fange,
Salighed i Dig erlange.
Th: Kingo.
En Anden
Under dend Melodie:
Naar min Tiid og stund er
for haand, etc.
1.
HIelp hierte Gud! hvor er det fatMen alle stolte Sluser
Udbryder paa dend sorte Nat
Saa græsselig og bruser
322 Mod JEsum dend uskyldig Mand,
At de ham slet bortskylle kand,
Nu hver ham overfuser.
2.
Først bryder Hoved-skalken udMed sine stolte Bølger,
Med skummet skarn og med U-krud,
Som ham i Hælen følger,
Hand ripper, stripper nok om Land,
Før hand dem sammenrotte kand,
Som Skalken med ham dølger.
3.
De Flinte-Hierter ruste sigSom til en Kiæmpe-Bane,
Med Stænger, Sværd og skarpe Piig,
Dend røde bloodig Fane
Selv bærer Judas, som paa Luur
Gaar for de Dievle-Kreatuur;
Et Hierte maa jo daane.
4.
Hand giver dem det Skalke-Nik,See! dend jeg kysser, tager!
Hand smage skal dend Galde-Drik,
Og alle Helved-Plager;
Saa sniger hand sig listig ind
Til JEsum dend forjaget Hind,
Ham kysser og bedrager.
5.
Hand som aff JEsu søde BrødVaar spiset ved hans Flige,
323 Hand støder her det første stød,
Hand tør til JEsum fige
Med Munden fuld aff Kysse-smiil,
Med Hiertet fuldt aff dræbe-Piil;
Mon Judas have Lige?
6.
Ah jo! vil hver randsage sig,Hand finder Judæ strikker
I sin det skiulte Hierte-Fljg,
Hvo er da? som jo nikker
Ad Renden, at hand fuser ind
Med Jerned Haand, med ildet Sind,
Paa dend som Kalken drikker.
7.
Hver slutte maa: det er min Synd,Min' Affgrund-mørke Tanker,
Mit fuule Levnets sorte Dynd
Som Helved-Trolde sanker,
Om JEsum paa dend sorte Nat,
De spøger, spanker, har og sat
Sig om mit Siæle-Anker.
8.
Min Mørkheds Gierning Lygten bær,Dend Bluß og Lamper tænder,
Et Ruste-Kammer fuldt aff Spær,
Aff spidse Spiud og stænger,
Jeg i mit hierte finder nok,
Jeg føel det bloodig Spiud og stok
I begge mine Hænder.
324
9.
Saa rustet render jeg jo henDend Gud og Mand at møde,
Som til en Røver og U-ven,
Foruden synde-Brøde;
Hand tænkte aldrig nogen Synd,
Hand talede ey uden Fynd,
Dog vil min Synd ham døde.
10.
Hand lærde mig det Livsens OrdI Templen og i Skoler;
Min Siæl hand satte til sit Bord,
Der paa min Troe vel stoler,
Dog har jeg med ald Mørkheds Magt
Ham om sit Liv og Ære bragt,
Og saa med Verden boler.
11.
Hand kyste mig i Daabens VandMed Honning-søde Læber;
Hand satte mig i Naade-stand,
Min Synde-Kyß ham dræber;
Jeg kysser ham med Judæ Mund,
Jeg hilser uden hierte-Grund,
Og effter Livet stræber.
12.
Hans Naade-Kyß er altid Ny,Hand vil og gierne byde
Ned fra sin Naade-Himmel-Sky
Dend i min Siæl at flyde.
325 Gid jeg da kysser Sønnen saa,
At jeg hans blide Ansigt maa
I Himmel-Glæde nyde.
Mag: Elias Naur.
✂ OVi arme Synder, Vore Mißgierninger, I hvilke vi undfangen, Ogsaa fødder er, Have ført os alle I saadan stoor en Nød, At vi ere henfaldne Til dend ævig Død, Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.
✂ [2] Fra Døden vi ey kunde, Ved Gierninger vor Frelses nogenlunde, Synden vaar saa stoor; Skulde vi frelste blive? Det kunde ey anderledes skee, End Guds Søn maatte lide Dødsens bittre Vee. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.
✂ [3] Hafde Christus ey kommet Hid til Verden snart, Og paa sig annammet Vores Trældoms Art, Og for vore synder Velvillig Døden told, Vi hafde til Helvedes Grunde Blevet fordømt og sold. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.
✂ [4] Saadan Gunst og Naade Gud beviise vil, Mod os overmaade, Uforskyldt der til, Ved Christum vor HErre, Som med stoor Lydighed Kaarssens Død vilde bære, Os til Salighed. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.
✂ [5] Her med skulle vi trøste Os mod Synd og Død, Og ikke mißtrøste For Helvedes Glød, Thi vi ere frelste Fra ald Farlighed, Ved Christum, som os elskte, Velsignet i Ævighed. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.
✂ [6] Thi ville vi glade være, Over alle || Land, Gud Fader og Søn ære, Og dend hellig Aand, Og bede hand bortdrive Det onde os Dievlen giorde, At vi stedse maatte blive Hos hans hellige Ord. Kyrie Eleison, Christe Eleison, Kyrie Eleison.
M. Hans Thomæsøn.Paa dend Anden Søndag
i Faste.
Over Epistelen, 1. Thess. 4.
Under dend Melodie:
Mit
Hierte hvi gremmer du dig, etc.
1.
JEg Eder nu formane vil,O kiære Brødre, hører til,
Hvordan I vandre maa,
At Eders Fødder kunde saa
I HErrens frygt og Naade staa.
2.
O tænker altid paa de Bud,Som vi gav Eder udi Gud,
Og i vor JEsu Navn,
Indlegger dem i Bryst og Favn,
Til Eders Siæles store Gavn.
3.
Guds Villie og Bud det erTil alle Christne En og hver,
At fly for Horerj,
Fra skam sit Kar bevare frj,
Og Fooden fra Ukyskheds Stj.
4.
Lad Hedninge, som intet veedAff Gud og aff hans hellighed,
I Vellyst søle foort!
* 327
✂
Men I med Gud har Kundskab giort,
Gaar derfor langt fra Dødsens Poort.
5.
I handel og i Kiøb og SalSin Broder ingen skuffe skal,
Thi Guds Rætfærdighed
Ey aff Bedrag og Falskhed veed,
Hand hevner det og bliver vred.
6.
Til Hellighed har Gud os skabt,Hvo derfor giør sig selv fortabt,
Og i Ureenhed gaar,
Sin Dom hand vist til Døden faar,
Og har ey Gavn aff JEsu saar.
Th:Kingo.
Over Evangelium, Matt. 15.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning, etc.
1.
KOm hid, og seeHvordan en skioldmøe gaar
Udi sin Vee,
Til Verdens Frelsere,
For sin Daatters Dievle-saar!
* 328
✂
Agt og hvordan Davids Søn
Hendes Bøn
Tre gange Affslag giør;
Dog slipper ham ey før
Hand sin Naade love maa,
Saa hun trøstet bort kand gaa
Med sin Troes Krone paa.
2.
O JEsu givMig Troens faste Skiold,
Min Bistand bliv,
Om Jeg i dette Liv
Kastes hen i Satans Vold!
Slip mig da ey, søde Gud,
Hielp mig ud,
Jeg slipper aldrig dig,
Forskyd og ikke mig,
Jeg, O JEsu, holder fast,
Og paa ald din Pines Last
Har min Troes Anker kast.
Th: Kingo. *
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Aff
dybeste Nød lader os til Gud, etc.
1.
HEr kommer, JEsu, see Dig om,En Kananæisk Qvinde,
O Davids Søn, som est saa from,
Lad nu din Naade finde,
Dend grumme Dievel har besat
Og plager ilde Dag og Nat
Min Daatter ud' og inde.
2.
Min Hiertesorg dend er saa stoor,Ihiel maa Jeg mig gremme,
Her gaar Jeg Usle, men Jeg troer
Du lar mig Trøst fornemme,
O søde JEsu, Davids Søn,
O send mig Hielp, og hør min Bøn,
Tænk, Satan er der hiemme.
3.
O Du ald Trøstes Himmel-Mund,O svar mig i min Vaade,
Jeg sukker aff mit Hiertes Grund
Og beder om din Naade,
O svar og see min Jammer an,
At hielpe est Du altid van,
Lad dog ey Satan raade.
330
4.
Lad være, Jeg blant IsraelKand ikke mig indregne,
Gud bedre mig, Jeg veed det vel,
Dog vil Jeg mig tilegne,
At Du for mig og kommen est,
Min Troe er gandske paa Dig fæst,
Som hielper allevegne.
5.
Om end Jeg under Hunde-NavnDin Naade skal optage,
Jeg gaar dog til din hielpe-Favn,
Og triner ey tilbage,
Jeg er i sind og Hierte saar,
O JEsu lad mig, før Jeg gaar,
En Naade-smule smage.
6.
O Qvinde, siger JEsus, hvadDin Troe er uden lige,
Dig skee da som du troer og bad,
Min Hielp vil Jeg tilsige!
Tak, søde JEsu, være Dig,
Nu skal da Satan pakke sig,
Og bort med skændsel vige.
7.
Saa kand vor Bøn og sterke TroeVor Gud selv overvinde,
331 I Korsset give Rast og Roe,
Ja Satans Magt opbinde!
Styrk os i Troen til vor Død,
O JEsu, lad os i vor Nød
Din Hielp og Trøst befinde.
Th: Kingo.
En Anden
under dend Melodie:
Fryd dig du Christi Brud,
etc.
1.
O Hvad for Redning, RoeOg Seyer giver Troe!
Vor Troe kand Verden vinde
Og hvad kand søges, finde,
Gud sig og tabt maa give,
Om vi i Troen blive.
2.
Med Jael Judith maaStridbare Mænd nedslaa,
En Kananæisk Qvinde
Gud selv kand overvinde,
Hans Frelse dog fremdages
Og Dievelen udjages.
3.
Dend sterk-bevæbned eyKand vinde JEsum, ney
332 Hans Harnisk ham fratages,
Hand aff Pallatzet drages;
Men Bøn og Troe samdrægtig
Er meer, end Satan mægtig.
4.
Hvor ond og Tiden sees,Hvor liden Hielp end tees,
Om Dievlen plager mange,
Om vi ey Trøst erlange
Udi dend samme Time,
Vor Troe ey maa besvime.
5.
Om du end er fortabt,Saa giv dig dog ey tabt,
Hand kom for de fortabte,
Som Lyvs aff Mørket skabte,
Naar Satan vil forlede,
Da giv dig til at bede.
6.
Om aff dig bliver seedOg din Uværdighed,
Jo mindre Godheds Gaver
Du hos dig seer og haver,
Jo større Nød og Vaade,
Jo større er Guds Naade.
7.
Gak hen for Naadsens BordMed Troens egne Ord,
333 Og beed om Smuler Naade,
Om du end overmaade
Har syndet, troo dog stadig,
At Gud skal være naadig.
8.
Ey noget er, som joErlanges aff vor Troe,
Snart Troen giører dette,
Som HErren kand forrette,
Jeg vil i Troen blive,
Mig seyr skal Troen give.
Mag: Jens Pedersøn.
Dend Tredie Uge i Faste.
JEsus føres bunden udi Annas og
Caiphas Huus.
Under dend
Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
LÆnge haver Satan spundetSnære-garn til JEsu haand!
Synden kraftelig har tvundet
Paa de sterke Helved-baand!
Himlen er i Baand og Bast,
Ja Guds egen Søn er fast!
Hand en Fange nu er bleven,
Og omkring i skiendsel dreven.
334
2.
See, hvordan de hannem slæber,(Om hand end velvillig gaar,)
Grumme Hænder, slemme Læber,
Driver, tutter, skiender, slaar!
Hver er fuld aff Hevn og harm,
Frygter dog for stoor Allarm,
Som et Lam i Ulve-Tænder
Maa hand følge hvor de render.
3.
Annas ey er end i Senge,Vaagen er dend gamle Skalk,
I hans Huus de JEsum trenge
Som en Due til en Falk,
Og derfra til Caipham,
Hvor ham møder spot og skam,
Vold og Uræt paa ham falde,
Oprørt aff ald Ondskabs Galde.
4.
Solen alt er under Lide,Men Rætfærdighedens Sool
JEsus staar hos deres side,
Og for deres spotter-stool;
Lyvset kom til dennem ind,
Dog er hver i sindet blind,
Klerke spørge om hans Lære,
Dend de troede Tant at være.
335
5.
Vil hand for sin Lærdom taleMed en sær sagtmodighed,
Løgn tør strax mod sandhed prale,
Knytte Næven, blive vred,
Og en Kindhest give ham
Uden Blusel, uden skam,
Gud maa tage Munde-daske
Aff en Skalk der er kun Aske.
6.
Rætten haver ingen gienge,Ald Beviisnings Lyvs er slukt,
Medynk er i søvn og senge,
Laas for Kierlighed er lukt!
Vold og Magt kun vaagne er,
Satan Fakkel for dem bær,
Hidser de graahærded Præster,
Til at blive Helved-Bæster.
7.
Falske Vidne nu opsøges,Og hvo Løgn kand digte best,
Allevegne de opspøges,
De skal sidde Rætten nest!
JEsu Ansigt spyttes paa,
Skiules, slaes, og høre maa,
At hand sige skal og giette,
Hvo ham saa tør for-urette.
* 336
8.
Sluttet er det Raad og Renke,At hand dræbes skal og døe,
Hand paa skaansel tør ey tænke,
Hører hvor de Hunde gøe;
At hand skal faa Dødsens Løn,
For hand kalder sig Guds Søn!
Det hand er maa hand ey være,
Gud tør alle Mand vanære.
9.
Lær mig, søde Gud, at giøreBaand til Vellyst aff de Baand,
Som de onde Jøder føre
Paa din reene Himmel-haand,
Og naar Satan rekker mig
Vellyst-snarer svigelig,
Rek mig da i Sind og Hierte
Huskud aff dit Baand og smerte.
10.
Skal Jeg og for sandhed lide,Skal Jeg haanlig spyttes paa,
Vil mand mig paa Tunger slide,
Skal Jeg Munde-Baske faa,
Laan mig da, O JEsu, laan
Mig dit Klæde, som til haan
De dit Ansigt med betakte,
Saa vil Jeg det intet agte.
* 337
11.
Om ald Verden mig vil hade,Spende mig i Klaffer-Aag,
Ah at Du vil da oplade
Ald din Pines store Bog,
At Jeg der udi kand see
Falske Vidne dig belee,
Trods da alle falske Tunger,
Trods da alle Satans Unger.
12.
Vil mand og med Døden true,Legge mig ald skiendsel paa,
Gid min Siæl maa da beskue
Hvor Taalmodig mand dig saae,
Der Du viste Dødsens Dom
Kunde ey gaaes uden om,
Saa skal ald din Meen og Møde
Dødsens Tanker mig forsøde.
Th. Kingo.
Om St: Peders Fald.
Under forige Melodie.
1.
INgen Høyhed, ingen Ære,Ingen slig Fuldkommenhed
Kand der under Solen være,
At dend sig forsikret veed
* 338
✂
For at giøre syndefald!
Intet Embed', intet Kald
Er saa helligt, at det ikke
Dog kand faa en synde-prikke.
2.
Ingen giøre sig de Tanker,At hand ikke snuble kand,
Aff sit eget hiertes Anker
Skuffes mand i Syndens Vand!
Ingen sig formaste maa,
Om hand end i Dag kand staa,
Thi hand kand i Morgen falde,
Og sig ulyksalig kalde.
3.
Store Helgen ogsaa haverAdams Kiød og Klæder paa,
Deres høye Himmel-Gaver
De i Leerkar bære maa!
Kom og see hvor Peder faldt,
Der det om hans Troskab galdt,
JEsus da hans Løffter sauner,
De fløy bort som Røg og Auner.
4.
JEsus staar i stoor VanæreBunden, slagen, overspyt,
Skam og skiendsel maa hand bære,
Udaff Vold og Magt forknyt!
339 Peder glemmer dog hans Nød,
Frygter for at gaa i Død,
Og med Livets Fyrste sette
Livet, som hand før forjette.
5.
Hand ved Ilden, naar hand gyser,Veed sig vel at giøre varm,
Men Guds Kierlighed dog fryser
I hans Hierte, Bryst og Barm,
Naar en Pige spørger ham
Om hand kiendte det Guds Lam,
Hand tre gange JEsum negter,
Ja med Meeneed sig forfegter.
6.
Hanen galer og forkynderNattens Gang, men Peder ey
Kiender Gang i sine Synder,
Hand er paa dend brede Vey,
Hand forbander sig og svær,
At ham JEsus fremmed er,
Og just i hans Synd og Laster
JEsus Øye paa ham kaster.
7.
Peder, est du da en Klippe,Som Guds Kirke bygges paa?
Hvor kand du da saadan glippe,
Og i Storm ey bedre staa?
* 340
✂
Ney! vor JEsus Klippen er,
Og hans Ord, som Alting bær,
Hand staar fast og aldrig rygges,
Paa hans Ord Guds Kirke bygges.
8.
Ingen Sorrig og ÆlendeDig, O JEsu, hindre kand,
Du jo Øyet hen skal vende
Paa dend Usel faldne Mand,
Hand og merkte at Du saae
Alt hvad i hans Hierte laa,
Og hvad skyld der i ham findes,
Saa dit sande ord hand mindes.
9.
O min JEsu, naar jeg lederPaa mit Hiertes skiulte Sti,
Og Samvittigheden meder
Paa de Torne der udi!
Da mit Hierte siger mig,
At jeg Tusind gange Dig
Haver skiendelig Fornegtet,
Og langt over Peder slegtet.
10.
Hand Dig negted Trende gangeOg Forsoer sin Hierte Gud,
Mine fald de er saa mange
Mod hvert Lovens Ord og Bud,
341 At de overløbe kand
Stierners tal og Havets Vand,
Mund og Tunge, Hiert' og Øye
Sig fra Dig til Verden bøye.
11.
Vel kand jeg i Synden rende,Som en modig Hest i striid,
Men at jeg mig om kand vende,
Det formaar ey ald min fliid!
Vend Dig derfor til mig saa
Med din Naade, at jeg maa
Aff dit Guddoms Øye skue
Krafften aff din Naade-lue.
12.
Peder faldt og blev oprettedVed din Naades store Arm,
O min JEsu, det har letted
Syndestenen i min Barm!
Du vilt mig og ey Forsmaa
I hvor høyt min Synd gaar paa,
Vær med Trøstens Aand til stæde,
Lær mig kun, som hand at græde.
Th:Kingo.
St: Peders Taare og Om
vendelse.
Under forige Melodie.
1.
VElder ud I Øyne-strømme,Flyder ned i hobetal,
Lader eder aldrig tømme
Her i denne Græde-dal,
I min' Øynes Kilde-Veld,
Flyder for min synde-Gield,
Flyder til I blive røde,
Ja til Hiertet selv kand bløde.
2.
Jeg i Nat er skyldig blevenTil at døe en Helved-Brand,
For Jeg blev aff Frygt tildreven
At forsvære Gud og Mand!
Men min Frelser til mig saae,
Naade i hans Øyne laa,
Ja hvor fuld hand stod aff Vaade,
Vaar hans Aasyvn fuldt aff Naade.
3.
Jeg mit Fald hos Ilden giorde,Jeg vil reyse mig ved Vand
Og ved Gud, hvis Naade vorde
Krafftig i min Boode-spand,
* 343
✂
At min' Øynes Kilder maa
Aldrig, aldrig stille staa,
Men Jeg alle, alle Dage
En Nats synd maa ræt beklage.
4.
Engang Jeg paa Vandet vandredOg hen til min JEsum kom,
Nu Jeg er ved synd forandred
Vil Jeg vende til ham om,
Og i Taarers salte Søe
Vil Jeg gaa til Jeg skal døe,
Ald min Lyst og ald min Glæde
Ene være skal at græde.
5.
JEsu giv det Falds ExempelOg Opreyßnings blive mig
Paa mit Hierte som et Stempel,
Der indtrykkes kiendelig,
At Jeg ey fortvile skal
Over mine Synders Tal,
Men mig ved Guds Naade trøster,
Som kand læge alle Brøster.
6.
Orn Jeg er saa slem en Synder,Som ey Solen førre saae,
Og om Satan end begynder
Syndsens Rulle op at slaae
344 Fuld aff fald som Sole-grand,
Jeg til JEsum Gud og Mand
Vil i Bedrings Graad henløbe,
Og mig i hans Naade svøbe.
7.
Siælen daglig faar sin smitteI mit Kiøds ureene Boe,
Derfor vil Jeg mig beflitte,
At Jeg kand i stadig Troe
Følge med i Peders Fied,
Hen til Bedrings Vasker-sted,
Hvor Jeg Siælen ud kand tvette
Og med JEsu Blood besprette.
8.
JEsu giv mig Graad og Sukke,Giv mig sorg for mine Feyl,
Lad din Aand mit Hiert' oplukke,
Sæt der i din Naades Speyl,
Giv mig Trøst i sidste Nød
Ved din Naade, Blood og Død,
Lad min sidste Graad og Klage
Mig til Himlens Glæde drage.
Th: Kingo.
En Anden om JEsu Baand og
Forhaanelse.
Under dend
Melodie:
O Gud effter dig mig forlænger, etc.
1.
NAar Jeg, O JEsu, betænkerDine Baand og haarde Lænker,
Din haanhed, spot og skam,
Da klemmes Hiertet og smeltes,
At alle Plager skal veltes
Paa Guds u-skyldig Lam.
2.
Mit arme Hoved maa svimle,Nu de Tyranner de vrimle
Med strikker, Baand og Bast
Til ham at fange og baste,
Før faar de Helvedes Gaste
Ey mindste Roe og Rast.
3.
De smeder i Helved-LuerTil JEsum Lenker; Jeg gruer
Naar Jeg dem grandt anseer;
Thi Jeg vel føler og finder
De Synde-strikker, ham binder
I dette svage Leer.
4.
Jeg haver begyndt at spindePaa Baand, til hannem at binde,
346 Fra førsten hand mig bandt
Med Seener, med Been og Aarer,
Spandt Jeg løgnagtige Snorer,
Og Vogn-Reebe paafandt.
5.
De løse Lyster og svenkerDe Heffter, strikker og Lenker,
De slæber hid og diid
Min JEsum til viise Daarer,
Hves Hænder og Tænder saarer
Ham i dend blodig striid.
6.
Hans søde Læber de dasker,Med knytted Næve-puust basker,
Med Løgne-Klik og Klak
Hans Ærefuld Navn forhaanes,
Saa ey Uskyldighed skaanes
Aff dette Løgne-Pak.
7.
De skamflik paa hannem setter,De Løgne-snorer og fletter
Og Tunge-knytter svart,
Til ham at pidske og dræbe,
Og for hans Fiender at slæbe,
Ah! Gud hvad er det hart!
8.
En paa ham spøtter og barker,En anden spotter og sparker
Med strunken Fode-spiet;
En tærsker hans blæge Kinder
347 Og dette Spørßmaal opfinder:
Hvo slog dig? Christe giet!
9.
En skiuler hans Naade-Øye,Tør saa dis dristiger bøye
Ald Dynge-pakked Spot
Paa ham; vil Mester og spille
Med Trækker hannem at drille,
Dog holder det for got.
10.
Mens Ah! hvad Jeg dog forskrekkes,Nu JEsu Ansigt bedekkes
Med min synd-smitted Ham:
Mit Ansigtes Synde-sminker,
Hvor aff Jeg glindtzer, dog stinker,
Ham giør slig spot og skam.
11.
Det volder min skarpe Tunge,Min gifftig Galde og Lunge,
Som Jeg i Livet bær:
Mit Øgle-hierte og Øye,
Som fyldes aff had og Møye,
Aff Tunge-draget Sværd,
12.
Som hugger aff mange stykker,Saa de skam-røde paa Krykker
Maa traske runden om,
Og qvistes aff Munde-Piidske,
Aff Tunger barske og biidske,
For min dend vrange Dom.
348
13.
Min Tunge min Gud og negter,Og egen Ære forfegter
Hos Verdens kolde Ild;
Hvor min Guds Kierlighed fryser,
Hvor Verden mig lokker og kyser
Fra Gud, som Jeg var vild.
14.
Mens hierte JEsu! Jeg beder,I Naade ansee din Peder,
Som svømmer hen i Vand:
O! Lad mig ad Verden spøtte,
Og Tungen knibe og knøtte
Med beened-klemme-Tand.
15.
Lad dine Lænker mig løseFra alle Synder! og øse
Din Naade i min Aand:
Din spøt min Lægdom lad være!
Din spot, min høyhed og Ære!
En Palme i min Haand.
M. Elias Naur.
En Anden om Peders Fald og
Opreyßning.
Siunges som:
Udi min Angist og Nød, etc.
1.
SAa lenge Lykken leer,Mand kiæk og modig seer;
Da vil mand Biørnen binde,
Og Fienden overvinde:
Da vil mand Livet voffve,
Om alle vilde soffve.
2.
Da vil mand Klippe-fastModstaa hver Synde-Gast;
Da vil mand Buen spende,
Da vil mand stormen rende,
For alle Anstød møde,
Og Fienden slet nedstøde.
3.
Ja mens mand som et TræStaar fast i Lykke-Læ,
Mand skyder Greene-Ranke,
Og veed fuld stolt at spanke;
Mens Ah! naar Vognen helder,
En ringe Ting det felder.
4.
Ja Ah! Gud bedre det!Hver findes jo for let,
350 Naar Gud hans Hierte veyer,
Naar Lykken sig omdreyer,
Naar Satan Peder sigter,
Med bare Ord hand figter.
5.
Hans store Løve-moodEr fuldt med Hare-Blood;
Dend allermindste Kurre
Giør Ørnen til en Spurre:
En Helgen tør ey sige
Guds Sandhed for en Pige.
6.
Hand som forpligter sig,At hand bestandelig
Sin JEsum vil forfegte,
Og ey i Døden negte,
Før Hanen Toe gang galer,
Hand daarlig Tre gang taler.
7.
Mens merk, min Siæl, og tænk!Om hand paa Pine-Bænk
Er stragt, om Glødde-Tænder
Er spendt paa Haand og Lænder,
Som ham fra Sandhed vender
Og Løgne-Baand ispender;
8.
Saa hand hart bander paa,Hand JEsum aldrig saae,
Ey heller at hand kiendte
Det Menniske de meente;
351 Mens nu hand meest vaar sikker
Staar hand i Satans strikker.
9.
Thi frister Satan ham,Og giør hans Troe saa lam,
At dend ved Ilden fryser,
Og ham fra Sandhed kyser,
Saa dend oplyste Peder
Fra Gud nu Verden leder.
10.
Blant Haab og Hierte-FrygtStaar Manden slet forrygt,
Blant Tusind Synde-Qvalmer
Hand snubler, falder, falmer,
Hans syndig Tunge famler,
Nu Alting om ham skramler.
11.
Tre dybe Saar og stikFaar hand et Øye-blik:
Hans Hierte fra Gud hvipper,
Nu hand sin JEsum slipper,
Nu hand sin Gud forskyder,
Og Kiød og Blood adlyder.
12.
MensVæ! O Vii! O Vok!Hvo kand det klage nok?
Skal Ceder-Træ saa falde
Paa Libanon med alde,
Hvo tør da ey opniske
De ringe Torne-Buske?
352
13.
Rand Een saa Klippe-haarFaa saadan Synde-saar?
Kand store Bierge vige,
Da Væ dend liden Dige!
Væ knuset Rør og stilke,
Som hver fra Rood kand pilke.
14.
Kand Verden giøre blindDe store Helgens Sind,
At de saa tit kand feyle,
Da maa hver sig vel speyle,
Og aldrig sig formaste,
Og ey i Ondskab kaste.
15.
Mens om du snubler om,Da kom til JEsum, kom!
Hand Naade-Øyne vender
Til Synderen, som kiender
Sin Ondskab, og begræder
Sin Gierning, Ord og Sæder.
16.
Gud vendte sig og saae,Hvor nær hans Peder laa
Ved dybe Helved-Grube
I Satans glubske strube,
Thi vogned Peders Tanker,
Paa Naadsens Dør hand banker.
17.
Hand fra det onde KrudFørst skynder sig hen ud,
353 Begynder sig at ømme,
Og udi Graad at svømme;
Hand tænkte paa Guds Tale,
Der Hanen monne gale.
18.
Gud her paa Klippen slaar,Saa Vandet der aff gaar;
Og hvo kand ikke merke
En sødhed aff det sterke?
De Boode-Taare trilder
Ned fra hans Græde-Kilder.
19.
Det svier i hans Liv,At hand som Rør og Siv
Lod sig fra Sandhed bøye,
I Guds Sool-klare Øye,
Saa hand til Helved rendte,
Der hand ey Gud bekiendte.
20.
Hand sukker hvor hand gaar,Væ mig fortabte Faar!
Hans Tanker Hiertet klemmer
Og smerter alle Lemmer,
For Samvittigheds Torden
Faar hand ey Rast paa Jorden.
21.
Før hand til JEsum gaarMed disse Siæle-saar,
Før hand sin sorg udøser,
Før JEsus Knuden løser,
354 Før JEsus denne Daare
Anseer i Graad og Taare.
22.
Giør saa du synde-Træl!Om det skal gaa dig vel,
Lad flyde hver en Aare
I modig Graad og Taare!
Udøes din synde-Møye
Med Vand udaff dit Øye.
23.
Tænk, tænk hvor mangelundDu med din smiger-Mund
Til JEsum dig forbinder,
Hand dog dig falsk befinder:
Din Mund ham HErre kalder,
Dit Hierte fra ham falder.
24.
Din Gierning vidner om,At Gud har ingen Rom
Udi dit Hierte-Kammer,
Beed Gud hand med sin Hammer
Vil Hierte-Klippen brekke,
Og Syndsens Velde svekke.
25.
Hvor mangen Tusind gang,Fast ved hver Aande-fang,
Gaar JEsus dig aff sinde?
Ah! drag dig det til Minde,
Hvor Verdens Gunst og Baade
Dig drager fra Guds Naade.
355
26.
Hvad Redning, Hielp og RaadEr for dig, uden Graad?
Anvend da dine Dage
I Faste, Graad og Klage,
Saa skal Guds milde Øye
Sig Naadig til dig bøye.
27.
Græd, beed og bank, og suk,Guds Naade-Dør opluk;
Saa skal din Synde-Klippe
I Haffsens Dybhed slippe.
Trøst dig mod Synd og Vaade;
GUD Peder tog til Naade.
