Kingo, Thomas Et Menniske Jeg kiender grandt

Over Epistelen 2. Cor: 12. Under dend Melodie: Et Trofast Hierte O HErre min, etc.

1.

ET Menniske Jeg kiender grandt
(Sanct Povels Ord saa falder)
To gange syv Aar der omrandt
Udaff hans Liv og Alder,
Fra dend tiid hand blev rykt paa stand
Med Siæl og Liv i Himlens Land,
Som Paradis mand kalder.

2.

Om hand udi sit Legem var,
Det kand Jeg aldrig vide,
Det Kiød det skrøbelige Kar
Jeg mindes ey de tide!
Men det Jeg veed med good beskeed,
Hand i Guds Riges Herlighed
Blev undrykt uden qvide.

3.

Der hørte hand de Himmel-Ord
I Guddoms Viißdom satte,
Som ingen her paa Verdens Jord
Med Hierte kand befatte,
262 Thi Maal og Mund, ræt ingenlund'
Udtolke kand i nogen stund
De dybe Viißdoms skatte.

4.

Jeg derfor mig vel rose kand
Aff Guds særdeelis ære,
Men aff mig selv og min forstand
Jeg ingen Priis vil bære,
Men dend Fortred mig henger ved,
Min Svaghed og Afmægtighed
Min egen Roos maa være.

5.

Og at mit Hierte ikke sig
For meget skal ophøye,
Da har min Gud og givet mig
En Torn udi mit Øye,
En Pæl og stød udi mit Kiød,
En Satans Engel vil min død,
Med dend Jeg Ont maa døye.

6.

Og at Jeg maatte blive qvit
Fra denne Kiødets snare,
Min Gud Jeg haver bedet tit
At fri mig fra dend fare,
Men Jeg fik svar: Du est mit Kar,
Min Naad' er nok, Du dend bevar,
Hun skal din affmagt klare.

263

7.

O HErre, gid din Naade sig
Maa stedse til os bøye,
Vi med din Ville Hiertelig
Os altid lader nøye,
Indtil vi maa for Thronen staa,
Fuldkommenhed og Ære faa
I Lyvset aff dit Øye.
Th: Kingo.