↩

En anden, under samme Melodie,
Om Høvedsmanden og dend Verkbrudne.

✂

1.

O Meer end sterke Høvedsmand,
Du Troens store Kiempe,
Som priselig ved troen kand
Ald Modgangs Pile dempe,
Lar i dit Huus et Kors sig see,
Du kand med Troen bøde,
JEsum møde,
Og for din Tienere
Ald Verk og Vee forsøde.

✂

2.

Dit syndig' Huus, dit Boe, dit Tag
Du intet værdig kiender,
At JEsus giør sig dend Umag,
Og sig der under vender,
Du veedst at ald Naturen staar
Tikede for hans Tale,
Hand befale!
Saa skal ald Synd og saar,
Og sorrig gaa i dvale.

✂

3.

Verkbrudne Svend, du ligger paa
Din Soteseng og Leye,
Din HErre dig ey vil forsmaa,
Som Verdens Børn de pleye,
202 I Bøn og Troe hand bær dig hen,
Og Roos hos JEsum finder,
Og du vinder
Din Førlighed igien,
Saa ald din Verk forsvinder.

✂

4.

O JEsu, hvor mangfoldig er
Dend Sygdom, sorg og Plage,
Som os beængster her og der,
I vore Levnets Dage:
Men Du est ald vor Hielp og Trøst,
Naar vi er fuld' aff smerte,
Og vort Hierte
Er som en Strøm udøst,
For Korsets dybe snerte.

✂

5.

Hvor mangen fattig og forlat
Oppaa sit Leye ligger,
Udsooted, gusten, maur og mat,
Og Folke-Naade tigger!
Men Du, O søde JEsu, Dig
Hos dennem lader finde,
Og oprinde
Din Hielp betimelig,
Som de ved Troen vinde.

✂

6.

O søde JEsu, naar Du vil
Min Sygdoms Magt forøge,
Giv da din Aand og Naade til
203 Jeg eene Dig kand søge!
Lad Siælen være Høvedsmand,
Der fuld aff Troe kand være
Og mig bære
Til Dig, som vil og kand
Min Pines Baand affskiære.
Th: Kingo.