Mag. Elias Naur.
Paa dend Tredie Søndag
i Faste.
Over Epistelen, Ephes. 5.
Under dend Melodie:
Fader vor
udi Himmerig, etc.
1.
I Christne, I som kaldes vilGuds Børn, O seer alvorlig til
At I Gud Faders Ville giør,
Og lever som det Eder bør,
Ja, hvor I er' og hvor I boer,
Da gaar i JEsu Fode-spoor.
356
2.
Betænker dog hans Kierlighed,Og hvad for Eders skyld hand leed,
Hand elskte Eder til sin Grav,
Og villig sig i Døden gav,
Sin Fader til saa sød en Lugt,
Og Eder til en salig Frugt.
3.
Afflegger Horerj og Skam,Ja Gierighed og Verdens Bram,
Lar slem lætfærdig Snak ey gaa
Aff Eders Mund, men tænker paa
At Eders Mund' opfyldes kand
Med Hiertens Tak og good Forstand.
4.
Det kand I og aff Skrifften see,At ingen slem Skiørlevnere,
Ey gierig, eller Affguds Art
Maa i Guds Rige have Part,
Hvo som i Gud vil have Lod,
Skal fly for Syndens gifftig Brod.
5.
Vil nogen Eder føre paaMed sledske Ord, at I skal gaa
Paa Syndens brede baned Vey,
Da værer hans Stalbroder ey,
Thi derfor gaar Guds Vredes Ild
Tiit over dem som fare vild.
357
6.
I gik i Mørket længe før,Men nu er Lyvsens store Dør
For Eder udi Gud -lukt op,
Forlader derfor Mørkheds Trop,
Og udi Lyvset vandrer saa
Som Lyvsens Børn det sømme maa.
7.
Lar altid Aandens Frugter see,Som sig i Godhed vil betee,
Ja udi ald Rætfærdighed
Og Sandhed sig at yde veed,
Saa skal I Ærens Krone faa,
Og ind i Lyvsens Bolig gaa.
Th:Kingo.
Over Evangelium, Luc. 11.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning, etc.
1.
DEnd dumme AandOg Dievel maa dog bort,
Ja alle Baand
Ved JEsu Ord og Aand
Brister over snart og kort!
358 Hand aldrig er i hans Verk
End saa sterk,
Hand for Guds Finger maa
Jo skielve og forgaa!
Lad dend Helved-Griiv og Gam
Sterke sig i Ondskabs Ham,
JEsus bloter dog hans skam.
2.
O JEsu, somTil Verden kommen er,
At kaste om
Ald Satans Herredom,
Med din Hielp vær altid nær,
At Satan ey med sin Magt
Og sin Agt,
Skal nogen Bolig faa
Udi mit Hiertes Vraa,
Lad mit Hierte lukkes saa,
At hans Pile overgaa,
Lad mig i Guds Harnisk staa.
Th:Kingo.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie.
Jeg vil
din Priis udsiunge, etc.
1.
SAa skal dog Satans RigeAldelis kastes om,
* 359
✂
Gud vil det selv bekrige
Ved JEsu Magt og Dom!
Hand skal Ævindelig
Med ald sin Magt beskæmmes,
Ja ved Guds Finger tæmmes,
Og haanlig pakke sig.
2.
Om hand end Mund og Mæle,Med sine Helved-Baand,
Bestrikke kand og qvæle,
Dog kand vor JEsu Haand
Hans Knuder løse snart!
At og dend Dummes Tunge
Skal tale og udsiunge
Guds Lov med Himmel-Art.
3.
Sin Fæstning maa hand rømme,Og skamfuld vige bort,
Gud holder ham i Tømme,
Og giør ham Stien kort!
Hans Helved-Vaaben maa
Ey Siælen Skade giøre,
Gud kand ham dem afføre,
Hand agter dem som Straa.
4.
O JEsu, O du kiender,Hvor offte Satan dog
360 Min Fæstning hart betender,
At bringe mig i Aag!
Hvert Lem og Ledemod
Hand treskelig bestrider,
Sig ind ved Synden glider
I mine Been og Blood.
5.
Nu vil hand Tungen binde,Dend Gud ey prise skal,
Nu vil hand Øyet blinde,
At Jeg i Mørkheds Dal
Ey Naadens Lyvs skal see!
Nu døver hand mit Øre,
Jeg ey Guds Ord skal høre,
At lindre Siælens Vee.
6.
Jeg daglig Dags vil giøreEt hiertens Fode-fald,
Og ligge Gud i Øre
Med Bønne-suk og Kald,
At hand med JEsu Blood
Mig daglig vil bestenke,
Og Satans Magt forkrenke,
Og ruske dend fra Rood.
7.
Gud lad' ey Vellyst feyeGuds Frygt udaff mit Sind,
* 361
✂
At Satan ey skal eye
Og tage Hiertet ind!
Gud, lad dit søde Riis
Mig heller daglig snerte,
Dig plante i mit Hierte,
Til ævig Lov og Priis.
8.
Du bør og eene haveMit Hiertes hele Boe,
Kom, JEsu, tag dend Gave
Og styrk mig i din Troe!
O Gud mig selv bereed,
Og aabne saa mit Øre,
At Jeg dit Ord kand høre,
Min Siæl til Salighed.
Th: Kingo.
Dend Fierde Uge i Faste.
Om
Judas som fortviffler.
Under dend Melodie:
Som
en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
SØde Synd, du Vellyst-Engel,Ah! hvad dog dit spiire-Frøe
Skyder først en yndig Stengel,
Lover Blomster til at strøe!
362 Men din Fragt er Skam og Nød,
Pine, Kummer, ævig Død,
Helved-Ild og bitter Hede
Fra Guds strenge Dom og Vrede.
2.
Judas skal en Speyel væreFor hver syndig Øyesteen,
Hvor i Synderen skal lære
At undfly hans strikk' og Green,
Synd og Satan i ham gik
Og sit Herredømme fik,
At sin Frelsere hand solte,
Mens hand gik i Satans Bolte.
3.
Der hand merkte at hans HErreForud vaar til Døde dømt,
Angist vil ham da indsperre,
Da blev Skalke-Hiertet ømt,
Da Samvittigheden stak,
Da sin Synde-Gifft hand drak,
Da hans Lyst til Galde vendtes,
Og i ævig Skiendsel endtes.
4.
Naar hand de Sølv-Penge skuer,Hvorfor hand sin Gud har soldt,
Da hver Bloode-Draabe gruer,
Hiertet klapper og er koldt!
* 363
✂
Moodet paa de Penge kand
Ikke hielpe for et Grand,
Dødsens Stempel paa hans Hierte
Trykker sig med Helved-smerte.
5.
Agt, min Siæl, hvordan hand løberTil de Jøde-Præster hen,
For Samvittighedens Svøber,
Og bær Pengene igien,
Kaster dem i Templet ned,
Obner sin Samvittighed,
Som er fuld aff Gifft og Piile,
Og nu færdig at fortviile.
6.
See, hvor brast hans Ondskabs Kilde,See, hvordan hand selv bestood,
At hand giorde meget ilde
Imod det uskyldigt Blood,
At hand med Forræderi
Bragte Guds Søn hen udi
Baand og Korß, og Døds Vanære,
Denne Synd kand hand ey bære.
7.
Hand sit Hierte hart tillukkerFor Guds rige Naade-Flood,
Og sig under Satan bukker,
Vil ey giøre Pligt og Bood!
* 364
✂
Alle Strømme som der kand
Fryde hvert et Siæle-Land,
Dem hand skammelig forskyder,
Helved-Bekke i ham flyder.
8.
JEsus stood end for hans ØyeMed ald Verdens Synde-Baand,
Fuld aff Meen, aff Spot og Møye,
Haffde Judas kyst hans Haand,
Og med Pænitentses Vand,
Aff sit Øyes Boode-Spand,
Vedsket JEsum i hans Vaade,
Judas haffde fanget Naade.
9.
Men hand, meer end en Forræder,JEsu Naade agter ey,
Paa hans Blood og Vunder træder,
Løber hen ad Dødsens Vey,
Glemmer slet hans Pines Krafft
Og hans dyre Bloode-safft,
Søger hen til Reeb og Strikke,
I sit Blood sin Dom at drikke.
10.
O Gud, lad mig aldrig læreOnt, aff denne onde Mand,
Om end mine Feyl de ere
Fleer i Mengd' end Havets Sand,
* 365
✂
Om Jeg med min slemme Synd
Kaste Gud i Dødsens Dynd,
Skiød hans Bryst med mine Piile,
Gud, lad mig dog ey fortviile.
11.
Om din Himmel og din ThroneJeg med Synd har stormed paa,
Om Guds store Æres Krone
Maa for mig u-æret staa!
Om Jeg ald dend Synd, som kand
Sette Folk i Baand og Band,
Haffde end i Verden drevet,
Dog er Gud min Frelser blevet.
12.
Thi om nogen Synd vaar størreEnd som JEsu dyre Blood
Mægtig vaar slæt ud at tørre,
Hvor til tiente da dend Flood,
Som udaff hans Hierte brød,
Der Guds Vrede gav ham stød?
Da vaar dend forgævis rundet,
Og da haffde Satan vundet.
13.
Ney! O Ney! min JEsu NaadeAld Mißgierning overgaar,
* 366
✂
Alle Synders Vee og Vaade
Læges ved hans Purpur-Saar,
Og hans Verdskylds dybe Hav
Er min Ondskabs Tvette-Grav,
Naar Jeg mig der i vil senke,
Drukner Synd og Satans Lenke.
Th: Kingo.
Om
Judas som fortviffler.
Under dend Melodie:
Som
en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
PEngene, som Judas slengteI de onde Præsters Skiød,
Og dend Løn, hvorfor hand hengte,
Som hans fule Indvold brød,
Vil ey deres Hykler-Sind
I Guds Kiste legge ind,
Kirke-Blokken vil de spare,
Men ey Hierterne forvare.
2.
Uden Frygt de tør betaleJudas sin Forræder-Løn,
Deres Vrede dristig svale
Udi Blodet paa Guds Søn!
367 Kirkens Glemme dog ey maa
De Blod-Penges Smitte faa;
Men det kand de intet føle,
I Guds Blood sig selv at søle.
3.
Der paa deres Raad behager,At de Penge gives skal
For en Pottemagers Ager,
Som for denne Priis er fal!
At og Pillegrime kand
Faa et ringe Hvile-Land,
Dennem vil de der begrave,
Som blant Guds Folk Lod ey have.
4.
O min JEsu, O mig fattesSands i disse dybe Ting!
Himlen kand mod dig ey skattes,
Og ey hele Verdens Ring
Fuld aff Perler, Sølff og Guld!
Dog kand nogle Fødders Muld
Mod dit Kiøb, O JEsu, settes!
Aldrig det aff mig forgiettes.
5.
Men Jeg vil begynd' at læreHos dend Pottemagers Grav,
At mit Leer, som Jeg mon bære,
Og dend Krop, som Gud mig gav,
368 Aldrig skal hoffmode sig,
Om hand kunde endelig
Udaff Guld og Perler braske,
Thi hand er dog Leer og Aske.
6.
Udaff Verdens Jord og AgerJeg med Adam tagen blev!
Gud, Du est min Pottemager,
Og din Forsyn Hiulet drev!
Dine Fingre danned mig
Allevegne underlig,
Saa mit Leerkar end mon bære
Dit aldmægtig Stempels Ære.
7.
Jeg vaar fremmed (Gud det bedre,)Som Jeg daglig mindes vel,
Jeg, saa vel som mine Fædre,
Fremmed vaar fra Israel:
Men nu har vi Deel og Part
Blant Guds egen Børne-Art,
Nu har vi en Gravsted funden,
Som ved JEsu Blood er vunden.
8.
Fremmed' er vi alle Dage,Pillegrim' udi vor Fær!
Naar vi engang skal affdrage
Vandre-Klædet, som vi bær,
* 369
✂
Og i Graven legge ned
Ald vor Pragt og Herlighed,
Tak, O JEsu, vi maa eye
Ved dit Blood et roligt Leye.
9.
Det er nu mit Hiertes Glæde,Mens Jeg boer i dette Leer,
Ved hvert Fied som Jeg mon træde,
At Jeg stunder meer og meer
Til dend sted, hvor Jeg en Vraa
Skal udi Guds Ager faa,
Hvor Jeg mig til Roe kand give,
Fuld aff Haab at faa til Live.
10.
JEsu, giør det for din Pine,At hvor Jeg i Verden gaar,
Kand forsigteligen trine,
Tænke Graven oben staar!
Gid Jeg døer i salig Troe,
Naar Jeg skal blant Døde boe,
Og, naar Dommens Dag skal være,
Sank mit Leer til ævig Ære.
Th:Kingo.
En Psalme under forrige
Melodie:
Om JEsu i Pilati
Domhuus,
1.
JEsus, som skal Verden dømme,Til Pilati Domhuus maa
Under Jødebaand og Tømme
Fuld af spot og skændsel gaa!
For En Hedning, som ey veed
Aff Guds Lov og Hellighed,
Maa hand lade sig anklage,
Ja mod Vold og Uræt tage.
2.
O Du Hykler-Jøde-SkareSom i Domhuus ey vil gaa,
Men dit Kiøds Urenhed spare,
Passer dog slet intet paa,
At Du kand i Lasters Dynd,
Mord og Løgn og Blodig Synd,
Siæl og Hierte slet nedsenke,
Og alt Ont mod Gud optænke.
3.
Du, for hvilken Jorden ryster,Fra hvis Ansigt Lynet gaar,
Jordens Fyrster slaer og Kryster,
Som et ringe Potte-skaar,
* 371
✂
Du, som en Misgiernings Mand,
Dend mand agter ey et grand,
Maa nu staa for onde Munde,
Som et Lam blant Ulv' og Hunde.
4.
End vil ey Pilatus væreSaa forhærdet i sin Siæl,
Hand jo, til sin Domstoels Ære,
Spørge vil om Ræt og skiel,
Om hvad Klagemaal og Sag,
De kand føre for en Dag,
Om dend Arme Fanges brøde,
Og hvorpaa de sig mon støde.
5.
Deres gifftig' Edder-LungerPuster giennem Løgnens Mund,
Og med skændig Orme-Tunger
Spotter Gud og sandheds Grund;
Hvad de taler det skal staa,
Som en Muur at bygge paa,
Nok er det at De kun sige,
Hand er Ond og uden liige.
6.
Løgn og Last og alle lyder,Som om nogen siges kand,
* 372
✂
Ud af deres Munde flyder
Paa dend rene Gud og Mand,
At hand Folk af vender plat
Keyseren at give Skat,
Og sig selv en Konge kalder,
Som ey Dennem vel befalder.
7.
Om sit Rige og sin KroneJEsus da et Spørßmaal faar,
Men hand svarer, at hans Throne
Udaf ævighed bestaar!
Sandhed, som er slet forhadt
Og i Verden ild' omladt,
Dend vil hand dog Rundt udsige,
Trodtz ald Løgn i Satans Rige.
8.
Selv Pilatus maa bekiendeJEsus hand uskyldig er,
Hvad end de vil forevende
Og hvad Last de paa ham bær:
Men om Jøde-Loven kand
Fælde nogen Sagløs Mand,
Da maa de ham med sig tage,
Bringe, om de tør, aff dage.
9.
Lad de Jøde-halse galeLøgn og Lyder mens de vil,
* 373
✂
JEsus hand vil intet tale,
Svarer ey et Ord der til;
Deres Løgn saa skamløs er
Kiendelig for En og hver,
At hand derfor helst vil tie,
Og Guds egen Dom opbie.
10.
O Du reene Gud og HErre,O Du Guds uskyldig Lam,
Som de onde Dyvr omsperre,
Og paabyrder Spot og skam,
Maa dog du med Tungers snert,
Og med Dragers Edder-stiert
Piskes, slaes og Uræt giøres,
Ja for Ræt og Dom henføres.
11.
Ah! hvad vil Jeg mig da klage,Jeg et syndigt Kreatur,
Naar min Fiende vil behage
Til at staa for mig paa Luur,
Lyve, skænde, skiære Tand!
Du, min søde Frelsermand,
Har mod sligt uskyldig taget,
Mine Lyders Skændsel draget.
12.
Tau du end, O Fromheds Kilde,For Pilati Dom og Ræt,
374 Da vaar det fordi du vilde
Med din Taußhed dølge slet
Ald vor slemme Synd og Last,
Som paa dig vaar ene kast,
Og fordi Du vilde lide,
Satte Du din Ræt til side.
13.
Men naar Døden mig vil stædeFor Guds Dom, Jeg da vel veed
At Du vil for mig fremtræde
Med ald din Uskyldighed,
Tale for mig, at Jeg faar
Salighed i dine Saar,
Saa Jeg effter min Ælende
Skal min Gud i Glæde kiende.
Th:Kingo.
JEsus sendes til Herodes.
Under dend Melodie.
Som en
Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
TIl Herodes JEsus føres,Som et Lam til Ræven hen,
Hvor Tyrannens Lyst oprøres,
Ey fordi hand vaar hans Ven:
375 Men fordi hand vented paa
Et Mirakel aff ham faa,
At hand kunde saa fornøye
Sin Begiær, og løse Øye.
2.
Jøderne udi hans HæleFølger med, og hos ham staar,
Raaber med ald Magt og Mæle,
Hart med Klager paa ham gaar,
Hvad de før ey kunde naa,
De nu flittig spinde paa,
At de kand ham soort affmale,
Og Løgnagtig paa ham tale.
3.
Intet Tegn vil JEsus giøre,Ikke heller svarer hand,
Som en Døv der ey kand høre,
Som en Dum ey tale kand,
Saa anstiller JEsus sig,
Men dend Gud i Himmerig
Skal hans Sag til Lyvset føre,
Og de haarde Klipper røre.
4.
JEsus seer at Sandhed ikkeI Herodes Øre stood,
Jorden derfor motte drikke
Sancte Hanses Strube-Blood,
* 376
✂
Og fordi at JEsus saae
Rætten i Spydstagen laa,
Derfor vil hand Munden lukke,
Og kun til sin Fader sukke.
5.
Ald Foragt og ald Vanære,Haanhed, Trusel, Spee og Spot
Maa dend arme JEsus bære,
Tage Alting op for got,
Vil Herodes drille ham,
Strax hans Hoff med megen skam
Giør det tusind gange verre,
Svenne følger saa sin Herre.
6.
Og at deres onde GlædeI hans skam kand fyldes op,
Med et glimrend' omhengs Klæde
Dekker de hans usle Krop,
At hand saa fra Hoffet maa
Som en Staader-Konge gaa,
Fuld aff ald dend Spot og smerte,
Som der brød Guds eget Hierte.
7.
Midlertiid Herodes bliverMed Pilato vel foreent,
For hand ham dend Ære giver,
Som hand før ey haffde meent,
* 377
✂
At hand JEsum spotte maa,
Og det gaar i Verden saa,
Mellem-Hest skal JEsus være
For de stores Magt og Ære.
8.
Naar O JEsu Jeg besinderAld din Haanhed, spot og Vee,
Da mit Hierte sig omvinder
Med din Haanheds Palt og Blee,
Og i dend skal ald min skam
Og mit Vanhelds fule Ham
For Guds Ansigt slet tildekkes,
Og mig Ærens Krone rekkes.
Th:Kingo.
Om Judæ Fortvilelse.
Under dend Melodie:
Som en Hiort
med Tørst befangen, etc.
1.
HVo sig vil i Synden søle,Og mod Gud formaste sig;
Hand maa siæle-plager føle,
Som ham engster jammerlig.
Merk Siæl! dette, hvor du gaar,
See hvad Ende Judas faar!
Nu hand seer at JEsus dømmes,
Hans Samvittighed da ømmes.
* 378
2.
Dend begynder at opvekkes;Tanke-Piile skydes ind;
Saa det klemte Hierte skrekkes,
Og, som Edder-koppe-spind
Ryster for en Kave-Vær,
Saa hand for dend synde-Fær
Som mod Hiertet Buen spender,
Nu band Synden saa bekiender:
3.
O Jeg ilde ilde giorde!Der Jeg feldet Liffsens Træ,
O hvor Satan gik om borde
Med mig arme ußle Kræ!
Der Jeg spildte Liffsens Vand,
Og forraadde Gud og Mand,
Ja, for Tred've Sølfve-Brikker,
Kiøbte disse qvæle-strikker.
4.
Vee! O Vee! Jeg giorde ilde,At Jeg det uskyldigt Blood
Med en Kyß forraade vilde,
Aff Peng-gierig Hierte-Rood;
Jeg de Penge slenger hen,
Til I Præste-Folk igien:
Hand i Templen dem saa kaster,
Og til Henge-strikken haster.
5.
Thi her Satan sig ey glemmerUdi denne synde-Rey;
379 Hand det engstet Hierte klemmer
Paa fortvilet Tankers Vey:
Saa er Judas ikke seen,
At gaa til sin Galge-Green,
Hvor hand ophengt sig saa bryder,
At hans Indvold sig udskyder.
6.
Gid Jeg ey saa slet fortvilerUdi ald min Synd og skam!
Mens at Jeg til JEsum iler,
Og til dend Blood-røde Dam,
Som i JEsu Vunder staar,
Som min Siæle-huggen saar
Læger, saa de slet hensmelter,
Naar Jeg dem paa JEsum velter.
7.
Har end Judæ Tanker væretI mit Hierte mangen gang;
Er mit Brød i Synden tæret,
Ah! diß verr'! hver Aande-fang;
Jeg maa dog ey falde hen
I Mißhaab, fra Gud min Ven;
Men Jeg paa hans Død og Pine
Kaster alle Synder mine.
8.
Thi skal ingen Vantro drives,I bekymret Siæl og sind,
Naar Jeg skal med Dievlen kives,
Og til Himlen flyttes ind;
Da skal ingen synde-Pæl
Støde paa min arme siæl;
380 Men Jeg paa Guds Engle-slynger
Fra min Jord ved Himlen klynger.
9.
Intet skal da mig behageAff dend søde Lokke-Mad,
Som dend gamle røde Drage
For mig sætter udi Rad;
Ære, Vellyst, Sølv og Guld
Agter Jeg som farvet Muld,
Og vil ey for Penge-Baade
JEsum og min siæl forraade.
Mag. Elias Naur.
En Anden,
Under forrige Melodie:
1.
Som en Hind hun aarle jages,Aff dend støver Hunde-flok;
Saa seer Jeg min JEsum drages,
Af dend Jøde-skare-skok;
Ey alleene Natten om,
For dend Geistlig Ræt og Dom,
Hvor end alle Hunde-Drenge
Torde skam paa JEsum slenge.
2.
Mens og aarle Skaren stræberHam paa Ny at binde sterk,
* 381
✂
Og ham for Pilato slæber,
Som er idel spunden Verk,
At dis større læssed Last
Kunde paa ham vorde kast,
Nu aff begge høye Stænder,
Som aff bidske Hunde-Tænder.
3.
Thi saa snart hand her fremstillesAff de rappe Knegte-Kløer,
Hand da strax aff alle drilles;
Alle Hunde ad ham giøer.
Nu for dend u-rætviis Ræt,
Har en hver i Rætte sæt:
Om dend Mand som JEsus heder
Skal ey døe som en Mißdeder?
4.
Falske Mænd og Jøde-Præster,Som er Satans sende-Bud,
De med Klage-Piile qvæster
Hannem med de fleeste skud:
De for Oprør sigter plat,
At hand Keyseren sin Skat
Tør forbyde, og for alle
Sig en Jøde-Konge kalde.
5.
Her Pilatus vel fornemmer,At hand finder ingen sag
I ham, som de Satans Lemmer
Skielder, som det verste Vrag,
Siger saa at hand ey kand
Finde noget Ondskabs Grand
382 I dend Mand, som alle Stænder
Har antvordet ham i Hænder.
6.
Strax de Ældste Graa som Duer,Geistlige og Verdslig stand
Spender op de Tunge-Buer,
Og udskyder hvad de kand:
Nu at hand i Jøde-Land
Har forstyrret alle Mand,
Med sit Ord som ikke grøder
Hos os frj og frekke Jøder.
7.
Samme Klage-Digt de setterFor dend Ræff Herodes ind,
Som paa ny ald skam anretter,
Aff sit underfundig sind,
Til at skylle ind paa ham
Ald dend Tunge-skum og skam,
Som hans treedske Ræffve-Renker
Under Skalke-Fødder tænker.
8.
Hans vanartig Øgle-Unger,De Affskumme Hoffve-Pak,
De og spender deres Tunger,
De udskummer ald dend Klak,
Som dend Siæle-Frelsermand
Allermeest beskæmme kand,
See! hvor de sig om ham rotter!
See! hvor haanlig de ham spotter.
* 383
9.
See! de Klæder paa ham slenger,Som dend Kride-hvide-Snee,
Hvorfor alle sammen menger
Sluffer-fulde Spot og Spee:
Somme fniser inden skind:
Somme støder ham paa Kind:
Alle Tunge-Buldre-Trommer
Siger: See en Konge kommer.
10.
Dette volder mine Sæder,Og min Paafugl-Klæde-Dragt,
Hvorfor tit dend Nøgne svæder,
Til min brask, min Prunk og pragt;
Ja min prægtig synd-Gestalt,
Og hver syndeflikket Palt
Giør min søde Siæle-Hyrde
Denne skamfuld Klæde-Byrde.
11.
Bort, da bort I stolte Sæder!Bort du sorte Synde-Ham!
Giv mig JEsu hvide Klæder!
Til en hellig Siæle-Bram,
At Jeg maa for Lammets Stool
Skinne som en Gylden Sool,
Klæd i Lammets reene Klæder;
Som en Engel Jeg da qvæder.
M. Elias Naur. *
Paa dend Fierde Søndag
i Faste, eller Midfaste Søndag.
Over Epistelen, Gal. 4.
Under dend Melodie:
Maria hun er
en Jomfru reen, etc.
1.
LAd andre hen i Trældom gaa,Med Lowen sig bemøde,
Som ey har fanget smag oppaa
Dend Friheds Himmel-Grøde,
Som vi ved JEsu dyre Død
Og Pine nøed,
Hvorfor hand motte bløde.
2.
Lad Agar med sin Børne-HokI villig Trældom være,
Vi aldrig kand fuldtakke nok
Og give HErren Ære,
Som ved sin Søn bort fra os tog
Det Lowens Aag,
Som ey vi kunde bære.
3.
Din Kirke og Hierusalem,Din sande Flok paa Jorden,
Som har i Himmelen sit hiem,
Hvor dend er tegnet vorden,
* 385
✂
Dend følger JEsum i sit Ord
Og der ved groer,
Befriid fra Lowens Torden.
4.
Imidlertiid Guds Kirke maaTolmodeligen lide,
At hine stolte Fiender staa
Og hendes Lemmer slide
Med hug og slag, med sverd og Dolk,
Ved onde Folk,
Som mod Guds Ære stride.
5.
Dend Tiid skal komme, naar hun skalMed Friheds Krone gange,
Og udi Himlens Glæde-Sal
En ævig Fryd erlange,
Naar at Vantroens Ißmael
Og Lowens Træl
Skal blive Dødsens Fange.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Joh. 6.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
EYa hvor velDu veed min tarv og trang,
* 386
✂
Til Liv og Siæl,
Du min Immanuel,
Hold min Food udi din Gang!
Thi naar Jeg søger til dig
Hiertelig,
Da faar Jeg Roe og Mag,
Om Jeg er syg og svag,
Fattes mig og daglig Brød,
Det har dog slet ingen Nød,
Der er nok i JEsu skiød.
2.
Vær frisk og glad,Min Trang-bekymret Aand,
Aff liden Mad,
Fem Tusind Mænd i Rad,
Spises ved min JEsu Haand!
Tænk, at din Deel er ey glemt
Og forgiemt,
Du faar til Nøysomhed
Hvad Gud dig gaffnligt veed,
Kandstu Herre Bord ey naa,
Tak, at du i Græs og straa
Kand Guds Kurv og Levning faa.
Th. Kingo.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Hvad kand
os komme til for Nød, etc.
1.
HVor got er det at tiene Gud,Og i hans Fodspoor rende,
Og alt sit Hierte til hans Bud
Med Fliid og Andagt vende:
Thi hver dend Siæl som Gud attraar,
Og Forsmag paa hans sødhed faar,
Vil hand i Naade kiende.
2.
Paa Siælens Vegne vil hand saaHver hungrig vel affspiise,
At hand skal Man og Hunning faa
Til krafftig Trøst og Liise;
Ja Legemet i Hungers Nød
Vil hand til et nødtørfftigt Brød,
Sampt Raad og Lykke viise.
3.
Fem Tusind Mand til JEsum gaar,Som i hans Forsyns Øye
Og i hans Hiertes Omhu staar,
Hand vil og sig bemøye,
At deres Brød og Biering ey
Skal skorte paa saa good en Vey,
Men findes dem til nøye.
388
4.
Gud ey behøver Regne-BogOg Spiise-Taxt at leye,
Hand er aff Ævighed saa klog,
Som Himlen har i Eye,
At hand til hver udi sin Stand
Sit Levnets Brød uddeele kand,
Og ved sin Forsyn veye.
5.
Fem Bygbrød og To Fiske herFem Tusind Mand ey tære,
Men og Tolv Kurve Levninger
Mand kand fra Maaltid bære:
Saa trives vel vort Føde-Brød
I JEsu rige Haand og skiød,
Hvis Navn velsignet være.
6.
Gid Jeg, O JEsu, følger Dig,Og Haabet paa Dig setter,
Jeg veed Du vel forsørger mig,
Og saa min Tarv indretter,
At Jeg i mine korte Aar
Min Deel med Gud og Ære naaer,
Det Haab mig altid letter.
7.
Jeg derfor paa din Forsyn vilHenkaste ald min Lykke,
389 Og stedse sette Hiertet til
Dit Raad og Himmel-Tykke,
Saa veed Jeg vist, ihvor det gaar,
At alt det, som din Haand mig faar,
Er et velsignet stykke.
8.
Skal Jeg og intet andet faaEnd Levninger, som falde
Fra andres Bord, og Jeg skal gaa
Til dem om Hielp at kalde:
Dog sidder Gud hos mig til Fad,
Som strøer sin Trøst oppaa min Mad,
Og sødgiør Armods Galde.
9.
Deel derfor til mig hvad Du seerDer mig kand gavnligt være,
Jeg takker, og vil intet meer
I Verden her begiære!
Du rammer selv min beste Tarv,
Og giver Himmelen til Arv,
Med ævig Fryd og Ære.
