✂ JEsu søde hukommelse, Giør glæd' i Hiertet sig mon tee, Men intet sødt der kommer ved, Naar hand er selv saa nær til med.
✂ [2] Der siunges ey saa lysteligt, Der høres aldrig noget sligt, Saa sødt her intet tænkes kand, Som JEsus dend Guds Søn og Mand.
✂ [3] Du deres haab som giøre Bood, Hvad est du dem dig bede * 26 good, Hvor good, dem som leed' effter dig, Hvad finde de Ævindelig.
✂ [4] JEsu du søde hiertens Trøst, Livs Kilde, sindets Lyvs og Lyst, Som anden Glæd' ey nær kand naa, Og ald Attraa monn' overgaa.
✂ [5] Ey Tunge kand udsige slet, Og ingen Bogstav tegne ret, Dend det fornam, hand troer og veed Ræt smag paa JEsu Kierlighed.
✂ [6] JEsum i min Seng søger jeg, Forinden hiertens skiulte Væg, Baad' eene og hos andre med, I ræt varagtig Kierlighed.
✂ [7] Jeg med Maria Aarle vil, Min søde JEsum søge til, I Graven og med hiertens Røst, I sind og ey til Øyen Trøst.
✂ [8] Hans Leyersted jeg fylde vil, Med Graad og dybe suk der til, JEsu at falde dig til Food, Og komme dig med Favn imood.
✂ [9] JEsu du Konge underlig, Du seyervinder riderlig, Din sødhed er usigelig, Som ynskes hiertelig aff mig.
✂ [10] Bliv hos os altid HErre kier, Oplyvs os med dit Lyvs saa nær, Fordriv aff vort sind Mørkhed sin, Fyld Verden op med sødhed din.
* 27✂ [11] Naar du besøger Hiertet frj, Da skinner sandhed der udi, Ald Verdens Lyst og Løgn og Tant, Far bort, hvor JEsu Lyvs oprant.
✂ [12] Din Kierlighed dend er saa sød, Flux over alt i største Nød, At intet kand der lignes ved, Og ingen Mund udsige ded.
✂ [13] Det vjser jo hans Pijn og Død, Hans Blood som blev udøst saa rød, Som skulde til vor Frelse skee, Og skaffe os vor Gud at see.
✂ [14] Saa kiender JEsum alle Mand, Begierer hans Kierligheds brand, Og søger ham med Fyrighed, Saa Hiertet blusser friit der ved.
✂ [15] O elsker ham som elskte saa, Og giører alt hvad i formaa, Og løber i hans søde Lugt, Med Fyrighed, med tak og tugt.
✂ [16] JEsus flyd' os Barmhiertighed, Og gav alt haab at glædes ved, Som Kilden er til Naaden bold, Og hiertens Vellyst mangefold.
✂ [17] O JEsu, lad mig finde nu, Din Kierlighed i sind og hu, O lad mig dog fornemme her, Dit Riges Kraft, hvor du nu er.
✂ [18] Jeg kand ey tale Værdelig, At Tje sømmer dog ey mig, Thi Kierlighed mig dristig giør, Jeg om min JEsu siunge tør.
* 28✂ [19] O JEsu, O din Kierlighed, Dend qveger meer' end nogen veed, Dend mætter hierte, Siæl og sind, Og sender dog Lysthunger ind.
✂ [20] De som dig smage, hunger faa, Og de dig drikke, tørste saa, At aldrig noget smage kand, Som JEsus Livsens Brød og Vand.
✂ [21] Hvo som faar Ruus aff Kierlighed, Hand ene JEsu sødhed veed, Og dend hand mætter ham er vel, Hvad vil hand meer til Liv og Siæl.
✂ [22] JEsu du Englers herlighed, I Øren sang med liflighed: Du søde Honning i min Mund, Du Engle-drik i hiertets Grund.
✂ [23] Mit sind staar altid effter dig, O JEsu min, kom vist til mig, Naar vilt du dog mig giøre glad? Mætt' mig med dig, det er min Mad.
✂ [24] Min Lengsel til dig hver en sted, Giør mig saa syg, jeg finder ded: JEsu du honnings søde Lugt, Og altid Livsens beste Frugt.
