Kingo, Thomas Paa Gud alleene Haver jeg sat min Liid

✂ PAa Gud alleene Haver jeg sat min Liid, Hans Ord det reene Hielper i rette Tiid, Mit Liv og Ære, Mit Sind og gandske Siæl, Og andet meere, Som du mig undte vel, Vil jeg levere dig Gud Emanuel.

✂ [2] Hvad Satans Liste Haver fra mig bortkast, Det haver du Christe Igien opret med hast: Thi vil jeg give Mig plat udi din Vold, Du vilt jo blive Min Klippe og faste skiold, Mens jeg maa leve, O JEsu Christe bold.

✂ [3] Und mig at tiene Dig, kiere HERre Gud, I Troen reene Effter dit Ord og Bud: Naar mig forsager Ald Verden og er vred, Og Sygdom plager, Da giv Taalmodighed, Og mig ledsage, Fra Verdens Uselhed.

✂ [4] Du kand mig trøste Udi min store Nød, Du mig forløste Alt med din haarde Død: At jeg skal fornemme i Himmerig stoor 317 Trøst, Og da forglemme Denne Vee og store Brøst, Naar som min stemme Klinger som Engle-Røst.

✂ [5] O JEsu fromme, Min aldsomstørste Roo, Lad mig ey komme Hos mine U-venner at boo, Løeß du min || Vaade Og føer mig med dig hiem, Hielp mig med din Naade, At jeg kand komme frem Til dit det gode skiønne Jerusalem.

✂ [6] Der da at blive Hos dig til ævig Tiid, I Fryd og Ære, Hos alle Engle bliid: Lad mig saa føre Mit Liv i denne Dal, At jeg kand høre Du venlig til mig tal: Kom nu min Kiere Med mig ind i min Sal.