Th. Kingo.
En Anden.
Siunges som:
Guds Godhed ville vi priise, etc.
1.
OM Nødtørft Jeg ey tviiler,Gud sørger best derfor,
Udi hans skiød Jeg hviiler,
Og nøyes med mit Kor,
Fra hans Haand Alting kom,
Som skulle til min Føde,
Da Jorden dend laa øde,
Og heele Verden tom.
2.
Jeg grunder kun med maadePaa det som Jordisk er,
Hand veed selv alt at raade,
Der Faders Hierte bær,
Jeg er udi hans Vold,
Da ingen vilde, kunde
Mig hielpe nogenlunde,
Gav hand mig mit Ophold.
3.
Dend Haand er ey forkortet,Sæt fast der til din Liid,
Det Guds Børn aldrig skortet
Paa ringeste Mund-Biid,
At hand jo viste Raad,
Dend riige Gud paa Gaver
Naturen vel tillaver,
Det er hans Forsyns daad.
* 391
4.
Naar Forraads-Hoben slipperI spiise-Kamres Kar,
Og Alting for mig glipper,
Som udi vente var,
Min Sool dend bliver mørk,
At Jeg maa spørge, hveden
Skal Brødet faaes? Et Eden
Giør Gud da aff min Ørk.
5.
En slider suurt og slæberOg fattes i sin sveed,
Naar i mit Kald Jeg stræber,
Er over mig udbreed
Hans Naades Kiortel-Fliig
Til Velstand og good Liise:
Hvorfor Jeg dig bør priise
Min Gud Ævindelig.
6.
Mens om du ey beskiærerHalff Lykke eller heel,
Jeg gierne dend ombærer,
Vær selv kun Siælens deel;
Er dend til Gavns forseed,
Hvad Trang Jeg ellers lider,
Dend dog mig aldrig slider
Fra Himlens salighed.
J. C. *
En Anden.
Under dend Melodie:
Nu vel an vær frisk til
Mode, etc.
Eller:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.
1.
HVo kand nok Guds Naade priise,Og aff Hiertet takke ham,
Som vil heele Verden spiise
Aff sin Fiske-rige Dam,
Aff sit rige Naade-Brød,
Aff sin kierlig Hierte-Glød,
Hvor aff Gud til alle brender,
Som ham beder, takker, kiender.
2.
Hvo som JEsum Bønlig søger,Og vil merke paa hans Ord,
Deres Brød Gud selv forøger,
Og dem setter til sit Bord,
End i mange Tusind Tal,
Saa dem intet mangle skal,
Naar de kun til JEsum haster
Og paa hannem Omhu kaster.
3.
Naar de Siælen først forsørgerVed Guds søde Nader-Disk,
De ey da forgieffvis spørger
Effter Føde-Brød og Fisk,
393 Ingen Gud forgieffvis bad
Om en smule Brød og Mad,
Hand jo Brød og Vand beskikker,
Som de aff hans Kilder drikker.
4.
Er end lidet tit for Øye,Mindre udi Haanden lagt,
Saa mand nep sig lader nøye,
Men saa offte haffver sagt:
Denne Forraad ey forslaar,
At enhver et lidet faar,
Brød og Fisk for mange Penge
Kand ey føde os ret lenge.
5.
Gud dog underlig beskiærerNu aff Jorden, nu aff Vand,
Hvad hver hungrig Mund fortærer,
Hvad hver mangler i sin stand;
Fra dend Dag hver haffver kryst
Føde-Melk aff Moders Bryst,
Og indtil hans Legem fuler
Giver Gud ham Føde-smuler:
6.
Vaar mand end ved Verdens Ende,Vaar mand end i vilden Ørk,
Skulle mand i Fengsel rende,
Hvor Aldting er soort og mørk;
Skulle mand blant Bølger blaa
Med Propheten bange gaa,
Skulle mand blant Røffre kastes
Og i haarde Lenker bastes.
394
7.
Gud dog Middel kand opvekkeTil enhver i saadan Nød,
Brødet kand hans Haand jo rekke
Og borttage Hungers Død;
Lazarus i sine Saar
Ogsaa Føde-smuler faar,
Rige Folk det Feede drikker,
Offte sig til Dræbe-strikker.
8.
De det feede Brød vel æder,De giør deres Trin i Smør,
Dog dend Hungrig derfor sveder,
Slæber, slider, gaar og giør
Aldt det som hand giøre kand,
Nøyes dog med Brød og Vand,
Som Guds Forsyns haand ham rekker
I dend sveed som aff ham sprekker.
9.
Dette Brød ham bedre smagerEnd dend feede kræßne Mad,
Som mand Konstig sammen-bager,
Og giør Lekker-Tanden glad,
Bedre end Vellystes Ruus,
Som i Halsen bliffver Gruus,
Som mand tiit med Vee opkaster,
Fuld aff mange synde-Laster.
10.
Lidet Brød, som Gud har givet,Er en fattig Rigdom nok;
395 Det opholder bedre Livet
End hand aff en Penge-Blok
Kunde overflødigt faa,
Og opfylde hver en Vraa;
Thi Guds Smuler Livet føder,
Verdens Vellyst Siælen døder.
11.
Bedre er det mindste stykke,Som Guds Haand velsigne vil,
End dend største skat og Lykke
Som snart vender Ryggen til,
Lidet Brød i HErrens Frygt
Er saa Hunning-sødt og trygt,
Lidet Meel i Enkens Krukke
Kand jo Hungers Nød udlukke.
12.
Gud velsigner heldst dend Arme,Og hans Aske-baget Brød,
Og vil over ham forbarme
Sig i største Hungers Nød:
Gud Brød-Kurven fylder op
For enhver forsveltet Krop,
Thi naar Alting slet vil glippe
Kand og Brød fra Himlen slippe.
13.
End og Vand aff Klippen flyderSom en springe-Kilde-strøm,
Saa dend Tørstig Drikke nyder
Mod sin Tørst: Ja kom og døm
396 Hver en hungrig tørstig Siæl!
Om ey Gud sit Vand og Meel
Bytter ud saa ingen fattes,
Naar Guds Gaver noksom skattes.
14.
Naar ey Hiertet paa Gud anker,Mens ham takker hiertelig,
Og Guds Levninger opsanker
I sin Kurv taknemmelig,
Saa skal Gud ham sette ned
Udi Græs og Frugtbarhed;
Ja skal hand paa Steen end hvile,
Gud dog skal til Jacob ile.
15.
Gud i Engle-Flok ham møder,Gud ham ikke glemme kand,
Gud hans Klæder selver bøder
Gud Brød giver under Tand;
Gud er om ham som en Muur,
Gud ham giemmer i sit Buur,
Gud ham alle Ting vil sende,
GUD giør ham en salig Ende.
Mag: Elias Naur.
✂ HVad kand os komme til for Nød, Men HERren selv os føder, Og spiser os med Himmels Brød, Og til good Føde leder, Vor Siæl og vederqvæger hand, Og ledsker med det søde Vand, Som er hans Aand og Naade.
* 397✂ [2] For sit Navns skyld dend hellig Aand Paa sandheds Vey os leder, Og altid er vor Trøstermand, Midt i vor Sorg og Glæde: Thi haffve vi saa friit et Mood, Om Døden end for Øyen stood, Thi Du est med os HErre.
✂ [3] Vor Hyrdes Kiep og stav forvist Dend trøster os og straffer, Naar Korset demper Kiødsens Lyst, At det ey skade skaffer Mod Siælen ved syndsens begiær, Som Kroppen stedse i sig bær, Og Lar sig altid kiende.
✂ [4] Naar Sorg og Modgang er for haand, Naar Satan vil os rive, Dit hellig' Ord os trøste kand, At vi bestandig blive; Dend Trøst giør ald vor sorrig sød. At os ey skader Satans stød, Trods nogen vil det hindre.
✂ [5] Du hafver os bereed et Bord, Som vi maa vel behage, Det er dit hellig' sande Ord, Som vi i Hiertet smage, Naar os paagriber Satans List, Da er dit Ord vor Siæles Trøst, Alt med din Aand og Naade.
✂ [6] Du salver og med Olie sand Vort Hovet mangelunde, Dend Glædsens Olie er din Aand, Som læger vore synder, Du skienker * 398 fast udi vor Bryst Fuld Hiertens Trøst og Aandsens Lyst, Der med vi Døden tvinge.
✂ [7] Din Godhed og Barmhiertighed Os følger her i Live, Fra nu og indtil ævig Tiid I HErrens Huus vi blive, Her i dend Christen Meenighed, Og efter Dødsens Uselhed, I Himmerig med Ære.
✂ [8] Der til hielp os O JEsu Christ, Og udi os optænde Sand Kierlighed og Troens Gnist, At vi din Fader kiende, Med dig ogsaa dend hellig Aand, Det ynsker hver udi sin Stand, Og siger der paa, Amen.
✂ HERREN hand er min Hyrde good, Min Vægter og min Nærer, Thi falder alting mig til Food, Alt Got hand mig beskiærer, Mig skal ey fattes Siælens Fød', Og mangle ey det daglig Brød, Vel mig for slig en HErre.
✂ [2] Som Hyrden driver sine Faar Paa daglig Græßgang grønne, Og fører dem til rindend' Aaer, Og til Vandstrømme skiønne, Saa giør min Hyrde JEsus Christ, Hand føder Siæl og Legem vist, Hver faar sin Mad og Drikke.
✂ [3] Om Jeg faar Lyst til Verdslig Ting, Min Siæl skal hand omvende, Og føre mig der fra omkring, Ja tage mig ved hænde, Og lede mig saa tryg og frj Paa Salighedsens trange stj, For sit Navns skyld og Ære.
✂ [4] Hvad skulde Jeg da frygte mig, Mens Du har mig ved Haande, Og leder mig saa tryggelig, Alt med dit Ord og Aande, Trotz Modgang og ald Verdsens Nød, Trotz Helved og dend bitre Død, Din Kiep og stav mig trøster.
* 399✂ [5] Du est min Vert, Jeg er din Giest, Din Dug du for mig breder, Og spiser mig med Føden best, Min U-ven der ved græder: Du sparer ingen Salve good, Dend flyder fra min Top til Food, Mit Bæger og gaar over.
✂ [6] Jeg skal saa nyde mangeled Din Godhed her i Live, Og din dend store Miskundhed Hos mig skal stedse blive: Der effter skal Jeg æviglig Boe i dit Huus og Himmerig, Ey Ende faa de Dage.
✂ DEnd som mig føder, Det er Gud min HErre, Mig fattes ey hvad min Nødtørft mon være, Paa grønnen Eng giør hand mig Roo og Liise, Og qvæger mig med Vand som hand mon viise, For sit Navns skyld hand og min Siæl omvender, Og naadelig dend rette Vey mig kiender.
✂ [2] Om Jeg end gaar i Dødsens Dal hin mørke, Vil Jeg ey frygte, thi Du || est min styrke, Du est med mig min Gud i allen stunde, Din Kiep og Stav mig trøster mangelunde, Du vilt for mig dit Boord saa vel berede, Og det imod min Fiendes Vold og Vrede.
✂ [3] Med Balsam Du mit Hovet overgyder, Min skaal er fuld aff det mit Hierte fryder, Din Naade og din Godhed hos mig blive Dend gandske stund, mens Jeg er her i Live, Saa skal Jeg og til HERrens Bolig vende, Naar at min Tiid dend hafver her en Ende.
Dend Femte Uge i Faste.
Barrabas løßgives, Christus begieres aff Folket at
korßfestes.
Under dend Melodie.
Som en Hiort med Tørst
befangen, etc.
1.
SEe, nu er Pilatus gangenTil sit Dommer-sæde hen,
Effter JEsus hand er fangen
Ført til ham paa ny igien:
Hand erklerer ham paa stand,
At hand skyld ey finde kand,
Som til døde ham forpligter,
Ihvor høyt de hannem sigter.
2.
Men om hand dem kand formilde,Vil hand straffe ham, og saa,
Naar hand er medhandlet ilde,
Vil hand lade hannem gaa!
Saa det tiit i Verden skeer,
At Personer mand anseer,
Og dend reene Ræt vil bøye,
For de store Folk at føye.
3.
Mens Pilatus saa mon svare,Faar hans Hustro Bud aff sted,Beder, at hand sig vil vare,
Og sig ey befatte med
401 Fangen, som rætfærdig er,
Guderne tar ham sig nær,
Og i hendes søvne-dvale
Vilde Himlen for ham tale.
4.
O I Jøder steene-blinde,O I store Drømmere
Hører her en Heden-Qvinde,
Som flux bedr' end I kand see!
Naar hun sender frem sit Bud,
Ærindet er alt for Gud;
Sover hun, som vel kand sømme,
Da er Gud i hendes Drømme.
5.
Alle Ting forgæves ereDog udi min JEsu sag,
Om hans Uskyld end mon være
Klarer' end dend lyse Dag!
Intet, intet hielpe maa,
Magten skal for Rætten gaa,
Gud maa tie nu og tænke,
Spendes hart i Uræts Lenke.
6.
Vil Pilatus Veyen bane,Og Anledning give paa
Deres Paaske-skik og Vane,
At hand JEsum løs kand faa,
* 402
✂
Viiser dem saa Barrabam,
Overtyed aff Mord og skam,
Ham de kand med skiæl henrette,
Og i Frihed JEsum sette.
7.
Her paa tendes alle TungerVed en Helved-Avinds Glød,
Alle Jødisk' Øgle-Unger
Edder-Galden overflød!
Raabte: bort med denne, bort!
Slae, korsfest ham, giør det kort,
At vi hannem qvit kand blive,
Barrabas du frj maa give.
8.
Saa estu, O JEsu blevenRegnet ind i Morder-Flok,
Blant Mißdædere opskreven,
Bleven Jøders stunde-Blok,
Som ey tænker at Du tog
Dennem fra Ægyptens Aag,
Og ved Lammets Blood befride
Fra dend Morder-Engels Qvide.
9.
Vil der da slet ingen kiendeOg see JEsu Jammer an!
Skal dend Morder løs bortrende,
Som er fuld aff Rov og Ran!
* 403
✂
Fuld aff Blodskyld, synd og skam!
Og Guds Himmel-reene Lam,
Som aff Synd-Plet aldrig viste,
Skal sit Liv paa Korset miste.
10.
O de underlige Domme!O Guds dybe skiulte Raad!
Hvor til ey min Siæl kand komme,
Men maa bade sig i Graad,
Naar dend tænker, JEsus leed
Udi sin Uskyldighed,
Vilde intet sig erklere,
Men lod Røveren passere.
11.
Her aff kand Jeg daglig findeEn utrolig Himmel-Trøst,
Som kand mig i Hiertet rinde,
Mod min Synd og store Brøst!
Er Jeg end saa fuul og slem,
Som dend verste Morder-Lem,
O Jeg seer at Gud hand kaster
Hen paa JEsum mine Laster.
12.
Derfor skal ey mine SynderFor Guds Dom fordømme mig,
Thi Jeg troer at Gud mig ynder,
Reene JEsu, udi Dig;
404 Derfor skal Jeg Naade faa,
Og for Dommen vel bestaa,
Thi Du, for min skyld og Brøde
Lod dig saa uskyldig døde.
Th: Kingo.
JEsus hudstryges, bespottes
og Torne-krones.
Under
forrige Melodie:
1.
VIl dog Himlen intet taleUdi JEsu reene Sag?
Skal da Løgn og Avind prale,
Mørkne Sandheds Sool og Dag!
Skal dog JEsus, som er kiendt
Uden skyld, og ey har tient
At forfølges saa og plages,
Skal hans Hud dog aff ham tages!
2.
Himlene nu stille tier,Mens mand strekker Low og Ræt,
Og dend effter Venskab vrier,
Ja faar dend paa skruer sæt!
Dommeren hand veed vel hvad
Sagen er, og ald dend Had
Som giør JEsus denne Møye,
Dog maa Rætten ham ey føye.
* 405
3.
Folket vil hand dog fornøye,Og til Ville være saa,
At hvert bandsat Jøde-Øye
Dog kand see og skiønne paa,
At hand dennem tienne vil,
Steder derfor Minde til
JEsus hand skal hudeflettes,
Og mod Rætten forurettes.
4.
Riis og seye Piske-RemmerFlettes nu til JEsu Huud,
Der med slaes hans usle Lemmer,
Til at Blodet strømmer ud!
Hvert et Slag giør dybe Saar,
Som til Been og Marven gaar,
Saa hand sig som Ormen vrier,
Og hans Hierte i ham svier.
5.
Effter disse blodig Flenger,Som er giort ham over alt,
De hans Legem overhenger
Med en Purpur-Kaabe-Palt,
At de med en Ære-dragt
Kand iføre ham Foragt;
Og udi et Konge-Klæde
Ærens Gud i Støven træde.
* 406
6.
Krone de med haanhed setterPaa dend søde Frelsermand,
Som aff Torne de udfletter,
(Første Frugt aff Jordens Band)
Skarp som Naal' og sverdets Odd,
Ymped op fra Slangens Brodd,
Dend de om hans Tinding trykker,
Som hans dyre Blood udrykker.
7.
Konge-Spiir de ham og rekker,(Men et Rør med stoor Foragt,)
Der med de hans Hoved smekker,
Dasker Tornen ind med Magt,
Saa hans Hoved rundt omkring
Staar i tusind Blode-spring,
Fuldt aff meere Meen og Qvale
End min Tunge ud kand tale.
8.
Spotske Knæfald maa hand tage,Lide slag paa blodig Kind,
Ja hver Skalk og skarn fordrage
Ham i Øyne spytter ind!
Dog kand ey dend Vredes Flood
Dæmmes med hans skam og blood;
Korsens Død er det de ville,
Intet kand dem ellers stille.
* 407
9.
O min JEsu, O Jeg finderAt mit Hierte bløde maa,
Thi Samvittigheden minder
Jeg har Dig hudflettet saa,
Og min Synd saa fuul og slem
Hengte ved hvert Riis og Rem,
Hvor med Du blev slidt og slagen,
Og med grumme snert antagen.
10.
Derfor vil Jeg hudefletteAlle Lyster i mit Blood,
Og min Siæl i Graad udsette
Hos din Naades Purpur-Flood!
Jeg om Naade raabe vil,
Hielp, O JEsu, hielp dog til
Jeg i Troen hen kand krybe
Did hvor dine Saar de drybe.
11.
Torne-Kronen, som Dig stinger,Op udi min Lystgaard randt!
Og min egen Udyds Finger
Disse Pine-Klaser bandt!
Jeg dem veldig trykte ind
Med et ont halstarrigt sind,
Plantede min Synde-Throne
Paa Dig med en Torne-Krone!
* 408
12.
Derfor vil Jeg daglig huggeSyndsens Torn og Tidsel op,
Lad dit Blood mig dog bedugge,
Som flød aff din Hoved-Top!
Tænk at Tornen i dig sad,
Giør min Siæl dog der med glad,
At min Synd og Slangen stødte
Brodden stumped, der du blødte.
13.
Tag det synde-spiir og Velde,Som Jeg rakte dig i Haand,
Du kand Ene det nedfelde
Ved din Krafft og hellig Aand!
Jeg er kun et uselt Røør,
Bank mig under Korset møør!
Slar Jeg Dig foruden Maade,
Reffs igien, men dog i Naade.
14.
Hver dend Klik Jeg paa din ÆreHaver, som en Daare, kast,
O lad dend dog aldrig være
Mig en ævig skiændsels Last!
* 409
✂
Skyll dend bort i Naadens Flood,
Stryg dend over med dit Blood,
Saa skal ald min skiændsel ikke
For Guds Dom mig ureen skikke.
Th: Kingo.
En Anden,
Under dend Melodie:
O Gud vor Fader i ævighed
uden ald, etc.
1.
Ah! hvad Jeg aff VæmodighedI salte Taare svømmer,
Nu Jeg seer ald Urætviished
Rætfærdighed selv dømmer,
Nu Dyd idrages Laste-Dragt,
Nu Sandhed haffver mist sin Magt,
Og bort for Løgnen rømmer.
2.
Her stilles tvende Fanger frem,Dend Ene Gud min HErre;
Dend Anden en fordiefflet Lem,
Det maa i Hiertet skiære.
Dend Ene Livsens søde Vand;
Dend Anden Helved-Gløde-Brand;
Dend vil mand Fred forære.
3.
Dend glubske Ulff hver frelse vil,Mens alle Lammet klemmer,
Det storme alle Jøder til
410 Med Dræbe-Tunge-stemmer,
Dend Blood-Dom de har sammenset:
Bort JEsus skal aff Nazareth;
Mens Barrabam vi glemmer.
4.
Pilati Hustro sender Bud,At det sig ey kand skikke,
At dend Rætfærdig slæbes ud
Til Dødsens Kalk at drikke;
Det faldt mig Drømviis ind i Nat:
Du ey med hannem dig befat;
Mens lad ham fra dig slippe.
5.
Strax spørger hand det Jøde-Pak,Hvem skal Jeg dog frikiende?
Jeg finder ingen Synde-Lak
Hos dend I her vil spende
I Dødsens Baand; hvad har hand giort?
Hvad er hans Synd? at I saa fort
Med ham til Korsset rende.
6.
Strax raaber hver en Jøde-Mand,Og ham til Korsset dømmer,
Hver slog med haand; hver beed i Tand;
I Galde-Flood hver svømmer;
Hver vræler i dend høye Sky,
Slet ingen i dend bloodig By
Sig for hans Smerte ømmer.
411
7.
Pilatus mister Hierte-Mood,Og tør ey meer fremsette
Mod dend forgaldet Jøde-Rood;
Mens lader Riset, flette,
Som blødes i skarp synde-Lud,
Og terskes saa paa JEsu Hud,
Og giør ham blodig Plette.
8.
De Bøddel-Knegte piidske hartMed Skorpione-Plager;
Ey Been, ey Seener bliver spart;
De Kiød og Hud affdrager;
Mens Vee! Jeg finder i min Barm
Syndbunden Riiß med Haand og Arm
Mod JEsum; det mig nager.
9.
Ham aff sit Legems Dekke,Og føer ham i en Purpur-Palt;
Hvis Hierte maa ey sprekke?
De dynger alle Plager op,
Saa til hans Food, fra Hoved-Top
Skal ald Ulykke rekke.
10.
En piget Torne-Buske KrandsDe paa hans Hoved trykker;
De holder det for Leeg og Dands,
At de ham slaar og rykker
I Haaret hart med Løve-Klør,
Ja slider ham med Scepter-Rør,
Som de i Haanden trykker.
412
11.
De Konge kalder ham aff Spee,Og spotteligen knæler:
De spøtter, spotter ham; ja see!
De skraaler, vraaler, vræler:
De perser aflf hver Séene Blood,
Som flyder fra hans Hierte-Rood,
Til Korsset saa ham pæler.
12.
Saa blodig stødes hand da ud,For alle Jøde-Stænder,
Med Tornen og en Purpur-Klud
Paa Hoved, Ryg og Lænder.
See da en Orm, og ey en Mand!
Fordømt aff heele Jøde-Land,
Hvor faa ham ret bekiender.
13.
See hvilken usel Mande-Rad!Mod hvilken I her kriger,
Som Eders Vold og grumme Had
Til Korssens Død med figer:
See hvilken Torne-Kroned Mand!
Seer Purpur-Kongen hvo der kand!
Seer, stirrer, gaber, kiger!
14.
Ja Siæl! see dend, som alle see,Luk op dit Hiertes Øye,
Begræd hans Pines haarde Vee,
Ansee dend grandt og nøye,
Din Synde-Ager Torne bær,
Som JEsu Hovet sønderskiær,
Og giør ham største Møye.
413
15.
Din Rosen-Krandtz, din Purpur-stadtz,Som Du Dig med omhenger,
Det giør dend Torne-Budtz og Badtz
Mod ham, saa Blood udtrenger
Ret Strømme-viis, som du har kryst
Ud fra hans Hovet, Ryg, og Bryst,
Du Purpur paa ham slenger.
16.
Din Purpur røde Synde-HamOg blodig Synde-dekker,
Din Fantasie, din braske-Kram
I Purpur JEsum trekker;
Din blodig Haand dend skiærer Rør,
Dend Bøddel-Riis og Koste giør,
Dend slaar til Huden sprekker.
17.
Saa grove Synder finder JegUdi min Siæl og Hierte;
Min JEsu sæt en Naade-streg
Paa Syndsens Saar og smerte,
Dit Blood og Saar mig heele vel,
Og frelse min Bloodskyldig Siæl
Fra Helved-slag og snerte.
18.
Din Martyr-Krands og Torne-BuskMig Ærens Krone bliffve!
Hver synde-Torn aff Hiertet rusk!
Som Satan ind vil driffve;
* 414
✂
Saa kand min Siæles Rose best
Blant skarpe Torn staa Rode-fest,
Og Himmel-Saffter giffve.
Mag. Elias Naur.
Paa dend Søndag effter
Midfaste.
Over Epistelen, Hebr. 9.
Under dend Melodie:
Jeg beder
dig min HErre og Gud, etc.
1.
HVo kand ey glædes hiertelig,At JEsus vilde tage
Saa høyt et Præstedom til sig,
I hans Fornedrings Dage,
At alt det Gode som vi veed
Der vaar fra Gud i vente,
Hand det, ved sin Rætfærdighed
Og Død, os vilde hente.
2.
Hand tog et Tabernakel paa,(Vort svage Kiød og Klæde,)
I hvilket hand og vilde gaa
Ind i Guds Riges Glæde:
* 415
✂
Naturen roser ey sin Haand
At dend har dette bygged,
Men HErrens gode hellig' Aand,
Hvis Krafft det overskygged.
3.
Guds Helligdom hand ey oploodVed Blood aff Kalv' og Bukke,
Men med sit Hiertes røde Flood
Hand Himlen vild' oplukke,
Hvor hand en Ævig Sone fandt
For alle vore Synder,
Saa vi er og forsikret grandt,
Gud os i hannem ynder.
4.
Og dersom Fæ-Blood rense kandDe Kiøds udvortes Plette,
Og Qvie-Askens sprenge-Vand
Ureenhed kand afftvette;
Hvor meget meer skal JEsu Blood
Afftoe ald Ondskabs smitte,
Som ved vor Siæl og Nyre-Rood
Guds Aand best veed at hitte.
5.
Vor JEsus sig i Døden gav,Gud med sit Offer æred',
Og i hans Døds det dybe Hav
Vor skam er skylt og skiæred!
* 416
✂
Vor Meglere hos Gud hand blev,
Vi skal Guds Rige arve,
Hand sin Forpligt paa Korset skrev,
Og lood dend blodig farve.
Th. Kingo.
Over Evangelium, Joh. 8.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
OJEsu, hvadDu meget lide maa,
Aff Jøders Had
Og deres Tungers Lad,
Som Du taallig hører paa!
Ingen med sandhed og Fynd
Nogen Synd
Kand overtyde dig,
Dog lyves dristelig,
At Du far med Dievie-spil!
Naar Du Sandhed sige vil
Faar Du Steen og Trusel til.
2.
Saa veed Jeg velAt Sandhed faren er!
En Udyds Træl
Og en forhærdet Siæl
* 417
✂
Dødsens Avind til dend bær!
Lær mig, O Gud, at Jeg ey
Aff din Vey
Fra Dyd og Sandhed gaar,
Min Siæl til Nag og saar!
Lad kun saa hver Helved-Trold
Øve Løgn og Overvold,
Du est dog mit Hinderhold.
Th: Kingo.
En Anden,
Siunges som:
Jeg raaber til dig O HErre
Christ, etc.
1.
NAar Jeg, O JEsu, tænker paaDet Klafferj og Møye,
Som Du aff slemme Tunger maa
Udi dit Levnet døye,
Da vil mit Hierte daane slet,
For Du, ald Himlens Ære,
Ey maa være
Fri for en Løgne-Plet
Aff Tunger som besnære.
2.
Du Maanens skin langt overgaar,Dig Stiernerne maa vige,
Ald Solens Glands Dig ikke naaer,
Du kand i Reenhed stige
* 418
✂
Flux meget over Cherubim,
Du Englers reene skare
Kand opklare.
For Tungers Last og Liim
Du Dig dog ey kand vare.
3.
Vil Du Guds Sandhed bringe fremOg HErrens Ord fremføre,
Strax finder sig en Satans Lem
Der ey vil sandhed høre,
Hand negter Gud og Dig og ald
Dend Naade Du tilbyder,
Og fortryder
Hand ey til Velgefald
Sin Heffn strax paa dig nyder.
4.
Din Guddom agtes ey et grand,Mand Abraham meer skatter,
Men at Du ævig vaar før hand,
Det ey Fornufften fatter,
Thi vil mand Dig med steen og slag
Aff HErrens Tempel støde,
Ja Dig døde!
Saa Du i Sandheds sag
Dig skiuler uden Brøde.
5.
Jeg, søde JEsu, venter eyFor Sandhed anden Lykke,
End steen og stød paa Verdens Vey,
419 Som dend vil undertrykke;
En hver som er aff Satans Aand
Og ey kand Sandhed lide,
Men gienstride,
Faar let en steen i Haand
Til stød paa hendes side.
6.
Naar derfor Jeg er hudefletAff slemme Piske-Tunger,
Naar Jeg er bidt og Edder-ædt
Aff giffiig' Øgle-Unger,
Naar Dragen slaer mig med sin stært,
Og alle Helved-Trolde
Vil forvolde
Mig mangen Løgne-snert,
Dog skal Jeg Æren holde.
Th: Kingo.
✂ O HErre frels mig og døm min sag, Mod dend uhellige skare, Og fra de Mennisker som ere beslagen Med sviig og Ondskab saare, Thi Du est ald min styrke og Raad, Hvi lader Du mig saa bedrøvet gaa, Fortrængd udaff mine Uvenner.
✂ [2] Udsend dit Lyvs og din sandhed, Som mig kand lyvse og leede, Og føer mig til || dit hellige Bierg, Og til din Bolig og sæde, Saa skal Jeg indgaa til Guds Alter, Til Gud som fryder min Ungdom og glæder, Og takke hannem med stoor Glæde.
✂ [3] Hvi est du saa bedrøvet min Siæl, Hvi giør du mig Uroe og sorrig, Du haabe til Gud Emanuel, Hand kand dig vel husvale: Thi Jeg skal hannem med Ære bestaa, Og for hans Ansigts salighed love, Thi hand er min Gud og HErre.
420✂ [4] Ære være Gud Fader i Ævighed, Som Allting haffver at raade, Hans eeniste Søn være lovet med. Som os haffver frelst aff Vaade, Dend Hellig Aand vor Trøstennand Skee Lov og Priis i alle Land, Med Tak og Værdighed, Amen.
