Kingo, Thomas Et lidet Barn saa yndeligt

ET lidet Barn saa yndeligt, Er fød for os paa Jorden, Aff en Jomfru reen og hellig, Hand er vor Frelser vorden: Haffde ikke det Barn Manddom taget, Da hafde vi alle blevet fortabet, Hand er vor Salighed eene, Vi takke dig, O JEsu Christ, At du Mennisk' vorden est, Frj os fra Helvedes Piine.

[2] Er denne Tud ey glædelig, Gud bør vi Tak at sige, For Christus ned fra Himmerig, Til Jorden vilde stige: Hvor stoor || 106 er dog dend Ydmyghed, Som HErren selv os haver teed, En Tienner vild' hand være. Foruden synd os vorde llig, Hand der med giord' os ævig riig, Vor Synd hand vilde bære.

[3] Vel dennem som har denne Troe, Og hende ikke rygge, I Himlen de vist skulle boe, Vel dem der paa vil bygge: At Christus haver fyldest giort For os: Der til kom hand og fort, Hid fra sin ævig Fader. Det er et Under meget svar, At Christus vor Mißgierning bar, Og stiller dem os hader.

[4] Dis takker ham ald Christenhed, For denne store Naade, Og beder hans barmhiertighed, Hand vil os frj fra Vaade, Bevare os fra Lærdom vrang, Som vore Siæle giør Forfang, Vor synd hand og vil glemme: Dig Fader, Søn og hellig Aand, Vi bede alle Qvind' og Mand, Hielp du vor Fred at fremme.