✂ [25] JEsu med megen Fromhed din, Fryd || du mit Hierte meer end Viin, Din Godhed ubegribelig, Med Kierlighed omfavne mig.
* 29✂ [26] Det giør mig got at elske saa, At jeg min JEsum favne maa, Og Kiødet saa kand dræbe her, At jeg maa ævig leve der.
✂ [27] O du min søde JEsu Christ, Min Siæl dend sukker til dig vist, Jeg søger dig med hiertens Graad, Og Lyst giør mig min' Øyne vaad.
✂ [28] Paa hvilken sted jeg findes her, Min JEsus dog min Længsel er, Hvad er det Lyst at finde dig, Og eye dig Ævindelig.
✂ [29] Da blir der Kyß med Favnetag, Flux søder end som Honnings smag, Med Christo her at samles saa, Det er saa sødt hvo det kand naa.
✂ [30] Det som jeg søgte, seer jeg da, Det som mig lysted ligesaa, Hvad er jeg siug aff JEsu Lyst, Hvad brænder hiertet i mit Bryst.
✂ [31] Naar JEsus elskes saa forsand, Dend Kierlighed ey slykkes kand, Og dempes ey ved nogen død, Men voxer og staar stedtz' i glød.
✂ [32] Dend Kierlighed i Lue staar, Og altid friske Kræffter faar, Dend fryder og formindskes ey, Men viser mig til Himlen Vey.
✂ [33] Slig Ville faldt aff Himlen ned, I mine Been og Marv til * 30 med, Hvor ved mit hierte saa blev tændt, Og ald min hu til JEsum vendt.
✂ [34] Hvad er dend brynde sød og good, Som brænder ind til Hierte-Rood, Hvad ledsker det saa sødelig, Guds Søn at elske hiertelig.
✂ [35] JEsu du Jomfru Blomster-qvist, Vor sødheds Kierlighed og Lyst, Ald Guddoms Ære sømmer dig, Med Magt og Priis Ævindelig.
✂ [36] Kom nu, kom nu, du Konning from, En Fader med ald Herredom, Skin i mit sind saa klar for mig, Jeg har saa tit forventet dig.
✂ [37] Din straale Solens overgaar, Din Naades Balsom det formaar, At Siælen bliver glad og froe, Og hiertet finder Liv og Roe.
✂ [38] Saa Sukker sød er denne smag, At || jeg i JEsu faar behag, Og i ham eene bliver mæt, Men udaff Verden kied og træt.
✂ [39] Du est mit sinds saa søde lyst, Mit hiertes fylde i mit bryst, Jeg roser mig aff slig en Mand, JEsu, som Verden frelse kand.
✂ [40] O JEsu, kom dog ned i mig, Med Aand og Naade Krafftelig, Og lad saa see du meer og meer, I alt mit Levnet dig beteer.
* 31✂ [41] I hvor du gaar, jeg følger med, Og altid kierlig henger ved: Thi du mig hafver fanget slet, Med hiert' og alt, JEsu vor Æt.
✂ [42] I Himmel-Borgere gaar ud, Og hilser denne HErr' og Gud, Oplader Himlens Porte viid', Og beder ham velkommen hid.
✂ [43] Du Dyds og Ærens Konning bold, Langt over all' i Magt og Vold, O JEsu sød og naaderiig, Du aldrig fra mit hierte viig.
✂ [44] Du Kilde til Barmhiertighed, Du Lyvs til vor Fæderne sted, Driv bort ald || mørk med sorg og qvid', Og lyvs for os til Ævig Tid.
✂ [45] Alt Himlens Koor berømmer dig, Med Lov og Priis saa jdelig, Giv glæd' og Fred paa Jorderig, Og Fred med Gud Ævindelig.
✂ [46] Du hersker nu i Fred og Roe, Flux meer end jeg kand tænk' og troe, Der efter staar min hu, mit Mood, Der efter vandrer nu min Food.
✂ [47] Du, JEsu, til din Fader foor, Høyt over alle Engle-Koor, I Aanden fløy mit hierte med, Der faar jeg Ævig hvilested.
✂ [48] Jeg dig, O JEsu, Tak frembær, Med Siæl og alt hvad i mig er, Giv at jeg og i Himmerig, Maa prise dig Ævindelig.
*