✂ Vil Gud vor HErr' ey med os staa, pag. 182.
Dend Siette Uge i Faste.
See, hvilket Menniske.
Under dend Melodie:
Som en Hiort
med Tørst befangen, etc.
1.
HVordan end Pilatus hinked'Og fra Ræt til Uræt skreed,
Synes det dog at hand vinked'
Effter lit Barmhiertighed:
Thi hand ledde JEsum ud
Med en Blode-barked Hud,
Tornekronet, ilde faren,
At bevege Jøde-skaren.
2.
Seer dog nu I stolte Jøder,Seer dog hvilket Menniske
Nu for Eders Øyne møder!
Seer dog paa dend Verk og Vee,
* 421
✂
Som hans Hierte lide maa,
Nu der fra hans Top til Taa
Er ey hudelep at skue!
Hvo kand for slig Syn ey grue?
3.
Seer paa Jorden hand betræder,Hvor dend flyder med hans Blood!
Seer til Himlen ham beklæder,
Om der nogensinde stood
Sligt et uselt Pine-Vrag,
Under hele Himlens Tag!
Siger mig, O vil I sige,
Om I haver seet hans Liige!
4.
Seer, om nogen Orm kand væreMeer Ælendig end som hand!
Seer, om Jorden dog kand bære
Nogen slig Vidunders Mand!
Seer dog an om ey en steen
Maa beveges ved hans Meen!
Seer og siger, om hans Jammer
Eder ey om Hiertet krammer.
5.
Seer hvor Tornene ham bryde!Seer hvor Blodet tappes ud!
Seer hvordan hans Øyne flyde!
Seer hvor hand er uden Huud!
* 422
✂
Seer hvor Pinefuld hand staar!
Hvor hand over alt er saar!
Seer hvor hand sig sammen krymper!
Seer og ynker dog dend stymper.
6.
Seer hvordan hans Kinder blegner!Seer hans store Hierte-Klap!
Seer hvor hand mod Jorden segner!
Seer dog at det er kun nap
At hand Livet holde kand!
O hvor usel er hans stand!
Jeg vil ham nu lade fare,
Om hand kand, fra Dødsens snare.
7.
Ingen vil sig dog forbarme,Ingen ræt er JEsu Ven,
Folket fanger an at larme,
Skyder sig til Keyseren,
Raaber, at Pilatus maa
Stor Unaade vente paa,
Om hand slipper denne Fange,
Som til Kronen torde lange.
8.
Agt min Siæl, og agt mit Øye,Om du nogen tiid vil see,
See da paa din JEsu Møye,
See dog an hans Verk og Vee!
* 423
✂
See hvor haarde Ting hand leed,
See hvor ingen Deylighed
Vaar hos hannem at fornemme,
Der hand stod i Dødsens Klemme!
9.
Alt det som Jeg seer og skuer,Er min Ondskabs bittre Rood,
Og de synde-fulde Druer,
Hvis forgifftig Edder-Blood
Stenkes paa min JEsu Krop,
Fra hans Taa og til hans Top,
Som hans Krafft og Kiød opæder,
Mens hand Perse-Karret træder.
10.
O Jeg seer Dig fuld aff Jammer,Fuld aff Verdens synd og skam,
Under HErrens Vredes Hammer,
O Du Guds uskyldig Lam,
Fuld aff Pine, fuld aff stød,
Fuld aff alskens sorg og Nød,
Fuld aff ald dend Helved-smerte,
Som vaar lavet til mit Hierte.
11.
Men fordi Du vilde bliveSaadant et Spektakel her,
Derfor skal min Gud mig give
Dig at see i Glæde der!
* 424
✂
Her beseer Jeg dine saar,
Der skal Jeg i ævig' Aar,
Fuld aff Aandens Lyst og Lue,
I utrolig Fryd Dig skue.
Th: Kingo.
JEsus dømmes til at Korsfestes.
Under forrige Melodie:
1.
RÆttens Spiir det alt er brekked,Kierlighed er bleven kold,
Ald Rætfærdighed er svekked,
Uskyld lider Last og Vold,
Løgn er ført i sandheds Dragt,
Sandhed er i støven lagt,
Uræt klæder Dommens sæde,
Steenen maa der over græde.
2.
Ræt og Uræt lige gielder,Lige høyt optegned er!
JEsu klare sag dend helder,
Ingen Ræt har Øye der!
Folkets løse snak gaar frem,
Deres Raab har Kraft og klem,
Rætten skal for dem indrømmes,
JEsus hen til Korset dømmes.
425
3.
Aldrig under Himlens Bue,Og det hvaldte Stierne-Tag,
Vaar der slig en Dom at skue
Udi slig en Rætviis sag!
Uden skyld og ald beviis
Gaar mand paa hans Livs forliis,
Og til Korsens Død ham stiller,
Effter Folkets onde Griller.
4.
Nu, saa er da Dommen gangen,JEsus er til Døde dømt!
See, nu frydes Helved-Slangen,
Nu Guds Hierte det er ømt,
Nu dend svare Piin' og Nød,
Nu dend bittre Korsens Død
Hannem digt om Hiertet griber,
Og hans Siæl med Banghed kniber.
5.
Strax Pilatus sine HænderTvetter ud i hykle-Vand,
Og sin Uskyld forevender,
Meener hand er reen og grand:
Ney, dend Dom paa JEsu Blood
Toes ey bort i nogen Flood,
Hænderne maa tvetted være,
Smitten skal dog Hiertet bære.
426
6.
Jøderne sig frygter ikkeFor dend skyld i JEsu Død,
Deres Siæl det ey kand stikke,
Om hans Blood i Pølen flød,
Derfor raabe de og paa,
At hans Bloode-Hefn dend maa
Dem og deres Affkom røre,
Thi de veed vel hvad de giøre.
7.
Nu, saa vil Jeg da nedfaldeFor dend dømde JEsu Food,
Og besee min synde-Galde,
Om dend ey forgav hans Blood;
Om Jeg selv ey Aarsag var,
At hans Dom dend blev saa svar;
Om Jeg hialp ey til at felde
Denne Dom, aff ald min Velde.
8.
Jo, min Gud, Jeg bør ey dølgeAt min synd foruden Tal
Jo vaar med Dig hen at følge
Ind i Dommens Huus og Sal!
Mine synder Dommen skrev,
Og Dig hen til Døden rev!
Hvor Jeg seer din Dom og Vunder,
Seer Jeg alt mit Segl der under.
* 427
9.
Intet vil Jeg Haanden vaske,. Jeg vil ey undskylde mig,
Men nedvelte mig i Aske,
Græde, bede hiertelig,
At, O JEsu, Du ey vil
Mig min Ondskab regne til,
Men oppaa din Dom affskrive
Ald min skyld, og Naadig blive.
10.
Du foruden skyld og BrødeGav Dig under Dødsens Dom,
Ja selffvillig for mig døde,
Derfor estu og saa from,
At Jeg for Guds Domstoel maa
Ald min Tilflugt hos Dig faa,
Saa din Dom er mig en Baade,
Og Jeg bliver dømt i Naade.
Th: Kingo.
En Anden,
Siunges som:
Naar min Tiid og stund er for
haand, etc.
1.
HVo maa ey døe og daane hen?Hvis Øye-Graad ey dryber?
Nu Siælens søde Himmel-Ven
Med Korsens Træ henkryber;
428 Ja svingler under Korsens Væd,
Til Golgatha det fule stæd,
Hvor hand i Blodet flyder.
2.
Hvo lemper ey sin Skulder tilAt lette Korsens Byrde?
Med saadan Bøn: Holdt JEsu stil!
Holdt! holdt min Siæle-Hyrde!
Jeg dette Aag vil tage paa,
Og effter Dig Tolmodig gaa,
Og see hvem Dig vil myrde.
3.
Jeg med dend Taare-milde FlokMaa græde, klynke, klage;
Ja gid Jeg kunde hyle nok!
Og tollig Korset drage!
Her effter dig min HErre Gud!
Og som en Korset Christi Brud
Din Himmel-sødhed smage.
4.
Gid at Jeg kunde græde Blood!Ja Haand og Hierte vrie;
Thi gaar det saa dend grønne Rood,
Da vil dend tørre svie;
Ja fældes saa dend safftig Green,
Da Vee mig vißne Pind og steen!
Mig vil vist straffen bie.
5.
Dend Plage-Tiid jo komme skal,At Fædre, Børn og Ymper
Skal see i Verdens blodig Dal,
429 At Dyden slet indkrymper;
Da hver skal under Lykkens Hiul
Til Bierget raabe: Kom og skiul
Mig ußle Orme-stymper.
6.
Ja hugges saa det grønne Træ,Hvis Frugt er Siæle-Føde,
Hvor nøgne Siæle krøb i Læ,
Mod synde-storm og Møde;
Da vil de vist fra Roden op,
Med Blader, Greene, Bul og Top
Mig rykke, ruske, støde.
7.
Thi see! Ah see! her vekkes opMod min uskyldig Broder,
Hver giennem-drukken synde-Krop,
Og Helved-spired Poder,
Som støder ham til Rætter-sted,
Hvor alle Plager er bered,
For mine synde-Noder.
8.
For min dend søde Synde-LystDe Galde-Drik ham rekker,
For mig hand er til Korset kryst,
For mig de ham udstrekker;
Ja op Samvittighed! og døm
Om Jeg ey Hamrer, Nauler, Søm
De Bøddel-Knegte rekker?
430
9.
Det er min Haand som spiller udDe Naade-fulde Arme,
Som faune vil hver Siæle-Brud,
Sig over hver forbarme;
Thi beder hand: O Gud forlad!
De som Korßfæste mig aff Had,
Sæt dem i Himmel-Karme.
10.
Forlad! forlad dem denne Synd!Hvo vidste hvad hand giorde?
Forlad! lad Bønner haffve Fynd,
De sig omvende torde;
Læg dem! som hugge saar i saar!
Gid hver en salig Ende faar,
Som kaster mig om Borde.
11.
Oplive dend som døder mig!Glæd dend som mig bedrøver!
Giv Fred for dend som fører Krig,
Og Ondskab mod mig øver!
Fæst dend i Naade, som mig fast
Har Naulet! Gid hand med en hast
Min Pines Frugter prøver!
12.
Udluk da JEsu ikke migAff denne Bøn og Naade!
Fæst mig ved din dend Naade-Flig!
Forlad min Vold og Vaade!
Forlad din blodig Bane-Mand!
Forlad! Du baade vil og kand,
Forlad! Giv Siæle-Baade!
431
13.
Saa skal Jeg ald min synde-DrifftAff Hierte-Rood oprive,
Og skrive denne Over-skrifft,
Ja ind i Siælen drive:
Her henger Verdens Frelsermand
Korßfæst, udøst som Bekke-Vand,
Hand skal mig Naadig blive.
14.
I Naade fæstes Jeg saa fast,Ved disse blodig Nauler,
At om end Jord og Himmel brast,
Om Lowens haarde Tauler
Vil støde mig i Affgrund ned,
Dig JEsu Jeg dog henger ved,
Ihvor Jeg end omkrauler.
15.
Din Galde er min Vellyst-strøm,Som Glæde-Viin mig skienker,
Naar Siælen er fuld mat og øm,
Og knyt i Dødsens Lenker;
Da er din Galde mig saa sød,
Som Jeg i lutter Honning flød,
Med Lyst Jeg der paa tenker.
16.
Forgalder Verden ald min Drik,Det skal som Sukker smage;
Jeg drikker ud til Pungt og Prik
Alt hvad Gud kand behage;
Kryst Safft aff Malurt-bitter Rood!
Jeg skal det som en Sukker-Flood
Paa dit Ord vel indtage.
432
17.
For din Tørst Jeg ey tørste skalI ævig Ild og Qvale,
Men naar Jeg skal aff denne Dal,
Naar min Livs Sool skal dale,
Da trøster Jeg mig ved din Tørst,
Da lædsker dend mig sidst og først,
Og kand min Siæl husvale.
18.
En Naade-Tørst dend vekker op,Og synde-Tørsten demper,
Saa Jeg med Hierte, Siæl og Krop
Mig effter JEsum lemper;
Ey meere skal dend Eble-safft
Mig lyste, Mens aff ald min Krafft
Jeg mod dend Vellyst kemper.
19.
Ey meere røver Jeg dend Frugt,Hvis sødhed er fuld bitter,
Som mig aff Paradiis har lugt,
Paa bedre Griv Jeg bitter:
Min synde-Røver-Kule-Vraa
Vil Jeg med JEsu Hielp affstaa,
Før Døden mig affsnitter.
20.
Jeg raaber: JEsu! JEsu tænk!Tænk paa mig i dit Rige!
Det knused Rør din Naade skienk!
Lad Synd, lad Satan vige!
Frels mig dog for din haarde Død,
For dine Nauler, sting og stød,
Mig Paradiis tilsige!
433
21.
Du blev jo slet aff Gud forlat,Du Gud og Mand tillige!
Min Sool, min Skiold, min Siæle-skat
Du vilde ikke stige
Aff Korsset, før fuldkommen vaar
Alting for mig ved dine Saar,
Hvor kand Du mig undvige?
22.
Du plages saa, at Soolen maaSig sørge-Klæder giøre,
Ja skiule sig i mørken Vraa,
Og kand det Ord ey høre:
Min Gud! hvi har Du mig forlat
Din egen Søn saa øm og mat,
At Jeg mig nep kand røre?
23.
Naar Jeg skal hugges om fra Rood,Og Dødsens Orm vil bide,
Da reyser Jeg mig ved det Blood,
Som flyder aff din side;
Saa er Jeg ey aff Gud forlat,
Om Døden end i denne Nat
Vil sagtelig indglide.
24.
Du døer paa det steen-haarde Træ,Blant Basans Klør og Stude,
Med Hierte-Vee, med største spee,
Du løser Dødsens Knude;
En anden døer i Lykkens skiød,
En anden lagt paa Bulster blød;
Du paa Træ-stoppet Pude.
434
25.
Det er min Trøst, ihvor Jeg maaMin Siæl og Aand udgive,
Paa Landet eller Bølgen blaa,
Paa stok, paa steene stive;
Paa hvad sted det end være kand,
Saa skal dit Kors, O Frelsermand,
Hvert sted din Naade give.
26.
Døer Jeg blant Venner, det er got,Jeg Gud derfor vil takke;
Blant Kender, er det ingen spot,
Fra Verden sig at pakke;
Blant Røvre døede jo min Gud,
At Jeg iblant hans Engle-Bud
Ald Verden skal afftakke.
27.
Du lærer mig at Jeg min AandGud Fader selv befaler,
I sin aldmægtig Himmel-Haand,
Som mig for Øyne maler
Din Pine i min sidste Suk,
Saa døer Jeg hen saa glad og smuk,
Som dend der med Gud taler.
28.
I denne sødhed Gud beskikMit Hierte, Sind og Tanker!
Hvert Klokkeslæt, hvert Øyeblik,
Ihvor Jeg gaar og vanker,
Da lad mig pønse paa din Død,
Din Død, som Siælen er saa sød,
Som Naadsens Dør op-banker.
435
29.
Saa er Jeg, JEsu, vel tilfreds,Naar Du mig vil affspende
Og løse ud fra Verdens Kreds,
Ja gid Jeg kunde rende
Til dig, til dig i Himlen ind!
Did sigter Hierte, Hu og Sind,
Tag Du min Siæl i Hænde.
Mag: Elias Naur.
Paa Mariæ Bebudelses
Dag.
Hvilken, naar dend indfalder paa
Palme Søndag, eller der effter, helligholdes dend paa Palme Løverdag.
Lectien, Esa. 7.
Under dend Melodie:
Guds Søn er kommen
aff Himmelen etc.
1.
Alt hvad Fornufften overgaarOg kand utroligt være,
Det alt dend store Gud formaar,
Det er hans Magt og Ære,
At vi udaff hans Sandheds Ord
Og aff hans Gierninger paa Jord
Hans Aldmagt kunde lære.
2.
Vil Achas HErren ikke troe,At hand kand ham udføre
Fra Fiendens Trængsel og Uroe,
436 Da faar hand det at høre,
At hand et Tegn begiere maa
Fra Himlen eller Affgrunds Vraa,
Saa vil hans Gud det giøre.
3.
Og om end Gud hand troes kun slet,Propheterne deslige;
Som Hielpen har fra Gud forjæt,
Dog vil hand end tilsige,
At hand et Tegn ham give vil,
Som aldrig nogen hørte til,
Og haver ingen Lige.
4.
Thi see! en Jomfru svanger er,Og hun en Søn skal føde,
Som Guddoms Navn og Ære bær,
Dog Jesse Rodes Grøde!
Hand kaldes skal Immanuel,
I ham skal det gaa alle vel,
Som sig ey paa ham støde.
5.
Hand Smør og Hunning æde skal,Og Børne-spiise tære,
Paa Ont og Got at giøre Val
Skal Aarene ham lære,
Endog hand er aff Ævighed
En Gud, og forud Alting veed,
Dog vil hand Barn og være.
437
6.
O vær velkommen i vort Kiød,Vi ynske Dig til Lykke
Udi det Jomfru-Liv og skiød,
Som Guds Aand vilde smykke;
Du ved din Fødsel, Piin' og Død
Skal knuse Satan, Synd og Nød
I Ævighed nedtrykke.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Luc. 1.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn
skal ald vor Gierning, etc.
1.
HØr Nyt og Got,Ved HErrens Engle-bud,
Fra Himlens Slot
Og HErren Sebaoth,
Over Jesse Rood og skudd!
Hør, hvor Guds Søn hand skal faa
Kiød oppaa,
Og skal undfanges snart,
Dog mod Naturens Art,
Thi ved HErrens Krafft og Aand
Skal det sær Foreenings Baand
Giøres ved Guds egen Haand.
438
2.
O JEsu kom,Bereed mit Hierte saa,
Og vær saa from
Tag i mit Hierte rom.
Hvor Du og undfanges maa!
Rør og regier Kiød og Blood,
At dend Rood,
Som Jeg aff Adam fik,
Faar nu en anden skik!
Thi nu har Du planted dig
I mit Kiød, og sikkerlig
Giør mig viß paa Himmerig.
Th. Kingo.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie.
Maria hun
er en Jomfru reen, etc.
1.
NU kom her Bud fra Engle-Koor,At Gud vil nederstige,
Hans Søn, som i det høye boor,
Og eyer Ærens Rige,
Vil tage sig vort Kiød oppaa,
Og Mandom faa,
Det Nyt er uden Lige.
439
2.
Maria nu et Budskab faarFra Gud som Engle byder,
Og i sit Ærinde formaar
At de hans Bud adlyder!
Dend Gud-velyndte Jomfru-Siæl,
Ved Gabriel,
Guds Huld og Helsen nyder.
3.
Liffsaligste blant Qvinde-Kiøn,Gud vil dig høyt begave,
Thi Guds Enbaarne kiere Søn
Skal Vaaning i dig have,
Og i dit Lives Jomfru-skriin,
En sted for sin
Undfangelse vil lave.
4.
Guds Krafft Dig overskygge skal,Dit Liv en Søn skal bære,
Med Guddoms Fylde uden Tal,
Hand og dit Kiød skal ære!
Ja JEsus er hans søde Navn,
Som i din Favn
Skal fød og fostret være.
* 440
5.
Hand er Guds Søn saa stoor og sterk,Som Satan skal bekrige;
Guds Engle i det Under-Verk
Begierer ind at kige!
Ved ham skal Jacobs Huus bestaa,
Thi hand skal faa
Et ævigt Kongerige.
6.
Saa har da Gud sit Folk besøgt,Og Jomfru-Livet giested,
Hvor ved vor Glæde er forøgt,
Og alt vort Haab befæsted,
At hand for os betaler aff
Dend skyld og Krav,
Hvor med vi alle rested.
7.
Det Jomfru-Liv velsignet erMed Livsens reene Drue,
Guds Søn hun under Hiertet bær,
Som hendes Bryst skal sue!
Der ligger Gud, et lidet Noor,
Og sagte groor!
Det Under er at skue!
8.
O søde JEsu, lad din AandMig krafftig overskygge,
Bereed mit Hierte ved din Haand,
* 441
✂
At Du der i kand bygge,
At Jeg kand ogsaa Aandelig
Undfange Dig,
Og aldrig fra dig rygge.
9.
Saa skal din Himmel i mig herVed din Aands Krafft begynde,
Mit Hierte, Siæl og ald Begiær
Dig op til Gud skal skynde,
Indtil Jeg bliver Engle-liig
I Himmerig,
Og aldrig meer skal synde.
Th: Kingo.
Siunges som: Guds Søn er kommen aff Himmelen ned, etc. Alleniste de 3. sidste Linner aff Melodien repeteres.
1.
EN Engel til Maria kom,Sagd' helsen fuld med Naade,
Gud med dig du benaadet from,
Blant Qvinder mange maade,
Og sagd' Elisabeth med Tugt,
Velsignet er dit Lives Frugt,
Det troe vi allesammen,
Dend dig gaff Trøst
Os frelst' aff Brøst,
Dend JEsus Christus, Amen.
* 442
v2.
Adam med Eva skabt hand blevI HErrens eget Billed,
Dem Satan hen til Synden drev,
Der de hans Løgn bevilged,
Gud truede dend Slange gram,
At Qvindens Sæd skal træde ham,
Det troe vi allesammen,
Dend dem gaff Trøst,
Os løst' aff Brøst,
JEsus Christus, Amen.
3.
Fra Cain skilte Gud Abel,Der hand Cain fordømte,
Mens Abels Offer yndt' hand vel,
For hand vaar uden skrømte,
Cains Vantro Mandrab bedrev,
Mens Abels Troe til Glæde blev.
Det troe vi allesammen,
Dend ham gaff Trøst
Os frelst' aff Brøst,
JEsus Christus, Amen.
4.
Enoch som effter Adam kom,Dend Troe hand lærd' og spaade,
Om HErrens Vred' og strenge Dom,
Thi leed hand spot og Vaade;
Mens Gud tog ham med Krop og skind,
Og lood saa Verden fare blind.
* 443
✂
Det troe vi allesammen,
Dend ham gaff Trøst
Os frelst' aff Brøst,
JEsus Christus, Amen.
5.
Noa hand lærde i hundred' Aar,Der Folk blev fleer og verre,
Trooløs og Kiødelig hver vaar,
Ja hver sin egen Herre;
Thi piaged Gud dem med Vandflood,
At Vandet offver Verden stood.
Det troe vi allesammen.
Dend ham gaff Trøst
Os frelst' aff Brøst,
JEsus Christus, Amen.
6.
Loth gode Mand i SodomaFor Troen stood sin Prøve,
Guds Venner vare ikkun faa,
Hver vilde ham bedrøve;
Med Ild ufromme piaged Gud,
Lood Loth med Døttre ledes ud,
Det troe vi allesammen.
Dend ham gaff Trøst,
Os frelst' aff Brøst,
JEsus Christus, Amen.
7.
Ja Abraham blev en Guds Mand,For hand Guds Løffte troede,
At aff ham fødes skulde hand,
I dend Gud Naaden lovde:
444 Ham effterfulde og Isak,
Og Jacob troede samme Snak,
Det troe vi allesammen.
Dend ham gaff Trøst,
Os frelst' aff Brøst,
JEsus Christus, Amen.
8.
Og Joseph yngst blant Jacobs Børn,Hand blev de andres Herre,
Der de slap ham for Ugl' og Ørn,
Hans Lykk' ey blev dis verre;
Aff dem kom ald Israels Folk,
Moses og Aron vaar dets Tolk,
Det troe vi allesammen.
Dend dem gaff Trøst,
Os frelst' aff Brøst,
JEsus Christus, Amen.
9.
Kong Pharao Gud plage lood,Sit Folk og friid' aff Fængsel,
Mens der de fremmed Guder toog,
Da giorde hand dem Trængsel;
At de ey skuld' i Canan boo,
Uden Josva og Caleb de Too:
Det troe vi allesammen.
Dend dem gaff Trøst,
Os frelst' aff Brøst,
JEsus Christus, Amen.
M. Jørgen Jensøn. første Lutherske Biskop i Fyen. *
✂ GUds Søn er kommen aff Himmelen ned, Thi hand os inderlig elskte, Vore Gierninger ere uduelig, De kunde os ikke frelse, Thi troe vi alle paa JEsum Christ, At hand er ald vor Salighed vist, Og haffver os Himmerig forhvervet.
✂ [2] Hvad Gud i Lowen os budet haffde, Det vi da ikke kunde giøre, Thi vaare vi under Guds Vrede alle, Vor Bøn vilde hand ey høre: Vi skulle være gode aff hiertens grund, Men vi ere onde i allen stund, Ald vor Krafft er fordærvet.
✂ [3] Dog meente vi saa i vor Blindhed, At Gud haffde Lowen udgivet, Ret ligesom vi haffde selv kundet Alt effter hendes Villie levet: Men hun er ikke uden et Speyl, Som os vor Vanart vise vil, Der lønlig boer i Hiertet.
✂ [4] Dend samme Vanart vi ingenlunde kunde Aff vor egen Magt forlade, Endog vi det tiit forsøge monne, Synden vil dog over os raade: Vi syntes udvortes være hellig, Men i Hiertet vaar Syndsens Lyst og sviig, Der Guds Low slet fordømmer.
✂ [5] Vi skulle Gud frygte aff Hiertens Grund, Til hannem ald vor Troe sætte, Og elske hannem med Hierte og Mund, Og aldrig hans Bud forgiætte: Vi skulle alle Mennisker haffve kiær, Saa vel vore Fiender som vore Venner, Aff Hiertet dem alt got unde.
✂ [6] Her maa vi see vor Natures Magt, Og syndige Art begribe, Hun skulde det giøre som nu er sagt, Om hun vilde med Gud blive: Men hun er altiid her imod, Sin Fiende kan hun ey være good, Og Gud kand hun ey frygte.
✂ [7] Nu skulle Guds Bud opfyldes forvist, Ellers maatte vi alle fortabes, Thi udsende Gud sin Søn JEsum Christ, Lood hannem for vor skyld plages: Hand haffver Guds Bud allene opfyldt, Der med Gud Faders Vrede stildt, Der overgik os alle.
✂ [8] Og efftersom de nu opfyldte ere, Aff Christo, som dem kand holde, Da skulle vi alle her aff lære Vor Troes Krafft hin bolde: Jeg skal det troe min HErre kier, Din Piine og Død min Salighed er, Du haffver for mig betalet.
✂ [9] Der paa jeg tviler intet med alle, Dine Ord kunde ikke 446 bedrage, Du badst intet Menniske i Mißhaab falde, Det drager du ikke tilbage, Hvo paa dig troer og bliver døbt, Til hannem haver du Himmerig kiøbt, At hand skal ikke fortabes.
✂ [10] Denne Troe hielper os for Gud alleen, Om vi hende i Hiertet bevare, Hun giver fra sig et saadant Skin, Gode Gierninger kand hun ey spare, Til Gud alleene strekker sig en ret Tro, men Kierlighed giør alle Mennisker Got, Om du est aff Gud fødder.
✂ [11] GUDS Bud lærer os at kiende vor Synd, Og slaa vore Hierter neder, Saa kommer det hellige Evangelium, og trøster os alle, og siger: Kommer alle til Christ, hand vil eder glæde, Under Lowen er SorrigogMøde at leve, medhendes Gierningeralle.
✂ [12] Ret gode Gierninger komme visselig Aff Troen, dend Gud i os skaber, GUds Aand haver hun uden Tvil med sig, Alt got hand i os mager, Dog giør Troen os salig alleene Gode Gierninger skulle vor || Jeffn-Christen tiene, Der paa vi dend rette Troe merke.
✂ [13] Vort Haab det bier taalmodelig, Effter det Guds Ord os jætter, Saa lenge det skeer med Glæde og Fred, Alting i Guds Haand sætter: Hand veed vel hvad os nyttigt er, Alting lader hand os gavnligt være, Der paa skal vi ey tvile.
✂ [14] Og om du finge saa stoor Modgang, At Gud siuntes være dig vreder, Saa see dog til at ingen tvang Dig fra din Troe bortleder; Men bliv fast ved Guds Ord altid, Hand synes være vred, hand er dog blid, Thi lad dig ey forføre.
✂ [15] Gud Fader, og Søn, og dend hellig Aand, Hannem ville vi prise allesammen, For sin Godhed i alle Land, Og bede hand vilde fuldkomme Det hand i os nu hafver begyndt, Sig selv til Pris ævindelig, Hans Navn kunde hellig-giøres.
✂ [16] Hans Rige tilkomme, hans Villie skee, Her paa Jorden som i Himmelens Throne, Vort daglige Brød os i Dag giffve, Vore Synder vilde du skone, Ret ligesom vi vore Modbrydre giøre, Og ville os ikke||i Fristelse føre, Men frelse os fra Ont, Amen.
Paa Palme-Søndag.
Over Epistelen, Phil: 2.
Under dend Melodie:
Jeg raaber
til dig HErre Christ, etc.
1.
ENhver som Christen kaldes vil,Og ræt sit Navn vil bære,
Hand see Grandgivelige til,
At JEsus hand kand være
En Speyel for hans Syvn at staa,
Et ydmygheds Exempel,
Og et Stempel,
Der sig kand trykke paa
Hans Hierte-Huus og Tempel.
2.
Hand holdt det ikke for et RovGud Hig i Magt at være,
Og selv ey haffde det behov
At legge ned sin Ære,
Dog vilde hand sig ydmyg tee
I Tidens fyldes Dage,
Og paatage
En Tieners skikkelse,
Sig selv til megen plage.
3.
Thi hand os Mennisker blev liigOg i vort Kiød sig klædde,
Betakte sig med Adams fliig,
Os fra alt Ont at redde!
448 Hand og sin Fader lydig blev
Til Korsens Død at lide
Med stoor qvide,
Og vor Forløsning skrev
Med Blodet aff sin Side.
4.
Gud gav ham derfor og et Navn,Et Navn som over alde
Bær Siæle-Frelse, Fryd og Gavn,
Det hver og skal paakalde,
For hvilken ogsaa alle Knæ
Og Siæle sig skal bøye,
Og ophøye
Hans Roos, paa Korsens Træ
Som Døden vilde døye.
5.
Hver Tunge som sig røre kandSit hiertes tak skal stemme,
Og ære Verdens Frelsermand
Aff ald sin Siæl og Nemme!
