Kingo, Thomas Opvaager Christne alle

✂ OPvaager Christne alle, Opvaager med stoor fliid, I disse Jammerdale, Opvaager, det er Tiid! Thi Gud vil snarlig komme, Giør' vore Dage faa, Hand Syndere vil dømme, Hvo kand for ham bestaa?

✂ [2] Dig kand ey Rigdom baade, Ey Hovmod hielpe ud, Du skalt det effterlade, Naar Døden sender Bud: Alt est du skiøn og unger, Hovmodig, || stolt og riig, Gud snart dig trykker under, Naar der er Synd hos dig.

✂ [3] I derfor, Christne alle, Som lev' i denne Tiid, I lade Hovmod falde, Og varer paa med fliid! Vil I med hannem blive, Da søge ævigt Goods, Det vil hand ævig give, Og være stedse hos.

✂ [4] Sit Ord har Gud os givet, Aff Naad' og stoor Miskund, At vi det hold' i Live, Forsmaar det ingenlund, Thi lar os det bevare Aff aldt vort Hiert' og Sind, Men lade vi det fare, Da er vi siunlig blind.

✂ [5] O vaar hand ikke fødder, Som saa Guds Ord forsmaar, Hans Hiert' har onde Rødder, Hand slet i Mørket gaar, Hand laster slemt og skender Guds Navn og hellig' Ord, Sin Vrede Gud udsender, Hans Siæl til ævig Moord.

✂ [6] De Fattig' hos jer ere, Dem føder mildelig, Som Christus selv mon læ||re, Løn faar I visselig, Naar Kongens Røst skal høres: O kommer hid til mig, Til Miskundhed I rørdes, Det er mig tækkelig.

✂ [7] Til andre vil hand sige, Som staa ved venstre Haand: I Helved skal I skrige, I giorde ey Bistand, Jeg nøgen vaar og usel,

✂ Syg, hungrig, fremmed med, I skiulte ey min Blusel, Gav mig ey hvile-sted.

✂ [8] Der til skal de saa svare: O GUD, naar saae vi dig I saadan Nød og Fare, Og Fattig være Hig? Der til vil hand da sige: Hvad I ey har beviist De Arm' i Jorderige, Det har og jeg forliist.

✂ [9] Hand vil da ogsaa skille, De Geder fra de Faar, Udsiger Rettens Ville Til Gederne: I gaar, I Dievlens Ild dend grumme, De Faar tar jeg til mig, I Himmerig de komme, At leve Æviglig.