↩

En Anden.
Under dend Melodie:
Nu vel an vær frisk til Mode, etc.
Eller:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.

✂

1.

HVo kand nok Guds Naade priise,
Og aff Hiertet takke ham,
Som vil heele Verden spiise
Aff sin Fiske-rige Dam,
Aff sit rige Naade-Brød,
Aff sin kierlig Hierte-Glød,
Hvor aff Gud til alle brender,
Som ham beder, takker, kiender.

✂

2.

Hvo som JEsum Bønlig søger,
Og vil merke paa hans Ord,
Deres Brød Gud selv forøger,
Og dem setter til sit Bord,
End i mange Tusind Tal,
Saa dem intet mangle skal,
Naar de kun til JEsum haster
Og paa hannem Omhu kaster.

✂

3.

Naar de Siælen først forsørger
Ved Guds søde Nader-Disk,
De ey da forgieffvis spørger
Effter Føde-Brød og Fisk,
393 Ingen Gud forgieffvis bad
Om en smule Brød og Mad,
Hand jo Brød og Vand beskikker,
Som de aff hans Kilder drikker.

✂

4.

Er end lidet tit for Øye,
Mindre udi Haanden lagt,
Saa mand nep sig lader nøye,
Men saa offte haffver sagt:
Denne Forraad ey forslaar,
At enhver et lidet faar,
Brød og Fisk for mange Penge
Kand ey føde os ret lenge.

✂

5.

Gud dog underlig beskiærer
Nu aff Jorden, nu aff Vand,
Hvad hver hungrig Mund fortærer,
Hvad hver mangler i sin stand;
Fra dend Dag hver haffver kryst
Føde-Melk aff Moders Bryst,
Og indtil hans Legem fuler
Giver Gud ham Føde-smuler:

✂

6.

Vaar mand end ved Verdens Ende,
Vaar mand end i vilden Ørk,
Skulle mand i Fengsel rende,
Hvor Aldting er soort og mørk;
Skulle mand blant Bølger blaa
Med Propheten bange gaa,
Skulle mand blant Røffre kastes
Og i haarde Lenker bastes.

394

✂

7.

Gud dog Middel kand opvekke
Til enhver i saadan Nød,
Brødet kand hans Haand jo rekke
Og borttage Hungers Død;
Lazarus i sine Saar
Ogsaa Føde-smuler faar,
Rige Folk det Feede drikker,
Offte sig til Dræbe-strikker.

✂

8.

De det feede Brød vel æder,
De giør deres Trin i Smør,
Dog dend Hungrig derfor sveder,
Slæber, slider, gaar og giør
Aldt det som hand giøre kand,
Nøyes dog med Brød og Vand,
Som Guds Forsyns haand ham rekker
I dend sveed som aff ham sprekker.

✂

9.

Dette Brød ham bedre smager
End dend feede kræßne Mad,
Som mand Konstig sammen-bager,
Og giør Lekker-Tanden glad,
Bedre end Vellystes Ruus,
Som i Halsen bliffver Gruus,
Som mand tiit med Vee opkaster,
Fuld aff mange synde-Laster.

✂

10.

Lidet Brød, som Gud har givet,
Er en fattig Rigdom nok;
395 Det opholder bedre Livet
End hand aff en Penge-Blok
Kunde overflødigt faa,
Og opfylde hver en Vraa;
Thi Guds Smuler Livet føder,
Verdens Vellyst Siælen døder.

✂

11.

Bedre er det mindste stykke,
Som Guds Haand velsigne vil,
End dend største skat og Lykke
Som snart vender Ryggen til,
Lidet Brød i HErrens Frygt
Er saa Hunning-sødt og trygt,
Lidet Meel i Enkens Krukke
Kand jo Hungers Nød udlukke.

✂

12.

Gud velsigner heldst dend Arme,
Og hans Aske-baget Brød,
Og vil over ham forbarme
Sig i største Hungers Nød:
Gud Brød-Kurven fylder op
For enhver forsveltet Krop,
Thi naar Alting slet vil glippe
Kand og Brød fra Himlen slippe.

✂

13.

End og Vand aff Klippen flyder
Som en springe-Kilde-strøm,
Saa dend Tørstig Drikke nyder
Mod sin Tørst: Ja kom og døm
396 Hver en hungrig tørstig Siæl!
Om ey Gud sit Vand og Meel
Bytter ud saa ingen fattes,
Naar Guds Gaver noksom skattes.

✂

14.

Naar ey Hiertet paa Gud anker,
Mens ham takker hiertelig,
Og Guds Levninger opsanker
I sin Kurv taknemmelig,
Saa skal Gud ham sette ned
Udi Græs og Frugtbarhed;
Ja skal hand paa Steen end hvile,
Gud dog skal til Jacob ile.

✂

15.

Gud i Engle-Flok ham møder,
Gud ham ikke glemme kand,
Gud hans Klæder selver bøder
Gud Brød giver under Tand;
Gud er om ham som en Muur,
Gud ham giemmer i sit Buur,
Gud ham alle Ting vil sende,
GUD giør ham en salig Ende.
Mag: Elias Naur.