Thi hand en HErre er saa stoor,
Som til Gud Faders Ære
Skal regiære,
Langt over Engle-Koor,
Og seyer-Kronen bære.
6.
Røør mig, O Gud, dog med din GlødOg Aandens reene Lue,
At Jeg min JEsu Piin' og Død
449 Kand alle Dage skue,
Og altid trøstes i hans saar,
Hielp mig min Lyst at knuge
Og afluge,
O Gud giør mine Aar
Til slig en Dimmel-Uge.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Matt. 21.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning, etc.
1.
TRods Kors og Død!Trods Satans Helvedhær!
Trods alskens Nød
Og alle Dievies stød!
JEsus vil dog komme nær
Og ride til Salem ind,
Hvor hans sind
Til Zions Frelse staar,
Og Ene kun attraar,
At hand ved sit Korses Blood
Og hans Sides røde Flood
Ald vor sag kand giøre good.
✂ Saa vaar fordum Jerusalems Navn,
✂ Gen. 14.18. Psalm. 76. 3. Hebr. 7. 1. 2.
* 4502.
Gak Zion med,Gak med i siæl og sind
Til Korsens sted,
Og kyß hans Foode-fied,
Palme-Greene til ham bind!
Siung Hosianna, og siig
Hiertelig
Dig Lykke, Lykke skee
O søde Frelsere.
Lov skee dig vor Kong' og Gud,
Som saa veldig hielper ud
Din saa dyre hierte-Brud.
Th. Kingo.
En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
O JEsu for
din Pine etc.
1.
SEe, hvor nu JEsus træderHen til dend Morder-stad,
Enddog mand ham bereder
Saa stoort et Blode-bad.
2.
Enddog hans Guddoms ØyeSit Fængsel, Kors og Nød
Forud kand agte nøye,
Ja see sin visse Død.
451
3.
Dog vil hand frek i sindeMod sine Fiender gaa,
Hand ved hand skal dem binde
Og ævig Seyer faa.
4.
Hans Adfær er kun ringe,Et Asen er hans Hest,
Dog kand hand undertvinge
Ald Satans Pak og Pest.
5.
Her er hand som vil løseHvert syndig Asen-Træl,
Her er hand som vil øse
Trøst i hver bange Siæl.
6.
Her er hand som udrotterDend onde Slanges Sæd,
Gak ud, O Zions Daatter,
Og dig i hannem glæd.
7.
Her er hand som vil fauneDig med sin Kierlighed,
Her er hand som vil gaune
Dig med sin blodig Sved.
* 452
8.
Her er hand som vil bæreEn Torne-Krands for dig,
Her er hand som skal være
Din Kong' Ævindelig.
9.
Her er hand som vil gydeFor dig sit hierte-Blood,
Her er hand som vil yde
Til dig en salig Flood.
10.
O JEsu, gid Jeg kunde,Som Jeg saa gierne vil,
Dig ære nogenlunde,
O hielp mig selv der til.
11.
Jeg gierne mine KlæderVil for dig legge ned,
Jeg med i Flokken træder,
Som er med Tak bered.
12.
Jeg bær og mine PalmerTil Ærens Konge frem,
Jeg siunger mine Psalmer,
O JEsu hør dog dem.
453
13.
Mit Hosianna klingerVed din dend gode Aand,
Mit hierte sig opsvinger
Oplettet ved din Haand.
14.
Til Lykke, O til LykkeDu Ærens Konge! gak
Min Død at undertrykke,
Og hav saa Ævig Tak.
Th: Kingo.
✂ Hvad Psalmer som ellers pleyer at siunges paa Palme-Søndag, findes indførte ved dend Første Søndag i Advent.
Dend Syvende Uge i Faste.
JEsus ledes ud fra Domhuset til Gol-
gatha og bær sit
Kors.
Under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen,
etc.
1.
KOmmer, I som vil ledsageJEsum til sin Rættersted,
Hvo der vil hans Kors paatage,
Kommer nu og følger med!
* 454
✂
Kommer hvo der græde kand,
Øser heele Bekke-Vand
Udaff Eders Øyne-sluser,
Som aff Hierte-sorrig bruser.
2.
See, hvor onde Stridsmænd sliderPurpur-Kaaben aff hans Krop,
Agter intet hvad hand lider,
Men hans saar kun river op!
Trekker ham hans Klæder paa,
At de saar, som blodig staa,
Kand fuldtrykkes udaff smerte,
Og sig trenge til hans hierte.
3.
See, hvordan de ham udstøder,Kaster hannem Korset paa!
Simon aff Cyrene møder,
Der de hen med hannem gaa,
Om hand end ugierne vil,
Nøder de dog hannem til,
At hand Korset maa paatage,
Og med JEsu det hendrage.
4.
Qvinderne, som hannem følger,Vrier Hænder, veener sig,
Og aff Øynes salte Bølger
Overdugges jammerlig!
* 455
✂
JEsus, fuld aff Dødsens Vee,
Vil dog vende sig og see
Hen til deres Graad og Qvale,
Og saaledes til dem tale:
5.
Græder ey, I arme Qvinder,Græder ey saa hart for mig,
Jeg min sorrig snart forvinder
I mit søde Himmerig!
Seer i Eders egne Saar,
Og hvad Eder forestaar,
Græder for dend store Plage
Eders synder foraarsage.
6.
Jeg nu gaar som en Mißdæder,Fuld aff Eders saar og skam,
Eders synd mig saa nedtræder,
Kaster paa mig Dødsens Ham!
Dog skal Jeg saa snarlig faa
Ald min Guddoms Ære paa,
Tage Himlen ind med Glæde,
Lader derfor aff at græde.
7.
Men naar Jeg har Himlen inde,Da skal Eders Affkom faa
Store Plager først at finde,
Da skal de i hver en Vraa
* 456
✂
See Ælendighed og Nød,
Sverd og Ild og usel Død,
Da skal hver sig salig skatte,
Som ey giver Barn at patte.
8.
Søde JEsu, gid Jeg kundeFølge dig, og nøye see
Hvordan dine saar de runde,
Hvordan du vaar fuld aff Vee,
Der mand rev dit Purpur aff,
Og hvad Pine det dig gaff,
Der mand dine saar oprykte
Og med Korset dig betrykte.
9.
Gierne vil Jeg mig nedbøye,Villig tage Korset paa,
Det dog lindrer ey din Møye,
Hielp deraff du ey kand faa!
Om mit Øye vaar en Flood,
Og Jeg kunde græde Blood!
Maa du dog paa Korset lide,
Og mod Døden for mig stride.
10.
Giv mig kun, naar Jeg skal bæreKorsens Byrde, at Jeg da
Kand i dig taalmodig være,
Og dig aldrig falde fra!
457 Vil du fra min Taa til Top
Saare min dend syndig Krop,
Hielp og trøst da, naar mig rammer
Armod, Fengsel, Nød og Jammer.
Th: Kingo.
Paa Skiærtorszdag.
Over Epistelen, 1. Gor. 11.
Under dend Melodie:
JEsu
søde Hukommelse, etc.
1.
Fra HErrens egen Mund og Ord,Og fra hans Naades riige Bord,
Har Jeg annammet det Jeg her
Leverer Eder en og hver.
2.
Det er hans Nadvers Sakrament,Hvor i hans Kierlighed er kiendt,
At hand sig hen i Døden gav,
Og gav os Liv udi sin Grav.
3.
Udi dend Nat hand blev forraad,Af Vold og Uræt undertraad,
Da stiffted hand sin Nadver ind,
Oplod sit Guddoms Hiert' og Sind.
458
4.
Da tog hand Brødet i sin Haand,Velsignede det ved sin Aand,
Brød det og sagde: Tager det,
Og æder nu en Himmel-Ræt.
5.
Det Brød mit sande Legem er,Som bliver offret for enhver;
I der ved mindes skal min Død,
Saa tiit I æder dette Brød.
6.
Hand tog og Kalken ligesaa,Velsignelse dend lagde paa,
Og sagde: Drikker her mit Blood
I Viin, som er en Naade-Flood.
7.
O drikker alle, leskes nu,Og kommer mig der ved ihu,
At Jeg drak Dødsens bittre skaal
For Eder ud paa fulde Maal.
8.
O JEsu, naar Jeg tænker paaDend Nat der randt aff Helved-Vraa,
Dend Nat, der Du blev hen forraad
Og stukken slemt aff Slangens braad.
459
9.
Da undrer Jeg saa hiertelig,At Naadens Sool randt op i dig,
Og at ey Verden blev forlat
Udi en ævig Dødsens Nat.
10.
Tre Plage-Nætter Job kun leed,Før hand aff Utolmodighed
Forbandede sin Føde-Dag,
Og haffde ey i ham behag.
11.
Men det som Job og alle MandUdi ald Verden lide kand,
Er kun et Grand at ligne mood
Alt det du denne Nat udstood.
12.
Dog vilde Du, om end Du saaeGuds grumme Vrede paa dig laa,
Fremviis' en Sool aff Kierlighed,
Ræt som at Verdens Sool gik ned.
13.
Du retted ind dit TestamentAld fuldt aff Naade, som blev hent
Ræt fra din Guddoms Hierte-Rood,
Beseglet med din Død og Blood.
* 460
14.
Jeg takker derfor mindelig,O hierte søde JEsu, dig,
Ja med et ydmygt Hierte vil
Dit Naade-Bord fremtræde til.
15.
Jeg troer dit Ord som Du har sagd,Hvor i din sandhed ind er lagd,
At Jeg med Brødet faar dit Kiød,
I Viin dit Blood som aff dig flød.
16.
Fornufften hiemme blive maa,Naar Jeg til HErrens Bord vil gaa!
Jeg troer og æder denne Ræt,
Og bliver aff min JEsus mæt.
17.
O JEsu, giør det ved din Aand,At dog Guds egen Krafft og haand
Berede kand mit Hierte saa,
Jeg altid værdig did kand gaa.
18.
Bestyrk Du selv min svage Troe,Ryd Vantroe aff mit Hiertes Boe,
Saa Jeg, til ævig Salighed,
Slet intet uden JEsum veed.
461
19.
Du med dig selv mig saa foreen,At Synd og Nød og Dødsens Meen
Os aldrig meere skiller ad,
Saa døer Jeg i dig froe og glad.
Th: Kingo.
✂ De andre Psalmer, som paa Skiærtoßdag eller under dend hellige Nadveres Betiennelse pleyer at siunges, findes indført ved dend første Søndags Psalmer i Advent.
✂ JEsu Christ dig takke vi, etc. pag. 367.
Om Foodetvetten,
Hvor om effter Ritualen skal handles
til Afftensang, siunges under
dend Melodie:
Naar min Tiid
og stund er for haand, etc.
1.
O JEsu hvordan kand jeg dogDin Kierlighed udgrunde?
Om Himlens Telt vaar alt en Bog
Og Jordens store Runde,
Paa Jord og Hav og Stierners Vey
Din Ydmyghed dog kunde ey
Forfattes nogenlunde.
462
2.
Du steeg ned fra dit Himmerig,Der Du i Magt og Ære
Og Guddom vaar din Fader Hig,
Paa det Du kunde være
Deelagtig i vort Kiød og Blood,
At dempe Syndsens bittre Rood,
Og Korset for os bære.
3.
Ræt for dend hellig Paaske-FestOg store Høytiids Dage,
Der Du vaar Dødsens Pine nest
Paa Korsets Træ at smage,
Et Afftens Maaltid holdte Du,
Der Satan Judas stak ihu
Dig at forraade fage.
4.
Fra Nadveren Du reyste digOg lagde dine Klæder,
Omgiordet med en skiørte-fliig
Frem med et Bekken træder,
Opfyldt med Vandets reene Flood,
Og toode hver Discipels Food,
Ja end paa din Forræder.
5.
Men Peder hand sig undrer paaOg blues overmaade,
At dog hans syndig Food og Taa
Skal tage mod dend Baade,
463 At de ved JEsu Haande-Tvet
Skal vaskes aff hver ureen Plet;
Hand fatter ey dend Naade.
6.
Jeg gaar og i Forundring hen,Og veed ey hvad at sige,
Naar Jeg seer JEsum Siælens Ven
Saa dybt at nederstige,
At og hans Haand og Himmel sad
Ned under deres Foode-blad,
Med Vand aff Naadens Dige.
7.
Jeg saa til mine Fødder seer,Og deres sælsom Gange,
I Verdens henge-dynd og Leer
Paa stier meer end vrange,
Og sukker strax: O JEsu, kom
Og skyll dem ud, thi runden om
Er deres smitter mange.
8.
Fra Issen til min Foode-saalDu kand Ureenhed hitte,
Som er foruden Maad' og Maal
I Synds omflottig smitte!
O vask mig fra min Top til Taa,
Saa vil Jeg i dit Foodspoor gaa,
Og mig paa Bood beflitte.
464
9.
Vask Food og Hierte, Siæl og aldt,Og lad mig aldrig komme
Did hen hvor Jeg i søle faldt,
At dine store Domme
Ey skulle falde mig oppaa,
Men at Jeg deel med dig kand faa,
Naar denne Tiid er omme.
10.
Giv at Jeg aff dig lære kandSand Ydmyghed i Live,
Jeg ey i nogen Lykke-Stand
Saa opblæst skulde blive,
Jeg jo min Næste tienne vil,
Saasom hans Nødtørfft siger til,
Og Jeg ham hielp kand give.
11.
Gak Riigdom, Høyhed, Ære gakTil hvem som du kand blinde!
Jeg siger JEsus tusind Tak,
Som lod sig ydmyg finde!
Gid Jeg udi hans Foodspoor maa
Til Himlens Ære ydmyg gaa,
Og Seyer-Kronen vinde.
Th: Kingo.
Paa Langfredag.
Om Christi Korsfesteise, Pine
og Død, som kand bruges for
Præ
diken paa Langfredag, saa vel til Froe-
prædiken som
til Høymesse, og endeel
til Afftensang, effter Ritualens
Anledning.
Under dend Melodie.
Som en Hiort med Tørst
befangen, etc.
1.
BRyder frem I hule SukkeAf mit dybe hiertes Grund,
Ingen kand min sorrig slukke,
Ingen holde for min Mund!
Thi min Sorg som Hiertet bær,
Og min Indvold i mig skiær,
Skal aff mine Øyne flyde,
Og ud fra min Tunge bryde.
2.
Alle I som Eder vendePaa dend runde Jordens Bold,
Bliver fulde aff Ælende,
Thi Guds Søn hand lider Vold!
Gud og Mand for vores Sag
Maa dog lide Vold i Dag,
Gud i Kiødet nu maa lide,
Og sig giennem Døden stride.
* 466
3.
Nys er hand fordømt til døde,Tænk, min Siæl, hand kommer der!
See, hvordan hans Saar de bløde!
See, hvordan hand Korset bær!
See, hvor striblet er hans Hud!
See, hvor usel seer hand ud!
See hvor Torne-Kronen stikker!
Hvor hans Mund sit blod inddrikker.
4.
Tænk, hvor fuld hand er aff Vaande,Og som Ormen vrier sig,
Agt, hvor stakket er hans Aande,
Hvor hand stønner ynkelig;
Hvor hand blodig er og blaa,
Og hvor neppe hand kand gaa,
Og maa dog med Korset stræbe,
Op til Golgotha at slæbe.
5.
Spørg dog ey hvorfor hans KlæderDe saa Blood-besølet er,
Hand Guds Vredes Perse træder,
Og ald Verdens Bloodskyld bær!
Slangen ham i Hælen beed,
Gifften i hans Hierte sveed,
Som hans Aarer giennem-rendte,
Og ham med vor Omflot skiendte.
* 467
6.
Tænk, hvordan de Korset reyser,O min Siæl, forglem dog ey,
Hvor de stolte Jøder kneyser,
Og ham baner Dødsens Vey;
Skærper Nagler, hvedser Spyd,
Og hvo fuldest aff Udyd
Meest kand ubarmhiertig være,
Hand fortienner største Ære.
7.
Agt hvordan de hannem skienkerMed en Galde-blandet skaal,
Og hans svage Hierte krænker
Med ald Ondskabs fulde Maal!
Edike og Myrrhe maa
De velsigned Læber faa
Paa sin Rettersted at smage,
Ah! en uhørt synd og Plage.
8.
Op ad Korset de ham trekker,Tutter, støder, giør ham meen,
Og med Grumhed strax udstrekker
Hans udmatted' Arm' og Been!
Nagler ham til Korset fast,
Saa hans Kiød og Seener brast,
Dermed lader de ham hænge,
Til hans Pine at forlænge.
* 468
9.
Merk hvor de hans Kræffter sprenger,Og hans Bryst hvor trangt det gaar!
Hvor hans Legems Byrde hænger
Paa hans blodig Nagle-skaar!
See hvor er hans Seener rakt!
Hans affmægtig' Arme strakt!
See hvor hand af Angest krummes,
Og hans blodig Øyne dummes.
10.
Her er nu ey meere Naade,Ingen Redning, ingen Raad!
Ingen ynker nu hans Vaade,
Om hand øser Blood for Graad;
Ingen har Medlidenhed,
Udaff Medynk ingen veed,
Intet Hierte vil sig skamme,
Alle Hænder tør ham kramme.
11.
Staar dog stille, agter nøye,Alle I som gaar omkring,
Merker dog, om noget Øye,
I dend hele Verdens Ring
Haver skuet slig en Mand,
Fuld aff HErrens Vredes Brand,
Fuld aff Pine, spot og Plage,
Slangens Gifft og syndens Lage.
* 469
12.
See, hvor hand blant Røver-KnegteEr opreyst til spot og skam,
Og hvor Grumheds Ild opstegte
Dette Guds uskyldig Lam!
Midt iblant det Røver-Par
Det forbandet Træ opbar
Ald min Glæde, Liv og Lykke,
Ald min salighed og smykke.
13.
Hør, hvor falder hand i sukkeTil sin Fader, at hand ey
I sin Vrede slet vil lukke
Naadens Dør og Livsens Vey,
For det blinde Jøde-Folk!
O du store Naadens Tolk,
Du vil dem til Livet føre,
Mens de dig til Døden kiøre.
14.
Paa hans Kors Pilatus skriverJøde-Konges Titel op,
Avind digt i Hiertet river
Paa hver hærded Jøde-Krop!
De maa see og sprekke ved,
At min JEsus Led fra Led
Blodig er, og kand dog bære
Konge-Titel med stor Ære.
* 470
15.
Skriv dig JEsu paa mit hierte,O min Konge og min Gud!
At ey Vellyst eller smerte
Dig fomaar at slette ud;
Denne Opskrifft paa mig sæt:
JEsus udaff Nazareth
Dend Korsfæste, er min Ære,
Og min Salighed skal være.
16.
Dette kom og til hans Møye,I det sure Dødsens Bad,
At hand skuer med sit Øye
Hvor hans Klæder splittes ad,
Og hvor Stridsmænd kildre sig,
At de kunde spottelig
Lod og Ligning der paa giøre,
Hvem hans Kiortel skal tilhøre.
17.
Om Jeg arm og nøgen bliver,Og om Verden mig til spot
Klæder, Middel fra mig river,
O det bliver dog vel got!
Jeg skal dog ey nøgen staa,
Naar Jeg skal for Dommen gaa,
Thi Jeg træder frem med Glæde
For min Gud i JEsu Klæde.
471
18.
Midlertiid Jeg seer og gnier,At Du spottes trodselig,
Og at hvert et Affskum truer
Og giør Miner udaff dig:
Men, O JEsu, ved din spæ
Paa det røde Korsens Træ,
Skal min skam og skændsel svinde
Og Jeg Himlens Ære vinde.
19.
Røveren, som sig tilegnerDin Døds Krafft i stadig Troe,
Ham Du paa dit Hierte tegner,
Lover Paradises Roe.
Frj mig, JEsu, frj mig fra
Røver-skam, men giv mig da,
Naar Jeg er i Dødsens Vaade,
Røverens hans Troe og Naade.
20.
Ah, O JEsu, hvor forandrerSig i mig hver Draabe Blood,
Naar Jeg did i Tanker vandrer,
Som din kiere Moder stood
Under Korset, og besaa
Ald dend spot dig lagdes paa,
Ald dend skam og ald dend smerte;
Ah hvor vee vaar hendes Hierte.
472
21.
Ingen kand med Tunge sige,Hvordan Sverdet trengde sig,
Med ald sorrigs Jammer-pige,
Giennem Siælen smertelig;
Udi hendes Lod ey faldt
Din dend mindste Klæde-Palt,
Og om hun til Korset kryber,
Da dit Blood paa hende dryber.
22.
En Discipels Forsvar tagerHun aff JEsu Mund til Trøst,
Og en Draabe søt hun smager,
I dend Synd-flood, ved hans Røst,
Der med tier hun og troer,
Og sig paa hans Løffte roer,
Gid Jeg saa i ald min Vaade
Lader Gud og JEsus raade.
23.
Solen haanes og bedekkerSig med sørge-floer og mørk,
Mod Naturen Verden skrekker!
Dagen er som Nattens Ørk!
JEsus raaber ynksom ud:
Eli, Eli, O min Gud!
Hvi har Du i denne Fare
Mig forlat i Dødsens snare.
* 473
24.
O mit Legems Sool, mit Øye,Blues ved min synde-daad,
Skyll min skam i megen møye,
Til du mørknes slet aff Graad;
Thi min JEsus er forlat,
For Jeg ey i Dødsens Nat
Ævig Helved-Mørk skal føle
For min skamløs synde-søle.
25.
JEsus tørster, men hand ikkeAndet faar at leskes paa
End som Edike at drikke,
Smager dend, og raaber saa:
Skrifftens Vidne, som dend bær
Om mig, nu fuldkommet er,
Alt hvad Adam kund' imaale,
Giør Jeg ræt i denne skaale.
26.
Ræt som alle Bloode-DraaberVed hans Hierte stille stood,
JEsus da mod Himlen raaber,
Giennem Dødsens grumme Flood:
Fader, i din hulde haand
Jeg befaler Siæl og Aand,
Dermed hand sit Hoved bøyde,
Og Gud med sin Død fornøyde.
474
27.
JEsus døer, og Jorden ryster,O mit hierte skælv du da!
Døer da hen I slemme Lyster,
Døer, og driver langt her fra!
Thi nu døde Gud og Mand,
For dend slemme Lyste-Tand,
Der i Eblet torde bide,
Hvorfor hand leed Dødsens qvide.
28.
JEsu, Jeg din Død begræder,For Jeg der til Aarsag gav;
I din Død Jeg mig dog glæder,
Ja min støv udi min Grav!
Thi mit Liv er i din Død,
Og der hand dit Hierte brød,
Da din søde Naade-Kilde
Mig til Liv opbriste vilde.
29.
O min JEsu, gid Jeg kunde,JEsu, gid Jeg kunde dog
Døe med samme Ord i Munde,
Hvor med Du din Affskeed tog!
Bøy, O bøy dit Hoved ned
Til mig udi Dødsens sved,
At min Siæl din Kys maa nyde,
Naar Jeg skal min Aand udgyde.
Th: Kingo.
Effter Prædiken.
Om de syv Ord JEsus talede
paa
Korset.
Under dend Melodie:
JEsu søde Hukommelse, etc.
1.
GAk under JEsu Kors at staa,O kiære Siæl, og med attraa
Kys JEsu Læber, og giv agt
Paa hvad hand har til Affskeed sagt.
2.
Der Verden end vaar ung og spæ,Da hørtes Slangen aff et Træ,
Som os med Satans Løgn bedrog,
Og ned i Dødsens Jammer slog.
3.
Aff Korsens Træ min JEsus lood,(Trods Belials dend bittre Flood,)
Fremklinge Naadens fulde Røst,
Mig og Enhver til Liv og Trøst.
4.
Hand først for sine Fiender bad,O kiære Fader dem forlad,
Thi hvad de giøre veed de ey,
Saa blind' er de paa syndsens Vey.
* 476
5.
O JEsu, beed du og for mig,Du seer hvor blind og skrøbelig
Jeg er i ald min Vey og Verk,
Men ved din Bøn Jeg bliver sterk.
6.
Hand der med til sin Moder saaeHvor jammerfuld hun monne staa,
Som stødt igiennem Siæl og Liv,
Med Morder-sværd og dræbe-Kniv.
7.
En anden Søn hand hende gavTil Lindring, Trøst og støde-stav,
Johannes, tag dig hendes sag,
Som Moders, an fra denne Dag.
8.
Naar Jeg, O JEsu, og skal staaForladt, forhadt, med Korset paa,
Ja Venneløs, blant Rov og Ran,
Send et Guds Barn som tar mig an.
9.
Dend Røver, som sin Synd fortrød,Og trøsted sig i Christi Død,
For hannem brød hand Dødsens Riis,
Og ham tilsagde Paradiis.
477
10.
Lad mig og i min sidste stundFaa Trøst aff JEsu Aand og Mund!
O lad mig daglig bedre mig,
Og faa en Lod i Himmerig.
11.
Det fierde Ord vaar græseligt,Og aldrig hørdte Himlen sligt!
Min Gud, min Gud, hvi haver Du
I denne Nød forladt mig nu!
12.
For min skyld blev du saa forlat,Og aff Guds Vrede tagen fat,
At aldrig Jeg forlades skal
I Dødsens grumme Dyb og Dal.
13.
Guds Vredes Ild ham tæred op,Og safften aff hans usle Krop!
Mig tørster, sagde hand, og fik
Aff Edike saa suur en Drik.
14.
Hand smagt' og sagde: Det er altFuldkommet, som er om mig talt;
Hvad Vidne Skrifften om mig bær,
Til Prikk' og Punkt fuldkommet er.
478
15.
Saa tog Du i dend sure skaalMit Vellyst-fulde synde-maal!
Jeg drak aff Adam Synden først,
Men Du fik Gifften i din Tørst.
16.
Des har Jeg Trøst i Hierte-Rood,At Jeg en ævig Glæde-Flood
For din dend sure Drik skal faa,
Fra Lammets Fryde-strøm og Aa.
17.
Der effter JEsus gav et Raab,Ald fuldt aff Livsens store haab,
Hand sagde: Fader i din Haand
Befaler Jeg min Siæl og Aand.
18.
Det Ord, det Ord sig trenger indUdi mit Hierte, Siæl og sind,
Gid det og blive sidst det Ord
Jeg tale skal paa denne Jord.
Th: Kingo.
✂ Effter Velsignelsen er læst for Alteret, kand siunges til slutning, JEsu Christ dig takke vi, som findes pag. 367.
✂ Eller og
✂ JEsu dine dybe Vunder, pag. 368.
En ælendig Siæls og Synde-
res Opreyßning ved JEsu
hellige
Død og Opstandelse.
Under dend Melodie:
Rind
nu op i JEsu Navn, etc.
1.
SOrrig og Ælendighed,Suk og salte Øyne-Taare
Tvinger mig saa meget saare,
For min Gud er bleven vred,
Jeg har Giekken med ham spilled,
Og hans Naader bag mig kast,
Og paa Satans Bane drilled
Livet hen i synd og Last.
2.
Synde-Bierge ligger paaMine Lyste-knæged skuldre,
Siælen har begyndt at buldre
I sit Kiøds besmitted Vraa;
Lowen mig med Grumhed truer,
Og fordømmer mig i Grund,
Satan viser Helved-Luer,
Som hans Kule har i Mund.
* 480
3.
Hvert et Løv der tumler om,Og for Vinden hastig ramler,
Frygter jeg at Himlen skramler
Med min velfortiente Dom!
Seer jeg Gnisten hastig sprette,
Gyser mig mit Hierte-Blood,
Vil en Fugl sig hastig lette,
Snubler strax min rædde Food.
4.
Som en Orm jeg frygter mig,Naar at Gierdet monne knase,
At mig Døden er i hase,
Og forfølger Endelig:
Som en Ugle maa jeg vige
Hen i sorgens blinde Vraa,
Og min Jammer-sang udskrige,
Som jeg Enlig nyner paa.
5.
Hielpeløs er slet min Haand,Jeg aff Graad er hees og hikker,
Hiertet bever, klapper, pikker,
Seenern' er i Krampe-Baand:
Tungen udi støven mumler,
Øyne rinde strømme-sterk,
Og min Siæl i Blodet tumler,
Vaandefuld aff syndsens Verk.
481
6.
Trøsteløs og AngerfuldLigger jeg og suremuler,
Mens mit synde-saar udfuler,
Vrier mig i støv og Muld,
Og med hede Taare vander
Jorden, som jeg ligger paa,
Sorg og sukke sammenblander
Aff mit Hoveds Græde-Aa.
7.
Jeg er aldrig hierte-glad,Men med lønlig smerte tærer
Brødet, som mig Usle nærer,
Sorgen svømmer i mit Fad:
Jeg med lønlig sukke drikker,
Hvad der skienkes i min skaal,
Og i sindet stedse prikker
Syndsens gifftig-odded Naal.
8.
Vaager jeg, da er jeg fuldAff Bekymrings Kræfft og Qvide,
Ingen Glæde kand jeg vide,
Aatte jeg end Verdens Guld:
Sommer-dag min sorg forlænger,
Vinter-dag giør Glæden kort,
Hver en Time suk paahenger,
See! saa slides Livet bort.
* 482
9.
Om sig andre lystig giørUdi Gud, og kunde smile,
Ja foragte sorgens Pile,
Jeg er ræd og ikke tør:
Thi om nogen Lyst vil trekke
Paa mit seene smile-Baand,
Vil samvittigheden rekke
Mig en Pidsk aff syndsens Vond.
10.
Sover jeg, og søger Roe,Uroe lader som hun slummer,
Men i hast mit sind optrummer,
Med Fantastisk Drømme-Troe,
Saa jeg veed ey om jeg lever,
Eller jeg er gandske død,
Thi alt hvad er hos mig bever,
See, saa grusom er min Nød.
11.
Ah! hvad skal jeg arme dog!Blant saa mange Siæle-Plager,
Som mig piner, trekker, drager
Under syndsens Kaaber-Aag?
Himlen har sin hielp forsaget,
Jorden mig ey hielpe kand,
Englene har jeg forjaget,
Ah, hvor usel er min stand!
483
12.
Er der da slet ingen Raad?Er der ingen Trøst at vente?
Er der ingen hielp at hente?
Er der ingen Fynd i Graad!
Er da Naadens Kilder tørre?
Er jeg slet til Døden soldt?
Er der Laas for Himlens Dørre?
Er Guds Hierte blevet koldt?
13.
Er min JEsus borte slæt?Er hans saar til ingen Nytte?
Vil hand hielpe-steenen flytte?
Er hand hielpe-keed og træt?
Er hans milde Broders hierte
Følesløs udi hans Barm?
Finder hand ey til min smerte?
Er hans Aand ey meere varm?
14.
Skal jeg da fortvifle plat?Skal jeg Troens Anker slippe?
Skal mit faste haab nu glippe?
Skal jeg miste Himlens skat;
Skal jeg Cains Broder være?
Skal jeg Judas strikke faa?
Skal jeg selv mit Liv affskiære?
Skal jeg slet til Helved gaa?
* 484
15.
Ney, O Ney! min Siæl, O Ney!Reys dig lit, og see du stylter
Med de mange synde-Bylter,
Hen ad Troens trøstig Vey!
Gud er end ved Bøn at vinde,
JEsus lever og endnu,
Aandsens Krafft er end at finde
For din sorg-nedsenked Hu.
16.
Ah! min Gud, jeg merker velAt her er dog haab tilbage,
Og en Trøstes Honning-Kage
For min høybedrøved Siæl!
Jeg kand see et Glimt aff Naade,
Giennem Mishaabs grumme Sky,
Og min store hierte-Vaade
For et Blink aff Trøst at fly.
17.
Jeg kand vel i Troen see,Hvor Du, JEsu, selv har ligged,
Og din Trøst fra Himlen tigged,
Udi mine synders Vee!
Du for mine blodig Synder
Og Mißgierning svedte Blood;
Her aff ald min Trøst begynder,
Her er Glædens rette Flood.
485
18.
Du i Mørket est forraad,For min Mørkheds fule Laster,
Og for jeg fra Lyvset haster
Med min skummel synd og daad:
Du for mig est bleven tagen
Og ført hen for Dom og Ræt,
Hudefletted, spøtt og slagen,
At min straff skal vorde læt.
19.
Torne-Kronen stak jo dig,For at mine synde-Torne
Skulde ved din Pine forne,
Før de fanger Rood i mig:
Du paa Korset villig hengde,
Og dend Handskrifft sønder-rev,
Som mig ned til Helved trengde,
Og vaar mig et Dødsens Brev.
20.
I din Siæle-Tørst og Tvang,Har min synde-Gifft og Galde
Vildet dig paa hiertet falde,
Ved din sidste Aandefang:
Du har syndsens suurhed smaget
Aff min fule synde-svamp,
Og dend bittre Gifft borttaget
Aff min onde Lyste-Damp.
* 486
21.
Du har taald dend grumme Død,Saadan Død som ey kand tænkes,
Hvor at alle Døder lænkes
I en bondløs Affgrunds Nød,
Som dit reene hierte trykker
Til det brister endelig,
Men dend Tiid det brast i stykker,
Slap jeg nærmer ind til dig.
22.
I din tæt-besegled GravHar du lagt dig ned til hvile,
Hvor du brødst dog Dødsens Pile,
Og hvert sting som hand dig gav;
Du stood op fra Mørkheds Telte,
Du ald Verdens Sool og Lyst,
Og ald sorgens steen affvelte
Fra min Hierte-Grav og Bryst.
23.
Du til Helvede foer ned,Helvede hvorfor jeg gruer,
Og fik Satan sat i skruer,
Med sin Magt i Ævighed!
Du til Himmels foer med Glæde,
Trodsed Død og Helved-Baand,
Og udi mit Kiød tog sæde
Hos din Faders høyre haand.
487
24.
Du min trygge Talßmand derHos din Fader er og bliver,
Og et ævigt Vidne giver
Om hvad du leedst for mig her;
Du din Faders Hierte vender,
At hand naadig til mig seer,
Troens Trøste-Lyus optender
I min Siæl jo meer og meer.
25.
Lad da Lowens Torden-skrald,Lad ald Satans Helved-Grube
Lukke op sin svovled strube,
Lad ald Verden staa paa Fald,
Lad Affgrundens sorte Trolde,
Lad dend gamle Hugorms Tand
Mig forfølge, jeg vil holde
Ved min hulde Frelsermand.
26.
Om mig Synden Banghed giør,JEsus skal mit Hierte lette,
Og sin Aands Besegling sette
For min skiulte hierte-Dør,
Saa hand altid skal der inde
Med sin Aand en Bolig faa,
At jeg hu og Krafft skal finde
Synd og skam at træde paa.
488
27.
O min Siæl, vær derfor froo,JEsus er din Trøst og Glæde,
JEsus er dit skiul og Klæde,
JEsus kroner selv din Troo,
JEsus er dig Livsens Baade,
Og din Lyst til ævig Tud:
JEsu, JEsu giv mig Naade,
Jeg maa døe i dend Tilliid.
Th: Kingo.
Under dend Melodie:
Med sørgen og Klagen holdt Maade, etc.
1.
JEg kaster mig ned, og bejamrerDe Ribler, som synden indhamrer,
Jeg kysser de stæder og Høyer,
Hvor JEsus til Korset sig bøyer.
2.
Blant Røvere JEsus sig stiller,De spøtter, de spotter, de driller
Dend JEsum, hvis Blood-strøm udsletter
De blodige Bæstiske Pletter.
3.
Derfor mine syndige Lemmer,Siæl, Hiertet, og Hoved sig klemmer
Aff sorg og for synden sig qvider,
Ja jamrer for Pinen hand lider.
* 489
4.
Hvi skulle de Navler ham fæsteTil Korset, og ilde ham qvæste?
Jeg burde jo straffen at bære,
Og JEsus frikiendes med Ære.
5.
Saa mange dog hannem bespotter;Saa glubske sig sammen og rotter,
Som piidsker med Tunger og Hænd
Hans Navn og uskyldige Lænder.
6.
De gloende Helvedes Munde,De Bæstiske Jødiske Hunde
De bider, de baster, de binder,
Saa Blodet aff Legemet rinder.
7.
Saa ilde ey Hunden aff Biørnen,Saa ilde ey Lammet aff Ørnen
Aff Ulffven og Hundene bides;
Som JEsus aff Mennisken slides.
8.
Til Korset de fester hans Arme:De storme, de fnyse, de larme;
De JEsum hudfletter med snorer;
Hans Hænder og Fødder de borer.
9.
O fule fordiefflede Jøder!Min JEsum u-skyldig I døder!
Jeg Ævig-død-skyldig befindes;
I blodig synd-strikker jeg bindes.
490
10.
Jeg burde da Døden at lide,Som Tiden i Synden tør slide,
Som stinker aff synde-Dynd-søle,
Og burde i Pølen at brøle.
11.
Men JEsus aff Naade mig skoner:Min JEsus min Ondskab forsoner:
Min JEsus vor blodige Sprekker
Udskyller i bloodrige Bekker.
12.
Hvi fnyser da Satan og Døden?Her ræddes jo Siælen aff Nøden.
Min JEsus mig Livet jo giver,
Hans Torne min Krone jo bliver.
13.
Hans Fængsel min Frihed skal være;Hans haanhed min høyhed og Ære;
Hans strikker og Nauler min smykke;
Hans Armod min Riigdom og Lykke.
14.
Hans Angest mig fryder og qvæger;Hans Plager mig Plaster bereder;
Hans Vunder mig hielper og heeler;
Hans Vaade mig Naade meddeeler.
15.
Til Korset jeg derfor vil rende,Jeg Aarer og Seener vil spende,
Til Korset at fløye, og bøye
Til Korset Siæl, Hierte og Øye.
491
16.
Der henger min Rose blant Neider;Der falmer min Rose, og felder
Blant Torne de yndige Blade;
Der Tornen min Rose tør skade.
17.
Der henger min Krantz og min Krone,Der falder min høyeste Throne;
Mit Hoved, min Gud og min HErre,
Som vilde min Frelsere være.
18.
Der Lammet aff Ulvene fanges,Der stødes, der stampes, der stanges;
Der slagtes, der stæges, der qvelles;
Saa Beenen' og Seener kand telles.
19.
Der brændes i Helvedes Luer,Der spendes i Døds Baand og Buer;
Der krammes, der strammes, der iles,
Der Hænder og Fødder udspiles.
20.
Som Ormen nu derfor sig krymper,Dend ussel udmattede stymper;
Sit plagede Hoved nedbøyer,
Saa Siælen til Himlen opfløyer.
21.
Alt dette kand Synden udrette,Ald Verden i Harnisk opsette;
Ald Helvedes Trolde opvekke
Mod JEsum: mit Hierte maa sprekke.
492
22.
Mit Hierte med Jorden maa briste,Mit Øye med Solen maa miste
Sin Klarhed, aff Jammer sig lukke;
Nu Livet for Døden maa bukke.
23.
For Døden hand bukker, jeg sukker!Hans Fiender dog praler og pukker:
Jeg Siælen i Siden indlukker,
Som gifftig synd-Gnister udslukker.
24.
Aff Øye-Vand-floder skal flydeVand-strømme til Salve at yde,
Og salve min JEsum med Taare,
Vee ellers mig syndige Daare!
25.
Hans blodige Saar jeg affvaskerMed Taare aff Øye-Vand-Flasker;
De bloodrøde Ribler jeg kysser,
Dem inderlig elsker og grysser.
26.
Til slutning jeg sætter i rette,Om nogen end Torne skal flette?
Skal nogen end Naule-søm slette
Til JEsum igien at henrette.
27.
Ney! alle medlidende HierterSig bedrer med grædelig smerter;
Fra Synden paa Timen sig skynder;
Et Gudeligt Levnet begynder.
493
28.
For Brystet hver slaar sig og tenker,See! disse Døds-strikker og Lenker,
Dend Krone, det Kors, og dend Pine
Er spunden aff synderne mine.
29.
Bort derfor hver Gierning og Tanke,Som JEsum kand ængste og anke,
Bort Verden! bort Lyster og Laster!
Jeg Siælen i sølen ey kaster.
30.
Min JEsum allene jeg ynder,Fra Verden til JEsum mig skynder;
Hans Pine og Død mig skal være
Til Siade-Fryd. JEsu vær Ære!
M. Elias Naur.
En anden
Under dend Melodie:
Nu vel an vær frisk til
Mode, etc.
✂ 1.
✂ SOlen udi mørke Klæder, Viiser os til Korset hen: Græd! O O Sions Døttre, græder! Thi der henger vores Ven, Vores Konge, vores Lyst, Vores Haab og vores Trøst; Hand udstrekker sine Arme, Over os sig at forbarme.
✂ [2] Der hand saae vor Taare-strømme Komme udaff Kiødsens spring, Med at tee sig saare ømme For ham, som er alle Ting, 494 Raabte hand os venlig til: Ingenlunde det jeg vil; Vil I eders Kinder væde, Eder selv maa I begræde.
✂ [3] Øyne holder op at flyde! Det er ikkun til Foragt, Thi vi bør dend jo bepryde, Som beviiser os sin Magt: Denne er dend tappre Heldt, Hvor om Guds Ord haver meldt, At ihiel hand skulle qvæle Slangens Braad med sine Hæle.
✂ [4] Seer vi hen til Guds U-venner, Som er udi Satans Flok, Disse billig skiære Tænder, Og kand aldrig græde nok; At de nyde deres Løn, Som Foragtre aff || Guds Søn: Under hevnen maa de bukke, Nu de seer i hvem de stukke.
✂ [5] Kaster eders Gpres-Greene, Alle I som elsker Gud! Vide at Messiæ Beene Er kun Livsens sende-bud; At forkynde det vor Muld Udi ham skal blive fuld Aff Guds Herlighed og Naade, Paa en umaneerlig Maade.
✂ [6] Ey! saa vær da hannem lydig, Som os dend Befalning gav, Med at være altid frydig, Og at viske Graaden aff, At begræd' hans Jammer-stand, Som selv Døden overvand. Vil I eders Kinder væde, Eder selv maa I begræde.
✂ [7] Græd! O Sions Døttre græder! Græder! græder med stoor Graad! At I eder ikkun glæder Udi Ord foruden daad. Døden er dend Dødsens Lugt, Som er uden Christi Frugt; Vores Glæde er kun smerte, Naar Gud ikke har vort Hierte.
✂ [8] Christus vores Hierte-glæde, Hand er deylig, hvid og rød; Jeg iførdt i palted Klæde, Sorter end dend sorte Død. Jeg har intet som er mit, Hand dog gjr mig || Hiertet sit: Skulle jeg da ikke græde? Græde, græde, udaff Glæde.
* Holger Pauli.En Anden
Under dend Melodie.
Nu lader os hans Legem
begrave, etc.
✂ NU gaff min JEsus gode Nat, Hans jammer er nu Ende plat, Leveret er hans dyre Siæl, I Faders Haand, og lever vel.
✂ [2] I Creature hvo I er', Beklager dette fiern og nær, At Gud paa Korset er nu død, Udgaff for os sit Blood saa rød.
✂ [3] Forhenget revnede og brast, Ald Jorden beved hart og fast; De Bierge sprunge op og ned, Affgrunden saaes der klarlig ved.
✂ [4] Kulsort var Lufft og Himmel ald, Aff Fieldet hørdtes mangt et Fald, De Dødes Graver lugtes op, Til Live fik saa mangen Krop.
✂ [5] Slig Følge JEsus haffde med, Der hand i Graven lagdes ned; Dend Ærens || Første gild og giev, Med Følge slig begraven blev.
✂ [6] De Qvinder stode langt der fra, Saa langlig saae til hannem da, Saa gierne vilde, kunde ey, At hielpe komme nogen Vey.
✂ [7] Omsider vover sig en Mand, En Raadmand Joseph heder hand, Som elskte JEsum og var from, Var ikke med i JEsu Dom.
✂ [8] Hand tager sig saa kiek et Mood, Gaar ind ret for Pilati Food, Sin døde Ven begiærer hand, Pilatus det ey negte kand.
✂ [9] End kom og Nikodemus til, Hand JEsu Legem salve vil, Og førde reene Klæder med, Sampt Balsam efter gammel sed.
✂ [10] Der JEsus nu alt salvet var, De hannem strax i Graven bar, Udi en Hawe vel var kiend, Hin rige Joseph aatte dend.
✂ [11] Hand som os vækker op aff Jord, Blev indelugt med steen saa stor. Men tænk enhver, dig er bered En Grav, som er din Hvilested.
✂ [12] Hvad trodtzer dog dend arme støv, Som Døden fadder som et Løv, Prang ey og || giør for stoort der af, I Dag frisk, Morgen lagt i Graff.
496✂ [13] Om Kroppen uden Salve sterk, Nedlegges; du dog dette merk, Og stedse det i Tanke haff, At føres ærlig i din Graff.
✂ [14] Og glæd dig der ved, at din synd Her efter haver ingen fynd, Dig at bedrøve; hendes Magt Med Christo er i Graven lagt.
✂ [15] Der hand blev lagt i Graven ned, Da tog hand dine synder med, Og der hand op aff døde stood, Retfærdighed dig efterlood.
✂ [16] Hvad da om jeg aff Verden gaar, Med Pragt og Ære jeg opstaar, I Graven er, og bliver der, Ald Uselhed mig fulde her.
✂ [17] Min Frelser med sin Hviledag Mig volder Hvile, Roe og Mag, Thi naar jeg lukker Øyne her, Staar Rolighed mig aaben der.
✂ [18] Jeg venter mig her ingen Roo, Og vil der nogen dette troo, Dend beste Roo her vanke kand, Er slæb og Træl til Land og Vand.
✂ [19] Naar jeg er sluppen vel her aff, Og kommen i min mørke Graff, Er min Ælende lukt og endt, Og jeg er til min hvile sendt.
✂ [20] Er det ey værdt at roses aff; Stoor helligdom er i min Graff? Thi Christus stood aff Graven før, Og Graven min hand helliggiør.
✂ [21] Det lider nu med Tiden snart, At Engle-Røsten høres klart, Som glæder os, vi JEsum faar, Og med til Lammens Bryllup gaar.
Her Peder Olluvsøn.✂ JEsus op paa Korset stood, Og hannem forløb hans hellige Blood, Hans saar giorde hannem stoor Pjne: Siv Ord hand talede samme stund, Dem beholdt i Tankerne dine.
✂ [2] Det Første Ord var saa barmhiertelig, Alt til sin Fader aff * 497 Himmerig, Det er saa lysteligt at høre: Forlad dem Fader, de vide ey bedre, End hvad som de mig giøre.
✂ [3] Det Andet sagde hand til Moder sin, See Qvinde din Søn i steden min, Det || skal Johannes være: Johannes see du Moder din, Jeg vil dig hende befale.
✂ [4] Dernest betænk hvor mild hand er, Mod alle dem hans Naade begier, Til Røveren sagde hand naadelig; Forvist skalt du i denne Dag Med mig i Paradiis blive.
✂ [5] Det Fierde raabte hand saa græselig: Min Gud, min Gud, hvi forlodst du mig, I disse grumme Løvers hænder? Jeg pines og plages saa bitterlig, Saa plat er jeg Elende.
✂ [6] I merke vel hvad det femte Ord var, Mig tørster sagde hand aabenbar, De skienkte hannem Ædike og Galde; Hannem tørstede alt effter vor salighed, Dend Drik hand drak for os alle.
✂ [7] Der hand haffde drukket dend beeske Drik, Nu er fuld-kommet dend hellige Skrifft, Jeg haver det alt fremganget; Hvad Propheterne have spaad om mig, Det er nu altsammen fuldkom-met.
✂ [8] Saa raabte hand høyt over alle Mand: O Fader, ret nu befaler jeg min Aand I dine Guddommelige Hænder: Saa bøyede hand sit Hoved ned, Og saa sin Aand udsende.
✂ [9] Da Høveds-Manden dette saae, Hannem siuntes at Verden hun vilde forgaa, Der mørckedes Soel og Maane; Jorden hun skalff og rystedes ved, Thi Skaberen var i Vaande.
✂ [10] Forvist er det og sandelig, Gud Faders Søn aff Himmerig, Som nu lide Død og Vaande; Forvist er det vor Frelser kier, Der nu gaff op sin Aande.
✂ [11] De frygtede Gud saa inderlig, Og lovede Gud Fader i Himmerig, Det ville vi ogsaa giøre: Hand haver sin Søn ey for os spart, Vi ville hannem troe og høre.
✂ [12] Nu lader os stride allsommest Mod Synden, hun haver Guds Søn korsfest, Thi ville vi hende hade; Og takke || Gud som os haver løst Fra sorrig og aldskens Vaade.
498✂
Under dend Melodie:
Jeg løffter høyt op Øyne mine, etc.
✂ I som aff hiertet ynckes vil, At frelseren er saa reed til, Udi sin smertefulde Nød, Her hid og hører hvor hans Død Beklages aff hans selskabs flock, Jeg veed i skal faa medynk nok.
- ✂
- Maria Magdalena.
-
[2] O Jammerfulde Angst og Nød, Seer jeg dog her min JEsum Død, Ah! hand er borte, Kaald og stiv, Som eene var mit Haab og Liv. Ah! JEsu tag mit Liv fra mig, Jeg har ey hvile uden dig.
- ✂
- Maria Jacobi.
-
[3] Nu har dend gandske Jorde-Kreds Ey noget, som mig giør tilfreds, Min Trøst og Glæde, Guds Søn sød, Mit Liv og Kierlighed er død. Ah! JEsu tag mit Liv fra mig, Jeg har ey hvile uden dig.
- ✂
- Salome.
-
[4] Dit gusten Ansigt, JEsu good, Betager mig mit Hierte-Mood, Din slet bortfaldne Rosen-Mund, Mig saarer Liv og Siæl i Grund. Ah! JEsu tag mit Liv fra mig, Jeg har ey hvile uden dig.
- ✂
- Maria Magdalena.
-
[5] Jeg veed vel at du mig til Trøst, Dit dyre Blood slet har udøst; At jeg nu kand fornøye dig, Da vil jeg gandske hendøe mig. Ah! JEsu tag mit Liv fra mig, Jeg har ey hvile uden dig.
- ✂
- Maria Jacobi.
-
[6] Giv mig din Pine, Kaars og Grav, Tryk mig i dine Vunders Hav, Forær mig med din sidste Nød, Og giør mig gandske lig din Død. Ah tag! ah tag mit Liv fra mig, Jeg har ey hvile uden dig.
- ✂
- Sulamith.
-
[7] Ah! JEsu lad her ikke mig! Tag mig hen i din Grav med dig! Giv i dit søde hiertes skrin Mig hvil' og Grav foruden || Pin'! Ah! JEsu tag mit Liv fra mig, Jeg har ey hvile uden dig.
Paa Første Paaske-Dag.
✂ KYrie, Gud Fader forbarme dig over os.
✂ [2] Christe, du est vort Liv og Opstandelse, Forbarme dig over os.
✂ [3] Kyrie, hellig Aand, Hielp os vor Trøstermand, Forbarme dig over os.
✂ Merk: Dette Kyrie siunges hver Fest og Søndag, imellem Paaske og Pintzdag.
✂ Der effter; Alleniste Gud i Himmerig, etc.
Over Epistelen, 1. Cor. 5.
Under dend Melodie:
Med
Sørgen og Klagen holdt maade, etc.
1.
O Kiæreste Siæl, op at vaage,Thi Dødsens og Helvedes Taage
Ved JEsu Død alt er forsvunden,
Og Seyeren ævig er vunden.
* 500
2.
Bort Synder og Laster og Lyder,Fremskinner I hellige Dyder;
Thi JEsus vil Hellighed have,
Som lod vore Synder begrave.
3.
Hver rense sin Surdey aff Hierte,Og syndige Lyster udsnerte,
Ald Ondskab fra Siælen udfeye,
Og gamle vanartige Deye.
4.
Et Paaskelam for os er blevetTil Slagterbenk ynkelig drevet,
Vor Christus vor Glæde og Ære,
Som vilde vort Offre-Lam være.
5.
Hans Fryde-Fest hellig vi holde,Og banke paa Himmelens Volde,Med Psalmer og Aandelig Sange,
Ja pukke mod Døden og prange.
6.
Gid Reenhed hvert Hierte besmykke,Og Sandhed i Sindet sig trykke,
Saa skal vi fra Ondskab udtræde,
Og Paaske-Fest holde med Glæde.
Th: Kingo. *
✂ Hristus JEsus for os offret, Dend love vi alle Christne.
✂ [2] Guds Lam haver igienløst sine Faar, Christus uskyldig haver forligt Gud Fader og alle Syndere.
✂ [3] Død og Liv have nu strid, Livsens Høvding som var død, Christus nu lever altid skal regnere.
✂ CHrist stood op aff døde, Og frelste os alle aff Nøde, Thi ville vi alle være glad, Og love vor HErre i allen stad, Kyrieleis.
✂ [4] Sijg os nu Maria hvad du haver paa Veyen seet? Jeg saae dend levendes Christi Grav, Og jeg saae hans Ære, Som var opstanden.
✂ [5] Jeg saae Guds Engle og Jorde-Klæder til Vidnisbyrd; Christus vort Haab vist opstanden er, Og hand skal eder møde i Galilæa.
✂ CHrist stood op aff døde, Og frelste os alle aff Nøde, Thi ville vi alle være glad, Og love vor HErre i allen stad, Kyrieleis.
✂ [6] Mariæ rette Vidnisbyrd er fast meere troligt, End alle Jødernes falske Ord og Løgn.
✂ [7] Vi det sandelig vide, At Christ stood op aff døde, O Christe Konning, Forbarme dig over os.
✂ CHrist stood op aff døde, Og frelste os alle aff Nøde, Thi ville vi alle være glad, Og love vor HErre i allen stad, Kyrieleis.
✂ O Christe Konning, Forbarme dig over os, Haleluja.
Over Evangelium, Marc. 16:
At siunge i Prædike-stolen,
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gierning etc
1.
O Salig Tiid!Nu stood min JEsus op!
O søg med fliid
Min Siæl, og skynd dig did,
Til at salve ham hans Krop!
Tag Taare med for din Synd,
Og begynd
At velte Steenen aff
Din dybe Hierte-Grav,
At din JEsus der i maa
Hvilested og Leye faa,
Og du selv aff Synd opstaa.
2.
Gak Siæl, O gakTil JEsum at besee,
Dend Orm ham stak
Og dend Forgifft hand drak,
Fuld med Helved-Piin' og Vee!
See, hvor hand dræbte din Død,
Og nedbrød
Ald Satans Herredom,
Og velte Helved om!
503 Siung min Siæl, og siig forsandt,
Satan, Synd og Død forsvandt,
Løven udaff Juda vandt.
Th: Kingo.
✂ Effter Prædiken, saa vel og paa Anden og Tredie Paaskedag, siunges aff Prædikestolen trende gange: Christ stood op aff Døde, Men paa Søndagene imellem Paaske og Pintzdag kun engang.
En Anden
Over Evangelium, Marc. 16,
Under dend
Melodie:
Fryd dig du Christi Brud, etc.
1.
OP Siæl, bryd Søvnen aff,Og see til JEsu Graff,
Hvor hand ved Korsets qvale
Laa udi dødsens dvale!
Og stood dog op med Ære,
Hans Navn velsignet være.
2.
O prægtig Morgen-Glands,Som overgaar ald Sands!
Guds Søn, vor Sool er oppe,
Og giennem Dødsens Troppe
Har figted sig med Ære!
Hans Navn velsignet være.
* 504
3.
O salig Paaske-dag!Nu har vi Vunden Sag!
Langfredags bittre minde,
Maa nu saa sødt hensvinde,
Thi JEsus vandt med Ære,
Hans Navn velsignet være.
4.
Med Qvinderne vi vilVor Salve lave til,
Ald Kierlighed ham yde,
Som skal aff Hiertet flyde
Med Troe og Tak og Ære,
Hans Navn velsignet være.
5.
Bort du besegled Steen,Som giemte JEsu Been,
Du kand ham ey indlukke,
Guds Søn ey saa vil blikke,
Du og hans Krafft maa lære,
Hans Navn Velsignet være.
6.
Hver Hierte-steen og stødSkal saa ved JEsu Død
Og Troens Seyer vige,
Thi Død og Satans Rige
Er ødelagt med Ære,
Hans Navn velsignet være.
505
7.
Her er et Engle-Bud,Som siger os, vor Gud
Og Broder JEsus ikke
Er meer' i Dødsens strikke,
Men hand stood op med Ære,
Hans Navn velsignet være.
8.
Op, kiære Siæl, stiig op,Mod Himlens Stierne-Top,
Triumph og Lov at siunge
Med Hierte, Mund og Tunge;
Dig, JEsu, Dig skee Ære,
Dit Navn velsignet være.
9.
Trods dig, O Dødsens Brodd,Nu har du mist din Odd!
Trods Helvede, din Grube!
Trods Satans Gab og strube!
I tabte med Vanære,
Guds Navn velsignet være.
10.
Thi frygter Jeg ey Død,Ey Jordens Grav og skøed,
Min støv vil JEsus vekke,
Og herligen bedekke
Med Himmel-skik og Ære,
Hans Navn velsignet være.
* 506
11.
O JEsu lad mig saaAff Synden daglig staa,
Jeg op kand staa til Glæde,
Og for dit Ære-sæde,
Dig ævig Lov frembære
Med Engle-Tak og Ære.
Th. Kingo.
✂ CHrist laa i Dødsens Baande, For vore Synder given, Hand er igien opstanden, Bar os det ævige Levnet, At vi skulle altid være glad, Hannem takke og priise i allen Stad, Og siunge Haleluja, Haleluja.
✂ [2] Døden kunde ingen tvinge, Blant alle Menniskens Sønner, Det giorde alt vore Synder, Ingen uskyldig var at finde: Der aff da kom dend Død saa snart, Fik Magt over os med en fart, Holdt os i sit Rige fangne, Haleluja.
✂ [3] JEsus Christus Gud Faders Søn, Udi vor sted er kommen, Ved hannem faa vi dend ævige Løn, Og Døden er overvunden, Ald sin Ræt og ald sin Magt, Som vi vare underlagt, Borttog Christi Død alleene, Haleluja.
✂ [4] Det var en gandske underlig Krig, Der || Døden og Livet stridde, Livet fick Magt og Overhaand, Og monne Døden aflive: Skriften haver os det kundgiord, At Christi Død bedrev det Mord, En Spot aff Døden er vorden, Haleluja.
✂ [5] Her er det rette Paaskelam, Om hvilket Gud haver budet, Det er det som paa Korset kom, For vor skyld stegt og dødet; Dets Blood stenkes paa vore Dørre, Og holder Døden uden forre, Dend Mordener kand os ey røre, Haleluja.
✂ [6] Saa holde vi dend høye Fest, Med Hiertens Fryd og Glæde, At JEsus Christus er os nest, Sin Naades Lyvs os beteede, Hand 507 er selv Rætviishedsens Lyvs, Som oplyvser vort Hiertes Huus, Syndsens Nat hun er forgangen, Haleluja.
✂ [7] Aff dette sande Paaske-Lam Æde vi, ogsaa leve. Dend gamle Surdey Menniskens Lærdom, Guds Ord skal hand nu vige: Christus hand er dend sande Mad, Som bespiiser dend Christne Stad, Troen kand ey andet lide, Haleluja.
✂ [8] Hand frelste os fra Død og Synd, Alt med sin bittre Pine, Hand er bleven Op||standeisen, Retfærdighed monne hand give: Stat op aff Søvne ald Christenhed, Lad Mørkens Gierninger være dig leed, Retfærdelig lev i Christo JEsu, Haleluja.
✂ [9] Pharaonis Magt dend grumme Mand Er nu fordømt med alle; Ved JEsum Christ vor Frelser sand, Os aff Ægypten hand kalde: Her have vi dend sande Mosen, Som udlede ald Israels Kiøn, Fra Syndsens Trældom til Hiertens Lise, Haleluja.
✂ [10] Lov, Priis og Ære være dig, David, O Christe vor Kon-ning, Som stridde for os Mandelig, Goliath er overvunden: Som lagde Vind paa med ald sin Vold, At forderve Israels skiold, Dit Aandelig Israels Folk sig glæder, Haleluja.
D. Mort: Luth.Siunges som:
Gud Fader udi Himmerig, etc.
✂ EYa dend striid en Ende fik, Dend Seyer alt er vunden, Forbi dend lange Fare gik, Dend yndig Fred er funden.
✂ [2] Op HErren, op aff Døde stood, Som alt var spaad for langen, Slog Fiendens Velde ned til Food, Og førde Fengslet fangen.
✂ [3] Sit tabte Folk igien udtog, Udaff dend mørke Hule, De trøsteløse Siæle drog Aff Dødsens Dræbe-Kule.
* 508✂ [4] For hannem skalff og bevede Dend hede Helved-skare, Fløy aff med hast og skrekkelse, Som Mørk for Sool hin klare.
✂ [5] Hvor er nu Synd din skarpe Braad? Hvor er nu Død din Gadde? Hvad har nu ald jer Anstød naad? Vi end er ubeskadde.
✂ [6] Eya vi gladen Seyer fand, Eya vi Priisen bære, Eya vi alt det overvand, Eya vi frelste ere.
M. Joh. Brunsman.En Anden.
Under dend Melodie:
Aff Høyheden oprunden er,
etc.
1.
OP Hierte, siæl, op sind og sands!Op, op og binder Ære-krands
Til JEsum Ærens Konning!
Op Seener! op I Draaber Blood
Til ydmyg Tak aff Hierte-Rood,
Udøser Læbers Honning!
Glæder
Eder!
Bærer Krandser!
Siunger, dandser,
Hen at møde
JEsus, reyst op fra de døde.
* 509
2.
Det er jo Lyst at løbe hen,Og see en yndig Siæle-Ven,
Som Døden ikke tvinger;
Thi seer hvor prægtig hand opstaar,
Hvor Livet selv til Live faar,
Fra Graven op sig svinger:
Vagten,
Magten,
Dødsens Lenker,
Satans Renker,
Steen og stænger
Livsens Første giennem trænger.
3.
Ham hindrer ikke Dødsens Magt;Ey Satans List, ey Fiendtlig Vagt;
Ey steened Seng og Kammer:
Med Løwe-Magt hand bryder ud,
Og redder selv sin Ægte-Brud
Fra Siade-Nød og Jammer.
Prægtig,
Mægtig,
JEsus vækkes,
Satan svækkes,
Og maa vige
Til Affgrundens mørke Rige.
4.
Her er dend gamle Slanges MagtVed JEsu Seyr til intet bragt;
Hand Satan Lenke-binder:
510 JEsus opstaar, og styrter ned
Dend grumme Drages Trodtzighed;
JEsus hand Seyren vinder:
Siunger,
Tunger!
Lover! takker!
Værer vakker
Til at bære
Seyer-HErren Tak og Ære.
5.
Hvo frygter nu for Grav og Muld?Dend JEsus, som var kast omkuld,
I Graven lagt og feldet,
Opstanden er med Prægtighed,
Det styrker min Avmægtighed,
Naar jeg mod Graven helder;
Nøden,
Døden
Mig ey skrekker,
Troen rekker
Ad dend Hvile,
Hvor hen Siælen vel maa ile.
6.
Skal jeg end falde hen i smul,Skal disse Been, som sorte Kul
Forfule og slet falme;
Saa har dog JEsus mig bereed
I Graven Roe, i Himlen Fred;
En ævig Seyers Palme:
Dig skee
Christe,
511 Gud min HErre,
Tak og Ære!
At du pryder
Min Grav; Ære jeg dig yder.
7.
Med dig jeg aff min Hvile-VraaDeylig forklaret skal opstaa;
Jeg Engle-liig skal blive:
Min synde-Grav jeg her affstaar,
Og hissed Ærens Krone faar,
Dend Ærens Konge giver:
Det skee,
Christe!
Hierte Broder,
Jeg formoder
Det aff Naade,
Dig til Ære, mig til Baade.
8.
Da skal jeg skue aabenbarGuds blide Ansigt reen og klar,
Med disse mine Øyen;
Da skal jeg blant Guds Engle-flok
For Lammets Stoel faa Glæde nok,
Hvor sorgen er bortfløyen.
Glæd dig
Lystig
Siæl og Hierte!
Suk og smerte
Skal da vige;
Tak og Ære maa du sige.
M. Elias Naur.
1.
O Fader udi Himmelen,Ved din Søn hør vor Bøn,
Hand er os fød og given vist
Til ald vor Hielp og Trøst,
Vær os mild O Fader, Haleluja.
2.
O Christe Konning i Ævighed,Vi bede dig vær os bliid,
Du som Døden haver fordervet,
Og os salighed forhvervet,
Bønhør os O HErre, Haleluja.
3.
Hellig Aand vor Bøn til dig,O Gud vor Trøstermand,
Samvittighedsens trøst, hiertens lyst,
Affslet alle Christnes brøst.
Fred og Glæde giv os, Lover HErren.
4.
Konningens Daatter aff Ævighed,Christi Brud glæder sig,
For dend hun haver i Aanden undfangen,
Hand er, som hand sagde, opstanden.
Hun sig paa Gud forlader, Haleluja.
✂ Til Tolv-Prædiken i Kiøbstæderne, og til slutning paa Afftensang, og ellers saa lenge Opstandelsens Historie forhandles, kand siunges Effterfølgende,
✂
Under dend Melodie:
Nu vel an vær frisk til mode, etc.
1.
SOm dend Gyldne Sool frembryderGiennem dend kulsorte Sky,
Og sin straale-Glands udskyder,
Saa at Mørk og Molm maa fly,
Saa min JEsus aff sin Grav,
Og det dybe Dødsens Hav
Opstood ærefuld aff Døde,
Imod Paaske Morgen-røde.
2.
Tak, O store Seyer-HErre,Tak, O Livsens Himmel-Helt,
Som ey Døden kund' indsperre
I det Helved-mørke Telt!
Tak fordi at op Du stood
Og fik Døden under Food!
Ingen Tunge kand dend Glæde
Med tilbørlig Lov udqvæde.
3.
Jeg kand finde i mit hierte,At min Siæl har Trøst der aff,
Som kand lindre ald min smerte,
Naar Jeg mindes kun din Grav,
514 Og betænker hvor du laa
Udi Dødsens fæle Vraa,
Og stood op med Krafft og Ære,
Hvad kand større Glæde være.
4.
Ligger Jeg i syndsens Boye,Ligger Jeg i Armod ned,
Ligger Jeg i sygdoms Koye,
Ligger Jeg i Uselhed;
Ligger Jeg fortrængt, forhadt,
Og aff Verden slet forladt,
Skal Jeg Huus i Graven tage,
O her er dog haab tilbage.
5.
Du for synden engang døde,Der med er min synd betalt;
Armod, Uselhed og Møde,
Ja min sygdom bar du alt;
Jeg ved dig opreyses skal,
Og aff Dødsens dybe Dal
Skal Jeg hovedet oprette,
Ald min Nød kand det forlette.
6.
Synd og Død og alle Pile,Som at Satan skyde kand,
Ligger brudte ved din hvile
Udi Gravens mørke Land!
* 515
✂
Der begrov du dem, og gav
Mig en sikker Trøste-stav,
At ved din opreisnings ære
Jeg skal seyer-Palmer bære.
7.
Som Guds Søn Jeg dig nu kiender,Og seer din Aldmægtighed,
Din opstandelse indspender
Hvad Jeg troer og hvad Jeg veed,
Mig til salighed og haab,
Ja min Christendommes Daab
I din Død er som et Billed
Og opstandelse fremstilled.
8.
Du til Livet mig skal vekkeVed din stor' opreisnings Krafft!
Lad kun Jorden mig bedekke,
Orme tære ald min safft,
Ild og Vand opsluge mig!
Jeg døer i dend Troe til dig,
At Jeg skal til Liv opstande
Udaff Dødsens grumme Lande.
9.
Søde JEsu, giv mig NaadeVed din gode hellig Aand,
At Jeg saa min Gang kand raade
Og Veyledes ved din haand,
516 At Jeg ey skal falde hen
Udi Dødsens svelg igien.
Hvor aff du mig engang rykte,
Der du Døden undertrykte.
10.
Tak for ald din Fødsels Glæde,Tak for dit det Guddoms Ord,
Tak for Daabens hellig Væde,
Tak for Naaden paa dit Bord,
Tak for Dødsens bittre Vee,
Tak for din Opstandelse,
Tak for Himlen du har inde,
Der skal Jeg dig see og finde.
Th. Kingo.
Psalmer paa Anden
Paaskedag.
Over Epistelen i Apostlernes Gier-
ningers 10 Capitel.
Under dend Melodie:
Fader vor udi Himmerig, etc.
1.
SAa har ald Verden da dend Trøst,Som Himlen over dend har øst,
At Gud anseer Personer ey,
Aff Vilkor, Stand og Levnets Vey,
* 517
✂
Men hvo Gud flygter og giør ræt,
Paa hannem er Guds Ynde sæt.
2.
Seer kun til JEsu Liv og Død,Hvad Fordeel alle der i nød,
Hvor Fredens Evangelium
I Jødeland sig giorde Rum
Mirakel-viis, fra dend tiid hand
Lod døbe sig i Jordans Vand.
3.
Gud salved ham med Krafft og Aand,At ved hans store Guddoms haand
De mange syge sunde blev,
Hand Satans strikker sønderrev,
Saa hans Disciplers Øyne saae
Hvad Guddoms Krafft der i ham laa.
4.
Dog slog de Jøder ham ihielOg hængde ham, som Udyds Træl,
Paa Korsens Træ hvor hand blev død
Og lagdes saa i Jordens skøed,
Gud tredje Dag opvakte ham,
Til Dødsens store spot og skam.
5.
Aff mange blev hand kiendt og seet,Ja om alt dette som er skeet,
* 518
✂
Hans troe Discipler Vidne bær,
Som saa aff Gud beskikket er,
Hand drak og aad med dem, og lood
Dem tage paa at hand opstood.
6.
O JEsu, du som Qvind' og MandAff Levendes og Dødes stand,
Skal for din Domstool kalde frem,
Giør hver Dag saa min Siæl beqvem,
At Jeg aff synden op kand staa,
Og ævig salighed opnaa.
Th. Kingo.
Over Evangelium, Luc. 24.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning, etc.
1.
FØlg, JEsu, med,Jeg er din Vandringsmand,
Til Gravens sted
Gaar hvert mit Foodefied
Udi syndsens slibrig Land!
Ah! holt dig nær til min Vey,
Slip dog ey
Mig arme Pillegriim,
I Dødsens Leer og Liim!
519 Varm mit hierte med din Glød,
Giør min Tale sukker-sød
Aff din bittre Piin' og Død.
2.
Lær mig ogsaaHvordan at du opstood
Aff Gravens Vraa,
Og kunde træde paa
Slangens Hals og Dødsens Rood!
Tend i mit hierte din Glød,
Og giør død
Paa syndsens spiire-Frøe,
Og lær mig daglig døe!
Bliv saa mig mild og bliid,
Thi min Affskeds Afften-Tiid
Lakker meer og meere hid.
Th. Kingo.
En Anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Jeg veed
et ævigt Himmerig, etc.
1.
HVor lifligt er det dog at gaaMed JEsu Ord i Munde,
Hans Saar, hans Død at tænke paa,
Og alt hans Verk begrunde.
* 520
2.
Dend Glæde vaar dog angenem,De To Disciple finge,
Der de udaff Jerusalem
Til Emaus henginge.
3.
Om JEsu Kors, hans Død og GravVaar deres Vandrings Tale,
Som dem et smerte-minde gav,
Det ey de kunde svale.
4.
Men JEsus vaar dog i dend NødSaa gandske nær tilstæde,
At hand de tænkte være Død
Vaar standen op med glæde.
5.
Dog Blindhed dem i Øyne sadAt de ham ikke kiendte,
Før hand om sig hvert Skrifttens Blad
Til grund-Forklaring vendte.
6.
Du blev dog, JEsu, som De bød,Der det ad Afften lakked,
Og blev saa kiendt, dend Tiid Du Brød
Tog i din Haand og takked.
521
7.
Da kiendte De dend Himmel-GlødSom dem i Hiertet rørte,
Der om sin Lidelse og Død
Hand Skrifftens Ord udførte.
8.
De vendte saa med Glæde hiemGuds Vunder-Verk at Ære,
Og ginge til Jerusalem
De andre og at lære.
9.
O JEsu, O du veed Jeg gaar,Din Pillegriim og Borger,
I disse korte Verdens Aar
Fuld aff Tj Tusind Sorger.
10.
Du est dog ald mit hiertes Roe,Min Trøst, min daglig Tale,
O lad din Aand mit hiertes Boe
Med ald din Pinsel Male.
11.
Dig Vandrer Jeg saa gierne med,Opstandne JEsu lilde,
Til Himlen Jeg i dine Fied
Saa gierne følges vilde.
522
12.
O følg dog med! Jeg slipper ey!O drag mig, naar jeg ikke
Saa fyrig er paa Himlens Vey
Hvor Torne Fooden stikke.
13.
Maa skee min Afftenstund er nær,I Ungdom eller Alder,
O bliv dog hos mig, favn mig her,
Naar Jeg ved Døden falder.
14.
Saa skal Jeg da, O JEsu, derDig og din Fader kiende,
O gid da kun min Vandrings-fær
Vaar kommen vel til Ende.
Th: Kingo.
Paa Tredie Paaskedag.
Over Epistelen, Act. 13.
Under dend Melodie:
Jeg raaber
til dig HErre Christ, etc.
1.
I Jøde-Børn Abrahams slegt,Hvor stoor er Eders Naade!
Dend er foruden maal og Vegt,
Thi det er Eders Baade,
523 Som HErrens Frygt i hiertet boor
I kand forsikret være,
Til Guds Ære,
At Salighedsens Ord
Skal Eders Frelse være.
2.
Men Folket i JerusalemDend Naade ikke kiendte,
Og ey fra deres synd saa slem
Til HErren sig omvendte,
Men med Foragt sig høre lood
Mod Guds Propheters Tale,
Ja at svale
Sin harm i deres Blood,
Der i de kunde prale.
3.
Saa komme de og JEsum om,Foruden skyld og brøde,
At ved Pilati haarde Dom
Paa Korsens Træ hand døde:
Der effter toge de ham aff,
Og som det Gud behagde,
Ham nedlagde
Udi en liden Grav,
Som Skrifften om ham sagde.
4.
Men Gud igien opvakte hamMed Ære fra de døde,
* 524
✂
Og blev, til Satans haan og skam,
Det Helved-Rige øde!
Trofaste Vidne det bestaar,
Som hannem saae og hørte,
Ja berørte
Hans Krop og Nagle-saar,
Som stoor Forundring førte.
5.
Saa har da Gud sit Løffte holdt,Som vaar alt giort for langen,
At vi som laa i Dødsens Bolt
Til Helved-Gruben fangen;
Vi har nu faat dend store Trøst,
At Christ stood op aff døde;
Ald vor Møde
Ved hannem op er løst,
Hand vilde for os bøde.
Th: Kingo.
Over Evangelium, Luc. 24:
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning etc.
1.
HIll, JEsu, Dig,Estu her midt iblant!
Hvad skader mig
Da, om mit hierte sig
Indtil Døden saart befandt!
* 525
✂
Ah JEsu, lyvs kun din Fred
Og bliv ved
At skinne paa os ned.
Med Fred og Kierlighed!
Gid at dine hænders saar,
Dine Fødders Nagle-skaar,
Aldrig aff mit hierte gaar.
2.
Eya! hvor gladMin Siæl befinder sig,
At Du faar Mad
Aff Biens hunning-Fad,
Korsens Gald' er glemt for dig!
Saa skal min Galde forgaa,
Jeg skal faa
En aevig hunning-smag,
For Verdens sorg og Klag!
Naar det store JEsu Navn,
Og min Seyer-HErres Favn
Fører mig til rolig Havn.
Th. Kingo. *
En Anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Nu vel an
vær frisk til Mode, etc.
1.
SEe, hvor JEsus allevegneEr tilstæde hos enhver,
Som vil ham i Hiertet tegne,
Og sig holde til ham nær!
Midt iblant Disciplerne
Lader hand sig herlig see,
Der de fuld, aff sorg og qvale
Holdt om ham en sød samtale.
2.
Aff Naturen blev de skrekked,Som de haffde seet en Aand,
Men hand holdt sig ey fordekked,
Viiste dennem Food og Haand,
Hvor aff de saa glade blev,
Ja Forundring Hiertet drev,
Saa at Troe og Fryd i sinde
Stræbte hvo der skulde vinde.
3.
Blant saa stoor en hierte-Glæde,Spurdte hand og dennem ad,
Om de noget haffd' at æde?
(Sorg ey deert vil have Mad)
527 Dog en Hunning-Kage frisk,
Og et stykke stegter Fisk,
De aff deres Forraad hendte,
Det hand aad, og de ham kiendte.
4.
Skrifftens Ord hand dem udlagde,Og Forstanden klared op,
Om sin Piin' og Død dem sagde,
Og hvordan hans Tempel-Krop
Skulde paa dend Tredie Dag
Reyses op, med stoor Behag,
Og at alle, Mand og Qvinde,
I hans Navn skal Frelse finde.
5.
Lær mig, JEsu, at erindreAt Du allevegne er,
Det skal mig fra Synden hindre,
Naar Jeg tænker Du est nær!
Kom, O JEsu, tag din sted
Midt i Siæl og Hiertet med!
Du skalt midt udi min Glæde,
Midt i sorgen have sæde.
6.
Lad din Fred min Frelse blive,Hvor Jeg er paa Verdens Øe,
Gid min Aand Jeg op maa give
I din Fred, naar Jeg skal døe,
528 Viis mig dine sting og Saar,
At min Troe ny Kræffter faar,
Ved din Død og ald dend Qvide,
Som Du for mig vilde lide.
7.
Om Jeg skienkes skal med Galde,Æde Sorgens Aske-Brød,
Det bør mig alt vel befalde,
Naar Jeg tænker paa din Nød!
Du, O JEsu, est saa from,
At det engang vexles om,
Saa Du giver mig at smage
Livsens Brød og Hunning-Kage.
8.
Obne selv, O Gud, mit Hierte,Skærp, O JEsu, min Forstand,
Paa det Jeg din Død og smerte,
Ja din Seyervinding kand
I min Siæl og Hierte saa
Fatte, giemme og forstaa,
At Du i dit Navn vil give
Mig at ævig salig blive.
Th: Kingo.
Psalmer paa dend Første
Søndag effter Paaske.
Over Epistelen, 1. Joh. 5.
Under dend Melodie:
Udi min
Angst og Nød, etc.
1.
HVo som aff Gud er fød,Og ey i Synd er død,
Hand Verden overvinder
Ved Troen, og befinder
At JEsus Christ vor HErre,
Guds ævig Søn mon være.
2.
Hand kom med Vand og Blood,Som med en Rense-Flood,
Dog ey med Vand alleene,
Aff synd at toe os reene,
Men og med Blood tilliige
Aff Naadens strøm og Dige.
3.
I Himlen trende boer,Gud Fader og det Ord,
* 530
✂
Dend hellig Aand deslige
Der Vidnißbyrd affsige
Om Christi Guddoms Ære,
De Tre og Et mon være.
4.
Paa Jorden er og TreSom Vidnißbyrd betee
For os i Naadens Rige,
Aand, Vand og Blood tillige,
Som Gud ved Sønnen sende,
Et giøre dog de Trende.
5.
Er dog et MenniskeI Vidne an at see,
Da er Guds Vidne meere
End tusindes og fleere,
Ja heele Verden ikke
Guds Vidnisbyrd kand vrikke.
6.
Guds Vidne dette er,At Gud vil give hver,
Hans Søn vil Troe og lyde,
Det ævig Liv at nyde,
Men hvo paa ham ey lider,
Til ævig Død nedglider.
Th. Kingo.
Over Evangelium, Joh. 20.
Under dend Melodie:
I JEsu
Navn skal ald vor Gierning etc.
1.
AH, Thomas, hvorGik du i Verden hen?
Der JEsus staar
Og blant de andre gaar,
Lyvser Fred og Fryd igien!
Vil du ey troe deres Mund,
Og dend grund
De har at bygge paa,
At selv de HErren saae!
Uden du din Finger maa
I hans saar og Side faa,
Og din Vantro styrke saa.
2.
O Naade! meerEnd nogen tænke kand!
Din Ynske skeer,
Du finder og beseer
Saaren' udi Gud og Mand!
Ah, JEsu, gid Jeg maa troe,
Og mig roe
Ved det Jeg haver hørt
I Guds Ord om dig rørt!
* 532
✂
O saa far Jeg foort og foort,
Op til Himlens Glæde-Oort,
Giennem dine Vunders Poort.
Th. Kingo.
En Anden over Evangelium,
Om Prædike-Embedets Myndighed,
Under dend Melodie:
Jeg beder dig min HErre og Gud, etc.
1.
SAa er da Dørrene tillukt,Men sorgen er dog inde!
Ald Verdens Lyvs er dog ey slukt,
Thi JEsus vil oprinde!
Midt blant Disciplene hand staar
Med Fredens Bluß i hænde,
Hans Hænder og hans side-saar
De grandt kand see og kiende.
2.
O Glæde uden Taal og Maal,Som dem betog ald smerte,
At JEsus som drak Dødsens skaal
Og laa i Jordens hierte,
Aff døde dog opstanden vaar,
Og end, til større Minde,
Fremviiste sine sting og saar
At skue og at finde.
533
3.
O JEsu, Præst aff Ævighed,Her lader Du det kiende,
Hvorfor Gud dig aff Himlen ned
Til Jorden vilde sende,
At Syndere Du kunde med
Din Fader vel forlige,
Og give dennem deel og sted
I Ærens ævig Rige.
4.
Og at Disciplene som skalDet Sone-Embed føre,
Saa de paa Jorden Himlens Sal
Med Siæle riig kand giøre,
Dem styrker Du med Naad' og Fred,
Og deres synd forsoner,
Ja dem med Himlens Myndighed
Og store Naade kroner.
5.
Som Faderen har dig udsendtOg salved uden Maade,
Med Aand og Krafft, som er bekiendt,
Saa vil du og i Naade
Ved Aand og Krafft med dennem staa,
Som dine Bud skal være,
Og om i heele Verden gaa
Dit salig Ord at lære.
534
6.
Du blæser, og din gode AandDu dennem saa indgyder,
At de faar Magt mod syndsens baand
Og sammenlenked lyder,
At løse op for dem som troe,
Og deres Levnet bedre,
Men Udyds Folk at bind' og snoe
I Dødsens haarde Fiedre.
7.
Saa er en hellig MyndighedLagt svage Folk i hænde,
Hvis Lige Verden ikke veed,
Dend Naade bør mand kiende,
At ingen Engel motte faa,
Forsonings-Embeds Ære,
Men skrøbelige Folk de maa
Dend Naade-Titel bære.
8.
I Adams Næse blæste GudDend krafftig Livsens Aande,
Som Synd og Satan blæste ud,
Os til stoor Vee og Vaande!
Nu blæste JEsus ind sin Aand
I dem, som op skal rette
Guds Billede, og med sin Haand
Vil deres Verk fortsette.
535
9.
O JEsu, giv mig Naade tilDet Embede at ære,
Som selv saa høyt Du hædre vil,
At Jeg dit Ord og Lære
Ey blæser hen i Veyr og Vind,
Saa Jeg forstokked bliver,
Og i mit Flinte-haarde sind
Til Døden bunden bliver.
10.
Lad mig ey her dend ringesteForagte aff dem alle,
Som Du til dine Tiennere
Behaget har at kalde:
Lad mig min Synds Afløsning faa,
Løes her min Synde-Kiæde,
Saa er Jeg frj, at Jeg kand staa
For Dom-stool din med Glæde.
Th. Kingo.
✂ Ende paa Vinter-Parten.
Psalmer paa de
Ordinarie Onszdags og
Fredags Bededage.
✂ O HERRE Gud benaade mig, For din store Barmhiertighed, Affslæt ald min Urætviished, Jeg kiendes min synd, Hun er mig leed, Du toe mig vel aff Ondskab min, Og giør mig reen aff ald min synd, Thi jeg min ondskab kiender nu, Min synd er altid i min Hu.
✂ [2] O HErre Gud mod dig alleene Haver jeg syndet, det kiendes jeg gierne, Ont haver jeg giort i din Aasiun, At det er vist, som du haver sagt, At alle dig skulle bede om Miskund, Thi vor Natur er fuld aff synd, Hvad hafde vi ellers Naade behov, Du vinder dem over som dig ey troe.
✂ [3] See HErre i Synden jeg undfangen er, Min Moder mig i synden fødde; Sandhed hun gielder altid for dig, Din lønlige Viisdoms Raad du mig teede; Du haver viist mig, hvordan jeg er, Fuld aff Ont og syndsens Begier; Det kunde jeg ikke førre forstaa, Førend du lodst mig din Viisdom faa.
✂ [4] Bestenk mig selv O HErre, Med din Isop og Naade, Da bliver jeg reen og bedre, Qvit fra ald syndsens Vaade; Din kiere Søns Blood er dend Isop, Der hvider end Snee giør Siæl og Krop, Lad mig faa at høre dine glædelige Ord, Saa frydes de Been som forsmaade vare før.
✂ [5] Dit Ansigt, O HErre, vend fra min synd, Slet ud ald min Urætviished! Skab i mig et reent Hierte igien, Forny mit sind, og forskiud mig ey! Tag ey fra mig din hellig Aand, Giv mig Glæde i min Frelsermand, Med en || sterk Aand giør mig stadig, Hos dig at blive ævindelig.
537✂ [6] De Troløse vil jeg lære din Vey, Hvorlunde de skulle liannem kiende, At de maa undgaa dend falske stj, Og sig til dig omvende. Beskiærme mig HErre min saligheds Gud, Fra blodige syndet alle! O HErre lad op mit Hierte og Mund, Din Lov og Ære at tale.
✂ [7] Haffde du Legemlig Offer elskt, Da vilde jeg det vel giøre; En ydmyg Aand saa tager du heldst, Et angerfuldt Hierte monne du høre: Betee dit Folk din Villie good, Og byg din Christen Kirke, Saa skalt du Rætfærdigheds Offer faa, De skulle dig Christelig dyrke.
✂ [8] Ære være dig Gud i Ævighed, For din Miskund og Naade; Vi takke din Barmhiertighed, At du vilt os styre og raade; Der til din Søn vor Frelsermand, Skal gives dend samme Ære, ||Aff Fattig og Riig' i alle Land, Dend hellig Aand bør dennem Hig at være.
E. H.
✂ Eller og
✂ Beklage aff ald min sinde. pag. 678.
✂ Fald ned, fald paa dit Ansigt ned. pag. 680.
✂ Aff dybsens Nød raaber Jeg til dig. pag. 684.
✂ FAder vor udi Himmerig, Som badst os leve Brøderlig, Og dig med Fliid at kalde paa, Vor Bøn du gierne høre maa, Giv at ey alleene beder vor Mund, Hielp at det gaar aff hiertens Grund.
✂ [2] Helligt vorde HErre dit Navn, Dit Ord lad komme os til Gavn, At vi maa leve Christelig, Dit Navn kand æres flittelig, Fra falsk Lærdom du være vor Tolk, Vend om dit arme forførdte Folk.
538✂ [3] Tilkomme os dit Rige, Ævigt hos os at blive, Dend hellig Aand trøste os sandelig, Med sine Gaver mangfoldelig, Slaa ned ald Dievelens Vold og Magt, Bevar din Kirke med din Krafft.
✂ [4] Din Villie skee i Jorderig, Ligesom dend er i Himmerig, Giv os en good Tolmodighed, Naar vi skulle lide sorrig og Nød, Fordriv ald Legemlig Begiær, Som altid mod din Villie er.
✂ [5] Giv os og nu vort daglige Brød, Med hvis vi behøve til Livsens Nød, Frj os HERRE Gud fra Tvist og striid, Fra Krankhed og dend dyre Tiid, At vi maa nyde Freden good, Og sky Gierighed dend onde Rood.
✂ [6] Og ald vor skyld forlad os her, At hun ey os bedrøver meer, Som vi og vore Skyldener Gierne forlade en og hver, Giør os at tiene alle bereed, I Kierlighed og Eenighed.
✂ [7] Naar vi og fristes lad os staa, At Satan os ey fange maa, Til hvilken side hand komme kand, Hielp os at vi faae Overhand, Med en fast Troe imod hans List, Der til hielp os O HErre Christ.
✂ [8] Fra Ont bevar os sammelund, Thi Ont er baade Dag og stund, Frj os og fra dend ævige Død, Og trøste os i vor sidste Nød, Forsee os med en salig Aff||gang, Vor Siæl annamme i din Haand.
✂ [9] Amen det Ord er sandt og vist, Der til bestyrke vor Troe vel fast, At vi og ikke tvile der paa, Hvis vi her med nu bede saa, Alt ved dit Ord i Navnet dit, Thi siunge vi nu Amen friit.
✂ Nu bede vi dend Hellig Aand, etc. pag. 6.
✂ BEklage aff ald min sinde Maa jeg med Konning David, Jeg kand det og besinde, Min Gud hand var mig vred, Jeg det vel veed, Det er min Synd u-reene, Der hannem saa alleene Fortørned mangeleed.
✂ [2] O Gud jeg mig bekiender, En Syndere for dig, Jeg merker og befinder Intet andet udi mig, End ond Attraa, Med Legemens Begiæring, Til denne Verdens Næring, Der mig besvige maa.
539✂ [3] O HErre mig benaade, Min Gud og Skaber bliid, Min Brøst vil mig forraade, Det er hendes daglig Iid. O ald || min Liid, Din Naade lad mig bevare, Fra Satans falske Snare, I denne naadelig Tiid.
✂ [4] At jeg ey meer bortkaster, Med synd og Ondskab min, Dit Ord, som Synden laster, Med ald sin Krafft og sind, O HErre bold, Lad mig saa stadig blive, at ingen meer kand drive Mig fra din Magt og Vold.
✂ [5] O Christ som est alleene Mit Haab og ald min Trøst, Du est Guds Ord det reene, Som borttager syndsens Brøst, Det er og vist, Du kandst mig det forhverve, At jeg maa Himmerig arve, Min Glæde og ald min Lyst.
✂ [6] Hellig Aand O HERre, Udaff din Guddoms Magt, Kand du ald sandhed lære, Som Christus haver sagt, Alt med din Krafft, Mens jeg er her ælende, Lær mig hannem ræt at kiende, Aff ald min Hu og Agt.
En Anden,
Under dend Melodie:
HErren hand er min Hyrde
good, etc.
1.
FAld ned, fald paa dit Ansigt ned,Og lad dit Hierte smelte,
O kiære Siæl, bøy dig og beed
At strømme-Vand kand velte
* 540
✂
Udaff dit Øyes Kildespring,
Øes Vand i syndsens saar og sting,
Stryg Blodet aff dit Belte.
2.
Her neyer Jeg med mine Knæ,Min Siæl i støv er bøyen,
Og til det blodig Korsens Træ
Opløffter mine Øyen;
Jeg gnier for mit syndig Leer,
Naar jeg Guds Naade ret anseer,
Som aff min Haand er fløyen.
3.
Der jeg, O Gud, blev lønlig skabt,Og du min Form paasætte,
Jeg aff mig selv vaar slet fortabt,
Naturens synde-Plette
I Moders Liv kom mig oppaa,
Og smitted, før jeg Solen saae,
Med mange skamfuld spette.
4.
Dog toede du mig aff mit Blood,Med Blodet aff din Side,
I Daabens hellig Rense-Flood,
De Klæder var saa hvide,
Som du paa mig i Daaben bandt,
Med Naader i hver søm og Kant,
Til hellig Prunk at slide.
* 541
5.
Mens ah! Gud bedre mig saa sandt!Mit Himmel-reene Klæde
Jeg ey forvaret har saa grandt
Fra synds u-reene sæde,
Jeg mangen haanlig synde-Plet
Har jo der paa med Vidskab sæt,
Blant Verdens skidne Glæde.
6.
Dend dyre Troskabs Eed og Pagt,Som jeg min Gud har soret,
Jeg lidet taget har i agt,
Men offte mig har moret
At spille med hans Pagtes baand,
Og derfor er nu Siæl og Aand
Med smerte giennem-boret.
7.
Hvor tiit, naar Satan frister migMed Verdens Lokke-Duer,
Og puster op saa træskelig
Naturens Gnist i Luer,
Hvor tiit faar jeg ham Hiertet hen,
Ihvor min Gud og Himmel-Ven
Hand lokker end og truer.
8.
Hvert Bud i Lowen har jeg brudt,Og brekked Mosis Tauler;
* 542
✂
Mit Hierte har Guds Ord forskudt,
Og i Guds Vrede krauler:
Min Lyst-Begiering svangred er,
Dend syndsens Foster daglig bær,
Som Døden siden auler.
9.
Vilt du mit hiertes Affgrund omMed Lyvs og Lygte vanke,
Og sætte for din Ræt og Dom
Hver Gierning, Ord og Tanke,
Da kandst du Tusind Bierge faa,
Som du aff synder stoor' og smaa
Kandst paa mit hierte sanke.
10.
O Gud! du seer min Siæl er fuldAff fast utallig Jammer,
Mit Kiød, min Siæles tunge Muld
Er under Lowens Hammer,
Jeg viiser dig min Verk og Vee,
O JEsu, lad aff Naade see,
At du min suk annammer.
11.
Jeg holder dig i Troen fast,Trofaste Gud, og beder:
Skil mig ved syndsens tunge Last
For dine Løffters Eeder,
Og for din Søns uskyldig Død,
Ja for det Blood som aff ham flød,
Hvor hen min Troe dend meder.
543
12.
Forny min Aand og form mig omMed dine Himmel-hænder,
At jeg alt frem ad bliver from
Og daglig dig bekiender;
Og giv at jeg ved JEsu Aand
Mit Liv blant Dødsens brudd og baand
I Troen salig ender.
Th: Kingo.
✂ Merk: Nest foregaaende Psalme saa velsom denne effterfølgende, kand siunges i Bønnen, naar nogen gaar til Skriffte.
✂ AF Dybsens Nød raaber jeg til dig, HErre Gud vilt du mig høre, Din Naadsens Øren vend du til mig, Min Røst jeg nu fremfører; Giver du paa vore Gierninger agt, At hevne synden med din Magt, O HErre hvo kand det taale!
✂ [2] Hos dig alleene gielder Naade og Gunst, Til synden at forlade, Naar vi dig nogen tiid have mist, Vi vide os ey at raade. For dig ingen sig berømme kand, || Thi maa dig frygte alle Mand, Og trøste dem paa din Naade.
✂ [3] Til Gud staar ald mit haab og Trøst, Min Gierning kand mig ey baade, Thi du alleene haver mig forløst, Aff din usigelige Naade, Dine Ord de ere dend dyrebar skat, Som du os haver effterlat, Dem ville vi gierne høre.
✂ [4] Skulde det end vare fra Morgenstund, Og indtil Afftens Ende, Da skulde mit hierte dog ingenlund Fortviile eller fra dig vende, Saa bør at være ret Israels Art, At haabe og troe aff hiertet snart, Og Naade aff hannem begiære.
* 544✂ [5] Dog Synden hos os er mangefold, Hos Gud er meget meere Naade, At hielpe os, er hand vel huld, Aff Nød og aldskens Vaade, Hand er forvist dend rette Tolk, Som haver forløst ald Israels Folk, Aff sorrig og synder alle.
✂ [6] Gud Fader, Søn og dend hellig Aand, Hannem ville vi prise og ære, Thi os haver ingen frelst uden hand, Som vi aff Skrifften lære, Thi bør hannem Lov og || Tak alleen, Til ævig Tiid foruden Meen, Der til sige vi nu Amen.
D. Mort: Luther.
✂ Merk: De To sidste Vers aff nest foregaaende Psalme siunges effter aabenbare Skriffternaal er skeer, Og for Skrifftemaalet et Vers eller flere aff dend: Beklage aff ald min sinde, pag. 678. saa som i Ritualen er beordret.
Litaniet.
Forbarme dig Spar os kiere over os! HErre Gud!
✂
KYrie Eleison!
Gud Fader forbarme dig!
Christe Eleison!
Christe forbarme dig!
Kyrie Eleison!
HErre hellig Aand forbarme dig!
HErre Gud Fader i Himmelen!
HErre JEsu Verdens Frelsere!
HErre Gud hellig Aand sand
Trøstermand!
Vær os barmhiertig!
Vær os barmhiertig!
Vær os Barmhiertig!
Frj os kiere HErre Gud!
Fra alle Synder,Fra ald Vildfarelse,
Fra alt det som ont er,
Fra en ond u-forvarendes og brad Død,
Fra Pestilentze, Hunger og dyr Tiid,
Fra Krig og Bloodstyrtning,
Fra Oprør og Tvedragt,
Fra U-timelig Veyrlig,
Fra dend ævige Død,
Hielp os kiere HErre Gud!
For din hellige Fødsels skyld,For din blodige sved,
For din Pine og Død,
For din hellige Jordefærd,
For din hellig Opstandelse og Himmelfærd.
I vor sidste Time,
Paa dend yderste Dommedag.
Hør os kiere HErre Gud!
Vi arme Syndere giøre vor Bøn til dig!Styr og regiær din hellige Christelige Kirke!
Holdt Kirkens Tienere ved dit salige Ord og i et helligt
Levnet!
Forhindre ald Kætterj og Vildfarelse!
Føer dem paa dend rette Vey, som ere forførdte!
Lad Dievelen og alle Christendommens Fiender snart trædes under vore Fødder!
Giv dem alle din Aand og Krafft, som høre dit Ord!
Trøst alle dem som ere bedrøvede og redde!
Giv Konger og Førster Fred og Endrægtighed!
Giv vor Naadigste Arve-Herre og Konge, Kong CHRISTIAN, stedse seyervinding imod sine Fiender!
(igientages trende gange)
* 546
✂
Giv vor Naadigste Arve-Herre og Konge, Kong CHRISTIAN, Fred og et
lyksaligt Regimente!
(igientages trende gange.)
Giv Kongens Raad og dend gandske Menighed Velsignelse og
Beskiænnelse!
Vær dem alle bistandig, som ere i Nød og Fare!
Forsørge alle dem, som ere hielpeløse!
Forbarme dig over alle Mennisker!
Forlad alle vore Fiender, og hielp dem at omvende sig!
Giv Frugt paa Jorden og bevare dend!
O HErre Gud hør os naadelig! O JEsu Christe Guds Søn!
Forbarme dig over os!
O du Guds Lam, sombar Verdens Synder,
Miskunde dig over os!
O du Guds Lam, sombar Verdens Synder,
Forleene os din Fred!
O du Guds Lam, sombar Verdens Synder,
Gud forbarme dig over os!
Kyrie Eleison!Versikel.
Vi have syndet med vore Forfædre.Vi have mishandlet og haft os ugudelig!
O HErre handle ikke med os effter vore Synder!
Og betale os ikke efter vore Mißgierninger!
O HErre hør vor Bøn!
Og lad vor Røst komme til dig!
✂ GUD give vor Konning og ald Øffrighed, Fred og good Regiment, At vi med dennem alle, Et got roligt og stille Levnet føre kunde, I ald Gudelighed og Ærlighed, Amen.
✂ VOr HErres JEsu Christi Fred Være hos os i Ævighed, Gud trøste dem alle som sorrigfuld er, Hvad heller de ere fiern eller nær, Gud bevare sin Christenhed, Og vor kiere Øffrighed, Gud give os Fred og Salighed.
✂ MIne Synder ere som Sand i Strand, Mangfoldig som Solens strimer, Gud løse mig aff Syndsens Baand, Og heldst i Dødsens Timer, Gud lad mig ey blive fortabt, Som mig har skabt, Giv mig aff Naader dine.
✂ FOrleen os med Fred naadelig, HErre Gud i vore Tide, Der er dog ingen anden meer, Som for os kunde stride, End du selv vor Gud alleene.
✂ [2] Lad os ey frygte Mennisken, Hand er som Græs forgængelig, Du est vor HErre og Skaber alleen, Din Magt hun er U-ende-lig, Lad os dig alleene frygte.
✂ [3] Om os kommer nogen Modgang til, I hvad som det kand være, Det skeer, thi Gud det saa have vil, Sin Søn hand vilde ey spare, Hvi ville vi da frj være?
✂ AH levende Gud jeg bekiender for dig, At jeg haver levet U-gudelig, Ah hvor u-værdig en Synder jeg er, Det klager jeg for dig min HErre kier.
✂ [2] Intet Menniske tør jeg see op paa, Det giør din straff mig trykker saa, Jeg haver syndet mod Himmel og Jord, Og mod dine hellige Bud og Ord.
✂ [3] Hvort skal jeg da henvende mig? Hvem vil over mig forbarme sig? Saa stoor da er min synd og daad, Hos intet Menniske finder jeg Raad.
✂ [4] Og naar jeg opløffter mine Øyen vaade Til Himmelen, at bede om din Naade, Saa haver jeg syndet mod dig O HErre, hvor skal jeg mig da best ad bære?
✂ [5] Stoor Forargelse i Verden haver jeg drevet, Og fra min Ungdom saare ilde levet; Hvad skal jeg giøre, hvad er mig best? Skal jeg fortvile, HErre JEsu Christ?
✂ [6] Efterdi du est min Frelsermand, Barmhiertighed jeg hos dig finde kand, Liv og Salighed over maade Haver du at give aff din Naade.
✂ [7] Derfore jeg for ingen deel vil Fortvile, i hvad som nogen siger til, Jeg flyer til dig og vil det vove, Til dig staar ald min Liid og love.
✂ [8] Hos dig alleene søger jeg med skiel Trøst, Raad og Hielp for min arme Siæl: Dit Creatur og Billede vist, Foragter du ey HErre JEsu Christ.
✂ [9] Saa bange og sorrigfuld kommer jeg til dig, O HErre forskyd du ikke mig, For sorg kand jeg neppe tale eller see, O HErre du mig din Naade betee.
✂ [10] Min Overtrædelse du udslette, Og alle mine store synder forgiette, Giør du mig reen og toe mig hvid, Aff ald min Ondskab og Udyd.
✂ [11] Jeg seer min Uretfærdighed, Min synd hun er mig fuul og leed, Alleene haver jeg syndet imod dig, Det maa jeg bekiende visselig.
549✂ [12] Min arme Moder mig undfangede vist, Og fødde i synd, O HErre Christ, Bestenk mig HErre med Isop skiøn, Og med dit Blood du Davids Søn.
✂ [13] Som flød udaff dine saar røde, Der || med forløste du os aff Møde, Toe mig at jeg bliver hviid som Snee, Din hellig Aands Naade mig betee.
✂ [14] Giv mig i Hiertet Glæde og Roo, At jeg maa stadelig haabe og troo, At du forlader mig synderne mine, For din hellige Marter, Død og Pine.
✂ [15] En reener Aand forny udi mig, Forskyd mig ey O HErre fra dig, Tag ey fra mig din hellig Aand, Men giv mig Naade og ret Forstand.
✂ [16] At jeg og maa andre Syndere omvende, At de dig HErre og din Naade kiende, Oplad mine Læbe og Tunge min, At jeg forkynder Æren din.
✂ [17] Intet Offer er dig HErre saa kier, Som et angerfuld Hierte din Naade begiær, Bestenkt med Christi Rosens Blood, O HErre vær mig naadig og good.
✂ [18] Besegle i mit Hierte denne Trøst, At du HErre Christ haver mig forløst, Dit Legem og Blood skal være mit Pant, At jeg skal troe og vide forsandt.
✂ [19] At alle mine synder forladne ere, Diß skee dig Priis min Gud og HErre, Fra || Ævighed og til ævig Tijd, Gud være os altid naadig og bliid.
M. Hans Christ: Roskild.Aandelig Samtale imellem
JEsum Guds Søn, og en arm Syndere.
Synderen.
✂ O JEsu for din Pine Og for din uskyldige Død, Forlad mig synderne mine, Og frj mig fra dend ævige Død.
JEsus.
✂ [2] Kom hid O Synder ælende, Men du bekiender dig, Jeg vil mig til dig omvende, Skue du mit Ansigt blid.
✂ [3] S. Jeg haver saa grovelig syndet, Og altid fortørnet dig, Jeg kunde mig aldrig omvende, Før du nu straffede mig.
✂ [4] JEs. Dend straff som du nu lider, Hun er ikkun Legemlig, Jeg dig der med indbyder, Troo mig ræt visselig.
✂ [5] S. Skulde jeg mig altid raade, Da negted jeg at Gud er til, Derfor er det mig stoor baade, At du mig spæge vil.
✂ [6] JEs. Tænk paa dend ælendige Pine, Ja Jammer og ævige Død, Som Dievelen skienker sine, Og fører dem til Helvedes Glød.
✂ [7] S. Jeg skulde mig ellers hovmode, Over alle paa Jorden boe, Som Paafuglen aff sine Fiære, Og Løwen aff sin styrke og Mood.
✂ [8] JEs. Jeg glæder mig at du est kommen, Med Fader og dend hellig Aand, Ja dend gandske Engle-skare, Fører dig i det forjætte Land.
✂ [9] S. Aflf David, Peder og andre, Haver jeg Exempel for mig, At jeg skulde til dig gange, O JEsu hielp du mig.
✂ [10] JEs. Være sig at du over alle, En Synder udi Verden varst, Da er jeg syndsens HErre, Forlad dig paa mig fast.
✂ [11] S. Anden Vey kand jeg ikke gange, Om jeg skal Himmerig faae, End til dig som en fattig Fange, Lad mig din Glæde naa.
✂ [12] JEs. Du kandst ikke sige med rette, O Syndere sandelig, At jeg nogen Synder forgietter, Som aff Hiertet kommer til mig.
✂ [13] S. Ney, Ney, O JEsu søde, Det haver jeg aldrig hørt, Du hielper alle aff Nøde, Derfor er jeg til dig ført.
551✂ [14] JEs. At Mennisken blive fordømte, Aarsagen er ikke hos mig, Thi jeg mit Ord lader lyde: Kommer, kommer alle til mig.
✂ [15] S. Lad mig nu blive med alle, Din Arving i Himmerig, Som du, O Christe, udvalde, At Leve stedse hos dig.
✂ [16] JEs. Saa sandelig som jeg lever, Med Fader og dend hellig Aand, Skalt du min Arving være, Udi det forjætte Land.
✂ [17] S. Nu haver jeg seyer fanget, Lovet være du gode Guds Søn, Som hører en synder saa bange, Gud give os dend ævige Løn.
Register
Paa de Psalmer, som findes i denne Vinter-Part.
- Ære være Gud Fader ............................. 8
- Aff Adams Fald fordervet slæt er................... 104
- Aff dybsens Nød raaber jeg........................ 684
- Aff høyheden oprunden er......................... 51
- Agt Siæl og lyd Johannis Vidne .................... 100
- Ah hvad jeg aff Væmodighed ...................... 512
- Ah lader eder minde I Guds....................... 389
- Ah levende Gud jeg bekiender ..................... 692
- Ah sandhed! ah Gud bedre dig,.................... 86
- Ah Thomas hvor gik du i Verden .................. 666
- Ald dend gandske Christenhed ..................... 124
- Alt hvad Fornufften overgaar,...................... 546
- Alleniste Gud i Himmerig......................... 2
- Alle Ting er Underfulde i vor...................... 134
A.
- Beholdt os HErre ved dit Ord,..................... 281
- Beklage aff ald min sinde.......................... 678
- Betænk O Menniske din Død ...................... 59
- Bort Mørk, bort søvne-Taage,...................... 70
- Bryder frem I hule sukke.......................... 584
B.
- Christ laa i dødsens baande........................ 637
- Christ stod op aff døde............................ 630
- Christus JEsus for os offret,....................... 630
- Christus kom selv til Jordans flood.............. [9.] 346
c.
- Da JEsus Guds eenbaarne Søn .................... 258
- Dend Christen Kirkes skiønne Navn................ 282
- Dend dumme Aand og Dievel ..................... 451
- Dend rette Dyders Moder er ...................... 265
- Dend salig er i Guds frygt staar ................... 217
- Dend som mig føder, det er Gud .................. 500
- Denne Glædes Dag er stoor,....................... 125
- Der JEsus Christ vor Broder ...................... 219
- Der JEsus haffde prædiket ........................ 271
- Det gamle Aar har Ende, ......................... 155
- Det runde Himlens Stierne-Telt ................... 188
- Dig store Gud og Zebaoth, Vi..................... 311
- Dig være lov og priis O Herre Christ .............. 15
D.
- En Engel til Maria kom, .......................... 553
- En hver som Christen kaldes vil,................... 562
- En hver som troer og bliver døbt,.................. 11
- Er Skibet nu og Folk i Fare stæd,.................. 267
- Et Barn er fød i Bethlehem,....................... 123
- Et Bryllup giordes paa dend tiid................... 231
- Et lidet Barn saa yndeligt, .................... 112. 129
- Et Menniske jeg kiender grandt, ................... 332 554
- Eya dend striid en Ende fik, ....................... 639
- Eya hvor vel du veed min Tarv,.................... 484
E.
- Fader vor udi Himmerig, som...................... 676
- Fald kun fald ned O du spedalske .................. 250
- Fald ned, fald paa dit Ansigt ned................... 680
- Far vel da Verden du skal faa din .................. 293
- Forleen os med Fred naadelig...................... 691
- Fra Fristelser og Satans stød....................... 393
- Fra HErrens egen Mund og Ord ................... 574
- Fra Himlen høyt kom vi nu her, ................... 118
- Fra Himlen kom dend Engle-skar .................. 193
- Fryd dig du Christi Brud, her ..................... 48
- Fryd dig du Christi Brud, imod.................... 47
- Fryd dig i Guds Behag paa denne.................. 108
- Følg JEsu med Jeg er din,......................... 653
F.
- Gaar nu gaar frem I viise Herrer................... 187
- Gak under JEsu Kors at staa,...................... 596
- Gak Zions Brud din Konge........................ 42
- Gud Fader, Søn og hellig Aand .................... 91
- Gud give vor Konning og ald...................... 690
- Gud skuer aff det høye alt dette.................... 397
- Gud være lovet altid og benedidet, ................. 38
- Gud vor Fader, Søn og Aand ...................... 165
- Guds Engle-Mand, Johannes....................... 84
- Guds Godhed ville vi priise,....................... 159
G.
- Guds Naade-Lyvs og Salighed ..................... 139
- Guds Naade og Aarvaagenhed................:..... 329
- Guds Søn er kommen aff Himlen................... 558
- Helligste Trefoldighed, dig ald ære ................. 10
- Her kommer, JEsu, see dig om, .................... 418
- Herodes hvorfor frygter du ........................ 192
- HErr Christ Guds Søn eenbaaren .................. 89
- HErre Gud hvor agtes ringe dine................... 82
- HErren hand er min Hyrde good, .................. 499
- Hielp Gud at jeg nu kunde, ....................... 35
- Hielp hierte Gud hvor er det fat,................... 409
- Hil JEsu dig, est du her midt...................... 660
- Hvad er det for en Snekke og...................... 268
- Hvad kand os komme til for Nød................... 497
- Hvad skal vi nu med Lowens Aag.................. 169
- Hvi samler sig dend Hedensk Magt................. 175
- Hvi vilt du saa dig klage,.......................... 318
- Hvo kand ey glædes hiertelig....................... 519
- Hvo kand nok Guds Naade priise .................. 491
- Hvo maa ey døe og daane hen,..................... 536
- Hvo sig vil i synden søle,.......................... 473
- Hvo som aff Gud er fød........................... 664
- Hvo som vil salig udi Verden leve.................. 215
- Hvordan end Pilatus hinked ....................... 527
- Hvor gaar det dog O reene Jomfru ................. 299
- Hvor gaar du hen O søde Himmel-søn.............. 199
- Hvor got er det at tienne Gud,..................... 485
- Hvor kand vi Gud fuldpriise, ...................... 152
H.
- Hvor lifligt er det dog at gaa....................... 654 |
- Hvor saligt var det Egte-Par ....................... 228
- Hvor snarlig rinder Livet bort,..................... 64
- Hvor stoor er dog dend Glæde, .................... 201
- Hvor tryg en Vey est du O JEsu sød,............... 141
- Hører til I høye Himle, ........................... 349
- Hør nyt og got ved HErrens....................... 548
- Hør Under stoor udi vor Jule-Søn, ................. 148
- I Børn og Brødre en og hver,...................... 285
- I Cana Galilæa der Et Bryllups .................... 238
- I Christne hvo I ere? ............................. 248
- I Christne I som kaldes vil ........................ 449
- I Christne I som træde............................ 274
- I JEsu Navn skal ald vor.......................... 227
- I Jøde-Børn Abrahams slegt,....................... 657
- I smukke Børn og fromme......................... 211
- I som aff hiertet ynkes vil ......................... 626
- Jeg Eder nu formane vil, .......................... 415
- Jeg kaster mig ned og bejamrer .................... 611
- Jeg løffter mine Øyne op,.......................... 261
- Jeg løffter Siæl og Øye op, ........................ 289
- Jeg raaber til dig HErre Christ, .................... 263
- Jeg vil mig HErren love, .......................... 94
- JEsu Christ dig takke vi........................... 367
- JEsu dine dybe Vunder ........................... 368
- JEsus Christ i Jødeland ........................... 194
- [JEsus Christ vor Frelsermand,.................... 639]
I.
- JEsus Christus er vor salighed,..................... 16
- JEsus i hiert' og Mund er sød,..................... 161
- JEsus op paa Korset stood, ........................ 623
- JEsus som skal Verden dømme, .................... 465
- JEsu søde Hukommelse ........................... 20
- I hvo som rolig leve vil,........................... 234
- [In dulci jubilo .................................. 145]
- Ingen høyhed, ingen Ære.......................... 428
- Kom hid og see, hvordan en....................... 417
- [Kom Hedningers Frelser sand, .................... 50]
- Kom JEsu nu, Herodes hand er.................... 171
- Kommer I som vil ledsage......................... 570
- Kom nu alle Folkes Trøst,......................... 50
- Kom O Hedning Frelser sand, ..................... 46
- Kyrie-Eleison, Christe-Eleison,..................... 676
- Kyrie Gud Fader aff Himmerig,.................... 107
- Kyrie Gud Fader allsomhøyeste .................... 1
- Kyrie Gud Fader forbarme ........................ 628
K.
- Lad andre hen i Trældom gaa,..................... 482
- Lenge haver Satan spundet,........................ 423
- Litaniet,......................................... 686
- Lovet vær du JEsu Christ,.............. 110. [113.] 121
- Lov og Tak og ævig Ære Skee..................... 145
- Luk Øyne op O Christenhed, ...................... 54
L.
- Maria er en Jomfru reen,.......................... 117
- Mig lyster nu at træde ............................ 343
- Min Siæl lov Gud din HErre,...................... 322
- Min Siæl nu love HErren,......................... 320
- Min Sool, min Lyst, min Glæde,................... 142
- Mine synder ere som sand i strand ................. 691
- Mit Barn frygt dend sande Gud, ................... 214
- Mørket skiuler Jorderige,.......................... 404
M.
- Naar jeg betænker ræt dend stund, ................. 61
- Naar jeg O JEsu betænker......................... 436
- Naar jeg O JEsu tænker paa ....................... 522
- Naar vi i største Nøden staa,....................... 272
- Naar vi i største Nød er stæd,...................... 317
- Nu bede vi dend hellig Aand ...................... 6
- Nu er fød os JEsus Christ, ........................ 120
- Nu gav min JEsus gode Nat, ...................... 620
- Nu kom her Bud fra Engle-Koor................... 550
- Nu kommer Vaar Og salig......................... 334
- Nu lader os alle takke Gud ........................ 110
N.
- O Christe mig forleene Din........................ 66
- O Egtestand Du høylyksalig est,.................... 225
- O Fader udi Himlen, ............................. 645
- O Glæde stoor, Vor JEsus......................... 111
- O Gud aff Himmelen see her til, ................... 97
- O Gud hvor jammerlig Din........................ 278
O.
- O Gud vi love dig, Vi bekiende .................... 308
- O Gud vor Fader i Evighed,....................... 383
- O Guds Lam uskyldig, Paa Korset ................. 16
- O HErre frels mig og døm min sag................. 525
- O HErre Gud benaade mig, ....................... 673
- O HErre Gud, din Lære, Din sæd................... 335
- O HErre Gud og Fader bliid,...................... 218
- O Himle hvad for Vaade .......................... 203
- O hvad for Redning, Roe Og....................... 421
- O JEsu Christ som Manddom...................... 138
- O JEsu for din Pine .............................. 695
- O JEsu hvad din Meenighed....................... 87
- O JEsu hvad Du meget lide maa ................... 521
- O JEsu hvordan kand jeg dog...................... 579
- O JEsu kiære Frelsere,............................ 27
- O JEsu paa din Alterfood ......................... 12
- O JEsu, søde JEsu, dig Skee....................... 39
- O I Forældre seer dog paa......................... 209
- O kiæriste Siæl op at vaage, ....................... 629
- O Livsens Brød, Hvi hungrer ...................... 392
- O meer end sterke Høvedsmand.................... 256
- O Menniske begræd din synd saa stoor.............. 371
- O salig Tiid, Nu stood min JEsus .................. 632
- O Skaber udi Himlens huus,....................... 103
- O store Ting Og Tegn som........................ 55
- O Tre-Enig Gud og sand,......................... 12
- O vi arme Synder, Vore........................... 413
- O Viingaards-Mand, Du........................... 327
- Om Egteskab vi siunge vil......................... 240
- Om Gud ey bygger huus og gaard.................. 244
- Om Gud ey haffde været her,...................... 305
- Om Himmerig vi qvæde vil, ....................... 79
- Om Himmerig vi tale vil,.......................... 76
- Om Nødtørfft jeg ey tviler, ........................ 488
- Op dovne hierter, op og seer, ...................... 56
- Op glædes alle, glædes nu,......................... 99
- Op hierte, hu, op Siæl og sind ..................... 338
- Op hierte, op med fyrig Troe, ..................... 113
- Op hierte, Siæl, op sind og sands................... 640
- Op Siæl, bryd søvnen aff, ......................... 633
- Op Siæl følg med Paa Bierget...................... 287
- Op Siæl med Fryd og glæde, ...................... 302
- Op Siæl op at følge dend.......................... 363
- Op Zion at oplukke............................... 43
- Opvaager Christne alle, ........................... 73
- Over Kedron JEsus træder,........................ 353
- Paa Bierget har nu JEsus endt ..................... 253
- Paa Gud alleene Haver jeg sat ..................... 402
- Paa Gud jeg mig Ævindelig........................ 400
- Pengene som Judas slengte ........................ 461
P.
- Ræt salig er forvist dend Mand,.................... 246
- Rættens spiir det alt er brekked,.................... 531
R.
- Saa er da Dørene tillukt, .......................... 668
- Saa har ald Verden da dend ....................... 651
S.
- Saa haver du, O gamle Simeon..................... 300
- Saa længe Lykken leer ............................ 441
- Saa skal dog Satans Rige .......................... 452
- See hvor hand gaar Dend Himmel-Avlings Mand,.... 276
- See hvor JEsus allevegne .......................... 661
- See hvor nu JEsus træder ......................... 566
- See nu er Pilatus gangen .......................... 501
- See, see nu bliver HErren kiendt, .................. 297
- Solen udi mørke Klæder .......................... 618
- Som dend gyldne Sool frembryder.................. 646
- Som en Hind hun aarle jages ...................... 477
- Som en Hiort med Tørst befangen ................. 178
- Sorrig og Elendighed, Suk......................... 600
- Sover I, hvor kand I sove ......................... 358
- [Stat op! stat op................................. 383]
- Store Gud og Frelsermand ........................ 101
- Søde JEsu, Juleførste, Spiire ...................... 131
- Søde Synd du Vellyst-Engel ....................... 456
- Tak JEsu Siælens Hyrde good ..................... 40
- Til Herodes JEsus føres........................... 470
- Til Jordans Flood Min Siæl ....................... 341
- Trods Kors og Død, Trods........................ 565
T.
- Udaff Guds Naade haver.......................... 222
- [Uden Herren opholder vort Huus ................. 244]
U.
- Vaag op min Siæl, thi stunden er................... 4
- Vaag op og see, See til Jerusalem, .................. 133
- [Vaager op I Christne alle........................ 73]
- Vær trøstig Sion Jesu Brud .......,................ 184
- Vare Gud ikke med os denne Tiid, ................. 316
- Ved ald vor Guds Barmhiertighed .................. 197
- Velder ud I Øyne-strømme, ...................... 433
- Velkommen hid I søde JEsu Navn.................. 154
- Verkbrudne Svend, Hvor lyksom ................... 251
- Vi Christum love hver og een, ..................... 128
- Vi med Forundring daglig maa..................... 149
- Vi takke dig aff hiertens grund ..................... 380
- Vi troe allesammen paa en Gud,.................... 7
- Vi vare under Lovens stand........................ 146
- Vil dog Himlen intet tale, ......................... 506
- Vil Gud vor HErre ey med os staa,................. 182
- Viis er den Mand Som ey sit ...................... 307
- Vor Christendom en Bane er, ...................... 326
- Vor Frelser JEsum vi tilbede,...................... 18
- Vor Gud hand er saa fast en....................... 181
- Vor HErres JEsu Christi Fred ..................... 690
- Vor JEsus aff Landflygtighed ...................... 172